Jævnfør den politisk besluttede budgetproces for 2023-2026 skal fagudvalgene behandle Økonomiudvalgets rammeudmelding og indstille fagudvalgets budget til Byrådets 1. behandling den 22. september 2022.
Økonomiudvalget behandler de overordnede rammer for budgettet og det videre budgetarbejde på deres møde den 5. september 2022. Økonomiudvalget tager på dette møde stilling til de respektive fagudvalgs økonomiske driftsrammer til det videre budgetarbejde. Økonomiudvalgets dagsorden samt tilhørende bilag er vedlagt denne sag.
Fagudvalgene skal behandle deres budget 2023-2026 på baggrund af økonomiudvalgets rammeudmelding, som vil foreligge til mødet. Økonomiudvalgets beslutning om rammeudmeldingen vil være tilgængelig i kommunens dagsordensystem snarest muligt efter mødet d. 5. september 2022. For yderligere budgetmateriale henvises til Rebild Kommunes hjemmeside.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at fagudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at fagudvalgets udmeldte driftsramme godkendes og fremsendes til 1. behandling af budget 2023-2026.
Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 6. september 2022, pkt. 76:
Behandlet sammen med punkt 70. Se beslutning fra punkt 70.
Henriette Frølund Lyngberg deltog ikke i sagens behandling.