Hvert år offentliggør Social- og Ældreministeriet kommunefordelt Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedr. serviceloven. Danmarkskortet kan ses i digital udgave på Social og Ældreministeriets hjemmeside eller i det vedhæftede bilag.
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen efter kommunens revurdering. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Omgørelsesprocenten viser dermed, hvorvidt de borgere der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller om sagen hjemvises til genvurdering i kommunen.
Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:
- Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer i afgørelsen.
- Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen, og afgøre den på ny.
- Ændring/Ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.
Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen.
Når Ankestyrelsen træffer flere afgørelser i samme sag, kategoriseres sagen statistisk efter den mest vidtgående afgørelse. Det betyder, at hvis Ankestyrelsen i samme sag forholder sig til fire påklagede afgørelser, hvoraf de tre stadfæstes og den ene hjemvises til fornyet behandling, så kategoriseres den samlede sag som en hjemvisning, da denne afgørelse vurderes mest vidtrækkende. Se desuden bilag med beskrivelse af Ankestyrelsens kategorisering af afgørelser.
Som en del af "Danmarkskortet" indgår også kommunernes samlede antal ydelser under serviceloven fra foregående år (data trukket fra Danmarks Statistik). Selvom disse data er fra året før Danmarkskortets øvrige data, kan dette give et billede af, hvor stor en andel af de ydelser Rebild Kommune leverer under serviceloven, der er omgjort af Ankestyrelsen. Denne sammenligning ses yderst til højre i skemaet nedenfor, hvoraf det estimeres at 0,7% af Rebild Kommunes afgørelser på hele servicelovområdet omgøres i Ankestyrelsen i 2023. Når man ser på, hvor stor en andel af det samlede antal afgørelser der af Ankestyrelsen er ændret eller ophævet, er dette kun 6 ud af 2763 afgørelser - svarende til 0,22%.
På hele servicelovområdet i Rebild Kommune har Ankestyrelsen omgjort 20 ud af 37 afgørelser, der fordeler sig med 1 klage på voksenhandicapområdet, 3 klager på børnehandicapområdet og 16 klager på de øvrige områder i Serviceloven, der primært relaterer sig til det sociale Børne- og Familieområde.
På både voksen- og børnehandicapområdet er sagsgrundlaget begrænset med hhv. 1 og 3 omgjorte sager. En enkelt hjemvisning eller ændring kan dermed betyde at omgørelsesprocenten ændres markant - fx. giver én ud af to omgjorte afgørelser en omgørelsesprocent på 50.
For Rebild Kommune fordeler omgørelsesprocent sig således i forhold til landsgennemsnittet i 2023:
Juridisk handlingsplan
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om omgørelsesprocenterne betyder, at der er et behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af sagsbehandlingen. Ankestyrelsen skal orienteres, hvis det besluttes ikke at udarbejde en handlingsplan.
Omgørelsesprocenten kan ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet i kommunens sagsbehandling. Det estimeres, at højst 2% af Rebild kommunes afgørelser på servicelov-området påklages til Ankestyrelsen. Estimat er gjort ud fra 2763 ydelser i 2022 i Rebild kommune på de pågældende paragraffer og 37 afgørelser i Ankestyrelsen.
Med dette forbehold peger en omgørelsesprocent på det samlede socialområde på 54 % i Rebild kommune på et behov for et eftersyn af sagsbehandlingen, når man sammenligner med landsgennemsnittet på 38,5 %.
Fælles for børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet er en omgørelsesprocent på 50%. 3 ud af 6 sager på børnehandicapområdet er omgjort og 1 ud af 2 på voksenhandicapområdet. Det bemærkes i øvrigt, at alle 4 omgjorte sager også indeholder stadfæstelser af kommunens afgørelser. En sag kan indeholde flere afgørelser.
De resterende 29 sager ligger inden for det øvrige sociale område. Heraf er 16 afgørelser omgjorte og omgørelsesprocenten er 55%. 7 omgjorte afgørelser vedrører fastsættelse af egenbetaling for døgnophold. 5 omgjorte afgørelser vedrører børn med særligt støttebehov, hvor det bemærkes, at 3 afgørelser vedrører samme sag. For de øvrige 4 sager er der tale om 1 afgørelse inden for en paragraf, hvorfor der ikke kan udledes noget om enkelte områder.
Som gennemgående træk kan konstateres, at ud af de 20 omgjorte sager, har 10 sager ikke har været tilstrækkeligt oplyste, 4 sager har været mangelfuldt begrundede, og i 10 sager er reglerne fortolket og anvendt forkert. Flere fejl kan forekomme i samme sag. Det bemærkes, at i de 10 sager om forkert regelanvendelse, vedrører 7 sager fastsættelse af egenbetaling i døgntilbud. De 4 sager med mangelfuld begrundelse vedrører børn med særligt støttebehov.
Forvaltningen har foretaget en juridisk kvalitativ vurdering og gennemgået de 20 omgjorte sager og anbefaler, at der er fokus på følgende:
- Et fokus på beregning og fastsættelse af forældres egenbetaling ved anbringelse af børn uden for hjemmet samt unge/voksnes egenbetaling ved ophold i botilbud.
- Særlig støtte til børn: et fokus på at afdække støttebehov og matchning med indsatser, der dækker behov.
- På tværs af de enkelte lovområder et fokus på:
- Oplysningsfasen og begrundelse: hvornår er en sag tilstrækkeligt oplyst til at kunne træffe afgørelse. Rebild kommune har fået 50 % af sagerne hjemvist til fornyet afgørelse i 2023, fordi sagerne ikke har været tilstrækkeligt oplyste. Der skal være opmærksomhed på kriterierne for hjælp i loven, som skal styre, hvilke oplysninger, der indhentes. De samme kriterier skal indgå i afgørelsens begrundelse. Dermed sikres tilstrækkelig oplysning, og en omhyggelig begrundelse medvirker til at sikre og eftertjekke, at den forudgående sagsoplysning har været tilstrækkelig.
Det ses ikke at være et gennemgående træk; alligevel anbefales det til stadighed at have fokus på dette:
- En helhedsvurdering, når der ansøges om hjælp: kan der gives hjælp efter andre bestemmelser end det, der er ansøgt om, vejledning til borger herom. Søjlerne mellem centrene kan være en udfordring. Der er pligt til helhedsvurdering på det sociale område.
- Anvendelsen af serviceniveauer må ikke sætte det lovpligtige skøn til side. Der skal foretages en konkret og individuel vurdering.
Handlingsplanen kan være:
- Et ledelsesmæssigt fokus på, at der anvendes beregnings modul ved fastsættelse af egenbetaling. Der skal være en systematisk og teknisk tilgang til korrekt indkomst. Der er fremsendt et notat med kvalitativ juridisk gennemgang, som udtrækker de gennemgående fejl ved fastsættelse af egenbetaling, til berørt center.
- Et socialfagligt fokus på matchning af behov og indsatser til børn med særligt støttebehov.
- Løbende kompetenceudvikling, fx kurser, herunder korte interne undervisningsforløb, fx med udgangspunkt i de lovguides, som kommunen har til rådighed gennem Schultz kommunekoncept.
- Der er udarbejdet en juridisk gennemgang på sagsniveau med udgangspunkt i Ankestyrelsens omgørelser/danmarkskortet. Der har allerede i Center Familie og Handicap været afholdt en temadag om, hvordan sagen oplyses, hvor metode har været drøftet med udgangspunkt i konkrete cases, taget fra de omgjorte sager.