For Beskæftigelsesudvalgets område har der i 2024 været et samlet forbrug på 417,3 mio. kr., og et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det svarer til en afvigelse på 0,7 %.

Beskæftigelsesudvalgets oprindelige budget var på 436,2 mio. kr. Heri var indeholdt 16 mio. kr., der var afsat til imødegåelse af en forventning om en negativ midtvejsregulering af overførsler. Midtvejsreguleringen endte imidlertid på 4 mio. kr. og de resterende 12 mio. kr. blev ført tilbage til kassen til en evt. endelige regulering af overførsler i budgetgarantien.
I 2024 er budgettet på 0,9 mio. kr. til ejendomsudgifter flyttet til Ejendomme og Udearealer. Tilførslen til NT-kørsel i budget 2024 er blevet fordelt efterfølgende, her er 1,2 mio. kr. tilført STU området.
Endelig er budgettet er i 2024 reguleret med overførsel fra 2023 samt effekten af den helhedsorienterede sagsbehandling.
Der var således i 2024 et korrigeret budget på 420,3 mio. kr.
I løbet af året har der været udfordringer på især førtidspensioner, fleksjob og STU, hvor der har været merforbrug. Omvendt har der været mindreforbrug på kontanthjælp, sygemeldte og indsatser.
Ledigheden startede på et relativt højt niveau i 2024 for så at falde hen mod sommeren og stige ingen i december. Disse vinterudsving er normale og ses stort set hver år.
Selvom antal sygemeldte ligger tæt på det budgetterede er niveauet stadig højere end det var før coronapandemien.
Der har igen i 2024 været en stor tilgang til STU-forløb og dermed også en stor stigning i udgifterne. Unge med særlige behov har ret til et 3-årigt uddannelsesforløb efter endt grundskole.
Regnskabsbemærkningerne til Beskæftigelsesudvalgets område indgår som en del af det vedhæftede regnskab 2024. Regnskabet behandles og godkendes på Økonomiudvalgsmøde og byrådsmøde i her i april.
Endelig skal det bemærkes, at resultatet præsenteres uden § 40 bevillinger, hvilket indebærer, at det er de ”reelle” afvigelser for de respektive områder, der er fokuseret på. § 40 bevillinger bevilges alene i henhold til overholdelse af Styrelsesloven hvoraf fremgår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning.