Rebild Kommunes regler for overførsler er senest evalueret i byrådet november 2014 og efterfølgende justeret i forhold til max +/- 1 mio. kr. overførsel på vintertjeneste besluttet på byrådet i april 2016.
Rebild Kommunes gældende regler for overførsler:
- Der kan maksimalt overføres mindreforbrug svarende til 5 % af oprindeligt bruttobudget. Overskud ud over 5% tilgår kassen som udgangspunkt, dog kan der efter ansøgning bevilges større opsparing end 5% til konkrete projekter og lignende.
- Overskud under 100.000 kr. overføres 100%.
- Underskud overføres 100%. Der accepteres maksimalt et underskud på 2% af oprindeligt bruttobudget. Hvis underskuddet er større, medfører det, at området skal udarbejde en konkret handleplan for afvikling af underskuddet med administrativ opfølgning hver måned.
- Eksterne midler (EU-tilskud, projektmidler mv.) overførsel 100% mellem årene.
- Takstområder overføres ikke.
- Max +/- 1 mio. kr. i overførsel på specialiserede socialområder, arbejdsmarked og vintertjeneste.
- I perioden, hvor dagtilbudsområdet er frisat i henhold i Velfærdsaftalen, er der 100% overførsel af mer- og mindreforbrug mellem årene som følge af flerårsbudgetter.
I 2023 har der været en række forhold, som er medvirkende til, at Økonomiudvalget på møde d. 13. marts 2024 har besluttet særlige principper for overførsler fra regnskab 2023 til 2024.
Særlige principper for overførsel fra regnskab 2023:
- at overførsel på opsparing over 5% af oprindeligt budget overføres 100% med henvisning til udmeldte opfordring til tilbageholdenhed og stram styring i 2023.
- at større overførte opsparinger - af hensyn til likviditeten - ikke bruges i 2024 uden forudgående aftale.
- at gæld over 5% af oprindeligt budget eftergives i henhold til Byrådet målsætning om at opnå holdbare og realistiske budgetter. Gælder ikke for områder, hvor der i forvejen er regel om max overførsel på +/-1 mio. kr.
- at der derudover fortsat kan tages særlige hensyn. Disse indskrives i overførselssagen og fremgår af beslutningspunkterne.
- at der gennemføres en evaluering af nuværende overførselsregler i Økonomiudvalget inden sommer.
Regnskab 2023 viser samlet merforbrug på 10 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Jævnfør Økonomiudvalgets principper for overførsler fra regnskab 2023 til 2024 indstilles samlet opsparing på 29,1 mio. kr. til overførsel. Overførslen på 29,1 mio. kr. er fordelt med 22,1 mio. kr. i gæld og 51,2 mio. kr. i opsparing.
Økonomiudvalgets principper for overførsler fra regnskab 2023 medfører, at der samlet eftergives gæld for 27,2 mio. kr. på de områder, hvor gælden er større end 5% af oprindeligt budget. Der er samlet 9,7 mio. kr. i opsparing ud over 5% af oprindeligt budget, som med de almindelige regler ikke ville være overført, men nu indstilles overført jævnfør Økonomiudvalgets principper. Samlet betyder det, at netto overførslen bliver 36,9 mio. kr. større.
Eftergivelsen af gæld og forøgelse af opsparing har ikke en budgetmæssig likviditetseffekt i forhold til budget 2024, da det ikke er forudsat, at gæld tilbagebetales eller opsparing bruges, men derimod at budgettet bliver overholdt. Imidlertid vil de ændrede principper for regnskab 2023 have effekt på likviditeten såfremt det forudsættes at gæld bliver betalt tilbage, og opsparingen bliver brugt.
Den endelige beregning af overførsler afviger fra den foreløbige opgørelse, som indgik i sagen om principper for overførsler i 2024 behandlet på Økonomiudvalgets møde d. 13.03.2024. Justering skyldes, at der var tale om et foreløbige regnskab, og at den endelige beregning indeholder en konsekvent eftergivelse af gæld på alle område med gæld over 5 %. Bemærk at gældseftergivelsen ikke gælder for de tre områder, hvor der i forvejen er regel om begrænset overførsel på +/- 1 mio. kr. (specialiserede socialområder, arbejdsmarked og vintertjeneste).
Nedenstående tabel viser en specifikation af den foreslåede ændring af overførselsreglerne på udvalgsniveau i forhold til gældseftergivelser og overførsel af opsparing over 5 %.
Af særligt hensyn indstilles, at der på Økonomiudvalget ikke overføres merforbrug på risikostyring (forsikringer), som skal hvile i sig selv over årene i lighed med forsyningsområdet, der heller ikke overføres. Derudover indstilles at merforbrug på beredskab ikke overføres, idet der fra 2024 har været budgetgenopretning af området og at Rebild ikke kan vedtage en reduktion af udgifterne for at tilbagebetale gæld.
Nedenstående tabel viser forslag til overførsler opgjort på de enkelte udvalg. Nærmere specifikation af overførsler til de enkelte områder fremgår på vedhæftet bilag: Specifikation overførsler 2023. Der er indsat bemærkning til overførsel på nogle af områderne.
Handleplaner
Områder med merforbrug over 2% af oprindeligt budget skal i henhold til overførselsreglerne udarbejde handleplan for afvikling af gælden. For at sikre budgetoverholdelse og politisk handlemulighed skal der fra 2024 ske afrapportering på handleplaner i forbindelse med økonomivurderingerne til fagudvalgene og samlet til Økonomiudvalget. Der er 24 områder, der i 2024 skal udarbejde handleplan for afvikling af overført underskud.
Opsparing
I henhold til ovenstående er der 51,2 mio. kr. i opsparing til overførsel til 2024. Dette kan give pres på servicerammen i 2024, såfremt de decentrale områder bruger alle pengene i 2024, derfor skal brug af større overførte opsparinger - af hensyn til likviditeten - ikke bruges i 2024 uden forudgående aftale i forvaltningen.
Landbyggefonden
I 2023 er afsat 9 mio. kr. til indskud i Landsbyggefonden. Derudover er der overført 2,1 mio. kr. i mindreforbrug fra regnskab 2022. Den andel af det årligt afsatte budgetbeløb, der ikke indbetales til Landsbyggefonden, overføres i forbindelse med overførselssagen til det efterfølgende budgetår. Indskud i Landsbyggefonden er budgetmæssigt placeret som en finansforskydning på hovedkonto 8 (balanceforskydninger 08.32.24) og er derfor ikke en del af hverken drift eller anlæg. I regnskab 2023 er der et overskud på 10,6 mio. kr., som foreslås overført til 2024.