Referat

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender dagsordenen.

Her er en orientering om det forventede regnskab for 2017 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Samlet er der i år et budget på 67,4 mio. kr. inklusiv overført mindreforbrug fra regnskab 2016 på 1 mio. kr.

Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 61,3 mio. kr., dermed er der knap 6,2 mio. kr. tilbage af budgettet til at dække tilgang af nye sager, ændringer i eksisterende sager i løbet af året. Alle disponerede indsatser er påført forventet stopdato og tæller kun med frem til forventet ophør. Afgang af disponerede udgifter vil derfor kun komme ved ophør før forventet stopdato.

I forhold til seneste opgørelse er de disponerede udgifter steget med 0,6 mio. kr., hvormed forventet tilgang for resten af året er nedskrevet med tilsvarende beløb.

Ændringerne omfatter følgende:

Tilgang: 2,8 mio. kr. (31 nye indsatser)

Afgang: -2,3 mio. kr. (28 indsatser)

Ændringer i eksisterede: 0,1 mio. kr. (47 indsatser)

Center Familie & Handicap forventer på nuværende tidspunkt et udgiftsniveau for 2017 svarende til budgettet.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter disponeringsregnskabet og taget det til efterretning.

Disponeringsregnskabet for særlige dagtilbud og specialundervisning er et bud på, hvordan regnskabet for 2017 ender på de to områder samlet set.

Særlige dagtilbud

Disponeringsregnskabet vedrørende særlige dagtilbud omfatter børn med vidtgående, varige, fysiske eller psykiske handicaps, som kommunen er forpligtet til at løfte jf. servicelovens §32. Visitation foretages af det centrale visitationsudvalg efter faglig vurdering fra forvaltningen og PPR. Der er revisitation af alle børn hvert halve år og senest her i maj måned, hvor alle børn er revurderet.Disponeringsregnskabet ultimo maj 2017:

Samlet set forventes der et merforbrug på området på 5,9 mio. kroner. inklusiv overførslen fra rengskab 2016 på 2,5 mio. kr.

Specialundervisning

Disponeringsregnskabet på specialundervisningsområdet omfatter vidtgående specialundervisning i specialklasser og specialskoler i Rebild Kommunes egne tilbud samt tilbud af tilsvarende karakter i andre kommuner, i regionen og på interne skoler/dagbehandlingstilbud.

Midlerne til specialundervisning for skolens egne elever i kommunens egne specialklasser er delvist udlagt til skolerne med virkning fra 1. august 2013. Det centrale visitationsudvalg har fortsat kompetencen og det økonomiske ansvar for den del af specialundervisningen, der vedrører elever på interne skoler, Skibstedskolen samt specialklasser og skoler udenfor kommunen.

Nedenstående viser en oversigt over det samlede budget og hvordan midler fordeles jf. visitationerne på området ultimo maj måned.

Det forventede mindreforbrug på specialområdet forventes at være på næsten 0,8 mio. kroner. Dette mindreforbrug skal dog fortsat tages med et lille forbehold, da der fortsat kan ske ændringer retsen af året.

Siden sidst er der sket en del ændringer blandt andet er de sidste revisitationer for kommende skoleår på plads, som har betydet ændringer for nogle elever, der er tilflyttet elever fra andre kommuner med et behov for speciltilbud og endelig er der er takststigninger i nogle tilbud fra 1. august.

Der er et forventet merforbrug på området for særlige dagtilbud på samlet 5,9 mio. kr. inklusiv overført merforbrug fra regnskab 2016, mens der p.t. er et forventet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. specialundervisningsområdet. Mindreforbruget på specialundervisningen skal dog tages med forbehold.

Samlet set er der p.t. et forventet merforbrug på 5,1 mio.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager disponeringsregnskaberne til efterretning.

Det fremgår af budgetprocedure for 2018-2021, som blev godkendt på byrådsmøde d. 16. februar 2017, at fagudvalgene på møderne i april - juni skal have en indledende drøftelse af udvalgenes budgetgrundlag og eventuelle budgetudfordringer. På mødet d. 16. februar 2017 besluttede byrådet desuden, at der skal tilvejebringes et råderum på 1% til politiske prioriteringer i 2018.

Børne- og Ungdomsudvalget havde på møde i maj en indledende drøftelse af budgetgrundlag og budgetudfodringer. Forvaltningen har til dagens møde udarbejdet konkrete forslag til tilvejebringelse af råderum på 1 % inden for udvalgets område. For det specialiserede børneområde drejer det sig om 0,6 mio. kr. og for det almene børne- og ungeområde om 4,2 mio. kr.

Udvalget bad på sidste møde om at få udarbejdet analyse af udgifter til særlige dagtilbud. Den foreløbige analyse er vedhæftet punktet. Analysen viser, at der er mulighed for omkontering af nogle af udgifterne til andre områder. Muligheder for egentlig reduktion i udgifter afventer igangsat dyberegående, komparativ analyse med udvalgte kommuner og forelægges udvalget til august.

Foruden budgetudfordring på særlige dagtilbud er der en budgetudfordring på befordring. Analyse af den konkrete udfordring på Børne- og Ungdomsudvalgets område afventer resultater af den fælles befordringsanalyse igangsat af byrådet.

Udvalget bad på sidste møde om nye nøgletal på børne- og ungeområdet. Disse er vedhæftet som bilag. Heraf fremgår også tal bag KORA-undersøgelse af normering i dagtilbud, som blev drøftet på sidste udvalgsmøde. Der findes ikke tilsvarende opgørelse på skoleområdet.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter forslag til tilvejebringelse af råderum på 1%

FI indtil nu

På seneste møde i Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget blev der fremlagt en status siden baseline på projekt Fælles Indsats samt en midtvejsevaluering af projektet, der viste, at vi er kommet godt fra start med den tværfaglige og tidlige indsats. Midtvejsevalueringen viste, at denne måde at samarbejde omkring børnene på er meningsfuld og udbytterig for både barnets familie, FI-teams og de fagpersoner, der er tæt på barnet i det daglige. Fælles Indsats er nu rullet ud på hele 0-5 års området med god tilslutning.

Denne nye måde at arbejde med barnet og dets udfordringer har tillige styrket samarbejdet mellem de centre, der arbejder sammen omkring børnene og har skabt en øget kvalitet og sikkerhed i arbejdet med børn og familier. Styrkelsen af både samarbejdsflader og faglighed i arbejdet udgør den motor, som understøtter øget trivsel og kvalitet i arbejdet med kommunens udsatte børn. 

Børne- og ungdomsudvalget bad på seneste udvalgsmøde om et budgetnotat for videreførelse af projekt Fælles Indsats i 2018-2019. For at videreføre denne proces, udvikling og indsats vil det være nødvendigt at udvikle nye faglige redskaber og tilbud til familierne samt at understøtte den tværfaglige og tværsektorielle indsats.

Af budgetnotatet fremgår behov for budgettildeling af nye ressourcer til udvikling af nye tilbud samt kompetenceløft af medarbejdere. Denne tildeling af ressourcer, ligger udover de ordinært tildelte ressourcer til de 3 centres drift og kerneopgaver.

Hvad vi ønsker at opnå med FI i fase 2

I næste fase af arbejdet med Fælles Indsats vil det primære indsatsfokus fortsat være på de mindste børn (0-5 år), idet man erfaringsmæssigt ved, at det er den helt tidlige indsats, der skaber de bedste og mest afgørende betingelser for, at et udsat barn kan komme på rette spor. Hvis Fælles Indsats skal fortsætte for de mindste, er det nødvendigt både at udvikle nye tilbud til børnene og deres familier samt systematisk kompetenceudvikling af medarbejdere. 

Fælles Indsats rulles derudover også ud for de 6-16 årige – altså skolebørnene. Et fokus i indsatsen vil blandt andet blive skolevægring, idet det er en problematik, som desværre er aktuel for nogle af kommunens unge. Skolelivet er helt afgørende vigtigt for barnets positive udvikling, og det er betydningsfulde børneår, der går til spilde, hvis barnet ikke opnår en stabil og positiv skolegang. Det er derfor vigtigt at få en samlet holdning, handling og resultat af en sådan indsats, idet de unge således vil få de bedst mulige vilkår i deres fremtidige voksenliv.

Ambitionen vil på sigt være, at Fælles Indsats ikke er et projekt med særligt udpegede indsatser, opgaver og tilknyttede medarbejdere fra de 3 deltagende faglige centre, men derimod en fælles tilgang i alle faglige indsatser for børn og unge i Rebild kommune. Den fælles indsats med barnet / den unge i centrum skal være vores ledetråd i tilgang og den konkrete opgaveløsning.

Forvaltningen vil være opmærksom på og analysere, om der fremtidigt skal ændres på den konkrete organisering af det samlede arbejde med sårbare børn og unge i Rebild kommune, både indenfor dagtilbud/skolegang, sundhed og sociale forhold.

Udvikling af nye tilbud til børn og familier

I fase 2 af projekt Fælles Indsats vil der blive udviklet nye og borgerrettede tilbud til børn og deres familier. Konkret arbejdes der på udvikling af følgende 3 tilbud, der ikke findes i dag:

• §11 – Konkret pædagogisk vejledning. En pædagogisk vejledning i hjemmet til de forældre, der måske ikke profiterer af en dialogbaseret tilgang til håndtering af barnets udfordringer. Familiebehandleren kommer i familiens hjem og er både observerende og konkret handlingsanvisende overfor forældrene, med det formål at hjælpe familien til en positiv udvikling og understøtte barnets trivsel. 
• ICDP forløb til familier. ICDP er et teori- og evidensbaseret program, hvilket betyder, at der er forskning, der viser, at det virker. Formålet med ICDP-tilgangen er at øge kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne, og at gøre voksne mere lydhøre overfor børns behov. Nyere forskning viser, at børns trivsel, udvikling og læring hænger tæt sammen med, hvor god den kontakt, omsorg og opmærksomhed, børnene får fra de mennesker, de er mest sammen med, er. Programmet anvender konkrete øvelser og små filmklip, hvor forældrene er sammen med deres barn, og man taler om, hvad de voksne allerede gør godt, og evt. kan gøre bedre.
• Taskforce - et tværfagligt udrykningsteam. Et taskforce team kan give en akut indsats i mere komplekse og krævende problemstillinger med børn – eksempelvis et barn med massiv skolevægring eller et spædbarn fra udsatte forældre, hvor en ekstraordinær forebyggende indsats er påkrævet. 

De 3 ovenstående tilbud vil styrke og kvalificere den tilbudsvifte, som kommunens borgere kan modtage i regi af Fælles Indsats. Etablering og udvikling af disse nye tilbud tager afsæt i de behov, som de berørte børn og familier opleves at have, og vil dermed opfylde konkrete behov som på nuværende tidspunkt er mindre godt dækket. Idet de nye 3 tilbud ikke er en del af de tilbud kommunens fagpersonale på nuværende tidspunkt kan tilbyde børn og familier, vil det kræve udviklingsarbejde at udarbejde og implementere den rette form og arbejdsgang for tilbuddene.

Signs of safety

I projekt Fælles Indsats arbejdes der med et fælles sprog, som et værktøj der kvalificerer og beriger den tværfaglige indsats omkring barnet og samarbejdet med familien. Det fælles sprog tager udgangspunkt i dialogredskabet Signs of safety, som 30 af kommunens fagpersoner på nuværende tidspunkt har modtaget grunduddannelse i.   

I budgetforslaget for 2018-2019 er der fokus på at give et kompetenceløft til det fagpersonale, der arbejder med børnene. Et sådant kompetenceløft ligger ikke indenfor de økonomiske rammer de 3 fagcentre har i dag. Derfor indgår der i budgetforslaget:

• 60 grunduddannelser i dialogredskabet Signs of Safety. Signs of safety (SOS) er en systemisk og løsningsfokuseret metode, som anvendes i samarbejdet om og med udsatte børn, unge og deres familier. SOS-metoden hviler på et anerkendende, ressource- og løsningsfokuseret grundlag. Den har bl.a. fokus på at involvere og informere forældrene i alle led i myndighedsarbejdet, og den lægger vægt på at invitere forældrene og netværk til at tage ansvar for at bidrage til løsninger på de bekymringer, der er i forhold til barnet/den unge.
• Superbrugeruddannelse til i alt 4 fagpersoner, således at vi i kommunen også på sigt har stærke ressourcer til anvendelse og udbredelse af metoden.
• SOS-baseret tværfaglig supervision. Målrettet tværfaglig supervision af de 3 FI-teams baseret på SOS-metoden vil understøtte kvalitet, ensartethed og høj faglighed i arbejdet med børn og deres familier. Fagpersonerne i de 3 FI-teams har alle modtaget grunduddannelsen i SOS, og den faglige SOS-supervision af disse teams vil sikre en fælles anvendelse af dette fundament i den tværfaglige opgaveløsning.

Organisering og budget 2018-2019

Lønkroner til de tværfaglige FI-teams har tidligere udgjort langt størstedelen af udgifterne i projekt Fælles Indsats. Fra år 2018-2019 vil der ske en driftsindlejring af FI-teams, således at lønudgiften til disse fagpersoner indlejres i de enkelte fagcentres øvrige drift.

Hvis projekt Fælles Indsats fortsætter i 2018-2019, vil det primære fokus være på borgerrettede indsatser og opkvalificering af fagpersonale. Derudover indgår der også en post i budgettet til koordinering af projektet; en post der ikke tidligere indgik i budgettet, men en vigtig funktion for at projektet kan drives og udvikles i samarbejde mellem de 3 centre. Fælles Indsat vil fortsat være forankret i Center Familie Handicap. 

Forvaltningens forslag til et budget for projekt Fælles Indsats 2018-2019 ser dermed ud som følger:

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget drøfter budgetnotat for videreførelse af projekt Fælles Indsats i 2018-19.

Sundhedsudvalget, 13. juni 2017, pkt. 72:

Oversendes til budgetforhandlingerne.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Børne- og Ungdomsudvalget godkendte på møde d. 15. marts 2017 opsigelse af lejeaftalen på Børnehuset Skovhuset, Enggården i Skørping, samt yderligere bearbejdning af de to løsningsforslag til ny daginstitution.

Statusbeskrivelse:

Forvaltningen har på møde d. 18. april 2017 med Boligforeningen Himmerland mundtligt opsagt lejemålet Børnehuset Skovbjørnen på Enggården i Skørping.

Boligforeningen Himmerland har fremsendt udkast til midlertidig lejekontrakt primo juni 2017, som forvaltningen nu vurderer.

Den reviderede lejekontrakt giver mulighed for at blive i eksisterende lejemål indtil en ny varig løsning er etableret.

Bearbejdning af løsningsforslag til placering af ny daginstitution:

Der arbejdes med to mulige placeringer af ny daginstitution.

Forslag 1 er på græsarealet tæt på hallen og eksisterende parkeringspladser (se bilag)

Forslag 2 er ved skolen med ændret anvendelse og udnyttelse af eksisterende SFO Hus 2.

Forslag 2 skal ses i sammenhæng med moderniseringsplanens forslag til sammenbygning af Lilleskolen og SFO Hus 1 for etablering af et samlende og fleksibelt indskolingsafsnit.

Forvaltningen har afholdt møder med ledelsen på Skørping Skole og Børnehuset Skovbjørnen.

Der er ligeledes udført besigtigelse af SFO Hus 2 med henblik på at gennemgå nødvendige bygningsmæssige tiltag ved eventuel ændret anvendelse til daginstitution.

Det bemærkes at de to forslag har vidt forskellige anlægsbudgetter og derfor kan være vanskelige at sammenligne.

Herunder opsummeres dog nogle umiddelbare fordele og ulemper ved de to forslag:

Forslag 1 - Placering ved hallens parkeringsplads:

Fordele:

En ny energioptimeret daginstitution

Gode muligheder for udførelse af eventuel tilbygning/udvidelse

Sikrer enkle adgangsforhold og giver mulighed for parkering meget tæt på.

Ulemper:

Fremtidssikrer ikke daginstitutioner og skolen med en samlet indskoling

Styrker ikke samarbejde mellem skole og daginstitution væsentligt

Inddrager en del af et eksisterende grønt område tæt ved hallen.

Forslag 2 - SFO 2 frigøres til daginstitution og Lilleskolen sammenbygges med SFO 1 til en samlet indskoling:

Fordele:

Fremtidssikrer daginstitutioner og skolen ved en samlet indskoling for 0-3. årgang.

Kan medvirke til at styrke samarbejde mellem skole og daginstitution

SFO 2 kan forholdvis nemt indrettes med rummelighed for legestue til dagplejen

Løsningen kan imødekomme flere renoveringsønsker på skolen, herunder forberedelseslokale til afdelingens personale og indretning af nyt natur og teknikværksted.

Der forventes samtidig et faldende elevtal og med potentielt færre klasser, vil der i hovedbygningen forventeligt blive mulighed for at give bedre rammer for AK-klasser samt imødekomme andre lokalebehov.

Ulemper:

Eksisterende legeplads mellem SFO 1 og SFO 2 skal opdeles med afskærmning/hegn for de små børn

Inddrager en del af et eksisterende grønt område mellem Lilleskolen og SFO 1.

Øvrige betragtninger:

Det bemærkes, at det grønne areal der inddrages til ny daginstituiton i Forslag 1 benyttes til mødested for MTB, løbeklub og udendørs fitness m.v.

I begge forslag anbefales en supplerende asfaltbelægning i området der i dag henstår i stabilgrus.

Disponering af midler:

Forslag 1:

En ny daginstitution ved hallens parkeringsplads dimensioneret til 48 børn, som eksisterende i Børnehuset Skovbjørnen, vurderes at kunne opføres til 8,0 mio. kr.

De afsatte midler på daginstitutionsområdet for 2017-2019 er allerede disponeret og ny finansiering skal indarbejdes i anlægsbudgettet for 2017/2018.

Forslag 2:

Moderniseringsplanen forslag til sammenbygning af Lilleskolen og SFO 1 anføres til en investering på 14,4 mio. kr.

Derudover skal SFO 2 renoveres med nyt køkken, garderober, toiletter og diverse samt etablering af hegn og flytning af legeredskaber.

Renovering af SFO 2 er bearbejdet med et overslagsbudget på ca. 1,2 mio. kr. + forventet tagrenovering på 0,3 mio. kr.

Derudover vurderes der at være behov for supplerende asfaltbelægning ved hallens parkeringsarealer - anslået udgift ca. 0,1 mio. kr.

Forslag 2 vil således være en samlet investering på 16,0 mio. kr.

Moderniseringsplanen for daginstitutioner 2017-20 er fuldt udmøntet jf. udvalgsmøde d. 15. mart 2017. Der er således ikke ledigt budget til løsningsforslag 1 indenfor denne ramme.

De afsatte midler på folkeskoleområdet for 2018-2020 er ikke fuldt ud disponeret, og en del af investeringen til forslag 2 kan findes ved periodeforskydning eller omprioritering.

Det må dog påregnes, at hel eller delvis ny finansiering skal indarbejdes i anlægsbudgettet for 2018/19.

Der fremlægges en oversigt med muligheder for periodeforskydning og ompriotering under punkt 89, Moderniseringsplan, på dagens møde. Forvaltningen indstiller, at finansiering af det valgte løsningsforslag træffes under punkt 89.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget træffer beslutning om valg af forslag 1 eller forslag 2

Børne- og ungdomsudvalget godkendte d. 5. marts procestidsplan for udbud og udførelse af løsningsforslag 1 til et kommende Bælum Børneunivers.

Onsdag d. 31. maj blev der afholdt offentlig licitation i fagentreprise.

Licitationen fandt sted i samlingssalen på Bælum Skole.

Alle entrepriser var repræsenteret og vi modtog i alt 33 tilbud.

Udvælgelseskriteriet er laveste pris og summen af de billigste bud er på ca. 7,4 mio. kr.

Efter tillæg af midler til uforudsete udgifter og diverse omkostninger m.m. giver det en samlet udgift på ca. 8,8 mio. kr.

Udbuddet af løsningsforslag 1 var på forhånd økonomisk udfordret og den samlede udgift er ca. 2,2 mio. kr. over budget.

Udvalget har afventet licitationsresultatet og skal nu tage stilling til finansieringen.

For en god ordens skyld, skal det bemærkes at nedbrydning er planlagt til udførelse i skolens ferie med opstart umiddelbart efter byrådsmødet d. 29. juni 2017.

Det noteres endvidere at der i forbindelse med udbudsperioden blev besluttet, at byggeperioden forlænges med 10 uger.

Dette for at imødekomme en forsat lang leveringstid på betonelementer.

Udbudstidsplanen blev således ændret til aflevering af byggeriet d. 15. juni 2018.

Det oprindelige budget var sammenlagt på 6,6 mio. kr.

Heraf henstår et restbeløb på ca. 5,9 mio. kr.

Forbruget på ca. 0,7 mio. kr. er fordelt på rådgivning, geotekniske undersøgelser, bygningsscreening og landinspektør m.v.

Derudover er der indarbejdet et tillægshonorar til totalrådgiver for udarbejdelsen af revideret indgang/udetoilet samt projektering af parkeringspladser.

Når det oprindelige budget på 6,6 mio. kr. sammenholdes med licitationsindstillingen på ca. 8,8 mio. kr. , så er der en budgetudfordring på ca. 2,2 mio. kr.

Allerede afholdt forbrug er indregnet i ovenstående.

Det er muligt at reducere budgetudfordring med ca. 0,70 mio. kr. ved bl.a. at annulere etablering af p-plads, ændre væsenligt i de indvendige overflader ved valg af andre lofter, og fjerne diverse vinduer i tag og samlingssal. Heraf udgør p-plads 0,15 mio. kr.. Der er ikke krav om etablering af p-plads. Øvrige besparelser vil have betydning for bygningens samlede kvalitet, hvad angår materialer, indeklima, samt det rent arkitektoniske udtryk inde og ude. Skal forvaltningen anvise anden mulighed for budgetreduktion, vil det være løsningsforslag 2, som blev fravalgt af byrådet.

Det er muligt at foretage omprioritering og forskydninger af projekter inden for moderniseringsplan for skoler, hvorved budgetudfordringen kan finansieres. Dog vil dette medføre tilsvarende budgetudfordring i forhold til andre projekter jf. punkt 89, Moderniseringsplan for skoler og dagtilbud. Forvaltning foreslår, at finansiering af budgetudfordring drøftes under punkt 89.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender licitationsindstillingen inkl. evt besparelse og over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at restbeløb til udførelsen frigives

Børne- og Ungdomsudvalget har løbende over foråret fået status på arbejdet med kapaciteten på børneområdet i Støvring. I første omgang har fokus været på 0-2 år og 3-5 år. Her er der iværkssat en række permanente initiativer, samt en række midlertidige initiativer, som skal løse udfordringerne frem til de permanente initiativer er klar. Senest blev sagen behandlet på udvalgsmøde d. 18. april og byrådsmøde d. 27. april 2017.

I forbindelse med de tidligere sager er det aftalt, at forvaltningen skal arbejde med løbende at følge kapacitetsudfordringerne på 0-5 års området samt udvide analyserne til skoleområdet. På dagens møde præsenteres første version af kapacitetsoversigter, som kan danne grundlag for en tilbagevendende orientering af udvalget. Analyserne er udarbejdet i dialog med kontraktholdere. Der er desuden holdt møde med lokal mægler.

Forvaltningen kan konkludere, at der er behov for udvikling af ny særsklit befolkningsprognose for Støvring. De aktuelle børnetal kan kun bruges til at beregne kapacitetsbehov for de kommende 1-2 år. Der er behov for bedre prognose end den nuværende fra foråret 17 til at vurdere forventet kapacitetsbehov fra 2018/19 og frem. Helt konkret er det vigtigt at få et mere sikkert bud på, hvordan forventet tilflytning udvikler sig fra 2018/19 og frem jf. nedenfor.

0-5 års området

Forvaltningen følger udvikling i kapacitetsbehov på 0-5 års området hver måned. På baggrund af hidtidige analyser er det besluttet, at det mest pålidelige analysegrundlag pt. er de faktiske børnetal tillagt forventet tilflytning. Forvaltningen arbejder pt. med forventet tilflytning lig med det aktuelle høje niveau.

På 0-2 års området viser analyserne, at der frem til udgangen af 2018 er tilstrækkelig kapacitet både til de faktisk kendte børn samt forventet maksimal tilflytning. Der gøres fortsat en stor indsats for rekruttering af flere dagplejere. Såfremt det ikke lykkes at rekruttere flere dagplejere, kan der komme pres på vippenormering og 5. barns pladser frem til den nye institution er klar i novermber 2018. Hvis tilflytning forsætter på samme høje niveau i 2019, kan der komme udfordringer med kapaciteten igen.

På 3-5 års området vil der over vinteren 17/18 være udfodringer med at rumme antallet af børn også inden for vippenormering (jf. sag til udvalg og byråd i april). Byrådet har derfor besluttet, at Sønderup Skole kan bruges som aflastning. Fra marts 2018 og resten af året vil der være tilstrækkelig kapacitet til alle børn. Som det ses af figuren i bilaget er der stor usikkerhed om antallet af børn ved udgangen af 2018. Hvis tilflytning forsætter på samme høje niveau i efteråret 2018 og videre i hele 2019, vil der komme udfordringer med kapaciteten igen.

Der er behov for ny befolkningsprognoser for Støvring for at kunne beregne forventet kapacitetsbehov for 0-5 års området fra 2019 og frem.

Skoleområdet

Forvaltningen har tidligere foretaget beregninger af kapacitetsbehov på skolerne i Støvring ud fra seneste befolkningsprognose fra foråret 2017. Det var dog klart, at analysen ud fra prognosen måtte suppleres med andre analyser, da befolkningsprognosen vurderes at estimere antallet af børn særligt på Bavnebakkeskolen for lavt.

Forvaltningen har derfor udarbejdet analyse af kapacitetsbehov, hvor der er indarbejdet flere scenarier: ét scenarie baseret på befolkningsprognosen, ét scenarie baseret på faktiske antal kendte børn pr. årgang uden tilflytning og ét scenarie, der tager afsæt i faktiske antal børn fra analyse af 0-5 års området tillagt fortsat tilflytning på niveau med nuværende niveau fra 2019 og frem. Som det ses af figur i bilag, er der stor forskel på udvikling i antal børn og dermed kapacitetsbehov i de tre scenarier. Det er forvaltningens vurdering, at usikkerhedsmargin er for stor til, at disse scenarier kan bruges som solidt planlægningsværktøj, hvorfor der nu tages initiativ til udvikling af nye prognoser særskilt for Støvring. Det er dog forvaltningens vurdering, at det forventede antal børn vil ligge imellem det beregnede ud fra befolkningsprognose og det beregnede ved maksimal tilflytning.

Uanset usikkerhed i prognoser kan det konstateres, at der på Karensmindeskolen vil være tilstrækkelig kapacitet til alle børn frem imod 22/23. Det ser således ud til, at Karensmindeskolen de fleste år vil have 3 spor på alle årgange, men med varierende antal elever pr. klasse. Karensmindeskolen vil de fleste år ligeledes have ledig kapacitet i form af ledige klasselokaler. På Bavnebakkeskolen vil der være uanset scanarie blive en stor stigning i antallet af elever, og skolen vil derfor blive udfodret på kapacitet. Den konkret kapacitetsudfordring for skoleåret 18/19 er dog håndteret.

Forvaltningen har identificeret en række handlemuligheder, som kan afhjælpe kapacitetsudfordringerne på Bavnebakkeskolen:

- 10. klasse flyttes enten til Karensmindeskolen eller til nyt ungecenter (der er ny lovgivning på vej på området, som må indgå i overvejelser)

- Modtageklasser flyttes til Karensmindeskolen (der er aktuelt to store grundklasser på Bavnebakkeskolen, men antallet af elever forventes at falde relevativt hurtigt grundet lav tilgang af flygtninge)

- Ændring af skoledistrikter, særligt for kommende udstykninger på østsiden af banen (Karensmindeskolen vil afhængigt af scenarie have kapacitet til flere elever pr. klasse ved 3 spor)

- Udvidelse af kapacitet på Bavnebakkeskolen (skolebestyrelsen har sendt forslag over muligheder til tidligere sag om moderniseringsplan)

Forvaltningen foreslår, at udvalget iværksætter undersøgelse af muligheder og udfodringer ved ovenstående forslag, som kan fremlægges udvalget til august sammen med nye analyser af kapacitetesbehov på hele 0-16 års området.

Ingen pt.

Der vil forventeligt blive behov for investering i skolernes kapacitet i Støvring. Under punkt om moderniseringsplan er midler afsat til Støvring derfor samlet og afventer videre beslutninger

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter de seneste analyser af kapacitetsbehov på børneområdet i Støvring og træffer beslutning om at iværksætte undersøgelse af forslag, som kan afhjælpe kapacitetsudfordringer på Bavnebakkeskolen

Sagsfremstilling d. 1. februar 2017

Arkitekt Gorm Nielsen har fra oktober 2016 til januar 2017, på foranledning af Rebild Kommunes forvaltning, udarbejdet en samlet moderniseringsplan for daginstitutioner og skoler i Rebild Kommune.

Der er ved registreringsbesøg på skoler og daginstitutioner, afholdt samtaler med institutionens ledelse og andet relevant personale (daglig leder, AMR, pedel, mv.), foretaget en samlet vurdering af institutionens fysiske rammer. Dette sammenholdes med befolkningsprognose 2016 og prognosen for udviklingen i elev- og klassetal, med henblik på en samlet analyse for henholdsvis kapacitets- og pædagogiske behov.

Moderniseringsplanen beskriver behovet for renovering/ombygning/tilbygning af skolernes og daginstitutionernes eksisterende fysiske rammer. Anlægsarbejderne er prioriteret under hensyntagen til anslåede anlægsudgifter. Dette betyder, at der i udgangspunktet er tænkt, at moderniseringsplanen kan realiseres inden for en periode gående fra budgetår 2017 til og med 2020, såfremt det kan gøres inden for budgetrammen for daginstitutioner og skoler. Såfremt det ikke er muligt at indeholde i perioden 2017-20, afventer resterende anlægsarbejder efterfølgende års budgetlægning og prioritering.

Moderniseringsplanen erstatter tidligere udarbejdede renoverings- og/eller moderniseringsplaner for henholdsvis daginstitutioner fra august 2008 og skoler fra oktober 2008.

Prioriterede opgaver på skolerne i budgetperioden 2017 -2020 jf. moderniseringsplanen.

Alle beløb er i t. kr.

 * Allerede prioriterede anlægsudgifter hvor processen er i gang.

** Allerede prioriterede anlægsudgifter hvor proces opstartes i 2017.

() Markerer kapacitetsbehov jf. moderniseringsplanen.

Kortfattet beskrivelse af de prioriterede skoleprojekter i 2017:

Karensmindeskolen omfatter tilbygning/renovering af mellemtrinets fløj samt tilbygning af musiklokale, opstartes i 2017, og det forventes at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 2. kvartal 2017. Denne tilbygning åbner op for et mere fleksibelt undervisningsområde for mellemtrin, samt anden anvendelse af det tidligere musiklokale.

Skørping Skole omfatter renovering af madkundskabslokale og følger tidsplanen som blev forelagt udvalget d. 9. november 2016. Der indstilles licitationsresultat d. 15.03.2017. Selve renovering er planlagt til at finde sted fra uge 15 til uge 26 i 2017.

Bakkehusene (Bælum børneunivers) omfatter ny tilbygning til skolen, der skal huse nuværende bondegårdsbørnehave. Der arbejdes med 2 forskellige forslag, hvor børne- og ungdomsudvalget skal beslutte hvilken løsning, der skal arbejdes videre med.

Prioriterede opgaver i daginstitutionerne i budgetperioden 2017 -2020 jf. moderniseringsplanen.

Alle beløb er i t. kr.

* Allerede prioriterede anlægsudgifter hvor processen er i gang.

** Allerede prioriterede anlægsudgifter hvor proces opstartes i 2017

(For Børnehaven Skovhuset er der medtaget 1.500 t. kr. fra helhedsorienteret energirenovering - dette er med forbehold for, at økonomiudvalget udmønter beløbet d. 08.02.2017. Resterende af de 2.8 mio. kr. dækker over 625 t. kr. der tidligere er prioriteret, samt 675 t. kr. der er prioriteret i moderniseringsplanen 2017) .

() Markerer kapacitetsbehov jf. moderniseringsplanen.

Kortfattet beskrivelse af de prioriterede daginstitutionsprojekter i 2017:

Børnehaven Bavnebakken omfatter renovering af toiletter, opstartes i 2017, og det forventes at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 2. kvartal 2017.

Børnehaven Skovhuset omfatter ombygning, energirenovering og udvidelse af institutionens kapacitet fra den nuværende normering på 57 børnehavebørn til en nomering på 78 børnehavebørn, eller 60 børnehavebørn og 15 småbørn - som der alternativt lægges op til i moderniseringsplanen. Småbørnsgruppen i Skovhuset vil lette kapacitetsudfordringen for småbørn i Støvring Nord og øge fleksibiliteten for anvisning af småbørn, så udfordringen, som kan opstå i overgangen fra småbørn til børnehave, reduceres i Støvring Nord. Det forventes, at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 2. kvartal 2017.

Børnehuset Toppen, som i 2017 omfatter om- og tilbygning ved toiletter og garderober, opstartes i 2017, og det forventes, at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 2. kvartal 2017.

Børnehaven Tumlehøj omfatter forbedring af toilet- og puslefaciliteter og opførelse af krybberum, samt 1. etape af udvidelse af grupperum, opstartes i 2017, og det forventes, at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 1. kvartal 2017.

Småbørnskapacitet i Støvring 

Prioriteringen som fremgår af moderniseringsplanen viser, at kapacitetsmæssige udfordringer fortrinsvis er i henholdvis Støvring nord og Støvring syd.

I Støvring nord er der udfordringer både i daginstitutioner og i distriktets skole - Bavnebakkeskolen. Det øgede kapacitetsbehov gør sig også gældende i aldersgruppen 0 - 2 årige (småbørn). Derfor bør der i sammenhæng med moderniseringsplanen for daginstitutioner og skoler også ses på kapacitetetsbehovet for småbørn i Støvring nord, inden der opstartes anlægsarbejder.

I Støvring syd er kapacitet kun en udfordring for daginstitutionerne, også her gælder udfordringen ligeledes småbørnene. Kapacitetsbehovet der gør sig gældende for Bavnebakkeskolen, foreslås bl.a. løst ved at minimere presset på udskolingen, som jf. moderniseringsplanen kunne gøres ved at gøre Karensmindeskolen til overbygning for Øster Hornum Børneunivers.

I sammenhæng med ovenstående udfordringer med småbørnskapaciteten i Støvring igangsætter forvaltningen analyse af, om der ved gennemførelse af moderniseringsplanen er oprettet tilstrækkelig kapacitet for småbørn i en årrække. Analysen fremlægges for udvalget i 2. kvartal 2017.
 

Læringscenter Himmerland 

Læringscenter Himmerland i Skibsted fremgår i moderniseringsplanen med kapacitetsudfordringer i specialbørnehaven. Det var dog en forudsætning for oprettelse af et specialiseret dagtilbud, at udgifter til bygninger,rengøring, ledelse og administration kunne rummes inden for skolens budget. Der arbejdes med at finde en alternativ løsning til bygningudvidelsen i specialbørnehaven.

Børnehuset Skovbjørnen

Børnehuset Skovbjørnen i Skørping fremgår også af moderniseringsplanen. Bygningen udlejes til Rebild Kommune af Himmerland Boligforening.

Lejekontrakten for Børnehuset Skovbjørnen udløber d. 1/1-2018. Lejemålet kan opsige med 6 måneders skriftlig varsel til den 1. i en måned. Således til opsigelse senest d. 1/7-2017.

Byggeteknisk vurderes bygningen ikke at være tidssvarende. Det høje varmeforbrug og de kolde gulve indikerer, at bygningen bør gennemgå en gennemgribende renovering såfremt den ønskes fastholdt som daginstitution.

Alternativt kan det overvejes at etablere en ny institution i andre mere egnede bygninger eller som nybyggeri.

Rebild Kommune har siden 4. kvartal 2016 været i dialog med boligforeningen omkring flere mulige scenarier vedrørende fremtid brug og huslejeniveau.

Sagen fremstilles for Børne- og Ungdomsudvalget 2. kvartal 2017.

Opsummering ikke igangsatte sager til udvalg 2017 inddelt kvartalsvis:

Børnehaven Tumlehøj 1. kvartal 2017.

Børnehaven Skovhuset 2. kvartal 2017.

Børnehaven Toppen 2. kvartal 2017.

Karensmindeskolen 2. kvartal 2017.

Børnehaven Bavnebakken 2. kvartal 2017.

Børnehuset Skovbjørnen 2. kvartal 2017.

Økonomi

Der er fra 2018 budgetteret med henholdsvis 4.0 mio. kr. årligt til moderniseringsplan på daginstitutioner og 4.0 mio. kr. årligt til moderniseringsplan på skoler frem til og med 2020. I 2017 er der desuden afsat 1.500.000 til Suldrup Børnehave og 675.000 til øvrig modernisering. Der er under prioriterede opgaver medtaget 1.5 mio. kr. til Børnehaven Skovhuset, som er midler fra helhedsorienteret energirenoveringspuljen - det forudsættes at disse udmøntes i 2017 af ØK d. 08.02.2017.

Der er i moderniseringsplanen taget højde for allerede prioriterede opgaver på området, som er planlagt til proces i 2017.

Der overføres fra 2016 grundet periodeforskydning, 4.9 mio. kr. fra "moderniseringsplan daginstitutioner" samt 0.8 mio. kr. fra "løbende opsamling - skoler".

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og ungdomsudvalget  

- godkender den udarbejdede moderniseringsplan for daginstitutioner og skoler 2017-20 som grundlag, for den videre tilpasning af de fysiske rammer for Rebild Kommunes daginstitutioner og skoler.

- godkender prioritering jf. moderniseringsplanen for daginstitutioner og skoler 2017. 

Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 1. februar 2017, pkt. 25

Drøftet.

Børne- og Ungdomsudvalget behandler sagen igen på kommende møde. Forvaltningen udarbejder nærmere analyse af de kommende års forventede kapacitetsbehov i særligt Støvring og Skørping. Udvalget ønsker desuden løsningsmuligheder i forhold til forslag i moderniseringsplanen i Skørping, Støvring og Nørager yderligere belyst.

Sagen genoptages i henhold til beslutning på Børne- og Ungdomsudvalgets møde d. 1. februar 2017.

Fortsat sagsfremstilling

Forvaltningen har jf. beslutning på seneste møde udarbejdet nærmere analyser af de kommende års forventede kapacitetsbehov i særligt Støvring og Skørping. Disse analyser fremgår af punkt 33 og 34 på dagens møde. Af disse punkter fremgår også løsningsmuligheder i forhold til forslag i moderniseringsplanen i Støvring og Skørping med fokus på 0-5 års området. Særligt løsningsforslag på 0-5 års området i Støvring medfører en ændring af rækkefølgen for nogle af forslagene i moderniseringsplanen for daginstitutioner. Dertil kommer, at der på byrådsmødet d. 16. februar 2017 er frigivet økonomi til etablering af småbørnspladser på hhv. Spiren og Rafns Allé.

Nedenfor fremgår en oversigt over budget og udmøntning af disponible midler 2017-19, som afspejler ændret rækkefølge jf. sag nr. 34. Der er ikke foretaget ændringer i budget for 2020 i forhold til sagsfremstilling d. 1. februar 2017.  

Udvalget bad på mødet d. 1. februar 2017 også om, at løsningsmuligheder i forhold til forslag i moderniseringsplanen i Nørager blev yderligere belyst. Forvaltningen har på den baggrund været i dialog med kontraktholdere i såvel børnehave som skole i Nørager og gjort opmærksom på forslag i moderniseringsplanen. Kontraktholderne vil nu drøfte forslagene nærmere med egen betyrelse.

På skoleområdet medfører analyserne i Skørping og Støvring ikke på nuværende tidspunkt ændringer i prioriteringer i moderniseringsplan eller i forvaltningens indstilling til mødet d. 1. februar 2017.

Forvaltningen har efter møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 1. februar 2017 modtaget en henvendelse fra bestyrelsen for Børnehuset Åvangen (vedlagt som bilag). Bestyrelsen ønsker bevilling til legepladsfaciliteter til småbørnsgruppen. Forvaltningen henviser til nuværende praksis, hvor daginstitutionerne finansierer udstyr til legeplads af egne budgetter. Specifikt for Børnehuset Åvangen vil den nye tildelingsmodel, såfremt det anbefalede forslag vedtages, give institutionen en noget bedre økonomi end i dag.  

Økonomi

Der er fra 2018 budgetteret med henholdsvis 4.0 mio. kr. årligt til moderniseringsplan på daginstitutioner og 4.0 mio. kr. årligt til moderniseringsplan på skoler frem til og med 2020. I 2017 er der desuden afsat 1.500.000 til Suldrup Børnehave og 675.000 til øvrig modernisering. Der er under prioriterede opgaver medtaget 1.5 mio. kr. til Børnehaven Skovhuset, som er midler fra helhedsorienteret energirenoveringspuljen. 

Der overføres fra 2016 grundet periodeforskydning, 4.9 mio. kr. fra "moderniseringsplan daginstitutioner" samt 0.8 mio. kr. fra "løbende opsamling - skoler".

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og ungdomsudvalget  

- godkender den udarbejdede moderniseringsplan for daginstitutioner og skoler 2017-20 med anførte ændringer som arbejdsgrundlag for den videre tilpasning af de fysiske rammer for Rebild Kommunes daginstitutioner og skoler.

Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 15. marts 2017, pkt. 35

Godkendt som arbejdsgrundlag for den videre tilpasning af de fysiske rammer for Rebild Kommunes daginstitutioner og skoler med følgende ændringer jævnfør sagsfremstilling:

0-6 års området:

• Småbørnskapaciteten på Toppen udvides med 5 børn til 20 småbørn i alt i forbindelse med renovering og udbygning. Ibrugtagning i juni 2018.
• Der etableres 15-20 småbørnspladser i Skovhuset i forbindelse med renovering og udbygning. Ibrugtagning maj 2019.
• Der bygges ny institution i Støvring med plads til 30 småbørn og op til 60 børneha-vebørn. Institutionen placeres ved det nye boligområde øst for banen tæt på Kron-hjorten. Udvalget anbefaler som udgangspunkt areal 1.
• Børnehavekapaciteten på Toppen udvides til i alt 60 børn i forbindelse med den re-novering og udbygning. Klar til ibrugtagning i juni 2018.
• Der etableres 3 ekstra børnehavepladser i Skovhuset i forbindelse med renovering og udbygning. Klar til ibrugtagning maj 2019.

Skoler:

• Læringscenter Himmerland i Skibsted fremgår i moderniseringsplanen med kapaci-tetsudfordringer i specialbørnehaven. Det var en forudsætning for oprettelse af et specialiseret dagtilbud, at udgifter til bygninger, rengøring, ledelse og administration kunne rummes inden for skolens budget. Der arbejdes med at finde en alternativ løsning til bygningsudvidelsen i specialbørnehaven jævnfør sagsfremstilling.

 Endelig prioritering på skoleområdet afventer løsning i Skørping.

Bent Skovgaard Olsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagen genoptages i henhold til beslutning på Børne- og Ungdomsudvalgets møde d. 15. marts 2017.

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på møde d. 15. marts 2017, at endelig prioritering af moderniseringsplan på skoleområdet 2017-20 skulle afvente løsning i Skørping. Løsning i Skørping er til behandling på dagens møde, hvorfor prioritering af moderniseringsplan på skoleområdet genoptages. Forvaltningen præsenterer nedenfor forslag til udmøntning, som indebærer en række ændringer og forskydninger:

- Læringscenter Himmerland: behov for om- og tilbygning til specialbørnehave forventes løst ved anden udnyttelse af eksisterende lokaler. Der er dog behov for etablering af ABA anlæg og ændringer ved lærerforberedelse (200.000 kr.). Renovering af musik- og tumlesal udsættes og indgår i fornyede overvejelser om anvendelse af den samlede bygningsmasse, når ny leder er ansat pr. 1.8.17.

- Terndrup Skole: renovering af pædagogisk læringcenter samt mellemtrin og udskoling foreslås udsat til 2021-22. Ændring vedrørende musiklokale er dog nødvendig snarest mulig og foreslås gennemført i 2017/18

- Skolerne i Støvring: midler afsat til renovering af skolerne i Støvring (i alt 5,7 mio kr.) foreslås fastholdt, indtil kapacitetsbehov er nøjere afdækket

- Ovenstående forskydninger frigiver i alt 9,1 mio kr. af budgettet afsat til modernisering af skoler i 2017-20. Følgende projekter skal som udgangspunkt finansieres inden for denne ramme:

- 2,2 mio. kr. ekstra til Bælum Børneunivers fratrukket evt besparelse jf. punkt 87 på dagens møde.

- 16 mio. kr. til ombygning og udbygning af Lilleskolen på Skørping Skole samt renovering af SFO til børnehave, såfremt udvalget peger på dette løsningsforslag. Alternativt kan op til 8 mio. kr. foreslås flyttet fra moderniseringsplan for skoler til moderniseringsplan for dagtilbud til finansiering af løsningsforslag 1 jf. sag 86 på dagens møde

- Kapacitetsudfordringer i Støvring, som ikke kan dækkes af de midler, som allerede er afsat i moderniseringsplanen. Afklaring af behov for investering afventer jf. sag 88 på dagens møde

Der resterer således en samlet budgetudfodring på 9,1 mio kr. plus evt. yderligere behov i Støvring. Dertil kommer behov for at fremrykke investeringer inden for perioden.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter prioritering og finansiering af anlægsprojeker på skoleområdet

Byrådet godkendte d. 30 marts 2017, at der reserveres 15 mio. kr. af anlægsbudget i 2018 til byggeri af ny integreret institution i Støvring.

Placering af institutionen er tidligere behandlet på Børne- og Ungdomsudvalget og Byrådet d. 30. marts, og valget er faldet på område 09.C7, se vedlagte kortbilag. Udkastet til lokalplanen skal behandles på Teknik og Miljøudvalget d. 14 juni 2017. Den nye dag institutionen skal rumme 60 børnehavebørn og 30 småbørn.

 Forvaltningen ønsker, at Børne og ungdomsudvalget tager stilling til hvordan projektet udbydes, og vil i det efterfølgende redegøre for to muligheder.

 Bæredygtigt byggeri – DGNB

Projektet udbydes i totalentreprise - afholdt ved en omvendt licitation, hvor totalentreprenøren bedes om at komme med så meget som muligt indeholdt i projektet ud fra en forudgiven pris. Projektet vil udbydes, så det skal certificeres efter DGNB.

En certificering efter DGNB betyder, at den nye daginstitution skal bygges som et bæredygtigt byggeri. På vedlagte bilag ”DGNB” redegøres nærmere for certificeringsmetoden. Hvis Rebild Kommune vælger dette, sendes et klart signal til omverdenen om at man ønsker høj kvalitet i byggeriet, en sund bygning for både børn og personale og en bygning med lave drift og vedligeholdelsesomkostninger.

Forvaltningen vil i samarbejde med en bygherrerådgiver og en DGNB konsulent udarbejde et byggeprogram og konkurrencegrundlag i samarbejde med brugerne. Herefter udpeges af forvaltningen 3-4 totalentreprenører til at byde på opgaven. Hver totalentreprenør stiller med et team bestående af arkitekter, ingeniører amt DGNB konsulent/auditor. Vi vil modtage tre forskellige projektforslag, som udvalget vil blive præsenteret for i november.

En totalentreprise giver mulighed for at dele af projekteringen og udførelsen kan foregå sideløbende, og det vil være totalentreprenøren som varetager alle planlægnings-, styrings-, og byggeledelsesopgaver. Bygherrerådgiveren og DGNB konsulenten vil følge projektet frem til aflevering.  

I vedhæftet "Procesplan_DGNB" redegøres for den forventelige proces frem til en aflevering ultimo 2018.

Fordele og ulemper er oplistet i følgende skema:

 Offentlig fagentreprise

Projektet udbydes traditionelt i offentlig fagentreprise, hvor forvaltningen vil udbyde totalrådgivningsydelsen i en indbudt licitation. Totalrådgiveren udarbejder i samarbejde med brugerne et byggeprogram og efterfølgende projektforslag.

Totalrådgiveren vil stå for hele projekteringen og byggeledelsen. Der udarbejdes et færdigt hovedprojekt, som udbydes offentlig, og hvor entreprenører som ønsker det, vil kunne byde ind på opgaven. Projektet forventes at kunne udbydes december/januar.

I vedhæftet "Procesplan_fagentreprise" redegøres for den forventelige proces frem til en aflevering ultimo 2018.

 -  Den nye institution forventes at kunne afleveres ultimo november 2018, uanset hvilken udbudsmetode der vælges.

 -  Forslag til lokalplanen for grunden vil blive behandlet på TMU 14.06.17.

-  Der er endnu ikke lavet jordbundsundersøgelser af grunden, men de arkæologiske forundersøgelser er bestilt og forventes igangsat i løbet af juni. I både tidsplan og budget er der taget forbehold for eventuel jordforurening eller fund af fortidsminder.  

Vælges der offentlig fagentreprise vil der blive afholdt licitation for totalrådgiver i september. Økonomi til indledende brugerproces og jordbundsundersøgelser ønskes frigives, og det forventes at udgøre 300.000 kr. Dertil kommer yderligere honorarudgifter for færdigprojektering, udbud og byggestyring, midler hertil skal frigives på BY 12.10.2017.

Vælges der DGNB projekt vil bygherrerådgiver udarbejde konkurrencemateriale i august/sep. og vinderprojektet skal godkendes på BUU 15.11.2017, hvorefter anlægsøkonomien skal frigives. Økonomi til bygherrerådgivning, vederlag og jordbundsundersøgelser ønskes frigives, og det forventes at udgøre 850.000 kr.

Til etablering af den midlertidige institution på Svinget skal der frigives 370.000 kr. til løst inventar, som skal flyttes med til den nye institution, når den er færdigbygget.

Forvaltningen indstiller, at Børne og Ungdomsudvalget træffer beslutning om;

- At udbyde projektet som DGNB projekt eller i offentlig fagentreprise.

- At forvaltningen kan indgå rådgiveraftale med en bygherrerådgiver uanset hvilken mulighed der vælges, således at processen kan igangsættes.

- At der frigives økonomi til rådgiver og indledende jordbundsundersøgelser mv.

Ved DGNB projekt skal der frigives 850.000 kr. nu.

Ved offentlig fagentreprise skal der frigives 300.000 kr. nu, samt yderligere forventet 850.000 kr. til totalrådgiver på BUU 14.06.2017

- At der frigives økonomi til indkøb af løst inventar til Svinget (370.000 kr.).

Forvaltningen indstiller, at Børne og ungdomsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at der frigves økonomi til de indledende processer samt til inventar.

Forvaltningen har udbudt totalrådgiverydelsen i forbindelse med om og tilbygning i Børnehuset Toppen.

Totalrådgiverydelsen var udbudt som en indbudt licitation med tildelingskriterie laveste pris.

Der er indhentet tilbud fra følgende tre rådgivningsfirmaer:

- Rebild Arkitekterne: 395.000 kr. ex. moms.

- ARKINORD: 487.500 kr. ex moms.

- Krogh Madsen Arkitekter: 284.000 kr. ex moms.

Alle tre afleverede tilbud rettidigt og jævnfør udbudsmaterialet.

Krogh Madsen Arkitekter afleverede tilbud med laveste pris.

Projektet skal projekteres de kommende måneder, og sendes i offentlig udbud i fagentrepriser i november. Byggeriet forventes opført i 2018 og være indflytningsklar i sommeren 2018.

Der er en samlet budgetramme på 4,5 mio. kr. til projektet.

Forvaltningen indstiller, at Børne og Ungdomsudvalget

- Godkender Krogh Madsen Arkitekter som totalrådgiver

- Over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at der frigives 0,4 mio. kr. til rådgivningshonorar og indledende forundersøgelser, fra moderniseringsplan for daginstitutioner.

Den resterende økonomi forventes indstillet til frigivelse på BY 21.12.2017.

Udbud af totalrådgiverydelsen i forbindelse med om- og tilbygning af Børnehaven Tumlehøj er nu udført.

Tilbud på totalrådgiverydelsen er indhentet som underhåndsbud, og opgaven vil blive tildelt ud fra kriteriet ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”.

Der er indhentet tilbud fra følgende 3 rådgivere:

-  Rebild Arkitekterne

-  Fjorden Arkitekterne

-  Kærsgaard & Andersen A/S

Bedømmelsen af indkomne tilbud er vurderet ud fra kriterierne som angivet under tildelingskriterier.

Derudover er alle tilbud modtaget rettidigt, alle tilbud har opfyldt dokumentationskrav og alle tilbud er modtaget uden forbehold.

Alle tilbud indgår dermed i bedømmelsen. 

Tilbud:

Tilbuddet er ønsket som en fast procent af den honorargivende byggeudgift, som groft sagt betyder en fast procent af håndværkerudgiften.

Indkomne tilbud:

-  Rebild Arkitekterne – 18%

-  Fjorden Arkitekterne – 12,5%

-  Kærsgaard & Andersen A/S – 8%

Tildelingskriterier:

Totalrådgiveraftalen skal tildeles rådgiver med ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”, ud fra en vurdering af følgende underkriterier:

-  Tilbudspris – 60%

-  Projektering – 20%

-  Byggestyring – 20%

Der er herunder opstillet en oversigt over vurderingerne, samt den samlede vurdering.

Som det fremgår er tilbuddet fra Kærsgaard & Andersen A/S vurderet til at være ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”.

Der er en samlet budgetramme på 1,5 mio. kr. for hele om- og tilbygningsprojektet.

Frigivelse af resterende anlægsbevilling indstilles til Byrådsmødet d. 25. januar 2018.

Forvaltningen indstiller, at at Børne- og Ungdomsudvalget:

-  godkender Kærsgaard & Andersen A/S som totalrådgiver.

-  indstiller til Økonomiudvalg & Byråd, at der frigives 0,13 mio. kr. til rådgivningshonorar og indledende forundersøgelser.

I 2014 godkendte Rebild Kommune en undervisningsoverenskomst med Institutionen i Rold Skov.

Derudover er der i 2015 indgået et tillæg til undervisningsoverenskomsten omkring muligheden for at lave et kort indslusningsforløb.

Institutionen i Rold Skov flyttede den 1. april til nye lokaler, således de kunne samle deres skoletilbud et sted. Der er derfor behov for at revidere den nuværende undervisningsoverenskomst. Derudover foreslås det at præcisere nogle forhold, som der i løbet af de sidste år har været uklarhed om.

Konkret foreslås følgende ændringer:

- at adressen ændres til nuværende adresse

- at prisen for tilbuddet skrives ind, samt at prisen reguleres efter behov en gang årligt (som udgangspunkt den fremskrivningsprocent der er på kommunens egne specialtilbud)

- at en elev indskrives i tilbuddet pr. den dato eleven starter

- at opsigelsesvarslet er løbende måned + 1 måned

Revideret undervisningsoverenskomst vedlagt som bilag, hvor ændringerne er markeret med gult.

Institutionen i Rold Skov er enig i de forslåede ændringer - og som afspejler den gældende praksis.

Det er Rebild Kommune, der har ansvaret for at føre tilsyn med undervisningstilbuddet. Konkret har kommunen anmodet Revas om at forestå tilsynet. Senest har der i maj måned været tilsyn, hvor der kommer en tilsynsrapport medio juni, som vil blive forelagt for udvalget til august måned. De foreløbige tilbagemeldinger i forhold til tilsynet af Institutionen i Rold Skov er positive.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender den reviderede undervisningsoverenskomst med Institutionen i Rold Skov.

Baggrund

I september 2013 blev det politisk vedtaget, at indføre en ny model for samarbejdet mellem skoler/institutioner og PPR. Modellen, kaldet ABC-modellen, opererer med tre niveauer for samarbejdet, med A-niveau som det mindst indgribende niveau og C-niveau som det mest indgribende (nærmere beskrivelse af modellen vedlagt som bilag). Samtidig ligger det i modellen, at PPRs konsulenter spiller ind i samarbejdet med en konsultativ rolle og i mindre grad end tidligere med en ekspert-rolle. Formålet med sidstnævnte er, at styrke og øge vidensbasen i skoler og institutioner og dermed i højere grad sætte dem i stand til selv at løfte den væsentligste indsats. Dette skal også ses i sammenhæng med udlægning af midlerne til specialundervisning og midlerne til støtteforanstaltninger i dagtilbud.

Foruden det allerede nævnte var modellens formål:

• At skoler og institutioner oplever en hurtig, differentieret og målrettet indsats i samarbejde med PPR
• At skoler og institutioner oplever, at de modtager tilstrækkeligt med faglig sparring fra PPR
• At PPR inddrages i tide, og dermed inden - ”Alt er allerede prøvet!”
• At skoler og institutioners specialpædagogiske kompetencer øges
• At PPR arbejder mere foregribende, hvorved det undgås, at mindre problemer eskalerer unødvendigt
• At strukturen medfører færre indstillinger til PPR, hvilket frigør ressourcer til den foregribende indsats
• At flest muligt inkluderes og trives

Sammen med beslutningen om at indføre ABC-modellen blev det besluttet, at modellen skulle midtvejs- og slutevalueres. Slutevalueringen er nu færdiggjort og nedenfor følger de overordnede konklusioner.

Hovedresultater fra evaluering af ABC-model  

Evalueringen af ABC-modellen har dels bestået i en midtvejsevaluering, udgjort af en række dialogworkshops mellem PPRs medarbejdere og repræsentanter for skoler og institutioner, dels af en slutevaluering, udgjort af en spørgeskemaundersøgelse blandt samme aktørgruppe. Slutevalueringens data er indsamlet medio 2016 og baserer sig på 45 besvarelser. Resultaterne skal derfor ikke ses som en fuldkommen spejling af den aktuelle virkelighed. Med det in mente kan evalueringen dog godt bruges som en pejling, og som en anledning til at forfine og optimere modellen.

Evalueringen har grundlæggende forholdt sig til fire overordnede succeskriterier:

• Oplever skoler og institutioner, at ABC-modellen gør det nemmere at iværksætte en tidlig og forebyggende indsats?
• Oplever skoler og institutioner at deres samarbejde med PPR som værende mere fleksibelt end før?
• Oplever skoler og institutioner, at de hurtigere kommer i dialog med PPR og om nødvendigt får igangsat en indsats?
• Oplever skoler og institutioner, at de modtager den rette mængde rådgivning og vejledning?

Den samlede evaluering og dens resultater er vedlagt sagen som bilag. Evalueringen viser overordnet, at ABC-modellen tildels har indfriet de opstillede succeskriterier, men også at der er plads til forbedring. Kigger man således på slutevalueringens spørgeskemaresultater ses der følgende resultater for de fire ovennævnte succeskriterier.

Kigger man på gennemsnittet af besvarelserne, set i forhold til de opstillede succeskriterier, er en overvejende del af de adspurgte positive ifht. modellens resultater. Dog ses det også, at en relativt stor del af de adspurgte ikke oplever at modellen fuldt ud har indfriet succeskriterierne. Undersøgelsens data er indsamlet for et år siden, og der er arbejdet meget med modellen siden da. Resultaterne fra evalueringen, bør dog ikke desto mindre føre til et fokus på, om modellen kan optimeres yderligere. Konkret har man fra PPRs side bl.a. fokus på at skabe klarhed over indholdet på de enkelte niveauer i ABC-modellen. Som det også fremgår af evalueringen har mange skoler og institutioner haft svært ved at skelne mellem indsatserne på henholdsvis A-niveau og B-niveau, og samtidig har det i praksis vist sig, at B-niveauet ikke anvendes særlig ofte. Gennem fortsat dialog med skoler og institutioner vil PPR derfor arbejde henimod en yderligere optimering af ABC-modellen, hvilket jo først og fremmest handler om at understøtte samarbejdet omkring børn og unges trivsel og udvikling.

Udviklingsstrategi for PPR

PPR i Rebild Kommune har udarbejdet en udviklingsstrategi for årene 2017-2020. Udviklingsstrategien er primært møntet på afdelingens medarbejdere og primære samarbejdspartnere og sætter retning for afdelingens arbejde i de kommende år. Udviklingsstrategien er et arbejdsredskab, og skal derfor ses som et dynamisk dokument, som løbende kan udvikles og tilpasses den aktuelle organisatoriske virkelighed mv. Udviklingsstrategien er vedlagt denne sag til orientering.

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at orienteringen om evalueringen af ABC-modellen og udviklingsstrategien for PPR tages til efterretning.

Som et led i folkeskolereformen foretages der en landsdækkende trivselsmåling på alle skoler i hele landet. Trivselsmålingen skal understøtte kommuner og skoler i arbejdet med at skabe den bedst mulige trivsel for alle elever.

Trivselsmålingen giver et billede af, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler og afsæt for, hvordan kommunen vil arbejde med området. Resultatet af trivselsmålingen indgår som en del af kvalitetsrapporten på skoleområdet.

Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål.

Indikatorer beregnes kun for elever i 4.-9. klasse. Trivselsundersøgelsen foretages i perioden januar til marts hvert år.

Trivselsmåling for 4.-9. klasse

I forhold til trivselsmålingen for 4.-9. klasse udarbejdes der indikatorer i forhold til fire parametre; Social trivsel, Faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden.

Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne.

For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Skalaen går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel.

Resultatet for Rebild Kommne for indeværende skoleår viser samlet set et lille fald fra året før på både den sociale og faglige trivsel, mens støtte og inspiration samt ro og orden er på sammen niveau.

Ændringerne i de samlede resulataterne skyldes forskelligrettede udviklinger på skolerne, hvor der er sket mindre forskydning i både op og nedadgående retning.

Ovenstående viser udviklingen i resulateterne i trivselsmålingen samlet set, som ligger stabilt over de 3 år, hvor den nationale trivselsmåling er foretaget.

Trivselsmåling for 0.-3. klasse

I forhold til 0.-3. klasserne er der fortsat en meget høj procentdel, der svarer, at de enten er lidt eller meget glade for at gå i skole. Dette drejer sig om i alt 98,7 procent - mens 1,3 procent svarer nej på dette spørgsmål.

Det er på baggrund af resultatet af trivselsmålingerne i indeværende skoleår forvaltningens vurdering, at der generelt stadig er god trivsel på skolerne i Rebild Kommune.

Skolerne arbejder hver især videre med deres egne resulatater på skole- og klassenniveau. Resultatet af trivselsundersøgelsen på den enkelte skole vil også indgå på et af de kommende læringsdistriktsmøder mellem skoler, institutioner og Center Børn og Unge. Desuden indgår trivselsundersøgelsen i kvalitetsrapporten på skoleområdet.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning

Valg til ny skolebestyrelse fra 1. august er nu afgjort for den nye fusionerede enhed "Kilde - Børne og Ungeunivers".  

Valget til den nye skolebestyrelse blev afgjort ved fredsvalg i og med, at de 8 kandidater, der ønskede opstilling indgik en aftale om, hvem der fra 1. august skal udgøre den nye bestyrelse.

Den kommende bestyrelse består således af følgende personer:

• Mads Carlsen (Blenstrup)
• Bruno Engelbrektsen (Terndrup)
• Julie Foldager Sørensen (Terndrup)
• Caroline Pedersen (Terndrup)
• Jesper Lunøe (Bælum)
• Michael Frost (Blenstrup)
• Pia Elberg (Blenstrup)

Derudover er Anna Vibeke Godiksen fra Terndrup som suppleant.

Den kommende bestyrelse afholdte den 23. maj konstitueringsmøde, hvor Pia Elberg blev valgt som formand og Julie Foldager Sørensen som næstformand. Derudover blev Caroline Pedersen valgt som repræsentant for specialklasserækken.

Der er ordinært skolebestyrelsesvalg i 2018, hvor fire af de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer er på valg igen (de resterende 3 sidder frem til dt forskudte valg i 2020)

De fire bestyrelsesmedlemmer, der er på valg igen i 2018 er Michael Frost, Pia Elberg, Caroline Pedersen samt Bruno Engelbrektsen.

Ingen økonomiske konsekvenser

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning

På byrådsmødet i september 2016 blev det besluttet, at igangsætte en analyse af den kommunale befordring med det formål, at optimere og effektivisere flextrafikken. Beslutningen udsprang af, at Rebild Kommune har en forventet samlet udfordring i budgettet på 1,5 mio. kr. i 2017.Udfordringen på befordringsområdet kan opdeles i to dele – Kollektiv trafik og flextrafik. NTs budgetforslag for Rebild Kommune i 2017, viser en forventet merudgift på ca. 1,5 mio.kr. på det kollektive trafikområde i forhold til år 2016. I 2016 brugte Rebild Kommune samlet set 25 mio. kr. på befordring. Kollektiv trafik udgør 11,1 mio.kr, flextrafik udgør ligeledes ca. 11 mio. kr. og resten er transportudgifter udenfor NT´s budget Rebild Kommune har i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab (NT) gennemført en analyse af kommunens nuværende befordring af visiterede borgere til flextrafikken. (Jfr. sag 162, BY 13. oktober 2016 og sag på TMU den 5. april 2017, hvor det bl.a. er beskrevet, at der i analysen af den kommunale befordring aktuelt fokuseres på flextrafikken). Flextrafikken er en samlet betegnelse for NT´s ordninger om fast og variabel behovsstyret kørsel. Dvs. alt andet end kollektiv trafik. Udfordringen går på effektivisering og optimering af visiteringen og den gode vognudnyttelse.Analysen er gennemført. Der er skabt et overblik over den hidtidige praksis af de administrative arbejdsgange og nuværende serviceniveauer i forbindelse med visitering til udvalgte kørselsordninger, samt forslag til effektiviseringstiltag for den fremtidige flextrafik i Rebild Kommune.Effektiviseringsforslagene er omsat i forslag til nye serviceniveaubeskrivelser. De kørselsordninger, der forslås at blive omfattet af nye serviceniveaubeskrivelser er: Læge og speciallæge, Genoptræning, Visiterede dagcentre, Afprøvning af hjælpemidler, Skolekørsel, Specialundervisning, Børn og unge med handicap og Handicappede voksne og Individuel handicapkørsel (flexhandicap).

Effektiviseringstiltagene og udkast til nye servicebeskrivelser baserer sig på drøftelser på workshops med ledere og medarbejdere med ansvar for befordring. Ca. 20 ledere og medarbejdere der dagligt arbejder med, og har ansvar for befordring i kommunen har bidraget til analysen.NT har med baggrund heri opstillet 17 effektiviseringstiltag, som Rebild Kommune kan implementere, og som kan medføre, at kommunens flextrafik kan planlægges og udføres mere effektivt. Forvaltningen anbefaler, at effektiviseringstiltagene 1 til og med 15 implementeres:

1.  Koordinere kørsel til institutioner i Aalborg med Aalborg Kommunes kørsel så borgere samkøres.

2.  Flytte hjemkørsel fra SFO så det matcher hjemkørsel fra skole.

3.  Elever i modtageklasse afhentes/afleveres på distriktsskolen fremfor på bopælsadressen.

4.  Afhentning og aflevering på opsamlingssteder fremfor på bopælsadressen.

5.  Blande børn og voksne i planlægningen af kørslen.

6.  Samle ind- og hjemkørsler så der er én ind- og én hjemkørsel ved hvert dagcenter.

7.  Lave en fast årlig replanlægning af kørsel til dagcentre.

8.  Tænke på tværs af kørselsordninger og institution/center i planlægningen af den faste kørsel.

9.  Sikre at kørsel afmeldes ved sygdom så biler ikke kører forgæves.

10. Udarbejde informationsfoldere målrettet borgere med kørselsordninger.

11. Kørsel med borgere til læge, genoptræning o.l. målrettes off-peak periode.

12. Differentiere serviceniveau afhængig af peak/off-peak (et alternativ til 11).

13. Samle borgernes kørsel ift. Geografi på faste tidspunkter af dagen (i off-peak perioden).

14. Lave større afleverings- og afhentningsinterval.

15. Ved bestilling af kørsel til/fra læge afsættes mere tid til lægekonsultationen.

16. Samle hjemkørsler på færre tidspunkter for normalklasseelever.

17. Den maksimale transporttid, som borgerne udsættes for, sættes op.

Tiltagene er en række anbefalinger, som alle i forskellig grad kan bidrage til at optimere og koordinere planlægningen af flextrafikken og dermed sikre den gode vognudnyttelse, hvor vognen og kapaciteten i vognen anvendes effektivt i den tid den er på vejene.

Ved hvert af effektiviseringstiltagene fremgår en række elementer, som beskriver baggrunden for hvorfor tiltaget er relevant samt konsekvenser, hvilke kørselsordninger det er relevant for, og hvilken indvirken det vil have på kørslen i kommunen, at tiltaget implementeres.
Derudover er angivet besparelsespotentiale og nøgletal. Der er lavet en graduering af besparelsespotentialet for at indikere, hvilke planlægningsprincipper, der er størst potentiale i at implementere. Ved hver graduering er desuden estimeret en procentsats for at indikere et besparelsespotentiale. Gradueringen spænder fra stort potentiale (>10 %), medium potentiale (5-9 %) og lille potentiale (1-4 %). Resultatet indarbejdes i kommunens næste udbud af flextrafikken, som skal gennemføres i perioden oktober 2017 - marts 2018.

Rammen og udgangspunktet for arbejdet har været de nugældende serviceniveauer for udførelsen af flextrafikken samt oplysninger om mødetider, ringetider eller interval kørslen udføres i. Bilag A indeholder nuværende ringetider, mødetider, åbningstider og tidspunkter for kørsel. Bilag B indeholder det nuværende serviceniveau. En implementering af tiltagene vil i flere tilfælde medføre ændringer i tidspunkterne samt serviceniveauet fremadrettet. Konsekvenserne af en evt. implementering fremgår af bilag A og B, og er markeret med grønt.

Rebild Kommune har ikke  tidligere haft en servicebeskrivelse for flextrafikken. Det gældende serviceniveau indenfor de mange forskellige kørselsordninger er samlet i en servicebeskrivelse. Effektiviseringstiltag er markeret med grønt, ligesom det er angivet hvilket tiltag, der er tale om.For en god ordens skyld skal det nævnes, at man kunne vælge at foretage besparelser på den kollektive trafik. Således busafgange med få passagerer nedlægges eftersom det også er udgifterne hertil, der er budgetmæssigt udfordret. Der er netop fortaget mindre justeringer og det er mest oplagt at se på mulighederne for besparelser på flextrafikken før der igen ses på den kollektive trafik.

Hvis effektiviseringstiltagene for den fremtidige udførsel af flextrafik i Rebild Kommune gennemføres og indarbejdes i det kommende udbud af kørselsområdet, som gennemføres i perioden oktober 2017 til marts 2018, vil det kunne give en samlet besparelse på udgifterne til kørselsområdet i Rebild Kommune. Den reelle besparelse vil først kunne påvises efter implementering og kørselsstart, når kørslen har kørt et stykke tid.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget, Udvalget for Teknik og Miljø og Børne- og Ungdomsudvalget sender effektiviseringsforslag 1 - 15 og servicebeskrivelser for flextrafikken i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet og Skolebestyrelser med høringsfrist den 21. August 2017.

Sundhedsudvalget, 13. juni 2017, pkt. 74:

Godkendt.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 14. juni 2017, pkt. 88:

Godkendt.

Rebild Kommune og Det Grønne Råd har afviklet Klima Rebild for fjerde gang i uge 13 og 14 i 2017. Fokus for Klima Rebild 2017 har været "Hvad kan du selv gøre?" samt ”Bæredygtigt byggeri/Bygge- og anlægsbranchen”.

Planlægningsprocessen

Planlægningsprocessen blev indledt med velbesøgt kick off-møde i Skørping Idrætscenter i slutningen af oktober. På mødet deltog ca. 30 personer, der bredt repræsenterede foreninger, organisationer, virksomheder, skoler, institutioner og forvaltninger.

I planlægningsprocessen har der desuden været afholdt fem koordineringsmøder, hvor alle arrangører har haft mulighed for at udveksle ideer og give hinanden sparring på aktiviteter og arrangementer.

Aktiviteter/arrangementer og aktører

I forhold til 2016 har der i 2017 endnu engang været flere aktiviteter/arrangementer. Dels arrangementer, der har været åbne for offentligheden, men også rigtig mange aktiviteter blandt andet på skolerne og i daginstitutionerne. Programmet for ugerne er vedhæftet som bilag.

Over 80 forskellige foreninger, organisationer, virksomheder, skoler, institutioner og forvaltninger har på forskellig vis deltaget i planlægning og afvikling af de mange arrangementer. Se vedhæftede liste over aktører.

Der har generelt været god opbakning til arrangementerne. Særligt arangementer, der kunne give konkret inspiration til handling, har været velbesøgt.

I årets program ses det, at Klima Rebild giver anledning til at der skabes og styrkes netværk, som eksempler kan nævnes:

• "Møde i fjernvarmeklubben", hvor alle kommunes varmeværker mødes hvert år i klimaugerne
• "Kan landsbruget tjene på klimaomstilling" som blev arrangeret i samarbejde mellem AgriNord og Økologisk Landsforening
• "Familiedag om gavntræ", som blev arrangeret i samarbejde mellem savværkslauget, statsskoven og Norlund Savværk

De tidligere års målsætning om at fokusere på børn og unge som målgruppe har båret frugt. Alle kommunens skoler samt en række børnehaver har deltaget i klimaugerne, og der er lagt op til et øget samarbejde, også med friskolerne, frem mod næste års klimauger.

Annoncering og pressomtale

Der er blevet annonceret for Klima Rebild via lokalaviserne, primært Vores Avis, på kommunens hjemmeside samt Klima Rebilds og kommunens facebooksider. Arrangementer med et kulturelt islæt er desunden annonceret gennem bladet Kulturen. Både før, under og efter klimaugerne har der været rigtig god omtale af Klima Rebilds arrangementer/aktiviteter hovedsageligt i Vores Avis, men også i de øvrige lokalaviser og i Nordjyske.

Evaluering

Dette års evalueringsproces adskiller sig fra de foregående år. Styregruppen valgte at bede Lone Kørnøv og Sara Bjørn Aaen fra AAU/Dansk Center for Miljøvurdering om at forestå evalueringen for at få friske øjne på projektet. Ca. 40 aktører, der bredt repræsenterede foreninger, organisationer, virksomheder, skoler, institutioner og forvaltninger, deltog i evalueringsmøde på Comwell. Der er udarbejdet en kort evalueringsrapport, der er vedhæftet som bilag.

Hovedkonklusionerne fra evalueringsrapporten

1. Klima Rebild tilbyder en støt voksende mangfoldighed af klimaarrangementer med stor opbakning. Den lokale opbakning bag arrangementerne er generelt stor og har vist sig tiltagende gennem de fire år, som Klima Rebild har eksisteret. På samme tid er mangfoldigheden i arrangementer og deltagere støt voksende, hvilket ses som en af forcerne ved projektet. Det stigende antal arrangementer betyder dog, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at tiltrække deltagere til det enkelte arrangement. En løsning kan være at opfordre til flere partnerskaber omkring arrangementer for på den måde at sikre deltagelse, men også kvalitet i arrangementerne uden at miste mangfoldigheden.

2. Klima Rebild giver netværk. Klima Rebild understøtter, gennem de mange mødesteder og aktiviteter, dannelse af nye netværk på tværs af den kommunale organisation, virksomheder, organisationer og enkelt-borgere.

3. Klima Rebild skaber ny og lokalt forankret udvikling gennem samskabelse. Samskabelsesprocessen under Klima Rebild har betydet, at mange aktører – såvel offentlige som private – i høj grad har taget ejerskab og igangsat mange aktiviteter, og det vurderes at have større virkning, end hvis initiativet havde været mere traditionelt offentligt drevet. Samskabelsen har også udfordret måden at tænke offentlig sektor på og har givet rum for, at flere aktører er med til at definere, hvori udfordringer og løsningerne består i forhold til klima og bæredygtighed.

4. Klima Rebild igangsætter en værdi- og kulturforandring. Pilotevalueringen viser, at deltagelsen i Klima Rebild har været en øjenåbner i forhold til klimaudfordringen og bæredygtighed generelt. Deltagerne har fået ny viden og læring, som enten er, eller potentielt vil blive, omsat til handling og ændret adfærd. En af de store forcer ved Klima Rebild er der, hvor borgerne får kendskab til konkrete handlemuligheder. Et element der med fordel kan styrkes. I forhold til at skabe værdi- og kulturforandring møder projektet specielt opbakning til det store fokus på børn og unge. Et fokus der med fordel kan udbygges.

5. Klima Rebild har potentialer for videre udbredelse. Pilotevalueringen afdækker et ønske om en videre udbredelse. Dels i forhold til hvem der deltager, hvor virksomheder og landbrug specifikt ønskes yderligt motiveret til deltagelse – og dels i forhold til en større geografisk udbredelse.

6. Klima Rebild er afhængig af ildsjæle. Centralt for deltagelse, og dermed de mange aktiviteter, er den personlige og opsøgende kontakt fra frivillige. Dertil kommer at særligt én frivillig ildsjæl har anvendt væsentlige ress-

Ressourceforbrug 

De 100.000 kr. der var afsat til projektet har dækket udgifter i forbindelse med afvikling og markedsføring af klimaarrangementerne.

Et ukendt, men rigtig stort antal frivillige timer.

Ca. 300 timer til styregruppemøder og projektledelse.

I de øvrige forvaltninger samt på skoler og i daginstitutioner er der også brugt personaleressourcer. Her har man timet aktiviteter og opgaver med klimafokus med klimaugerne. Disse timer er ikke talt op.

Forvaltningens vurdering 

Konklusionerne i evalueringsrapporten stemmer overens med forvaltningens vurdering af Klima Rebild. Projektet er inde i en god udvikling både indholdmæssigt og procesmæssigt. For at fastholde og udvikle projektet vil der, efter forvaltningens vurdering, fremadrettet blive behov for at understøtte afviklingen med flere aktører, både ildsjæle og fra forvaltning, til arbejdsgruppe samt tilstrækkelige ressourcer til afholdelse af aktiviteter.  

Afholdt inden for den afsatte ramme på 100.000 kr.

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget, Udvalget for Teknik og Miljø og Børne- og Ungdomsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at

- at Klima Rebild gentages i 2018.

- at der inden for rammen til Klimaindsats (Anlæg) bevilges og frigives midler til projektet i 2017/2018.

Kultur- og Fritidsudvalget, 13. juni 2017, pkt. 68:

Indstilles godkendt

Kultur- og Fritidsudvalget giver stor ros for det flotte arbejde med udvikling af Klima Rebild samt det store engagement i projektet.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 14. juni 2017, pkt. 109:

Godkendt.

Den Sociale Fællesliste har anmodet om optagelse af punkt på Børne- og Ungdomsudvalgets dagsorden vedrørende forslag til udarbejdelse af arbejdstidsaftale:

"På vegne af Den Sociale Fællesliste ønsker vi, at forvaltningen indleder et samarbejde med Himmerlands lærerkreds, mhp at lave en arbejdstidsaftale der sikrer:

• lærerne ensartede muligheder for at forberede undervisningen, således at alle kommunes børn er sikret den undervisning, de har krav på.
• et maksimalt undervisningstimetal (her tænkes 750), der giver lærerne lige arbejdsvilkår uagtet hvilken skole de underviser på.
• fleksible og tidssvarende arbejdstidsvilkår, der sikrer den enkelte lærer mulighed for at forberede og tilrettelægge sin undervisning mest hensigtsmæssig.
• en aftale, der sikrer glade og tilfredse medarbejdere, der er med til at fastholde lærere, samt rekruttere nye og gøre Rebild kommune til en attraktiv arbejdsplads.
• sikre et minimum af administration ift opgørelse af lærernes arbejdstid og ulempetillæg.

Arbejdet bør kvalificeres henover efteråret, med økonomiske beregninger, og BUU får den "færdige aftale" til godkendelse, når arbejdet mellem forvaltning og Himmerlands lærerkreds ligger".

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter sagen.

• Sprogstrategi
• Personaleforhold
• Kommende sager til behandling i BUU (bilag vedlagt).
• Evaluering af mødet

Der er ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager sagen til efterretning.