Krigen i Ukraine har medført, at regeringen af sikkerhedpolitiske årsager ønsker at frigøre landet for russisk gas. Regeringen har derfor aftalt at anlæg for landets kommuner under et skal sænkes med 1,4 mia. kr. i 2023, hvilket svarer til 7 mio. kr. i Rebild. Og at kommunerne skal bruge en del af deres resterende anlægsbudget til at udfase naturgas af kommunale bygninger. Krigen i Ukraine skubber desuden til den inflationsspiral som alle i Danmark mærker. Det betyder, at kommunernes købekraft på anlægsområdet samtidig udhules.
Behovet for anlægsinvesteringer er særligt stort for vækstkommuner som Rebild. Vækst i befolkningstallet medfører først og fremmest behov for udbygning af vuggestuer, børnehaver og skolekapacitet, men også for forbedret infrastruktur. Aktuelt står Rebild kommune overfor at skulle finde finansiere to eller tre dagtilbud og forøget skolekapacitet.
Økonomiudvalget har besluttet ikke at opføre de to dagtilbud som OPP (offentligt privat partnerskab), og lade valget mellem kassefinansiering eller leasing afvente budgetforhandlingerne.
Forvaltningen har gennemgået kommunens anlægsbehov. Det fremgår af vedlagte ti årige investeringsoversigt. Anlægsbehovet er flere steder udtryk for ønsker, som ikke har været igennem en kritisk kvalitetssikring af forvaltningen. De er således udtryk for anlægsønsker fra de relevante fagområder, såfremt kommunernes anlægsramme og finansiering ikke var en udfordring. Den vedlagte ti-årige investeringsoversigt kan således betragtes som en slags bruttoliste over anlægsbehov.
Investeringsoversigten er medtaget i sagen for at give Økonomiudvalget fuldt indblik i anlægsbehovet i kommunen, hvilket illustrere den nødvendige prioritering af kommunens anlægsressourcer.
Administrationen vil efterfølgende og frem til fremlæggelse af budgetforslaget for Byrådet i august gennemføre en kritisk kvalitetssikring af projekterne i den ti-årige indvesteringsoversigt. Herefter forslås det, at den kvalitetssikrede ti-årige investeringsoversigt fremlægges i forbindelse med præsentation af budgetforslaget i august.
Byådet i Rebild kommune står overfor en svær og hård prioritering af anlægsprojekter indenfor den anlægsramme, som regeringen har tilladt for kommunerne og som kommunen har råd til. Afledt heraf er det rettig omhu og nødvendigt at vurdere om visse af de tidligre besluttede anlægsprojekter kan udskydes, eventuelt indtil priserne har fundet tilbage til et naturligt leje. Desuden bliver det formentlig nødvendigt at omprioritere anlægsprojekter til andre formål for at sikre kommunen har råd til at gennemføre de mest nødvendige byggeprojekter.
På den baggrund har forvaltningen gennemgået anlægsoverførslerne fra 2021 til 2022. Formålet med gennemgangen har været at opdele anlæg i 3 grupper.
Det foreslås, at fastholde og gennemføre anlægsprojekter markeret med rød, men lade projekter markeret med grøn indgå den samlede prioritering af anlægsprojekter i den kommende budgetlægningsproces for budget 2023-2026. Hermed er der ikke taget stilling om de udsættes, omprioriteres eller gennemføres, men blot taget stilling til at de vil indgå i en samlet prioritering af anlæg indenfor regeringens rammevilkår, kommunens finansieringsmulighed og den udvidede tidshorisont som en 10-årig investeringsoversigt og giver mulighed for.
Dog forudsættes 6,7 mio. kr. omprioriteret til finansiering af merudgift på Sundhedshuset, som er fremkommet efter udbud.
Det foreslås endvidere at forvaltningen udarbejder et forslag til ti-årig investeringsoversigt og overførsler af anlæg der er i overensstemmelse med det anlægsniveau som Økonomiudvalget beslutter skal indgå i budgetstrategien og at forvaltningen fremlægger dette forslag som del af budgetforslaget på byrådets budgetseminar d. 22. august.