Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

På baggrund af de lovgivningsmæssige krav om kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og resultatmål udarbejdes der årligt en samlet kvalitetsrapport for uddannelsesvejledningen i KUI. Opfølgningen på uddannelsesvejledningen sker i sammenhæng med, at kommunalbestyrelsen fastsætter måltal for det kommende års søgning til ungdomsuddannelserne.

Kvalitetsrapport for uddannelsesvejledningen i Den Kommunale Ungeindsats KUI

Kvalitetsrapportens indhold

Kvalitetsrapporten indeholder en kort beskrivelse af opbygningen af vejledningsindsatsen i KUI i Rebild Kommune og beskrivelse af grundskolevejledningen, samt hvad der har været særligt for skoleåret 2023-24. Måltallene for søgning til næste års ungdomsuddannelser fremgår ligeledes af rapporten.

I rapporten redegøres der ligeledes for forskellige initiativer og indsatsområder, samt særligt om den forberedende grundrunduddannelse (FGU) og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

Udvalgte nedslag i kvalitetsrapporten

Uddannelsesvejledningen i grundskolen indeholder en fælles kollektiv vejledning samt en række læringsaktiviteter som introkurser, brobygning, uddannelsesaften, virksomhedsuddannelsesaftener og erhvervspraktik, hvor eleverne kan gøre sig erfaringer med sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse og blive klogere på egne uddannelsesmuligheder.

De 15-17-årige har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden uddannelsesrettet aktivitet. For unge, som ikke lever op til denne forpligtelse, er det et krav, at kommunen kontakter dem inden for 5 hverdage og sikrer at de får et tilbud om en ny uddannelsesrettet aktivitet inden for 30 kalenderdage. I 2023 var der 83 afbrud af uddannelse for målgruppen. 77 blev kontaktet og 88 fik et nyt tilbud inden for tidsfristen.

FGU-forløbene har i 2023 vist en mindre effekt for de unge i forhold til at komme i uddannelse, men flere er i 2023 kommet i beskæftigelse sammenlignet med 2022. Lidt flere af de unge var efter endt FGU forløb på offentlig forsørgelse, men færre var startet på STU, TAMU og øvrigt.

Måltal for søgning til ungdomsuddannelserne

Det er tidligere besluttet, at andelen af unge fra Rebild Kommune, der søger en erhvervsuddannelse, årligt skal stige med 1 % fra 2020 og frem til 2025.

Baggrunden herfor er Erhvervsuddannelsesreformens mål 1 er, at ”Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse." Den politiske ambition var, at mindst 25% skulle vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020, og at andelen i 2025 skal være min. 30 %. Målet omhandler alene søgningen direkte fra grundskolen og dermed ikke alle unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne. Kommunalbestyrelsen skal hvert år opgøre søgeresultaterne og sætte måltal for søgning til både erhvervsuddannelserne, gymnasieuddannelserne og øvrige uddannelser i det kommende år.

I 2024 har 29,3% i Rebild Kommune søgt ind på en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen, og målet på 29% for 2024 er dermed opnået. Det er dermed også realistisk at kunne nå det endelige mål på 30% i 2025. Til sammenligning kan det nævnes, at det på landsplan kun er 19,9% af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen i 2024.

Målet i 2024 var, at 68% af de unge i Rebild Kommune skulle søge gymnasieuddannelserne. Tallene viser at målsætningen for 2024 ikke er nået, da kun 66,4% har søgt gymnasieuddannelserne i 2024. Lidt flere unge end forventet i Rebild Kommune har søgt FGU og øvrige. Målet var, at 3%, men 4,2 % har søgt i 2024.

På den baggrund foreslås det, at måltallet for unges søgning til erhvervsuddannelserne, direkte fra grundskolen, i 2025 sættes til 30 % og dermed følger målet i erhvervsuddannelsesreformen. Målet for andelen, der søger gymnasieuddannelserne, foreslås at sættes til 66% i 2025. Det betyder, at der positivt arbejdes mod, at andelen af unge der fortsætter under FGU og øvrige, ikke overstiger 4%.

Kvalitetsrapporten for 2022/23 er vedlagt som bilag.

Forvaltningen indstiller,

• at Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget tager kvalitetsrapporten til efterretning.

• at Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget over for Byråd anbefaler, at kvalitetsrapporten tages til efterretning, og målene for søgning til ungdomsuddannelserne i 2025 godkendes.

Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget og Byrådet

Rebild Kommune har fået udarbejdet en ny befolkningsprognose for årene 2025-2051. Befolkningsprognosen bygger på en række forudsætninger i forhold til nybyggeri, fertilitet, dødelighed og generelle flyttemønstre både internt i kommunen samt til- og fraflytning fra kommunen. Rebild Kommune ligger som en af de kommuner med højst fertilitet og dette er også forudsat fremrettet i prognosen.

I dette års prognose er forventningen til nye boliger skubbet lidt ud i de kommende år, på lang sigt ender prognosen stort set med sammen tilgang af boliger.

Prognosen over befolkningsudviklingen bruges til at give et estimat på kapacitetsbehovet på skoleområdet på længere sigt. Ikke alle børn går i den kommunale folkeskole, derfor ganges befolkningstallet med den nuværende indskrivningsprocent i skolerne. Indskrivningsprocenten er udtryk for, hvor mange børn i en aldersgruppe, der er indmeldt i den kommunale folkeskole.

Udvikling i antal 5 - 14 årige

Sammenlignet med prognosen fra sidste år indeholder den nye prognose et lidt lavere børnetal frem mod 2050. Årsagen hertil skal findes i ændringer i boligsammensætningen for nogle af de nye udviklingsområder, samt en generel forventning om lavere fertilitet på landsplan. I prognosen følger fertiliteten for Rebild Kommune forventningen på landsplan - bare på et højere niveau, så når forventningen på landsplan ændres det også for Rebild Kommune.

Elever i folkeskolerne om 5 år, 10 år og 15 år

Nedenfor er vist antal skoleelever på de enkelte skoler nu samt om 5, 10 og 15 år. Der er stigning i elevtallet på Bavnebakkeskolen samt en stor stigning i skoledistriktet Karensminde, som dækker de forventede nye boligområder i Støvring syd. Elevtallet for de øvrige skoler er enten stabilt eller faldende. Det er derfor alene i Støvring, hvor der for nuværende ses kapacitetsudfordringer.

Der er anvendt den nuværende indskrivningsprocent for de enkelte skoler. Den kan naturligvis blive påvirket af en evt. friskole, der enten opstår eller en der lukkes. Ligesom der kan ske andre ændringer i forhold til om forældrene tilvælger eller fravælger distriktsskolen.

Status på skolekapacitet i Støvring

Samlet for Støvring viser også denne prognose, at der vil være en jævn stigning i antallet af klasser over de kommende skoleår, samt at der er behov for en 3. skoleløsning i Støvring.

Der i nedenstående graf indarbejdet følgende forudsætninger:

- 10. klasse er ikke medregnet

- Der er ikke tillagt elever fra andre distrikter, men er alene på baggrund af børn i skoledistrikterne i befolkningsprognosen, dog er eleverne fra Øster Hornum distrikt tillagt i overbygningsklasserne

- Nye årgange i befolkningsprognosen er ganget med den faktiske belægningsprocent og for Støvring samlet der er anvendt et gennemsnit på 95 %

- Der er regnet med klasseloft på 24 elever i 0.-3. klasse og 26 elever i 4.-9. klasse

- Der er anvendt en kapacitet på 40 klasser på Bavnebakkeskolen og 33 klasser på Karensmindeskolen, samt en 3. løsning fra 2030 med kapacitet på 20 klasser.

Ovenstående graf viser, at den nuværende kapacitet er dækkende de næste 2 - 3 år. Herefter vil der blive et stigende behov for større kapacitet.

Der skal her gøres opmærksom på, at det er en samlet opgørelse, hvor hele Støvring betragtes som et skoledistrikt og at elever kan flyttes mellem skolerne i Støvring. Det giver maksimal udnyttelse af klassekapaciteten, men til gengæld mindre mulighed for frit skolevalg.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Børne- og Familieudvalget