Referat

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender dagsordenen.

Forvaltningen har tilrettelagt et introduktionsprogram med seks tema-introduktioner til Arbejdsmarkedsudvalgets området. Der vil i den anden af introduktionerne særligt være fokus på fortsættelse af den generelle introduktion til området, denne gang med særligt fokus på økonomien – herunder investeringstankegangen. Der vil også blive givet et indblik i økonomien fra et borger- og medarbejderperspektiv. Endvidere vil der blive fremvist forskellige muligheder for ledelsesinformation og aktivitetsopfølgning, som skal give grundlag for at udvalget kan udvælge, hvilke data der ønskes præsenteret på udvalgsmøder fremadrettet. Der henvises i øvrigt til punkt 13 på dagsordenen.

Præsentation gennemgås og udleveres på mødet.

Arbejdsmarkedsudvalgets økonomi gennemgås på mødet.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter oplægget.

Beskæftigelsesområdet er komplekst og kan ikke koges ned til enkelte nøgletal, hvis der skal tegnes et forholdsvis retvisende billede på området. Forvaltningen kommer i det følgende med en række forskellige bud på ledelsesinformation, som kan understøtte udvalgets mulighed for at følge de overordnede tendenser i udviklingen på beskæftigelsesområdet. Der vedlægges nogle eksempler, som udvalget kan drøfte. Formålet med informationen er, at Arbejdsmarkedsudvalget har den rette information for at kunne træffe relevante politiske beslutninger på fagudvalgets område.

Opgørelser baseret på egne systemer

Oplysninger fra egne systemer, herunder primært sagsbehandlingssystemet Fasit, anvendes primært til intern driftsopfølgning. Men oplysningerne udgør også grundlaget for den ugentlige statusopgørelse Ugens Tal, som viser et opdateret øjebliksbillede hver uge. Ugens Tal giver muligheden for at følge udviklingen i antal personer og aktivitetsniveauer for alle jobcentrets målgrupper. Samtidig kan den aktuelle uges opgørelse sammenlignes med status de seneste 11 uger, samt gennemsnittet i de seneste 4 afsluttede kvartaler. På den måde kan tendenser udpeges og evt. undersøges nærmere.

Styrken ved Ugens Tal er først og fremmest, at tallene altid er helt opdaterede og derfor afspejler den dagsaktuelle situation. Svagheden ved Ugens Tal er primært, at der ikke er mulighed for at benchmarke og sammenligne direkte med andre kommuner. Der kan kun sammenlignes med jobcentrets egen udvikling over tid. Derudover ses kun nettoudviklingen. Det vil sige, at ugens tal ikke giver indblik i, om der er flow i sagerne - eller om det er de samme sager, der går igen uge efter uge. Desuden vil der med helt nye tal altid forekomme en del efterregistreringer, da det ikke er muligt at foretage/registrere alle ændringer med det samme i systemet.

Den seneste version af Ugens Tal er vedlagt det faste orienteringspunkt. I den seneste byrådsperiode blev Arbejdsmarkedsudvalget orienteret om ugens tal på hvert udvalgsmøde.

Økonomivurderinger

Udvalget bliver 3 gange årligt præsenteret for en økonomivurdering. I økonomivurderingerne beskrives det forventede forbrug på Arbejdsmarkedsudvalgets område. Udvalget får således et overblik over den samlede økonomi på området, herunder hvor der eventuelt forventes mer- og mindreforbrug. 

Beskæftigelse og ledighed i Nordjylland fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd

Hver måned udsender Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) en pressemeddelelse med de seneste tal for ledigheden og beskæftigelsen i de nordjyske kommuner. Ledigheden dækker over, hvor mange ledige, som er jobparate og dermed står til rådighed for arbejdsmarkedsmarkedet ift. størrelsen på arbejdsstyrken. I seneste opgørelse udsendt 5. januar 2018 var ledigheden i Rebild 3,5 % mod 4,7 % i hele Nordjylland. Ledigheden i Rebild Kommune dækker over 498 ledige ud af en arbejdsstyrke på 14.055 personer i aldersgruppen 16-64 år. Beskæftigelsen viser udviklingen i antal lønmodtagere på baggrund af deres bopælskommune.

Fordelen ved at anvende denne opgørelse er, at den giver et hurtigt overblik over den seneste status for to helt centrale nøgletal på beskæftigelsesområdet sammenlignet med de øvrige nordjyske kommuner. Samtidig udarbejdes opgørelsen af RAR Nordjyllands sekretariat og medfører derfor ikke et ressourcetræk på forvaltningen. Omvendt er der en række afgørende lokale forhold, som kan påvirke ledighedsopgørelsen og som ikke kan læses ud af opgørelsen. En stigende ledighed kan umiddelbart ses som en negativ udvikling, men reelt kan det f.eks. være udtryk for, at det er lykkedes at flytte en gruppe af kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet, hvormed de kommer til at indgå i statistikken.

Se vedlagte eksempel på aktivitetsopfølgning for nærmere uddybning af tallene bag opgørelserne. I seneste byrådsperiode blev udvalget ikke præsenteret for disse pressemeddelelser.

Benchmark (Jobindsats.dk)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udstiller en stor mængde data om beskæftigelsesområdet på hjemmsiden Jobindsats.dk. Styrken ved disse data er, at de er tilgængelige for alle kommuner, hvilket giver mulighed for at sammenligne med kommuner, regioner, klynger samt hele landet under ét, ud fra en ensartede kriterier. Samtidig udarbejdes og udstilles der også data på særlige fokusområder som f.eks. ministerens beskæftigelsespolitiske mål og reformer på beskæftigelsesområdet. I den vedlagte rapport "Nøgletal for Beskæftigelsesindsatsen", er der samlet en lang række opgørelser på tværs af områder med særligt fokus på realisering af intentionerne bag de senere års reformer.

Udover rapporten er der vedlagt to eksempler på manuelle udtræk fra Jobindsats.dk, hvor tallene er hentet som rådata og efterfølgende bearbejdet af forvaltningen med henblik på at lave en fremstilling, der giver de bedste muligheder for at vurdere tallene.

Det første eksempel er en opgørelse der viser, i hvor høj grad det lykkes kommunerne at få nye ledige eller sygemeldte tilbage i selvforsørgelse. Det måles helt konkret ved at se på udslusningsgraden, som angiver, hvor stor en andel af nye ledige eller sygemeldte i en given periode, som ikke længere er forsørget i jobcentret efter f.eks. 26 uger. I vedlagte eksempel er der taget udgangspunkt i de 2.045 påbegyndte a-dagpengeforløb i 2016. Her sammenlignes udslusningensgraden ved 26 uger med de mest sammenlignelige kommuner på området (klyngen). Opgørelsen viser, at det efter 26 uger var lykkes at udsluse 65,5 % til selvforsørgelse i Rebild Kommune mod 60,1 % på tværs af klyngekommunerne. Hvis Rebild havde ligget på niveau med klyngen, ville 111 af de ledige med afsluttet dagpengeforløb, fortsat være ledige efter 26 uger. Opgørelsen over udslusningsgraden er tilgængelig for dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge.

Det andet eksempel tager udgangspunkt i det første mål i Beskæftigelsesplan 2018 om at reducere antal offentligt forsørgede med 100 fuldtidspersoner. Opgørelsen viser, hvordan Rebild ligger blandt de øvrige kommuner, når man ser på andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse i perioden 3. kvartal 2016 til 2. kvartal 2017. Det fremgår af opgørelsen, at 14,5 % af befolkningen i aldersgruppen 16-66 år var på offentlig forsørgelse. Det rangerer Rebild Kommune som nr. 21 blandt landets 98  kommuner i perioden.

Der er mulighed for løbende opfølgning og orientering om udvalgte opgørelser. Udover en løbende opfølgning på udvalgte opgørelser, er der også en mulighed for at sætte særlige temaer eller områder på dagsordenen med selvstændige orienteringspunkter på udvalgets møder. Det kan være et område, som enten har særlig politisk bevågenhed eller som i de løbende økonomivurderinger udviser en atypisk/overraskende udvikling, som kræver en mere dybdegående gennemgang. Der er vedlagt to eksempler på aktivitetsopfølgninger. Det første er fra foråret 2017 og tager udgangspunkt i ledigheden i Rebild Kommune. Det andet eksempel er fra foråret 2016 og fokuserede på jobafklaringsforløb, hvor Ugens Tal viste, at niveauet var langt over det budgetlagte.

I seneste byrådsperiode fik Arbejdsmarkedsudvalget kvartalsvise aktivitets- og driftsopfølgninger, som beskrev et udvalgt tema/område som evt. var udfordret, hvor der blev set en udvikling eller hvor der var et særlig politisk fokus. I kvartalsopfølgningerne blev inddraget relevante statistikker fra f.eks. Jobindsats.dk.

Herudover blev der løbende brugt data fra Jobindsats.dk (nøgletal og manuelle udtræk) i forbindelse med sagsopfølgninger, hvor det blev vurderet relevant i forhold til at kvalificere det politiske beslutningsgrundlag.

Fremtidige muligheder med nyt ledelsesinformationssystem

Et af de helt centrale fokuspunkter på beskæftigelsesområdet er effekten af indsatsen: hvad virker for hvem og hvornår? Det er et kompliceret spørgsmål, eftersom der er mange forhold, som spiller ind på hver ledig eller sygemeldts forløb. Så bortset fra de store kontrollerede forsøg som foretages centralt af STAR eller lignende, er muligheden for at opnå sikker viden begrænset. Men det betyder ikke, at der ikke kan ses på sammenhænge mellem indsats og effekt i form af udslusning til job og uddannelse. Til det formål skal Center Aarbejdsmarked og Borgerservice til at implementere et nyt ledelsesinformationssystem, som blandt andet giver nye og bedre muligheder for hurtigt at bearbejde data, og på den måde undersøge om der eksempelvis er sammenhæng mellem deltagelse i

tilbud og de ønskede/forventede effekter. Når systemet er fuldt implementeret, vil der være nye muligheder for ledelsesinformation - også til Arbejdsmarkedsudvalget.

Opsummering/anbefaling

Med henblik på at sikre et godt grundlag for Arbejdsmarkedsudvalgets arbejde anbefaler forvaltningen, at udvalget får fremlagt følgende informationer:

• Ugens Tal - hvert udvalgsmøde
• Nyeste pressemeddelelse fra RAR - hvert udvalgsmøde
• Tematiseret drifts- og aktivitetsopfølgning med benchmark - ad hoc f.eks. når udvalget ønsker særligt fokus på et område eller hvis forvaltningen ser behov for at orientere om en udvikling eller lignende.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget

• godkender forvaltningens anbefaling omkring ledelsesinformation på udvalgets møder
• drøfter om der allerede nu, er ønsker til ledelsesinformation - evt. også udover ovenstående

Den 13. oktober 2017 blev der indgået en bred politisk aftale om "bedre veje til uddannelse og job", som er en reform af de forberedende tilbud og en sammenhængende kommunal ungeindsats. Hovedpunkterne i reformen er:

1. Nye uddannelsespolitiske målsætninger

2. Forberedende Grunduddannelse (FGU)

3. Sammenhængende kommunal ungeindsats

Dette punkt vedrører den del af aftalen, der omhandler en sammenhængende kommunal ungeindsats. Samtidig vedrører det rammesætningen for en fremtidig placering af 10. klassescentret. 

Det er med aftalen kommunerne, som får ansvaret for at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde. I forhold til den sammenhængende kommunale ungeindsats er der 5 hovedkrav der skal opfyldes i forbindelse med kommunens planlægning/organiseringen af indsatsen. De er:

1.  Kommunalt myndighedsansvar for unge under 25 år

2.  Uddannelsesplanen og -pålægget som omdrejningspunkt for den unges forløb

3.  Kommunal målgruppevurdering til den Forberedende Grunduddannelse

4.  Opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik 

5.  Tildeling af kontaktperson

De politiske ambitioner for den kommunale ungeindsats er, at den unge og forældrene skal møde kommunen som én samlet myndighed uafhængigt af de bagvedliggende kompetencer og opgaver. Den unge skal opleve ikke selv at skulle koordinere sin egen sag og sit forløb. Den unge skal derfor have én kontaktperson gennem hele forløbet, som er bindeled på tværs af funktioner og forvaltninger. Den unge skal også have én plan, der leder til uddannelse eller beskæftigelse. En plan der skal sikre, at der arbejdes med samme målsætninger på tværs af kommunale enheder.

Der er vedlagt et bilag, som beskriver mere om de 5 krav til organiseringen af den kommunale ungeindsats samt et overblik over opgaveløsningen i Rebild Kommune i dag. Udover de 5 krav fra aftalen, er det den enkelte kommune, der beslutter hvordan den kommunale ungeindsats skal organiseres, herunder om Ungdommens Uddannelsesvejledning skal fastholdes i den nuværende form eller nedlægges. Kommunerne har dog fortsat pligt til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. Det er således også den enkelte kommune, der beslutter om den vil oprette en egentlig ungeenhed og i så fald, hvilke opgaver der skal løses i en samlet organisatorisk enhed.

Forvaltningen foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til udmøntning af den politiske aftale. Samtidig nedsættes en styregruppe, som skal sikre, at de nødvendige ressourcer afsættes til arbejdet med at tilvejebringe implementeringsforslag. Det er samtidig styregruppen, som sætter rammer og retning for arbejdsgruppens arbejde, herunder følger op herpå. I processen foreslås også involvering af Uddannelsesrådet. Det forventes, at der kan fremsættes konkrete implementeringsforslag til politisk behandling i løbet af efteråret 2018.

Forslag til kommissorium i sin fulde ordlyd er vedlagt som bilag.

Uafklaret. Der skal afsættes personaleressourcer fra henholdsvis Center Arbejdsmarked og Borgerservice, Center Børn og Unge samt Center Familie og Handicap samt eventuelt inddragelse af andre relevante ad hoc. Ressourcerne prioriteres indenfor de eksisterende rammer.

Forvaltningen indstiller, at fagudvalgene (Børne- og Familieudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget) godkender kommissoriet.

Tidspunkt

Med det formål at hente inspiration til beskæftigelsespolitikken samt styrke relationer og sammenhængskraft, fremlægger forvaltningen med baggrund i drøftelserne på Arbejdsmarkedsudvalgsmødet i januar 2018 forslag til en studietur for det nye Arbejdsmarkedsudvalg i maj måned 2018.

For at undgå karambolage med øvrige planlagte politiske møder foreslås uge 22. Afhængigt af valg af destination foreslås, at studieturen afholdes i løbet af datoerne 27. - 31. maj 2018 og således, at Udvalget kan nå hjem til Byrådsmøde.

Udvalget vil få fremsendt forslag til tema og destination forud for udvalgsmødet.

Deltagerkreds

På de seneste studieture i Arbejdsmarkedsudvalget har direktør, centerchef samt ledergruppen i Center Arbejdsmarked og Borgerservice deltaget (5 funktionsledere). Formålet er, at styrke den fælles viden og relationerne. Forvaltningen foreslår, at deltagerkredsen fastholdes på studieturen for dette udvalg.

Et forsigtigt estimat på udgifterne til transport og overnatning er mellem 5.000 kr. og 8.000 kr. pr. person. Herudover vil der være udgifter til forplejning og eventuelle aktiviteter.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget træffer beslutning om datoer for studietur og destination.

Forvaltningen indstiller at deltagerkredsen for studieturen er medlemmer af Arbejdsmarkedsudvalget, direktør, centerchef og funktionslederne i Center Arbejdsmarked og Borgerservice.

Baggrund

Rammen for hjemtagelse af statsrefusion for driftsudgifterne på beskæftigelsesområdet blev reduceret fra 2016. Således har investeringspuljen ikke udvidet budgettet til indsatser på området. I stedet har puljen givet mulighed for i nogen grad at opretholde aktivitetsniveauet fra 2015 og muliggjort en fortsat prioritering af en række indsatser. I 2017 var forventningen, at investeringen på 1,5 mio. ville blive modsvaret af en besparelse på 1,5 mio. kr. på forsørgelse. På baggrund af Økonomivurdering 3 kan det konkluderes, at der samlet set er sket en endnu større reduktion i udgifter til forsørgelse i 2017 ift. budgettet - selvfølgelig også godt hjulpet på vej af højkonjunkturen. Midlerne fra investeringspuljen har bl.a. bidraget til at sikre en målrettet indsats for kontanthjælpsmodtagerne.

Aktiveringsgrad

Ændringerne i refusionsreglerne fra 2016 har på landsplan medført et svagt fald i aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere siden starten af 2016 og frem. På samme måde faldt aktiveringsniveauet i Rebild Kommune i løbet af 2016. Men da antallet af kontanthjælpsmodtagere begyndte at stige i starten af 2017 stod det klart, at der var behov for at styrke indsatsen på området. For at vende denne udvikling, blev midlerne fra investeringspuljen målrettet indsatsen for kontanthjælpsmodtagere, hvilket kan ses i udviklingen i aktiveringsgraden i løbet af 2017.

Samtidig var omfanget af tilbuddene til målgruppen markant større i Rebild end landsgennemsnittet. Således var det ugentlige timetal i aktivering 50 % højere i Rebild i 4. kvartal 2017, hvilket ses i tabellen nedenfor.

Der er evidens for, at den virksomhedsrettede indsats (praktikker og løntilskud) har de bedste jobeffekter på kontanthjælpsområdet. Disse indsatser er derfor prioriteret. Men det er også prioriteret at investere i vejlednings- og opkvalificeringsforløb for de borgere, som har problemer udover ledighed. Formålet med disse forløb er individuelle, men sigter alle mod at hjælpe målgruppen tilbage på arbejdsmarkedet. Ofte via delmål, der gør den enkelte klar til at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet.

Udvikling i antal

Det lykkedes at vende udviklingen i løbet af foråret 2017 og antal kontanthjælpsmodtagere var i slutningen af 2017 nedbragt til et niveau, der var lidt højere end samme periode 2016, men lavere end i 2015.

Udover udviklingen i antal personer i målgruppen, kan resultaterne af indsatsen med fordel også vurderes med udgangspunkt i målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet. For det første er der fra 2015 til 2017 sket en markant stigning i andelen af kontanthjælpsmodtagere, som er jobparate og dermed klar til at tage et job. Mens ca. hver fjerde var jobparat i 2015, var andelen steget til ca. hver 3. i 2016 og fra midten af 2017, var der tale om knap hver anden kontanthjælpsmodtager, som var klar til at tage et job. Hver gang der gennemføres en lovpligtig opfølgningssamtale med målgruppen, skal der foretages en vurdering af, om borgeren er jobparat eller aktivitetsparat.

Andel med ordinære løntimer

Derudover er der sket en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere, som har timer i ordinær beskæftigelse og dermed en direkte tilknytning til arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsmodtagerne har med indførelsen af 225-timers reglen samt kontanthjælpsloftet i 2016 haft øget incitament til at opnå ordinære timer, for at undgå en reduktion i offentlige ydelser. I seneste byrådsperiode investerede Arbejdsmarkedsudvalget i en særlig jobformidler, som skulle medvirke til at hindre, at målgruppen blev ramt af kontanthjælpsloftet. I juli 2016 var Rebild Kommunes andel af kontanthjælpsmodtagere med ordinære løntimer (6,6 %) på niveau med resten af landet (5,9 %), mens niveauet i juli 2017 (16,1 %) var mere end dobbelt så højt som landsgennemsnittet (7,5 %).

Perspektivering

Udviklingen på området kan ikke alene ses som et resultat af investeringen, eftersom eksterne faktorer såsom efterspørgslen på arbejdskraft i høj grad også har betydning for kontanthjælpsmodtagernes mulighed for at opnå hel eller delvis beskæftigelse. Dog er det en afgørende forudsætning for at målgruppen kan profitere af konjunkturerne/efterspørgslen, at kontanthjælpsmodtagerne både står til rådighed for arbejdsmarkedet og samtidig er klædt på til at søge og varetage ordinære job. På den baggrund er det forvaltningens vurdering, at indsatsen og investeringerne på området netop bidrager positivt til, at en større andel af kontanthjælpsmodtagere træder helt eller delvist ind på arbejdsmarkedet i 2018 og frem.

Besparelsen er indregnet i budget 2018 og overslagsår.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter status og tager orienteringen til efterretning.

Baggrund

Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik i november 2016 en aftale om udmøntningen af satspuljemidlerne for 2017. Det blev aftalt at afsætte 262,5 mio. til en ekstra hjælp til kontanthjælpsmodtagere på langvarig offentlig forsørgelse. Puljemidlerne blev fordelt blandt landets kommuner ud fra en fordelingsnøgle, hvorefter kommunerne kunne søge de tildelte midler. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i maj 2017, at Jobcenter Rebild skulle søge om midler. Jobcenteret fik på den baggrund tildelt kr. 499.000, - til at gennemføre projekt ”Flere skal med” i perioden 1. august 2017 til 31. juli 2019.

Målgruppen

Målgruppen for projekt "Flere skal med" er aktivitetsparate borgere der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og som har været på ydelsen i mindst 5 år. I Rebild Kommune var der 54 borgere i bruttomålgruppen, som blev opgjort tilbage i uge 52, 2016. I den mellemliggende periode er der borgere, der er kommet i arbejde, kommet på anden ydelse eller som er fraflyttet. Det betyder, at bruttomålgruppen medio januar 2018 udgør 47 borgere.  Projektet har ikke løbende optag, så der kan ikke komme nye borgere med i projektet.

Projektet

Projektets omdrejningspunkt er en virksomhedsrettet indsats. Indsatsen tager udgangspunkt i en individuel og helhedsorienteret indsats, hvor målet er, at flest mulige opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Jobcenter Rebild arbejder ud fra den obligatoriske indsatsmodel i projektet. Indsatsmodellen indeholder 3 trin:

Trin 1 Startafklaring: Formålet med det første trin er at afklare hvilke borgere, der skal visiteres til projektet og at de borgere der visiteres, får indkredset deres jobmål/jobområde med henblik på at sætte retning for det videre forløb. I løbet af det første trin skal rådgiver og borger afklare om borgeren skal visiteres til projektindsatsen eller om denne i stedet er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension eller er ude af stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats pga. meget alvorlige sociale eller helbredsmæssige problemstillinger.

Trin 2 På vej mod job: Formålet med det andet trin er, at borgeren kommer ud på en virksomhed. Enten i ordinære timer, evt. kombineret med praktik, eller i et virksomhedsrettet forløb, der peger frem mod ordinære timer. På dette trin tildeles borger en personlig jobformidler, som har kontakt med borger min. hver 4. uge.

Trin 3 Virksomhedsforløb med fokus på ordinære timer: Formålet med det tredje trin er at fastholde borgeren i virksomheden og understøtte borgerens progression mod (flere) ordinære timer.

Indsatsmodellen er vedlagt som bilag.

Status medio januar 2018:

Bruttomålgruppen på 47 borgere har nu alle været igennem startafklaringen, hvilket er før den centralt udmeldte deadline. Af de 47 borgere er 30 visiteret til projektindsatsen, hvilket svarer til 64 % og er 8 %-point højere end landsgennemsnittet på 56 %. I forbindelse med startafklaringen blev der identificeret 12 borgere, der enten var i ressourceforløb, var i målgruppen for ressourceforløb eller havde fået fleksjob/førtidspension. For denne gruppe af borgere er der iværksat plan for det videre forløb. Ligeledes blev der ved startafklaringen identificeret 3 borgere der var ude af stand til at deltage i projektindsatsen pga. meget alvorlige sociale eller helbredsmæssige problemstillinger, eksempelvis ubehandlet psykisk sygdom. Samlet udgør gruppen, der ikke kan/skal deltage i projektindsatsen, 32 % i Rebild mod 42 % i hele landet. Derudover er der 2 borgere, der har fået ”udsat visitation” grundet fængsel og formueforhold, som har indflydelse på berettigelse til ydelsen.

Projektet forløber planmæssigt. Foreløbigt har 5 ud af de 30 borgere i projektindsatsen fået udpeget en personlig jobformidler. Det er målet, at samtlige deltagere inden for de næste måneder vil få udpeget en jobformidler og at der via den hyppige kontakt med borger vil blive arbejdet målrettet mod at skabe kontakt til arbejdsmarkedet. Der skal i kontakten til virksomhederne arbejdes mod at få etableret ordinære timer, i takt med at borgerne opnår kompetencer der svarer til arbejdsopgaverne – vejen til ordinære timer, vil oftest gå via virksomhedspraktik.

Forvaltningen vil løbende orientere Arbejdsmarkedsudvalget om fremdrift og resultater i projektet.

Første rate på 30 % af bevillingen er udbetalt i forbindelse med tilsagnet.

Anden rate på 40 % af bevillingen udbetales, når kommunen kan dokumentere, at hele bruttomålgruppen er visiteret. Tidligst januar 2018. Denne rate kan udbetales nu.

Tredje rate på 30 % af bevillingen udbetales, når kommunen har haft minimum 40 % af indsatsgruppen i virksomhedsrettet indsats/ordinære timer over en periode på 3 måneder. Tidligst udbetaling januar 2019.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning  

Forvaltningen orienterer om:

• Ugens tal
• Årshjul - kommende sager
• Evaluering af mødet

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget:

• tager orienteringen til efterretning
• Evaluerer mødet