Referat

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender dagsordenen

Velfærdsaftalen - de første skridt

Siden den endelige velfærdsaftale for dagtilbuddene i Rebild Kommune officielt blev indgået den 22. juni 2021, er arbejdet for alvor sat i gang. Der eksperimenteres på forskellig vis i dagtilbuddene, hvor flere prøvehandlinger er igangsat og andre er på tegnebrættet. Her i den indledende fase har flere prøvehandlinger koncentreret sig om nye former for medarbejder- og forældreinvolvering, fx en ny organisering af bestyrelsesarbejdet, forældrenes stemme som afsæt for en pædagogisk dag og processen som sker, når en medarbejder slippes fri og forfølger sin faglighed (se bilag 1: Nyhedsbrev). Nyhedsbrevene vil løbende kunne findes på rebild.dk.

Forvaltningen har siden maj været på besøgstur hos alle dagtilbud og afholdt den første af flere kommende refleksions-/læringssamtaler. Det er tydeligt, at det spiller en stor rolle, at dagtilbudsområdet generelt ikke er det område, der er mest lovfast, og tilsvarende har Rebild Kommune ikke haft mange regler på dagtilbudsområdet. Arbejdet med velfærdsaftalen er derfor en tænksom proces for både ledere, medarbejdere og forældre; for hvad er det egentlig, vi kan gøre nu, som vi ikke har kunnet før. Der har været en tydelig udvikling fra de første samtaler tilbage i starten af året og frem til nu, som afspejler, at vi nu er skridt længere i processen, og sammen og på tværs arbejder os ind i arbejdet med velfærdsaftalen. Det bliver derfor spændende at følge, hvad alene det at være frisat og at sætte fokus herpå, kommer til at føre med sig fremadrettet ift. at gøre tingene på en ny og anderledes måde. Ledere, medarbejdere og forældre står midt i en forandringsproces - en proces der kræver nye vaner, et nyt mindset og en ny kultur - og det kræver tid at omstille sig.

Frisættende ledelse - at slippe medarbejdere fri

For at understøtte og styrke lederne i denne omstilling er et stort omdrejningspunkt i ledelsessporet arbejdet med frisættende ledelse. I den forbindelse har dagtilbudslederne og de daglige ledere sammen været til foredraget “Tænk vildt - det er guddommeligt at fejle” med Rane Willerslev, som både inspirerede og udfordrede med sine perspektiver på kreativitet, kreative frirum, vigtigheden af tværfagligt samarbejde samt nedbrydelse af hierarkier, fagsiloer, ydre styring og nulfejlskultur. Efterfølgende har lederne deltaget i vidensopsamling med formålet at videndele på tværs, diskutere og trække det ud, som giver mening i lokale kontekster. Aktiviteter i ledelsesporet planlægges løbende i takt med hvad der rører sig. Det næste bliver et genbesøg af erhvervsfilosof Kasper Warming, som bidrog med oplæg til den kommunale kick off på velfærdsaftalen. Hans pointer omkring frisættelse, frihed, tryghed og fællesskab har skabt et stærkt fundament i ledergruppen og i deres måde at tale om frisættende ledelse på, og ultimo november arbejder han sammen med dagtilbudsledere og daglige ledere dybere ned i, hvordan vi fører friheden ud i livet.

Styregruppen for velfærdsaftalen har været i København til inspirationsdagen "Tør du? Giv magten til medarbejderne - og bliv en bedre leder”. Dagen bestod bl.a. af oplæg med hollandske Jos De Blok, som har høstet gevinsten af at arbejde med selvstyrende teams i sundhedssektoren, tidligere general manager i Ebay, Nikolaj Larsen gav sit bud på, hvad fremtidens ledere skal kunne, når magten flyttes helt ud til medarbejderne og kommunaldirektør i Slagelse Frank E. Andersen fortalte om projektet ‘kommune på en ny måde’, hvor borgerne sættes først i en ny organisering. En berigende dag med paneldebatter om frisættende ledelse, selvstyrende teams, at slippe kontrollen og turde lede på en anderledes måde. Input fra dagen er efterfølgende præsenteret på et dagtilbudsledermøde, hvor oplægget og refleksioner på tværs gav anledning til at drøfte fremtidens og egen lederrolle i relation til arbejdet med velfærdsaftalen.

Videndeling og samarbejder på tværs

Frisættelsen giver i høj grad anledning til nytænkning og refleksion i forhold til, hvordan tværgående samarbejder kan indgås - både på tværs af dagtilbuddene, på tværs i kommunen og på tværs af kommunegrænser.

Møder og workshops for dagtilbudsledere og daglige ledere

I dagtilbudsledergruppen har oplevelsen af at være leder i en frisættelse dannet grundlag for tværgående refleksionsrum, hvor prøvehandlinger, udfordringer og gode historier i forbindelse med velfærdsaftalen kan deles med hinanden til inspiration, sparring og læring. Dette gøres dels på de kontinuerlige dagtilbudsledermøde, hvor velfærdsaftalen og arbejdet med prøvehandlinger er blevet et fast punkt på dagsordenen, men også i workshops for alle dagtilbudsledere og daglige ledere, som planlægges løbende i processen og indholdsmæssigt fastlægges på baggrund af opstået behov og en vurdering af, hvad der giver størst værdi i forhold til processen lige nu. Møder og workshops tilrettelægges således, at de både form- og indholdsmæssigt kan inspirere og understøtte ledernes arbejde lokalt med involvering af forældre og medarbejdere.

Inspirationsaften "Vi tænker frit, vildt - og på tværs"

I marts 2022 arrangeres en inspirationsaften med deltagelse af forældre, medarbejdere og ledere fra dagtilbuddene, kultur- og naturformidlere fra Center Sundhed, Kultur og Fritid samt lokale foreninger og andre interessenter. Velfærdsaftalen blev bl.a. præsenteret som en 'vild ide' af Statsminister Mette Frederiksen, og på den baggrund skal inspirationsaftenen facilitere et rum, hvor nytænkning kan finde sted, og hvor relevante og nysgerrige interessenter sammen kan tale på tværs, bringe deres fagligheder i spil og få ideer til kommende samarbejder og spændende aktiviteter til gavn for dem det hele handler om - børnene.

7-kommune netværk - et samarbejde mellem velfærdskommunerne

Rebild Kommune er udpeget af regeringen som én ud af syv kommuner, som skal være velfærdskommuner de næste tre år. Velfærdskommunerne har på forvaltningsniveau indgået et tværkommunalt samarbejde og har dannet et 7-kommune netværk ud fra devisen; at når vi beder vores medarbejdere gøre noget andet, så gør vi også selv noget andet. De syv kommuner mødes i netværket hver fjerde måned med formålet at videndele, inspirere og kvalificere hinandens arbejde under velfærdsaftalerne. På første seminar den 9. november er der fokus på, hvordan vi som kommuner lykkes med velfærdsaftaler med afsæt i strategiske drøftelser og konkrete tiltag, der går på tværs af velfærdsområder og dernæst et naturligt fokus på at dele og perspektivere erfaringer, udfordringer og potentialer, som opleves i arbejdet under en frisættelse.

Arbejdet med det brede perspektiv og tilsyn
Det har været et politisk ønske i kommunen om at udnytte velfærdsaftalens fulde potentiale og kigge bredt på frisættelsen, og vi har fået udfordringsret i forhold til at tænke ud over Dagtilbudsloven - både nationalt og lokalt. På den baggrund er der udarbejdet et kommissorium for arbejdet med det brede perspektiv, herunder arbejdet med frisættelse i det tværgående samarbejde om børn i dagtilbud. Formålet er, at der ikke alene arbejdes med frisættelse af regler og rammer internt i dagtilbuddene, men at der også arbejdes med frisættelse af andre faggrupper og centre, der arbejder i og omkring dagtilbud; sundhedsplejersker, PPR, Familieafdelingen, skole mv., så der arbejdes med ’det hele barn’. Kommissoriet er netop godkendt på styregruppemødet den 25. oktober og arbejdet sættes nu i gang.

Med Rebild kommunes indgåelse af velfærdsaftale på dagtilbudsområdet er regler og retningslinjer for det kommunale tilsyn med dagtilbud ændret. Kommunalbestyrelsen har fortsat ansvaret for dagtilbuddene og skal ligeledes fortsat føre tilsyn med tilbuddene efter dagtilbudsloven og den måde, hvorpå opgaverne udføres, ligesom Dagtilbudsloven §3 og aftalen om Styrket tilsyn stadig skal efterleves. Men velfærdsaftalen giver også nye muligheder i relation til tilsynsarbejdet, hvor der kan udarbejdes nye rammer for et mere målrettet tilsyn, så tilsyn også fremadrettet har en dobbelt funktion; tilsyn og udvikling, hvor tilsyn er et aktivt værktøj i arbejdet med udvikling af dagtilbuddene. Arbejdet med tilsyn skal derfor også spille sammen med det sideløbende arbejde vedr. kvalitet og evaluering, som præsenteres nedenfor. Styregruppen har tilsvarende godkendt kommissorium for arbejdet med tilsyn under velfærdsaftalen, og det arbejde kan ligeledes påbegyndes.

Begge kommissorier skal styrke og understøtte dagtilbudsledernes arbejde helt ude i lokal praksis.

Den nationale evalueringsspor
Vive - det nationale forsknings- og videnscenter for velfærd er udpeget af regeringen til at varetage den overordnede evaluering af arbejdet med velfærdsaftalerne i alle syv velfærdskommuner. Vive vil så vidt muligt basere evalueringen på eksisterende data, så medarbejdere og ledere belastes så lidt som muligt af evalueringen under frisættelsen. Det er dog vurderet nødvendigt, at Vive laver interviews, illustrative cases tæt på praksis og gennemfører to spørgeskemaundersøgelser i perioden. Det første er allerede udsendt, og et tilsvarende følger mod slutningen. Derudover indhentes løbende information om kommunernes arbejde. Det nationale evalueringsfokus omhandler den overordnede læring af forsøget, herunder hvilken virkning frisættelsen har for kvaliteten af indsatserne, og om der er forskel mellem velfærdsområderne (folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet) og mellem kommunerne med øje på, hvad dette kan skyldes. Desuden er evalueringen optaget af, hvilke erfaringer der gøres med implementeringen af de intentioner, der ligger i velfærdsaftalerne i forsøgskommunerne, der kan tjene som inspiration for andre kommuner. Det forpligter at være udvalgt til velfærdskommune, og opfølgning på kommunale og lokale erfaringer forventes at tegne fremtidens dagtilbud og styrke velfærden på tværs af landet. I forlængelse heraf kan tilføjes, at Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg også har øje på Rebild Kommunes arbejde med velfærdsaftalen og kommer på besøg i februar 2022.

Arbejdet med kvalitet og evaluering kommunalt og lokalt
Velfærdsaftalen giver en unik ramme for eksperimenter, hvor frihed fra rammer og regler skal bane vejen for nye og bedre løsninger med formålet at skabe øget kvalitet. Velfærdsaftalen lægger op til, at kommunen skal være innovativ og finde nye veje til bedre velfærd lokalt og tæt på børn og forældre. Den målsætning får betydning for det lokale og kommunale arbejde med evaluering under velfærdsaftalen, som er en svær og kompleks størrelse, da evalueringen på den ene side skal dokumentere og på den anden side være frisættende for arbejdet i praksis. Ud fra den præmis er der udarbejdet et procesnotat for arbejdet med kvalitet og evaluering i velfærdsperioden, der bygger på innovationsevaluering som tilgang, der grundlæggende går ud på, at “evalueringer af innovationsprocesser ikke kan planlægges og programmeres på forhånd, men skal (gen)tænkes og (gen)formes som interventionen udvikler sig. Evalueringsaktiviteter skal udvikles i takt med, at innovationsaktiviteterne udfoldes” (Boyd 2007). Procesnotatet er derfor et aktivt arbejdsredskab, som i samarbejde med dagtilbuddene løbende tilpasses i takt med at prøvehandlinger udvikles. Det afgørende i innovationsevaluering er, at der er plads til læring undervejs gennem et fokus på både proces og resultat. Evaluering skal opleves som et redskab til udvikling af praksis og ikke en unyttig tidsrøver.

Kommunalt har ambitionen været at skabe så stor frihed som muligt lokalt med plads til dagtilbuddenes forskellighed. På den baggrund er den overordnede ramme Mål og retning fastsat politisk (bilag 2), som gældende under velfærdsaftalen. Mål og retning samt Dagtilbudslovens Formålsparagraf §7 udgør det grundlag, som den lokale og kommunale evaluering skal knytte an til i velfærdsperioden. Lokalt fokuseres på det pædagogiske arbejde og de lokale initiativer, prøvehandlinger og eksperimenter, som igangsættes i samarbejde med ledere, medarbejdere, børn og forældre med målet at skabe kvalitet og det bedst mulige dagtilbud for børnene. Børneperspektivet og børnenes stemmer er centrale, når betydningen af frisættelsen skal evalueres i relation til deres trivsel, læring og udvikling. Intentionen er, at det lokale arbejde med kvalitet og evaluering vil styrke dagtilbuddenes vidensgrundlag, understøtte pædagogiske refleksioner og målrette lokale tiltag i dagtilbuddene, som kan være forandrende for praksis.

Med reference til formålet med velfærdsaftalen; at skabe øget kvalitet, er det første fælles afsæt i procesnotatet, at stille skarpt på indikatorer for kvalitet hos børn, forældre, medarbejdere og ledere - dels for at kunne beskrive, hvordan vi forstår kvalitet, og dernæst hvordan vi evaluerer kvalitet. Dette gøres i forskellige fora, hvor involvering af børn, forældre, medarbejdere og ledere står centralt. Et fora er bl.a. møder mellem ledere og forældrerepræsentanter på tværs af dagtilbud.

Børne- og Familieudvalget vil i forbindelse med øvrige status på velfærdsaftalen orienteres om arbejdet med kvalitet og evaluering i henholdsvis april og november i hele velfærdsaftaleperioden

Opsamling

Det overordnede formål med igangsatte og kommende initiativer er at styrke og understøtte det ledelsesmæssige arbejde med velfærdsaftalen i praksis. Derfor iværksættes alle tiltag og processer med det formål at give dagtilbudsledere og daglige ledere inspiration og redskaber til at arbejde frisættende og gentænke lokal praksis bl.a. ved at involvere børn, forældre og medarbejdere, således at intentionen i velfærdsaftalen kommer til at give mest mulig værdi for både børn, forældre, medarbejdere og ledere.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Baggrund

Støvring by har oplevet stor befolkningstilvækst gennem en årrække, og denne tilvækst ser ud til at fortsætte flere år endnu. Særligt børnefamilier flytter til byen. Byens skoler vil på sigt blive udfordret i forhold til deres kapacitet, idet skolerne inden længe vil nå maksloftet for, hvor mange elever der kan starte i skolerne i Støvring. Processen med at finde løsningsmuligheder på problemstillingen begyndte for 3 år siden, da skolekapacitet i Støvring blev behandlet i 2018. Her blev det vedtaget; at der skulle laves en tilbygning af de to eksisterende skoler i to etaper, at Karensmindeskolen fremover skulle være overbygningsskole for Øster Hornum Børneunivers og der blev lavet en ændring i skoledistriktets grænser.

Den nyeste befolkningsprognose for Rebild Kommune generelt og Støvring specifikt, blev præsenteret for Børne- og Familieudvalget d. 5. maj 2021, hvor det blev besluttet at udarbejde en ny analyse af skolekapacitet i Støvring.

Den nyeste befolkningsprognose fra foråret 2021, viser, at antallet af 6-15-årige i Støvring er steget fra 1.345 børn i 2020 til 1.384 børn i 2021, det vil sige en stigning på 39 børn. Den forventede stigning frem til år 2034 er på 722 børn. I forhold til den seneste prognose, er det en yderligere stigning på knap 130 børn samlet i Støvring.

På Børne- og Familieudvalgsmødet den d. 9. juni blev kommissoriet for analyse af skolekapacitet i Støvring godkendt. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i de tre opstillede scenarier i kommissoriet.

Forudsætninger

Analysen klarlægger kapacitetsbehovet og mulige scenarier for at imødekomme behovet. Analysen tager afsæt i en række forudsætninger, som alle har betydning for den endelige vurdering af kapacitetsbehovet.

I kommissoriet for kapacitetsanalysen blev forudsætningerne godkendt. Disse er:

- Antallet af klasser er uden 10. klasse og modtagerklasser

- Der er ikke tillagt elever fra andre distrikter, men er alene på baggrund af børn i skoledistrikterne i befolkningsprognosen tillagt eleverne fra Øster Hornum distrikt i overbygningsklasserne

- Nye årgange i befolkningsprognosen er fratrukket 10 % i udgangspunkt, samt 10 % af udviklingen i prognosen.

- Der udløses nye klasser ved den 27., 53., 79. samt 105. elev, hvor der maksimum er 26 elever i én klasse.

Derudover er der udelukkende kigget på placering på Rebild Kommunes egne jordarealer i Støvring samt lokaltioner tæt på en hal, for at mindske omkostningerne.

Scenarier for analyse af skolekapacitet

Scenarie 1: Udvidelse af de to skoler

Udvidelse af eksisterende skoler på egne matrikler

Scenarie 2: Overbygningsskole og to 0.-5/6. klasses skoler

Opførsel af en ny skolebygning, som rummer enten overbygningsskole eller 0.-5./6. klasses skole:​

a) Overbygningsskole som nybyggeri

b) Overbygningsskole på Karensmindeskolen

c) Overbygningsskole på Bavnebakkeskolen

Scenarie 3: Ny skole.

Opførsel af ny selvstændig 0.-9. klasses skole i Støvring

Scenarierne belyses i forhold til kapacitetsbehov, de fysiske rammer og placering, pædagogiske muligheder og overvejelser, halkapacitet, kapacitet i SFO, kapacitet til medarbejdere, udearealer samt økonomi.

Der er yderligere indhentet perspektiver og erfaringer fra de berørte skolers bestyrelse, FGU Himmerland Støvring, Ungdomsskolen, Støvring Gymnasium, Fælles elevråd, Mariagerfjord Kommune og Morsø Kommune.

Analysens resultater

Scenarie 1: Udvidelse af de eksisterende skoler:

Bavnebakkeskolen vil være en fuld 4-sporet skole (ultimo 2021), hvilket i scenarie 1, vil forblive uændret. Desuden vil muligheden for udvidelse være minimal, da der allerede er stort pres på eksisterende udearealer. Nedlæggelse af udearealer til fordel for tilbygning på Bavnebakkeskolen vurderes ikke muligt. Udvidelse kan kun ske ved opkøb af andre matrikler.

Udvidelse af Karensmindeskolen er en mulighed. Behovet for udvidelse udgør ca. 4.220 m2, svarende til 19 klasselokaler og ekstra faglokaler. Samlet betyder det, at Karensmindeskolen bliver en 5-sporet skole med 6 spor på enkelte årgange. Udvidelsen kan placeres i det sydvestlige hjørne af matriklen, som en bygning i enten 2-plan eller 3-plan. Den nuværende parkeringsplads for personale vil skulle nedlægges, så der kan etableres udemiljøer til eleverne.

Udvidelse af en skole i denne størrelse vil kræve en gentænkning af skolens samlede organisering og læringsmiljøer, hvilket både kan anses som en fordel og ulempe. En gennemgående fordel ved dette scenarie er den røde tråd i elevernes skoleforløb, både med hensyn til faglig progression, kendskab til elevernes potentialer og særlige behov samt let tilgængelige samarbejdsflader ved overgange i skoletiden.

Scenarie 2: Overbygningsskole og to 0.-5./6. klasses skoler

a) Overbygningsskole som nybyggeri
Behov for ny overbygningsskole udgør ca. 8.800 m2., svarende til 31 klasselokaler og øvrige faciliteter til en ny skole. Samlet betyder det, at udskolingsskolen bliver en 8-10 sporet skole.

b) Overbygningsskole på Karensmindeskolen:
Karensmindeskolen vil kunne rumme den samlede overbygning (7.-10. klasse). Der vil ved dette scenarie være mulighed for at anvende Bavnebakkeskolens kapacitet fuldt ud med elever fra 0.-6. klasser. Der vil derudover være behov for at bygge en ny 0.-6. klasses skole. Den nye skole udgør ca. 7.700 m2, hvilket svarer til 26 klasser.

c) Overbygningsskole på Bavnebakkeskolen:
Bavnebakkeskolen vil kunne rumme den samlede overbygning plus 6. klasse (6.-10. klasse), for bedst udnyttelse af kapaciteten. Der vil ved dette scenarie være mulighed for at anvende Karensmindeskolens kapacitet fuldt ud med elever fra 0.-5. klasser, der vil derudover være behov for at bygge en ny 0.-5. klasses skole. Den nye skole udgør 6900 m2, svarende til 21 klasselokaler. Udvidelsen kan placeres på Rebild Kommunes areal Øst for Arena Himmerland (boldbane eller materielgård). Der vil skulle bygges i 2-plan, enten helt eller delvist. Ændring af lokalplan skal udføres. Der vil ske ændringer af SFO områder, faglokaler og udearealer.

Denne placering betyder, at overbygningsskolen kommer til at ligge centralt i Støvring og kan danne rammen om eget campus, hvor samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne kræver fysisk eller digital mobilitet. Ved dette scenarie skal der tages særlig højde for at skiftet sker mellem 5. og 6. klasse, hvilket kan betyde et opbrud midt i mellemtrinnet frem for i overgangen mellem mellemtrin og udskoling. Dette vil kræve en særlig faglig opmærksomhed.

Samlet perspektiver for scenarie 2:

Overbygningsskole:
Med etablering af en overbygningsskolen kan der etableres et campusmiljø med mulighed for skabelse af ungdomskultur og spændende læringsmiljøer målrettet unge. Størrelsen vil give mulighed for at skabe en bredere vifte af tilbud til de unge. Der vil ligeledes kunne etableres samarbejder med ungdomsuddannelserne, Ungdomsskolen, Kulturskolen og andre interessenter om målrettede aktiviteter og tilbud til de unge. Der vil her kunne være stort fokus og specialisering ift. at skabe aktiviteter, som er målrettet unge både af faglig og social karakter.

0.-5./6. klassesskole:

For elever i 0.-6. klasse findes en tryghed i, at de er sammen med andre børn i samme aldersgruppe. Aldersforskellen til de ældste ikke er så stor sammenlignet med en 0.-9. klasses skole. Den forholdsvis lille aldersforskel gør, at aldersspecifikke indsatser kan tilrettes målgruppen, fx faglige og sociale aktiviteter. Desuden er der mulighed for at indgå i tætte samarbejder omhandlende målgruppen, fx tandplejen, kulturskolen, foreninger mfl.

Scenarie 3: Ny 0.-9. klasses skole:

Ved udnyttelse af de to eksisterende skolers kapacitet, vil behovet for ny skole udgør ca. 6.700 m2, svarende til 20 klasselokaler og øvrige faciliteter til en ny skole. Samlet betyder det, at den nye skole bliver en 2 sporet skole.

Etablering af en ny skole betyder, at der aktivt skal skabes en ny organisering, kultur og læringsmiljøer, hvilket både kan anses som en fordel og en ulempe. En gennemgående fordel ved at etablere en ny skole er, at der kan skabes en røde tråd for alle elever i deres skoleforløb, både med hensyn til faglig progression, kendskab til elevernes potentialer og særlige behov samt let tilgængelige samarbejdsflader ved overgange i skoletiden. Et opmærksomhedspunkt er, at en 2-sporet skole kan være økonomisk sårbar, da få til- og fraflytninger af elever kan have stor økonomisk betydning.

Skoledistrikter

De forskellige scenarier vil udløse behov for ændring af skoledistrikterne i Støvring. Når der er truffet beslutning om, hvilket scenarie for udvidelse af skolekapaciteten i Støvring, der skal arbejdes videre med, skal der træffes beslutning om de kommende skoledistrikter. Processen vedr. kommende skoledistrikter igangsættes november 2021. Der vil i den forbindelse blive udarbejdet kriterier for justeringerne og dannelsen af de kommende skoledistrikter.

Midlertidig skolekapacitet

Når der politisk er valgt et scenarie påbegyndes processen frem mod opførslen. Den forventede proces vil løbende blive justeret i forhold til tidsplanen, idet der er mange delelementer i processen, som enten kan tage længere eller kortere tid end forventet og planlagt. "Best case" betragtninger i forhold til procesplan for byggeriet er en ibrugtagning i marts-juni 2025. Det betyder, at der afhængig af det valgte scenarie og de konkrete elevtal og klassedannelser kan være behov for en midlertidig skoleløsning i en periode frem til 2. kvartal 2025. Der er ikke medtaget finansiering af en midlertidig skoleløsning i analysens økonomiberegninger. Der vil i forlængelse af den endelige beslutning blive udarbejdet konkrete løsningsforslag og økonomioverslag.

Høring

Forvaltningen forslår, at analysen af skolekapacitet i Støvring med alle scenarier sendes i en bred høring i alle skolebestyrelser og MED-udvalg på skolerne i Rebild Kommune samt hos dagtilbudsbestyrelserne i Støvring og de involverede parter, herunder Fælleselevrådet, FGU Himmerland Støvring, Ungdomsskolen og Støvring Gymnasium. Høringsfristen er den 20. september 2021.

Tidsplan - politisk behandling 2021

Økonomi

Analysen, som i sin helhed er vedhæftet som bilag, indeholdender en beskrivelse af finansieringsmodellerne: 1) Traditionel finansiering, 2) finansiering som Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) samr hertilhørende fordele og ulemper ved de to finansieringsmodeller.

Den økonomiske udgift ved de forskellige scenarier spænder fra ca. 90 mio. kr til 186 mio. kr. Den dyreste løsning er scenarie 2, men scenarie 1 som er en udbygning af de to eksisterende skoler vurderes at koste ca. 90 mio. kr og scenarie 3, som er opførelse af en ny selvstændig enhedsskole forventes at koste ca. 135 mio. kr.

Anlægsøkonomi:

Opstart af byggeri forventes at blive maj 2023, og ibrugtagning er marts-juni 2025. Tidsplanen er gældende for alle scenarier.

Udgift til evt. grundkøb er ikke indregnet i anlægsøkonomien.

Midlertidig skolekapacitet er endnu ikke afdækket, men kan blive et behov afhængig af det endelige scenarie og ibrugtagningstidspunkt. Udgifterne hertil indgår heller ikke i anlægsøkonomien.

Indstilling til Børne- og Familieudvalget, den 8. september 2021

Forvaltningen indstiller, overfor Børne- og Familieudvalget, at:

a) Børne- og Familieudvalget godkender, at analysen sendes i en bred høring i alle skolebestyrelser og MED-udvalg i Rebild Kommune samt hos dagtilbudsbestyrelserne i Støvring, Fælleselevrådet, FGU Himmerland Støvring, Ungdomsskolen og Støvring Gymnasium. Høringsfristen er den 20. september 2021.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 8. september 2021, pkt. 130:

Godkendt med følgende bemærkninger:

Udvalget besluttede, at såfremt, der skal arbejdes videre med placering af ny skole i Støvring, skal der findes en anden placering end den beskrevne ved materialgården og boldbanerne i scenarie 2 og 3 i analysen. Dette præciseres i høringsmaterialet.

Den planlagte høring igangsættes. Der planlægges senere en høring af en bredere kreds af intressenter forud for endeligt valg af scenarie.

Udvalget ønsker et punkt til kommende møde om ændring af skoledistrikterne i Støvring, som sikrer, at Bavnebakkeskolen fortsætter med 4 spor.

Sagen oversendes til budgetforhandlingerne.

Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Familieudvalget, den 29. september 2021:

På udvalgsmødet den 8. september besluttede Familie- og Børneudvalget at sende analysen i høring. Udvalget præsenteres her for resultatet af høringen med henblik på udvalgets stillingtagen til analysen og indstilling til Økonomiudvalg og Byråd.

Høringsberettigede

Fra de høringsberettigede er der i alt indkommet 15 høringssvar. Alle høringssvar er vedlagt som bilag.

Bavnebakkeskolen bestyrelse og MEDudvalg

Er kraftigt imod en opsplitning af de to Støvring skoler. Bavnebakkeskolen hælder mest til scenarie 1, hvilket dog kræver en udvidelse af Bavnebakkens matrikler eller en markant tilbygning på Karensmindeskolen. Alternativt støttes opførelsen af en ny enhedsskole i Støvring.

Karensmindeskolens skolebestyrelse

Anbefaler en fastholdelse af enhedsskoler i Støvring. Der ses gerne en udbyggelse af Karensmindeskolen til 4 spor, evt. 5 spor. Der ses gerne bygget en ny tredje skole med hensigtsmæssig placering, set ud fra et langsigtet perspektiv.

Karensmindeskolens MED-udvalg

Indstiller, at de to eksisterede skoler i Støvring udbygges til hver at kunne rumme 4, evt. 5 spor. Ønskes en tredje skole, hvis den fremtidige kapacitet stiger mere end de fremlagte tal, bør den fremtidige skolestruktur i Støvring by altid være skoler, der rummer 0.-9. årgang.

Rebild Fælleselevråd

Ser gerne opførelsen af en ny skole. Ved udbygning af eksisterende skoler er bekymringen, at der vil være for lidt udearealer og alt for store skoler. Elevrådet frygter, at for store skoler vil medføre mindre sammenhængskraft.

Forældrebestyrelsen Støvring Syd

Ønsker en helhedsskole, hvor børn kan gå fra 0.-9. klasse, og som har det langsigtede perspektiv. Der ses gerne bygget en ny skole, som fx kan placeres i Buderupholm. Dermed støttes scenarie 3.

Dagtilbudsområde Støvring Nord

Forældrebestyrelsen er tilhænger af en enhedsskole, hvor børn går fra 0.-9. klasse, da der ellers er risiko for, for mange skift fra opstart i vuggestue/dagpleje, til færdiggørelse af folkeskolen. Med for mange spor på en årgang er bekymringen, at det enkelte barn ikke bliver tilstrækkeligt set. Til placeringen af den nye skole foreslås Støvring Ådale.

Suldrup Skole

Ser gerne en løsning på skolekapacitetsudfordringerne i Støvring, der tager højde for den samlede og overordnende strategi for skolerne i Rebild Kommune. En overbygningsløsning anses som en dårlig løsning for sårbare elever. En tosporet skole med 0.-9. årgang ses som et velfungerende koncept.

Skørping Skole

Mener ikke, at de bør have en holdning til hvilken skolemodel der vælges i nabobyen. Men ud fra et helhedsperspektiv var det gerne set, at der i materialet var redegjort for, hvilke konsekvenser de forskellige scenarier og deres finansiering vil have for kommunens øvrige skoler.

Haverslev-Ravnkilde Skole

Har ingen fælles holdning til, om det er scenarie 1, 2 eller 3 der er den bedste løsning for elever, medarbejdere og forældre i Støvring by.

Sortebakkeskolens bestyrelse

Peger på ”Scenarie 3, Ny skole”. og foreslår en alternativ placering i Støvring Ådale (på den anden side af jernbanen). Herved opnår man et større samarbejde mellem allerede etablerede institutioner i området og skolen placeres i det område med øget tilflytning.

Kilden Børne- og Ungeunivers

Ser ikke en tilbygning af eksisterende skoler, som en gangbar løsning. Der skal derimod bygges en ny skole, placeret der hvor børnene er, dvs. i det område hvor de nye kvarterer er udbygget fx nord for banen. I forbindelse med udbygningen ses det gerne, at der indtænkes forskellige typer af institutioner, såsom ældrecenter m.fl.

Øster Hornum Børneunivers bestyrelse

Synes det vigtigste er, at børnene fra Øster Hornum får en blød overgang til overbygningen. Både Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen har bevist, at de kan være gode samarbejdspartnere ind i dette. En udvidelse af Bavnebakkeskolen synes ikke som en god løsning pga. den manglende plads omkring skolen. En ny skole kan være en gunstig løsning, men ser også en risiko i dette; nemlig at Støvring skolerne bliver endnu mere rangeret i forhold til hinanden, så man kommer til at tale om 'den gode skole'.

Øster Hornum Børneunivers' MED-udvalg

Har fokus på, at der skabes gode overgange efter at skolens elever går ud af 6. klasse. Det anbefales, at der opføres en ny selvstændig 0.-9. klasses skole.

Rebild Ungdomsskolebestyrelse

Ønsker at deres input på fritids- og skoleområdet opleves harmonisk, uanset hvilken kapacitetsløsning der arbejdes videre med. Ungdomsskolen kan se fordel i scenarie 1 og 3, med en sammenhæng i skoleforløbet med tilknytning til samme skole, for de elever der har brug for et mindre og trygt fællesskab. Ligeledes ser Ungdomsskolen fordele ved scenarie 2 med en udskolingsskole, hvor eleverne kan få en ny start på udskolingen, en større mulighed for differentiering og en større diversitet i ungemiljøet. I forhold til placering ses Støvring Ådale som en dårlig løsning.

Støvring Gymnasium

Beretter at de har en række tætte samarbejder med overbygningsdelen på Karensmindeskolen, som gymnasiet har meget stor interesse i at fastholde.

Opsummering af de høringsberettigede

Der er en overvejende tilslutning til fastholdelse af prinicippet om enhedsskole fra 0. - 9. klasse. Der er forskellige synspunkter på, om det skal være ved udbygning af eksisterende skoler eller ved etablering af en ny selvstændig 0.-9. klasses skole. Forbeholdene mod udvidelse af nuværende skoler handler om, at skolerne bliver for store og de vil mangle udearealer. Enkelte skoler har ikke en holdning til skolekapacitetsudvidelsen i Støvring by, men efterspørger viden om, hvordan udvidelsen vil påvirke resten af Rebild Kommunes skoler. Uanset hvilken løsning der vælges, er det vigtigt at indtænke fortsat godt samarbejde med bl.a. Støvring Gymnasium og Ungdsomskolen.

Høringssvar på Rebild Kommunes høringsportal

Høringsmaterialet har i perioden været tilgængeligt på Rebild kommunes høringsportal. Der er her ialt modtaget 83 høringssvar fra forældre, bedsteforældre og andre med relation til skolerne. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Der er i høringssvarene kommet forskellige betragtninger. Den overvejende holdning er modstand mod en udskolingsskole i Støvring, dvs. scenarie 2. Bekymringen er, at det at oprette en udskolingsskole og dermed skabe et campusmiljø kan medføre usunde ungdomsmiljøer med øget mulighed for, at de unge påvirker hinanden i en negativ retning. Generelt er den klare holdning i høringssvarene, at det er vigtigt med en enhedsskole fra 0. -9. klasse. Det fremgår klart, at det er vigtigt at beholde de to gode og velfungerende skoler i Støvring. Det er vigtigt med enhedsskolen, hvori der findes trygge rammer med velkendte miljøer. Det findes positivt når eleverne går på samme skole igennem hele folkeskoletiden og hvor mindre børn kan lære af de større børn. De større børn kan gro - fagligt og socialt - ved at indgå i samarbejderne med de mindre børn. Det væsentligste er, at der skabes faste og trygge rammer, hvor der skabes positive læringsmiljøer, hvori den enkelte elev bliver set og dermed har stor mulighed for at blomstre. Mange af høringssvarene er kendetegnet ved, at forældrene til børnene på de to nuværende skoler er meget glade for deres børns skole og at det, at der var en enhedsskole, har haft stor betydning for deres valg af bopæl.

Der er dog ikke en entydig holdning i de indsendte høringssvar til, hvorvidt der ønskes udbygning af de eksisterende skoler eller om der peges på opførelse af en ny skole. Dog peger størstedelen på at bygge en ny selvstændig enhedsskole.

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen ser fordele og ulemper ved alle tre scenarier jf. det der er skrevet i oplægget. Det vurderes ikke, at der er faglige argumenter, som taler særligt for det ene løsningsforslag frem for de andre. Det må være en helhedsbetragtning, som kapacitetsudfordringen skal ses ud fra. Dog viser høringssvarene samlet set, at der er ikke er opbakning til en overbygningsskole. I givet fald der skal bygges en ny skole, skal der findes en placering heraf.

I forbindelse med behandlingen af sagen den 8. september besluttede udvalget, at de forud for endelig valg af scenarie, ville sende forslag ud til en bredere kreds i høring. På baggrund af de mange modtagne høringssvar bedes udvalget forholde sig til, om der er behov for yderligere høring.

Indstilling til Børne- og Familieudvalget, 29. september 2021

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om, hvorvidt der er behov for yderligere høring vedr. valg af scenarie for løsning af kapacitetsudfordringer i Støvring

Forvaltningen indstiller endvidere, at Børne- og Familieudvalget overfor Økonomiudvalget og byråd anbefaler valg af et scenarierne som grundlag for det videre arbejde

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 29. september 2021

Børne- og Familieudvalget besluttede, at der var behov for at sikre en bredere dialog og involvering om de forskellige scenarier, før der kan træffes beslutning om valg af scenarie. Forud for yderligere involvering kvalificeres materialet med forhold omkring skoledistrikter indenfor rammerne af kommissoriet samt placeringsmuligheder.

Forvaltningen udarbejder oplæg til en proces for inddragelse til udvalgets næste møde.

Udvalget takker for deltagelsen i høringsprocessen og lægger vægt på en fortsat inddragelse af skolebestyrelserne i det videre arbejde.

Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Familieudvalgets møde den 3. november 2021:

Børne- og Familieudvalget besluttede d. 29. september, at der er behov for at sikre en bredere dialog og involvering om de forskellige scenarier med henblik på at kvalificere udvalgets beslutningsgrundlag og valg af scenarie. Derudover besluttede udvalget at materialet om kapacitetsudfordringer i Støvring skal kvalificeres yderligere med forhold omkring skoledistrikter og mulige placeringer af eventuel nybygget skole.

På Børne- og Familieudvalgets møde d. 3. november præsenteres de foreløbige overvejelser om procesplan for dialog og involvering samt perspektiver på mulige placeringer og skoledistrikter, så udvalget kan drøfte og give feedback på de foreløbige overvejelser til procesplanen og det supplerende notat.

Procesplanen for dialog og involvering samt det supplerende notat fremlægges på Børne- og Familieudvalgets møde d. 1. december.

Dialog

Der arbejdes med en procesplan, hvor der foreslås en borgerinvolverende proces med fokus på bred involvering, dialog og faglige argumenter, som yderligere skal kvalificere alle scenarier og give flere perspektiver og nuancer på udfordringerne. En afgørende opmærksomhed i procesplanen er, at der ikke startes forfra, men at der bygges videre på de perspektiver og synspunkter, som allerede er fremkommet i første høring.

Placering

Vurderingen af mulige placeringer af en nybygget skole belyses i forhold til planforhold, infrastruktur, miljøforhold, potentialer og ulemper samt tidsperspektivet for forarbejdet inden etablering af en skole på den mulige placering.

Skoledistrikter

Grænserne for de fremtidige skoledistrikter vil i høj grad være afhængige af, hvilket scenarie der vælges samt hvilken placering en eventuel nybygget skole skal have. Der tages udgangspunkt i materialets scenarier og potentielle placeringsmuligheder samt de på nuværende tidspunkt kendte prognoser for områderne i Støvring, når der udarbejdes forslag til fremtidige skoledistrikter.

Fritidsfaciliteter

Fritidsfaciliteter er et tema, som skal favne bredt på den måde, at der skal favne bevægelse og fleksibilitet og det skal være mere end en traditionel 20x40 idrætshal. Der arbejdes derfor med et fokus, hvor involvering og drøftelser i forhold til fritidsfaciliteter medtænkes som en parallelproces til procesplanen for dialog om skolescenarier. Fritidsfaciliteter kan bl.a. dække over legepladser, grønne arealer til boldspil samt andre områder, der kan være mødested for børn og unge.

Dermed dækker fritidsfaciliteter både over fritidsfaciliteter på og uden for skolen samt samarbejder med fx Ungdomsskolen og det lokale idræts- og foreningsliv.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter mulige input til det supplerende notat vedr. skolekapacitet i Støvring i forhold til placeringsmuligheder af nybyggeri til skole, skoledistrikter, fritidsfaciliteter samt yderligere borgerinvolvering, som skal indgå i procesplanen.

Baggrund
På Børne- og Familieudvalgsmødet den 10. marts 2021 blev der fremlagt en procesplan med en række delprojekter til sikring af en bæredygtig fremtid for Læringscenter Himmerland (bilag 1). Procesplanen blev udarbejdet i forlængelse af udvalgets beslutning af scenarie 1, herunder at fastholde nuværende placering af Læringscenter Himmerland i Skibsted, med henblik på at understøtte udvalgets beslutning. I det følgende fremlægges en samlet status på delprojekterne i procesplanen, således at udvalget fortsat kan følge en bæredygtig udvikling af Læringscenter Himmerland. I analysen af en bæredygtig fremtid for Læringscenter Himmerland blev følgende kriterier belyst, og de er derfor medtænkt i delprojekterne i procesplanen:

• Børneperspektiv - elevernes muligheder for at spejle sig i andre elever, eksempelvis almen-elever
• Udviklings- og sparringsmuligheder hos ledelse og medarbejdere
• Et attraktivt tilbud
• Bygningsmæssig vurdering

Procesplan med oversigt over delprojekter:

Status på delprojekter

I det følgende gives en status på hver af de nævnte delprojekter i procesplanen, som tager afsæt i et statusmøde med ny skoleleder.

Ansættelse af ny skoleleder
Ansættelsesprocessen gik i gang i maj måned, og ny skoleleder af Læringscenter Himmerland er tiltrådt pr. 1. august 2021.

Ledelsesstruktur - ledelsesmæssig sårbarhed

I analysen af en bæredygtig fremtid for Læringscenter Himmerland blev det påpeget, at situationen med kun én leder ville medføre mangel af nær ledelsessparring og samarbejde. Anbefalingen lød derfor, at der blev arbejdet videre med at finde konkrete bud på løsningen af den ledelsesmæssige opgave, herunder at skabe mulighed for mere ledelseskraft og sikre reel mulighed for ledelsesmæssig sparring og støtte. Parallelt med ansættelsen af en ny skoleleder på Læringscenter Himmerland arbejdede en nedsat arbejdsgruppe derfor hermed og fremlagde forskellige bud på ledelsesstrukturer, som de vurderede kunne imødekomme ovennævnte udfordringer, samt hvordan det kunne finansieres. Med afsæt i det arbejde blev det besluttet på Børne- og Familieudvalgsmødet den 5. maj, at ledelsestiden på Læringscenter Himmerland øges svarende til 1,5 lederstilling finansieret inden for den eksisterende økonomiske ramme.
På den baggrund er ansættelse af en pædagogisk leder igangsat, men desværre blev der ikke fundet den rette kandidat i første runde, hvorfor stillingen pt. er genopslået. Den ledelsesmæssige sparring har derfor i opstarten af ny skoleleder været varetaget af ledelsesmentor, leder af PPR samt mellemleder fra Kilden Børne- og ungeunivers samt chef for Center Børn og Unge. Derudover har den nye skoleleder på eget initiativ været opsøgende på netværk og ekstern sparring ved institutioner med sammenligneligt elevgrundlag, herunder Kollegievejens Skole i Aalborg, Vestermarkskolen i Aars og Fuglereden - et specialdagtilbud i Hobro.

Revitalisering af tilbuddet
Læringscenter Himmerland har i en længere periode været udfordret. Dels har tilbuddet vist sig sårbart ift. sparrings- og udviklingsmuligheder for ledelse og medarbejdere, og dels er tilbuddet placeret yderligt i kommunen, hvilket har gjort det mindre attraktivt for potentielle elever, forældre og medarbejdere. Revitaliseringen af tilbuddet tager derfor afsæt i en kombination af flere faktorer i forhold til at skabe en ny stærk fortælling om stedet og gøre det attraktivt for nuværende og kommende elever, forældre og medarbejdere. Revitaliseringen udmøntes i følgende tre fokusområder:

• at skabe et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og ledelse, der giver mulighed for videreudvikling af Læringscenter Himmerlands høje faglighed
• at gentænke et stærkt pædagogisk ståsted og en fælles ny vision
• at udarbejde en kommunikationsstrategi, som skal forny fortællingen om Læringscenter Himmerland

Med reference til ovennævnte delprojekter vedr. ledelse har der ved skiftet til en ny skoleleder pr. 1. august været et stort ledelsesmæssigt fokus på at få basis på plads og få etableret en god og tryg relation til medarbejderne, som en afgørende forudsætning for at påbegynde arbejdet med revitaliseringen af tilbuddet. Tilmed er en stor procentdel af medarbejderne i børnehavedelen nyansatte, og der er kommet mange nye børn, som ligeledes har fordret et fokus på at skabe et godt fundament og et nyt fællesskab mellem børn, forældre, medarbejdere og ledelse. I børnehavedelen går der pr. 1. oktober 8 børn og i skoledelen 31 elever.
I børnehaven er blevet nyansat personale med specialpædagogisk erfaring. Den nye personalegruppe har i samarbejde udviklet en pædagogisk tilgang til de nye børn, som er startet i børnehuset. Den pædagogiske tilgang har taget udgangspunkt i de eksisterende pædagogiske tiltag, men personalet har haft fokus på at højne fagligheden samt tilpasse indsatsen til de nye børn. Dette skyldes, at de nye børn har en række udfordringer, som man ikke tidligere har lavet konkrete strukturerede pædagogiske indsatser for. Inspirationen til dette er blandet andet fundet fra den viden de nye medarbejdere er kommet med, men også gennem inspiration fra Fuglereden i Hobro, som ligesom Børnehuset på Læringscenter Himmerland er en specialbørnehave med §32-børn.

Ud fra den prioritering bliver en arbejdsgruppe til revitalisering af tilbuddet først nedsat i starten af november, hvorefter det egentlige arbejde påbegyndes. Bestyrelsen deltager aktivt i arbejdet og indgår i den nedsatte arbejdsgruppe, som derudover består af medarbejderrepræsentanter. Opgaven er sammen at udforme processen for revitaliseringsarbejdet, herunder lave en plan for involvering af medarbejdere og forældre i arbejdet med at videreudvikle Læringscenter Himmerlands høje faglighed, pædagogiske ståsted og fælles vision. PPR m.fl. involveres i det omfang, det er hensigtsmæssigt i forhold til processen.

Der er dog siden august gennemført flere ting i forhold til videreudvikling af Læringscenter Himmerlands høje faglighed, herunder:

• Internat for medarbejdere og ledelse med fokus på teamsamarbejde
• Fokus på tæt dialog med medarbejderne, bl.a. leder-medarbejder, medarbejder-PPR og TRIO-sparring mellem leder-tillidsrepræsentant-arbejdsmiljørepræsentanter for alle faggrupper.

Derudover skal der på sigt udvikles en kommunikationsstrategi for Læringscenter Himmerland med fokus på at skabe en nyt stærkt narrativ, ligesom der sættes fokus på at højne de enkeltes medarbejderes kompetencer, fx gennem uddannelse og opkvalificering.

Børneperspektiv: spejlings- og deltagelsesmuligheder for børnene

Analysen af en bæredygtig fremtid for Læringscenter Himmerland påviste, at den nuværende organisering giver eleverne begrænsede muligheder for interaktion og spejling med elever fra andre specialklasser og fra almenområdet, som er væsentlig i udvikling af elevernes livsduelighed og arbejdet med deres faglige, sociale og personlige kompetencer. For at imødekomme denne udfordring og øge elevernes mulighed herfor, er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs med ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra Læringscenter Himmerland, Kilden Børne- og Ungeunivers samt PPR. Det første møde i arbejdsgruppen var torsdag den 14. oktober, hvor der dels arbejdes hen imod et tættere samarbejde mellem de to skoler, som skal være med til at præcisere og screene hvilke elever, som kan profilere af et samarbejde, så der skabes optimale rammer for at danne spejlingsrelationer og opnå succes med indsatsen. Bl.a. arbejdes der på at etablere en "venskabsklasse" med elever i ældstegruppen på Læringscenter Himmerland og 8. klasse i Kilden med henblik på at skabe spejling og deltagelse gennem sociale aktiviteter.

Sparrings- og udviklingsmuligheder for medarbejderne
Læringscenter Himmerland er en selvstændig enhed uden direkte sammenhæng med andre kommunale skoler. Det betyder, at medarbejdernes udviklings- og sparringsmuligheder ift. kollegaer på almen- og det øvrige specialområde er begrænset. For at skabe bedre sparrings- og udviklingsmuligheder for medarbejderne på Læringscenter Himmerland er der arbejdet med en ny og struktureret indsats, hvor medarbejderne på Læringscenter Himmerland samarbejder med andre skoler/specialtilbud om udvikling og sparring. Arbejdet med delprojektet er forankret i Læringscenter Himmerlands lokale MED-udvalg og i et nyoprettet mødeforum for ledere af specialtilbud. I det lokale MED-udvalget har medarbejdere og ledere vurderet behovet for at sparre med sammenlignelige institutioner, hvor der kan drøftes udvikling og pædagogik med afsæt i den målgruppe af børn, som går på Læringscenter Himmerland. På den baggrund er der blevet kigget ud af kommunen og på leder- og medarbejderniveau oprettet et samarbejde med Fuglereden - et specialdagtilbud i Hobro, vedrørende udvikling af Børnehuset på Læringscenter Himmerland. Mødeforum for ledere af specialtilbud i Rebild Kommune er igangsat og mødes igen den 26. oktober. Derudover er PPR involveret i forhold til at give medarbejderne sparring og supervision. I de tre nævnte indsatser er arbejdet med børneperspektivet et centralt omdrejningspunkt, hvorved udmøntningen af delprojekterne peger ind i hinanden.

På længere sigt ønskes opsat sparringsrum med andre specialiserede tilbud, fx Kollegievejens skole i Aalborg og Vestermarkskolen i Aars. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt åben for sparring på medarbejderniveau. Det formodes dog, at en afledt effekt af arbejdet med spejlingsindsatsen ift. børneperspektivet vil være, at medarbejderne på Læringscenter Himmerland får større indsigt og kendskab i medarbejderne og arbejdsgange i S-klasserne på Kilden, som vil afføde sparringsmuligheder for medarbejdere i skoledelen.

Bygningsmæssig vurdering - renoveringsbehov
I beslutningen om scenarie 1 skulle der som udgangspunkt ikke ske ændringer ift. de nuværende bygningsmæssige rammer omkring Læringscenter Himmerland. Dog blev der i forbindelse med analysen peget på nogle ting i den nuværende bygningsmasse, som trænger til renovering, og en udbedring af disse ting vurderes samtidig at kunne bidrage til at øge tilbuddets fremtidige attraktivitet. Sammen med beslutningen om fastholdelse af Læringscenter Himmerland i Skibsted blev det besluttet, at behovet for renovering af de eksisterende bygninger og prioriteringen heraf skal indgå i arbejdet med den nye moderniseringsplan for skoler og dagtilbud, som er udskudt til start 2022 og gældende for årene 2023-2026.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Baggrund
Den 11. august 2021 blev Børne- og Familieudvalget præsenteret for en aftale om frihedsgrader på skoleområdet, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget har besluttet. Frihedsgraderne er gældende i skoleåret 2021/22 og vedtaget med henblik på at håndtere faglige udfordringer opstået under corona. Frihedsgraderne giver mulighed for:

1. Ikke at udarbejde elevplaner for hver elev fra børnehaveklassen og frem til og med 9. klassetrin
2. Ikke at udarbejde kvalitetsrapport
3. at fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i
4. at konvertere al understøttende undervisning med henblik på at tilrettelægge andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, fx to-lærerordning, flere fagtimer, holddeling m.m.

Iflg. Folkeskolelovens §13 skal alle elever i folkeskolen ellers have en elevplan med det formål at forbedre elevens udbytte af undervisningen gennem systematisk evaluering og opfølgning, som skolebestyrelsen kan fastsætte principper for. De særlige omstændigheder under corona gør det i kommende skoleår muligt at fravige kravet om udarbejdelse af elevplaner og herved frigive tid til til at hjælpe de elever, som har størst behov. Det pointeres i aftalen, at kommuner og skoler dog fortsat løbende skal forholde sig til elevernes faglige udvikling og trivsel - en systematisk vurdering af den enkelte elev er særligt vigtigt efter et år med nedlukninger og perioder med nødundervisning.

Børne- og Familieudvalget drøftede frihedsgraderne på august-mødet og godkendte, at skolerne i Rebild Kommune lokalt kunne træffe beslutning om anvendelse af elevplaner i skoleåret 2021/2022 på baggrund af drøftelser af principper for elevplaner i skolebestyrelserne, således at der kunne tages højde for lokal praksis - men samtidig med en klar forventning om, at mål, status og opfølgning fortsat skal stå centralt i arbejdet med elevernes læring, trivsel og udvikling. Børne- og Familieudvalget bad i forlængelse heraf om en tilbagemelding på, hvordan skolerne i samarbejde med skolebestyrelserne har valgt at udmønte frihedsgraden og arbejde med evaluering og opfølgning på elevernes udbytte i 2021/22. Skolerne har siden og frem til 1. oktober kunne drøfte udmøntningen af frihedsgradens betydning for de lokale principper i skolebestyrelserne og har indsendt deres tilbagemeldinger til forvaltningen - se vedlagte bilag.

Skolernes udmøntning af frihedsgrad - elevplaner

Som det fremkommer af bilaget, er der stor variation i, hvordan skolerne har valgt at gøre. Nogle skoler ser frihedsgraden som en mulighed for at forsøge og afprøve andre veje i forhold til at følge op på elevernes læring, udvikling og trivsel end med elevplanen som redskab. Andre bibeholder elevplaner, men foretager justeringer i formen, som vurderes at give større værdi i overgangsåret, mens en enkelt skole fastholder det eksisterende arbejde med elevplaner.

Eksempler fra bilaget: Skørping Skole og Sortebakkeskolen har en fastsat testplan på alle klassetrin, som de anvender til evaluering og opfølgning på elevernes udbytte. Skørping Skole inddrager i tæt samarbejde skolens vejledere hertil, mens Sortebakkeskolen afholder læringssamtaler med klasseteams og ledelse som opfølgning på testresultater. Haverslev-Ravnkilde skole holder lignende møder mellem ledelse og klasseteams og fastholder skabelonen for elevplaner, dog ikke for alle fag. Kilden Børne- og Ungeunivers fortsætter med elevplaner, men på to forskellige måder, som vurderes mere meningsfuld i deres to afdelinger og med et fokus på at blive dygtig til selvevaluering. Karensmindeskolen ønsker at afprøve en mere dialogbaseret tilgang til opfølgning på elevernes læring og tilbagemelding til forældre gennem brug af elevsamtaler, løbende behovssamtaler og skole-hjem-samtaler. Øster Hornum Børneunivers afholder tværsuger, hvor alle elever kommer til evaluerende samtale med klasse-/faglærer, og på Suldrup Skole vil de afholde klassekonferencer med deltagelse af alle lærere, fx med fokus på elever der skal understøttes eller udfordres, ordblinde elever m.v. Bavnebakkeskolen har valgt at fastholde deres eksisterende arbejde med elevplaner på alle årgange. Fælles for skolerne er et stort fokus på samtaler med eleverne og skole-hjem-samarbejdet. Læringscenter Himmerland er ikke nævnt i bilaget, da de er forpligtet på at lave elevplaner på elever, der modtager specialundervisning eller specialpædagogisk bistand. Det samme gør sig gældende for elever i kommunens specialklasser, hvor der altså fortsat skal udfærdiges elevplaner.

Opsamling
Forvaltningen kvitterer for skolernes arbejde med frihedsgraden ift. elevplaner. Alle skoler har konstruktivt forholdt sig til muligheden og i større eller mindre grad valgt at afprøve andre veje til evaluering og opfølgning på elevernes udvikling og læring. Det er tydeligt, at skolerne har forholdt sig til opgaven og har haft fokus på, hvad der lokalt giver mening ift. lærere, elever og forældre, hvad enten det betyder, at der gøres noget andet, eller at der helt eller delvist holdes fast i elevplansarbejdet.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Kommunen skal sørge for transport til og fra distriktsskolen jf. § 26 i Folkeskoleloven, hvis eleven har en længere skolevej end:

• 2,5 km. for elever i 0.-3. klasse
• 6 km. for elever i 4.-6. klasse
• 7 km. for elever i 7.-9. klasse
• 9 km. for elever i 10. klasse

Desuden skal kommunen sørge for transport til og fra distriktsskolen, hvis skolevejen er erklæret trafikfarlig. Forældre kan anmode kommunen om at få vurderet skolevejen.

Kompetencen til at afgøre, hvorvidt en vejstrækning må betragtes som trafikfarlig er tillagt kommunalbestyrelsen og i Rebild Kommune delegeret til Børne- og Familieudvalget, jf. styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen.

Forinden afgørelsen skal der indhentes udtalelse fra Politi og vejmyndighed.

Nordjyllands Politi tager som udgangspunkt ikke stilling til, hvilken rute der kan/skal anvendes, eller hvordan trafikanterne færdes, herunder om det er til fods, på cykel, ved krydsning, langs vejen eller hvilken årstid og tidspunkt på dagen.

Nordjyllands Politi har foretaget en besigtigelse og vurdering af rundkørslen i forhold til vejens farlighed ved hjælp af et pointgivende beregningsprogram, men med tilpasning af flere perimetre og med tilføjelse af særlige forhold, idet programmet primært egner sig til længere vejstrækninger. Vurderingen er foretaget for selve rundkørslen og inklusiv de 5 vejindmundinger (til- og frafarter) samt stitilslutningen (se bilag).

Rundkørslen vurderes trafikfarlig til og med 6. klasse.

Forvaltningen har undersøgt alternative muligheder, der kan gøre skolevejen sikker i rundkørslen udover at tilbyde bustransport til de ca. 300 elever.

Alternativ midlertidig løsning

I stedet for at udstede buskort til alle børn fra 0.-6. klasse, der i dag transporterer sig selv til skole/blive fulgt af forældre, kunne der anvises en ”gå-vej” og samtidig ansættes personale, der kan hjælpe med at guide børnene en mere sikker vej.

Børnene – uanset om de kommer på cykel eller går – skal ledes til at gå (og trække cyklen) over ved fodgængerovergangen over vejen ”Under Broen”. Herefter skal børnene gå lidt ned af Mosskovvej for derefter at krydse parkeringspladsen op til stien til skolen. (dvs. den røde linje på nedenstående kort)

Der vil skulle ansættes personale, der kan stå og guide børnene på vej til/fra skole. Det vil betyde, at der skal være en medarbejder til stede fra 7.30 til 8.10 om morgenen – samt de tidspunkter, hvor eleverne fra 0.-6. klasse har fri. Denne opgave vil skulle varetages af Skørping skole ved ansættelse af medarbejder.

Såfremt elever skal møde senere/får før fri er det forældrenes ansvar at få deres børn sikkert til/fra skole.

Dette forslag vurderes at koste 450.000 kr. årligt og det vil være nødvendigt at der sikres god information og kommunikation til/med forældre og børn omkring denne løsning.

Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med den alternative midlertidige løsning, og allokeres penge til ansættelsen af personale til opgaven via puljen til befordring. Løsningen er både økonomisk billigere samt den understøtter at eleverne fortsat bliver selvtransporterende. Såfremt det videre arbejde med denne løsning godkendes, bør det overvejes at indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen ved Skørping Skole.

Pt. drejer det sig om ca. 300 ekstra elever, der vil blive omfattet af trafikfarlighedsvurderingen.

Det vil kunne give en merudgift på 600.000,- kr. til buskort årligt under forudsætning af at de berørte elever kan anvende eksisterende kollektiv trafik og ellers kan udgiften være større.

Alternativ løsning i form af sikker gå-vej vil give en udgift på ca. 450.000,- kr.

Endvidere har Byrådet et punkt på dagsordenen den 22. september, hvor helhedsplan for Skørping, inkl. rundkørslen drøftes.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget beslutter om rundkørslen skal vurderes trafikfarlig til 6. klasse.

Forvaltningen indstiller, såfremt rundkørslen er besluttet trafikfarlig:

- at der arbejdes videre med den alternative løsning til buskort

- at der bevilliges penge til ansættelse af personale fra puljen til befordring

- at der indhentes en udtalelse fra skolebestyrelsen på Skørping skole

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 29. september 2021, pkt. 150:

Børne- og Familieudvalget besluttede, at rundkørslen i Skørping vurderes trafikfarlig op til og med 6. klasse.

Udvalget godkendte, at der bevilges 450.000 kr. til, at Skørping Skole løser udfordringen hurtigst muligt.

Forvaltningen indhenter udtalelse fra Skolebestyrelsen på Skøring Skole.

Genoptagelse af sagen på Børne- og familieudvalgets møde 3. november 2021:

Skoleledelsen på Skørping Skole har bedt om Politiets vurdering af løsningen med voksen-skolepatrulje til at følge eleverne sikkert gennem rundkørslen.

Politiet har tilkendegivet overfor skoleledelsen, at det er en uhensigtsmæssig løsning, fordi det vil lede cyklende mod kørselsretningen, og der vil dermed være risiko for farlige situationer.

Følges Politiets vurdering er Voksen-skolepatruljen ikke en gangbar løsning.

Forvaltningen er i dialog med NT om alternative løsningsmuligheder. Information herom eftersendes, når der er en afklaring.

En anden mulig løsning er fortsat at udstede buskort til de berørte elever.

Uanset hvilken løsning, der vælges, vil den med planerne for at finde en langsigtet løsning på udfordringerne med trafikken i rundkørslen, skulle fungere i en midlertidig periode.

Forvaltningen indstiller, at Børne- familieudvalget træffer beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med løsningen med Voksen-skolepatrulje eller om der skal anvendes en anden af de mulige løsninger.

Hermed præsenteres årets tredje økonomivurdering for Børne- og Familieudvalget. Økonomivurderingen omfatter udelukkende vurdering på driftsområderne og dermed indgår ikke vurdering på anlæg. Som udgangspunkt er vurderingen lavet på baggrund af forbruget pr. 30. september, dog er der taget højde for kendte og forventede afvigelser resten af året.

På nuværende tidspunkt forventer vi et samlet forbrug på 561,7 mio. kr. Det giver en samlet afvigelse på 9,7 mio. kr. i mindreforbrug i forhold til et korrigeret budget på 571,4 mio. kr. Korrigeret budget indeholder overførsler fra regnskab 2020, som er besluttet på byrådets møde i april 2021. Børne- og Familieudvalget har samlet fået overført 11,3 mio. kr. i overskud fra regnskab 2020.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten for udvalget, der er vedlagt som bilag.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter økonomivurderingen

Hermed en orientering om det forventede regnskab for 2021 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner indgår ikke i opgørelsen.

Budgettet for 2021 er på 73,2 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2020 på 0,1 mio. kr. i mindreforbrug. Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 68,2 mio. kr. I forhold til sidste status er det en stigning på omkring 0,2 mio. kr. Forventet tilgang resten af året er nedsat med 1 mio. kr., så der nu er indregnet 2 mio. kr. i tilgang. Dermed forventer Center familie og handicap udgifter på samlet 70,2 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 3 mio. kr.

Ændringen i disponerede udgifter på 0,2 mio. kr. siden sidste status specificeres i nedenstående tabel. Der har været ændringer i 57 indsatser, 26 indsatser er ophørt og 22 nye indsatser er kommet til.

Alle disponerede indsatser er påført stopdato og tæller med frem til forventet ophør. Nedenstående tabel viser en sammenligning mellem budgetforudsætninger og aktuel disponering fordelt på indsatsgrupper og med angivelse af helårsindsatser og gennemsnitspris. Den samlede forskel mellem budget og aktuel disponering udgør omkring 5 mio. kr., heraf forventer Center Familie og Handicap, at tilgang og ændringer resten af året ligger på omkring 2 mio. kr. De forebyggende indsatser er typisk disponeret med en kortere periode, så her forventer vi den største tilgang i løbet af året. Vi forventer 2,1 mio. kr. mindre i refusion for særligt dyre enkeltsager i forhold til budgettet, hvilket primært skyldes færre udgifter til anbringelser.

Center Familie og Handicap forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på omkring 3 mio. kr.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter disponeringsregnskabet og tager det til efterretning.

Disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud omfatter børn med vidtgående, varige, fysiske eller psykiske handicaps, som kommunen er forpligtet til at løfte jf. servicelovens § 32. Visitationerne foretages af Det Centrale Visitationsudvalg efter faglig vurdering fra forvaltningen og PPR. Der er revisitation af alle børn hvert halve år. Disponeringsregnskabet er udtryk for de forventede udgifter på visiterede børn samt forventede udgifter efter revisitering af kendte børn. Der er således ikke indregnet udgifter til eventuelle nye børn.

Der er ikke en tydelig tendens fra de seneste år i antallet af nye børn. Det Centrale Visitationsudvalg har generelt oplevet en væsentlig stigning i antallet af børn, der indstilles til at være i målgruppen for § 32 i Serviceloven gennem det sidste år. Der er pt. fortsat børn, der er vurderet til at være i målgruppen til et specialiseret tilbud, men hvor det undersøges, hvilket tilbud der vil kunne støtte barnet bedst. Der må derfor fortsat påregnes yderligere udgifter hertil.

I nedenstående tabel ses de disponerede udgifter primo oktober 2021 (baseret på de aktuelle visiteringer til de 3 typer af specialtilbud). Herudover fremgår regnskabstallet for 2019 og 2020 med henblik på at kunne vise udgiftsudviklingen over årene.
Som det ses, er der på nuværende tidspunkt foretaget disponeringer for knap 6,6 mio. kr. ud af et budget på knap 5,7 mio. kr. Med baggrund i de forventede disponerede udgifter til de aktuelt kendte børn udviser disponeringsregnskabet et merforbrug på 0,9 mio.kr.

Nedenstående graf viser fordelingen af de disponerede udgifter pr. måned til og med august holdt op imod budgettet for 2021 og regnskabet for 2020.

Disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud viser primo oktober 2021, at der er foretaget disponeringer for godt 6,6 mio.kr. ud af budgettet på små 5,7 mio.kr. Disponeringsregnskabet for hele 2021 viser aktuelt et merforbrug på 0,9 mio.kr.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud til efterretning

I nedenstående tabel ses disponeringsregnskabet fordelt på de specialtilbud, der visiteres og afregnes centralt af forvaltningen. Det gælder specialskoler i og udenfor kommunen, specialklasser udenfor kommunen, støttetimer udenfor kommunen, interne skoler samt special-SFO i og udenfor kommunen.

Disponeringsregnskabet er udtryk for de forventede udgifter til visiterede elever samt forventede udgifter efter revisitering af kendte børn. Der er således ikke indregnet udgifter til eventuelle nye elever, da der ikke er en tydelig tendens i antallet af nye børn på baggrund af de sidste års tal. Disponeringsregnskabet skal fortsat tages med forbehold, da der kan ske ændringer resten af året.

I tabellen ses de disponerede udgifter primo oktober (baseret på de aktuelle visiteringer til de syv typer tilbud).

Budgettet er reguleret som følge af interne afregning mellem skolerne og den centrale pulje. Reguleringen gælder differencen mellem udgiften til elever, der er visiteret til kommunens egne tilbud og tilbud udenfor kommunen, hvor forældrende har valgt at benyttet det frie skolevalg.

Nedenstående graf viser fordelingen af udgifter til og med september måned 2021.

Disponeringsregnskabet for specialområdet skoletilbud viser, at der primo oktober er forventet disponeringer for 29,6 mio.kr. ud af et budget på 30,8 mio.kr. Disponeringsregnskabet indeholder de forventede udgifter på visiterede elever. Der er ikke indregnet udgifter til eventuelle nye elever. Regnskabet viser på nuværende tidspunkt et mindreforbrug for året på 1,2 mio.kr.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager disponeringen til efterretning.

Gensidig orientering fra udvalg og forvaltning.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.