Beskyttede sten- og jorddiger

Som lodsejer skal du være opmærksom på, om du har beskyttede diger på din ejendom, da det ikke er tilladt at ændre tilstanden af et beskyttet dige. Henvend dig til os hvis du er i tvivl om hvorvidt du ejer et beskyttet dige eller ej.

Den største gruppe af beskyttede sten- og jorddiger i Rebild Kommune er de diger, der er angivet med digesignatur på Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk over Danmark i 1:25.000 i den senest reviderede udgave før 1. juli 1992. Det er museumslovens § 29 der beskytter sten- og jorddiger.

Derudover gælder, at:

  • stendiger er beskyttede, uanset om de er angivet med digesignatur på kortværket eller ej.
  • det samme gælder for diger, der ligger på offentligt ejede arealer og
  • diger på beskyttede naturarealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Højvandsdiger, diger i byzoner eller sommerhusområder og private havediger er ikke omfattet af beskyttelsen.

Kirkegårdsdiger vil normalt være beskyttet af den kirkelige lovgivning.

Historiens lange linjer

De allerfleste diger har eksisteret i mindst 200 år. Sten- og jorddigerne fungerede først og fremmest som hegn, der skulle beskytte afgrøderne mod løsgående dyr. Det var lovpligtigt at hegn, og et eventuelt afgrødetab forårsaget af løse dyr skulle erstattes. Ofte kronedes diget af et flettet risgærde. Byggemåden varierer fra egn til egn afhængigt af hvilke materialer, man havde til rådighed, for eksempel sten, græs- og lyngtørv eller tang. I Nordjylland er de fleste bevarede diger opført af jord og græstørv. Mange diger var samtidig skellinjer, der markerede fællesskabets eller den enkeltes ejendomsret til et bestemt område.

Menu