Den 22. juni 2023 vedtog byrådet en demografimodel, som sikrer, at sundhedsplejens ressourcer fra 2024 løbende tilpasses børnetallet, så serviceniveauet i fremtiden kan fastholdes.
Forvaltningen har med inddragelse af sundhedsplejerskerne afdækket det aktuelle tidsforbrug og serviceniveau for sundhedsplejens indsatser. Resultatet viser, at der er behov for at lave tilpasninger for at realisere den midlertidige reduktion på 0,3 mio. kr. i 2024 og 2025.
Der er tale om tilpasninger af serviceniveauet i forhold til en omlægning af 2-3 ugers besøget og pauseringen af sundhedsundervisningen i 3. klasse. Med denne tilpasning vil Rebild Kommunes serviceniveau ikke adskille sig markant fra de øvrige nordjyske kommuner. På spæd- og småbørnsområdet vil Rebild Kommune ligge lidt under gennemsnittet, mens skoleområdet vil ligge lidt over gennemsnittet.
Derudover så vil der blive iværksat en konkretisering af serviceniveauet for behovsydelser, der tager udgangspunkt i en konkret faglig vurdering i hvert enkelt tilfælde. Derudover så vil konsulentfunktionen i relation til dagtilbud og dagplejen blive tilpasset. Tilpasningen betyder, at der ydes faglig sparring på baggrund af konkrete henvendelser fremfor fastlagte halvårlige møder.
Afslutningsvis kan det nævnes at der fortsat arbejdes for at øge aktiviteten og besøgene i på klinikker i Støvring, Terndrup, Suldrup og Nørager.