Evaluering af velfærdsaftaler 2021-2024
Den 4. februar 2025 offentliggjorde Vive slutevaluering af velfærdsaftaler 2021-24. Evalueringen fremlægger virkninger af arbejdet med regeringens velfærdsaftaler i syv kommuner på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet og dækker perioden den 21. maj 2021, hvor loven om velfærdsaftaler blev indgået og frem til efteråret 2024, hvor dataindsamlingen blev afsluttet. Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag sammen med en lokal pressemeddelelse udsendt af Rebild Kommune samtidig med offentliggørelsen. Evalueringen er præsenteret og drøftet mere detaljeret på et møde i den politiske følgegruppe for velfærdsaftalen den 12. februar 2025, og her fremhæves hovedpointer.
Hovedresultater på dagtilbudsområdet
Rapportens resultater bygger på data indsamlet gennem interviews, spørgeskemaer, indsendt dokumentationsmateriale af kommunerne samt registerdata. På dagtilbudsområdet er resultaterne samlet for Rebild og Helsingør Kommuner. Rebild Kommune har haft en høj svarprocent på 73 % i spørgeskemaundersøgelsen.
- De adspurgte medarbejdere, som har arbejdet aktivt med frisættelsen, oplever et større fagligt råderum.
- 73 % af medarbejderne oplever, at frihedsforsøget ‘i meget høj grad’ eller ‘i høj grad’ har forbedret deres muligheder for at levere en høj faglig kvalitet i deres arbejde.
- 80 % af medarbejderne oplever ‘i meget høj grad’ eller ‘i høj grad’, at børnenes situation og behov er kommet mere i fokus i det daglige arbejde.
- 73 % af medarbejderne vurderer ‘i meget høj grad’ eller ‘høj grad’, at frihedsforsøget har forbedret deres trivsel.
- Interviewede forældre, at velfærdsaftalerne bidrager til større engagement, motivation og arbejdsglæde blandt personalet.
- Over halvdelen af de adspurgte ledere vurderer, at forsøget tilsvarende har øget deres trivsel.
- Ledelsesopgaven under velfærdsaftalen vurderes både spændende og motiverende, men også vanskelig og mere kompleks.
- Samtidig ses en markant stigning i andelen af ledere, som oplever at have fået et styrket samarbejde med deres lederkollegaer.
- 60 % af lederne i dagtilbud angiver, at de ‘i meget høj grad’ eller ‘høj grad’ vurderer, at der er skabt en anden og mere tillidsbaseret samarbejdskultur på tværs af dagtilbud, forvaltning og politikere. Det samme gør sig gældende på de andre fagområder.
Konklusioner på tværs af forsøgskommuner og fagområder
På baggrund af arbejdet med velfærdsaftaler kan der ikke aflæses meget markante virkninger, når der ses på den samlede gruppe af børn, elever og ældre på de tre fagområder i forsøgskommunerne. Evalueringen fremhæver følgende tværgående konklusioner:
- Frisættelsen har udviklet en mere tillidsbaseret form for styring og ledelse - en ny kultur og et andet mindset, der generelt opleves positivt og som en ændring, kommunerne ønsker at fastholde.
- Der har været opbakning til forsøgene med kommunal frisættelse i alle led.
- Der er igangsat en lang række forsøgsaktiviteter lokalt i alle forsøgskommuner. Nogle har krævet frisættelse fra nationale og kommunale regler, andre ikke.
- Anledningen til at nytænke velfærdsområderne har dog stået helt centralt i de syv forsøgskommuner på alle niveauer; lokalt i dagtilbud, forvaltning og politisk.
Evalueringen fremhæver også udfordringer i aftaleperioden, såsom lederskift, at kunne lykkes med børn i udsatte positioner, udfordringer i rekruttering af uddannede medarbejdere og den pressede kommunale økonomi.Resultaterne af evalueringen drøftes med dagtilbuddene på kommende møder og er afsæt i forårets kvalitets- og udviklingssamtale mellem forvaltning og dagtilbud; ledere, medarbejdere og forældre - og vil indgå i det videre arbejde med udvikling af dagtilbuddene.
Velfærdsaftalen ophører den 31. juli 2025
Videndeling
I aftaleperioden har dagtilbuddene formidlet deres erfaringer med frisættelse i tolv nyhedsbreve. De to seneste nyhedsbreve er vedhæftet sagen. Der udgives et sidste nyhedsbrev i regi af velfærdsaftalen inden sommer, herefter vil praksisfortællinger fra dagtilbudsområdet blive en del af nyhedsmagasinet PLUSSUM. I løbet af marts udkommer en antologi om frisættelse af Karsten Mellon, hvortil forvaltningen i Center Børn og Unge har bidraget med et kapitel.
Politisk følgegruppe
Med velfærdsaftalens udløb nedlægges den politiske følgegruppe for velfærdsaftalen. I takt med at den fælleskommunale aftale om frisættelse og afbureaukratisering blev politisk vedtaget i byrådet i september 2023, blev det samtidig besluttet at følge den kommunale frisættelse gennem en bred repræsenteret politisk følgegruppe. Den 27. juni 2024 vedtog byrådet, at den politiske følgegruppe udgøres af Økonomiudvalget (pkt. 77).
Kvalitets- og udviklingssamtaler
I samråd med dagtilbudslederne er det besluttet at fastholde kvalitets- og udviklingssamtaler tre gange årligt mellem forvaltning og dagtilbud; ledere, medarbejdere og forældrerepræsentanter. Form og deltagerkreds varierer på de tre årlige møder inspireret af skoleudviklingssamtalerne.
Overgang fra velfærdsaftalen
Børne- og Undervisningsministeriet har nyligt givet svar på, hvad der rent lovgivningsmæssigt kommer til at ske efter velfærdsaftalens ophør. Kommunens dagtilbud vil pr. 1. august 2025 være tilbage til den nationale lovgivning på området. Der er dog i aftaleperioden vedtaget en lovændring af dagtilbudsloven, gældende for alle landets dagtilbud, som medfører enkelte regelforenklinger omkring Den styrkede pædagogiske læreplan samt tilsynspraksis. Dagtilbuddene inddrages i overgangen med henblik på at gøre den smidig og videreføre så mange af de positive erfaringer som muligt. Styrelsesvedtægten fra forsøgsperioden tilpasses de nye nationale regler og vil blive forelagt til politisk behandling i foråret.
Statussager
Dagtilbuddenes fortsatte arbejdet med frisættelse vil fremlægges i forbindelse med statussager for udvikling af skole- og dagtilbudsområdet og henføres til kommunens aftale om frisættelse og afbureaukratisering vedtaget i efteråret 2023 samt arbejdet med Vision 2030.
Udskriv
Læs højt