Dagsorden

Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender dagsorden

Beskæftigelsesudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget.

Forvaltningen indstiller at udvalget drøfter budget 2026, herunder aktuel status og processen frem til maj.

Drift

Udgangspunktet for budgetdrøftelserne er de aktuelle driftsrammer i det vedtagne budget 2025-2028.

Fagudvalgene har ansvar for at sikre budgetoverholdelse inden for eget fagområder, jf. kommunens økonomiske politik. Eventuelle nye budgetforslag skal som udgangspunkt finansieres via omprioritering indenfor udvalgets samlede budget. Eventuelle forventede merudgifter skal imødekommes med handleplaner.

Råderum

Tidligere har det været målet at fagudvalg årligt skulle tilvejebringes ekstra råderum via budgetarbejdet i første halvår af budgetprocessen. Det giver fagområder mulighed for at arbejde langsigtet og strategisk med råderum. Ideelt skal der hvert år kunne opnås et råderum, som konsekvens af en langsigtet plan.

Et eventuelt råderum kan bruges til udfordringer inden for eget område, investeringsmodeller eller andre udviklingsperspektiver.

I dette års budgetprocedure er der ikke lagt op til udarbejdelse råderumsforslag.

• På ovenstående baggrund bedes fagudvalget drøfte og eventuelt beslutte behovet for initiativer på driften.

Anlæg

Udgangspunktet for budgetlægning af anlæg er den aktuelle byrådsvedtagne 10-årige investeringsoversigt, der dækker perioden 2025-2034.

Såfremt der ønskes nye anlæg, skal det samtidig overvejes hvilke anlæg, der skal udgå af budgettet eller tidsforskydes i den 10-årige investeringsoversigt.

• På den baggrund bedes fagudvalget drøfte eget anlægsbehov.

Den videre proces

Ifølge budgetprocessen skal budgetforslag fremlægges på fagudvalgsmøderne i maj, hvor de bliver samlet og behandlet af økonomiudvalget og derfra indgår i den videre budgetlægning. Der anvendes en skabelon, for at sikre ensartet materiale.

KL's nøgletal fra KØF 2025 "Kend din kommune" indgår som del af baggrundsmaterialet for temadrøftelserne. Disse nøgletal er baseret på regnskab 2023. De afspejler derfor ikke den fulde indfasning af budgetstrategien fra budget 2023, der rækker flere år frem, og heller ikke beslutninger fra budget 2024 og 2025. På den baggrund vil forvaltningen afsøge muligheden for brug af mere aktuelle nøgletal i den videre budgetlægning, eksempelvis en opdatering af Rebild-DNA med budget 2025.

Beskæftigelsesudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet  

Forvaltningen indstiller, at fagudvalgene over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler,

1. at tage den givne status til efterretning.
2. at rapportering af budgetstrategien fra budget 2023 fremover ikke rapporters særskilt, men indgår implicit i økonomivurderingerne mfl.

I budgetaftalen for budget 2023-2026 blev det vedtaget rapportering af større strukturelle moderniseringer og omlægninger. På den baggrund bedes udvalget tage den afgivne status til efterretning.

I bestræbelserne på at afbureaukratisere og frisætte forslås det, at denne afrapportering bliver den sidste særskilte opfølgning på budgetstrategien fra budget 2023.

• Hovedparten af initiativer er gennemført og implementeret.
• Der er vedtaget to budgetforlig siden budget 2023, så det er mange beslutninger siden, at byrådet vedtog budgetstrategien.
• Økonomien følges tæt i fagudvalg og behandles politisk i Økonomivurderingerne der ligeledes behandles i fagudvalg, økonomiudvalg og byråd.
• I budgetaftalen for budget 2023 var der lagt op til at afrapporteringen skulle stoppe med udgangen af denne byrådsperiode. Derfor er denne afrapportering tæt på at være sidste afrapportering alligevel.

På den baggrund forslås, at denne afrapportering bliver den sidste særskilte opfølgning på budgetstrategien fra budget 2023. Implementeringen vil fremover blive fulgt implicit ved vurdering af budgetoverholdelse i Økonomivurderingerne og andre politisk behandlede opfølgningssager.

Forventningen er, at såfremt de budgetmæssige forudsætninger ikke overholdes, igangsætter fagudvalget kompenserende besparelser.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler:

• At ændringerne vedr. afstande til veje ændres på baggrund af høringssvarene.
• At der sker ændringer af redaktionel karakter.
• At forslag til tillæg nr. 19 til kommuneplan 2021 vedtages.

Byrådet besluttede den 10. oktober 2024, at kommuneplantillæg nr. 19 – Temarevision af Kommuneplan 2021 om vedvarende energianlæg i det åbne land, skulle sendes i offentlig høring i otte uger.

Forslag til kommuneplantillæg er vedlagt i bilag 1. Udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 19

kan også findes i en digital version via linket:

https://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?TillaegId=81

Temarevisionen fastlægger retningslinjer for udviklingen af vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i det åbne land. Kommuneplantillægget fastlægger målsætninger for, hvordan udbygningen af VE-anlæg i Rebild Kommune skal ske. Med retningslinjerne og tilhørende redegørelser fastlægges områder, der skal friholdes for VE-anlæg, og hvordan projekter med vedvarende energianlæg kan tilpasses det åbne land.

Inddragelse

• Høringsperioden er afsluttet, og høringen har omfattet
• Deltagere fra markedsdialogen
• Borgere, virksomheder og organisationer, der har indsendt bemærkninger i foroffentligheden
• Ansøgere, der har indsendt projekter i ansøgningsrunden
• Lokalrådene og landsbyrådet
• Høringsopslag på Rebild Kommunes hjemmeside

Der er indkommet syv høringssvar fra statslige styrelser, foreninger og borgere, herunder Miljøstyrelsen, Aalborg Stift og Forsvarets ejendomsstyrelse.

Høringssvarene omhandler overordnede landskab, natur, kulturmiljøer, hensyn til kirker, borgerinddragelse og kompensation, mængden af VE-anlæg, solceller på tage, påvirkning af forsvarets radarovervågning og afstande til veje. Høringssvarene er uddybet og kommenteret i bilag 2. Høringssvarene er vedlagt i fuld længde i bilag 3.

Landskab og natur

Flere høringssvar, herunder fra Miljøstyrelsen, fremhæver vigtigheden af at beskytte landskab og natur i fremtidig planlægning af VE-anlæg. Det understreges, at områder med særlig landskabsmæssig betydning skal prioriteres og enten friholdes eller beskyttes mod yderligere fragmentering fra tekniske anlæg. Der opfordres til, at områder, der i dag er klassificeret som bevaringsværdige landskaber og naturområder, ikke nedklassificeres ved kommende revisioner af kommuneplanen for at muliggøre etablering af VE-anlæg.

Høringssvarene påpeger desuden, at vurderinger af projekters påvirkning på landskab og natur skal være konkrete og områdebaserede frem for teoretiske. Naturhensyn bør integreres i projekterne for at styrke biodiversitet og sikre mere natur.

Naturområder, levesteder for dyr og planter samt bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber er nationale interesser, der skal sikre, at naturen bevares, genoprettes og som udgangspunkt friholdes for ny bebyggelse og tekniske anlæg.

Forvaltningen vurderer, at Rebild Kommune rummer varierede landskabs- og naturoplevelser, hvor kvaliteterne ikke er ensartede overalt. Ved konkrete projekter vurderes påvirkningen ud fra områdets specifikke natur- og landskabsværdier. Det er således de konkrete vurderinger af det enkelte projekt, der afgør, om det kan gennemføres, tilpasses eller opgives.

Forvaltningen anbefaler, at kommuneplantillægget ikke ændres på baggrund af høringssvarene.

Hensyn til kirker

Høringssvaret fra Aalborg Stift fremhæver vigtigheden af at tage hensyn til kirkerne ved udbygning af VE-anlæg. Kirkerne er markante elementer i landskabet og synlige over lange afstande, hvorfor både ind- og udsyn til og fra kirkerne kan påvirkes betydeligt.

Forvaltningen vurderer, at kirkernes rolle som landskabselement er beskyttet gennem retningslinjerne for kirkebeskyttelsesområder. Enkelte kommuneplanudpegninger er yderligere specificeret som særligt opmærksomhedskrævende, men alle relevante retningslinjer skal indgå i vurderingen af konkrete projekter for at sikre, at kirkernes landskabelige betydning respekteres.

Forvaltningen anbefaler, at kommuneplantillægget ikke ændres på baggrund af høringssvarene.

Påvirkning af forsvarets radarovervågning

Høringssvaret fra Forsvarets Ejendomsstyrelse påpeger, at vindmøller, høje bygninger og tekniske anlæg kan påvirke Forsvarets radarovervågning samt radio- og telekommunikation, og anbefaler, at dette indskrives i retningslinjerne.

Det er en national interesse, at kommunal planlægning tager hensyn til anlæg fra Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Forvaltningen vurderer dog, at høringssvaret ikke nødvendiggør ændringer i kommuneplantillægget. I den videre proces for behandling af VE-ansøgninger vil det blive undersøgt, hvordan Forsvarets interesser kan indarbejdes og imødekommes i de konkrete projekter.

Forvaltningen anbefaler, at kommuneplantillægget ikke ændres på baggrund af høringssvarene.

Borgerinddragelse og kompensation

Høringssvarene fremhæver vigtigheden af borgerinddragelse og kompensation til berørte borgere i forbindelse med opførelse af VE-anlæg. Det understreges, at åbenhed og lokalt engagement er afgørende for at sikre en vellykket implementering af anlæggene samt bred opbakning og helhedsorienteret udvikling i Rebild Kommune. Der efterspørges løsninger, hvor overskuddet fra anlæggene kommer lokalsamfundet til gode, da det er de lokale områder, der bærer ulemperne ved at producere strømmen, mens denne anvendes andre steder.

Kommunen er forpligtet til at støtte det nationale mål om grøn omstilling. Folketinget har desuden vedtaget en Grøn Pulje, som opstillere af VE-anlæg skal bidrage til. Puljen skal anvendes til projekter, der gavner naboer til VE-anlæg og lokalsamfundet generelt, og sikrer således, at midlerne kommer kommunens borgere til gavn.

I januar 2025 vedtog Teknik- og Miljøudvalget en ny VE-planproces med fokus på tidlig borgerinddragelse. Denne proces sikrer dialog mellem borgere, opstiller og kommune, allerede inden planforslagene udarbejdes og politisk behandles. Målet er at sikre lokal inddragelse og bedre forankring af projekterne fra start.

Forvaltningen anbefaler, at kommuneplantillægget ikke ændres på baggrund af høringssvarene.

Afstande til veje

Høringssvaret omhandler afstandskravet mellem vindmøller og offentlige veje og jernbaner, og ønsket om enten at fjerne eller reducere afstandskravet til 1x totalhøjde. Det understreges, at afstandskravet bør være i overensstemmelse med anbefalingerne i Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller.

Vejledningen anbefaler en mindsteafstand mellem vindmøller og overordnede statslige vej- og baneanlæg. Der kan dog opstå sikkerhedsmæssige problemer, såsom isnedfald, hvis afstanden er mellem 1 og 1,7 gange møllehøjden. Forvaltningen har, baseret på faglig vurdering af risikoen for isafkast, fastlagt afstandskravet mellem vindmøller og offentlige veje og baneanlæg. Hvis afstanden ønskes reduceret, skal det vurderes i det enkelte projekt.

Forvaltningen anbefaler, at kommuneplantillægget ændres, så retningslinjen for 'Placering i forhold til offentlige veje og jernbane' justeres, så der gives mulighed for at vurdere, om man kan placere vindmøller tættere på veje i specifikke projekter.

Derudover anbefales det præciseret i redegørelsen, at kravet gælder for alle offentlige veje, og ikke kun statsveje, gennemfartsveje og fordelingsveje.

Ansøgningsrunde

I første kvartal af 2024 blev der afholdt en ansøgningsrunde, hvor der var mulighed for at ansøge om nye VE-anlæg. Det forventes, at de konkrete VE-ansøgninger bliver politisk prioriteret i Teknik- og Miljøudvalget i marts 2025.

Der er ikke økonomi forbundet med kommuneplantillægget. Når de konkrete projekter tilsluttes elnettet, skal VE-opstilleren indbetale til en Grøn pulje til gavn for naboer til VE-anlæg og lokalsamfundet generelt, for eksempel til grønne tiltag, landskabelige, rekreative eller kulturelle formål. Forvaltningen forventer en politisk behandling af retningslinjer for grøn pulje inden udgangen af 2025.

Satserne for indbetaling til Grøn pulje er på nuværende tidspunkt

• 313.000 kr. pr. MW ved landvindmøller
• 125.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler:

• At ændringerne vedr. bebyggelsesprocent, grønne tage og beplantningselementer indarbejdes i kommuneplantillæg nr. 21 og vedtages.

Byrådet besluttede den 10. oktober 2024, punkt 122, at kommuneplantillæg nr. 21 for Guldbæk Vingård skulle sendes i offentlig høring i 8 uger. Planområdet er vist på bilag 1.

Forslag til kommuneplantillæg er vedlagt i bilag 2. Planforslaget kan også findes i en digital version via linket:

Udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 21:

https://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?TillaegId=82

Tillægget omfatter forslag til to nye kommuneplanrammer. Kommuneplanramme 14.E590 fastlægges til erhverv, og der gives mulighed for etablering af højst 11 hytter og én bygning med restaurant og vineri. Hytterne indbygges i bakkerne i området, og bygningshøjden må ikke være højere end 2 m over naturligt terræn. Terrænbearbejdning i forbindelse med byggeri skal følge og understøtte naturligt terræn. Kommuneplanramme 14.R590 fastlægges til rekreative formål, og indenfor den må der ikke opføres bebyggelse af hensyn til det landskabelige kig fra Ærtebjergvej mod vest.

Inddragelse

Høringsperioden er afsluttet, og høringen har omfattet

• Landsbyrådet
• Høringsområdet jf. bilag 3, som består af ejere og beboere i lokalplanområdet samt naboer til lokalplanområdet, som kan blive berørt af planforslaget
• Høringsopslag til Rebild Kommunes hjemmeside

Der er indkommet 4 høringssvar, hvoraf 2 af høringssvarene omhandler trafik, støj og lugt samt påvirkning af grundvandet. De øvrige to høringssvar er fra henholdsvis Bolig- og Planstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Høringssvarene er uddybet og kommenteret i bilag 4. Høringssvarene er vedlagt i fuld længde i bilag 5.

Støj, lugt og trafik

2 af høringssvarene omhandler bekymring for larm fra restaurant og området samt bekymring for lugt fra restauranten. Høringssvarene omhandler også bekymring for en øget mængde trafik ind og ud af området. I høringssvarene bemærkes det, at Guldbæk er tilvalgt som bosted på grund af ro og en dejlig omgivende natur.

Forvaltningen oplyser, at en kommende restaurant skal overholde Rebild Kommunes restaurationsforskrift, som har til formål at sikre, at restaurationer ikke medfører gener for omgivelserne såsom støj og lugt. Under udarbejdelsen af en efterfølgende lokalplan skal der redegøres for trafikale forhold, herunder den daglige trafik og påvirkning af det omkringliggende vejnet, og eventuelle foranstaltninger skal tages i lokalplanen.

Forvaltningen anbefaler, at kommuneplantillægget ikke ændres på baggrund af høringssvaret.

Grundvand

Et af høringssvarene omhandler bekymring for grundvandet, da der ligger boringer i nærområdet.

Forvaltningen oplyser, at planområdet helt og delvist er omfattet af udpegninger, der skal sikre grundvandet. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan skal der derfor tages grundvandshensyn ved krav til specifikke materialer og eventuelle mindre tilpasninger af projektet, der varetager grundvandshensynene indenfor de forskellige udpegninger.

Forvaltningen anbefaler, at kommuneplantillægget ikke ændres på baggrund af høringssvarene.

Høringssvar fra styrelser

Forvaltningen har modtaget et høringssvar fra Bolig- og Planstyrelsen med vejledning om sommerhuslovens hotelbegreb.

Forvaltningen har besvaret med bygherres tidligere dialog med styrelsen selv, hvor styrelsen vurderer, at projektet opfylder sommerhuslovens hotelbegreb, hvorfor der skal indhentes tilladelse efter sommerhusloven til erhvervsmæssig udlejning.

Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger til kommuneplantillægget, og bemærker, at de skal orienteres om eventuelle ændringer af projektet, som kan have betydning for deres vurdering.

Forvaltningen har også modtaget et svar fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som ønskede en dialog om ændringer af planen. Styrelsen var overordnet positive overfor kommuneplantillægget med en tydelig hensyntagen til landskabet. I dialog med styrelsen er der foretaget ændringer indenfor erhvervsrammen 14.E590 med fastlæggelse af en bebyggelsesprocent på højst 10 %, som giver tilstrækkeligt plads til projekttilpasninger i udarbejdelsen af lokalplanen. Til erhvervsrammen er ligeledes tilføjet, at den efterfølgende lokalplan også skal fastlægge bestemmelser om grønne tage på ny bebyggelse, og at beplantningselementer ved ny bebyggelse kan sikre yderligere indpasning, samt at beplantning skal være egnstypiske og hjemmehørende arter og i øvrigt indpasses i området med udformning og volumen.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har ikke yderligere bemærkninger til kommuneplantillægget med ovenstående rettelser.

Forvaltningen anbefaler, at kommuneplantillægget ændres som ovenfor beskrevet på baggrund af dialogen med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Ændringerne medfører ikke supplerende høring.

Klage over afgørelse om ingen miljøvurdering

Forvaltningen har fra Planklagenævnet modtaget en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over kommunens vurdering om, at der ikke skal laves en miljøvurdering af kommuneplantillægget. Klagen er besvaret, og den er nu i behandling i Planklagenævnet.

Planklagenævnet forventer, at klagen er færdigbehandlet senest oktober 2025. Forvaltningen anbefaler, at kommuneplantillæg nr. 21 vedtages endeligt, inden klagesagen er afgjort, da klagen ikke har opsættende virkning. Forventeligt er den efterfølgende lokalplan ikke endeligt vedtaget, når klagesagen er afgjort, hvorfor det er muligt at indarbejde eventuelle ændringer i lokalplanen på baggrund af klagen.

Ingen bemærkninger.

Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at forslag til lokalplan nr. 369 godkendes og sendes i offentlig høring i 4 uger.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 14. november 2023, punkt 183, at give dispensation til en virksomhed i Juelstrupparken i Støvring, så virksomheden kunne udvide ud over en byggelinje fastlagt i en gældende lokalplan for området. Teknik- og Miljøudvalget besluttede samtidig at igangsætte en lokalplan, der ændrer netop denne byggelinje i de gældende lokalplaner i erhvervsområderne Juelstrupparken og Porsborgparken. Byggelinjen reduceres fra 10 til 5 meter og er i overensstemmelse med den dispensation, der blev meddelt. Området fremgår af bilag 1.

Udbygningen af erhvervsområderne ved Juelstrupparken og Porsborgparken er sket i etaper. Derfor er områderne reguleret af 5 forskellige lokalplaner, hvor af den tidligste er fra 1990. Juelstrupparken er reguleret af lokalplanerne nr. 087, 112, 118 og 176 og Porsborgparken af lokalplan nr. 272. Alle de nævnte lokalplaner indeholder en 10 meter byggelinje ud mod den primære fordelingsvej i erhvervsområderne.

Byggelinjen har haft til hensigt at sikre et ubebygget areal ud mod vejforløbet og sikre, at erhvervsområderne fremstår med en lavere tæthed og åbenhed ud til fordelingsvejen. Bestemmelsen omkring byggelinjen fastsætter således alene et visuelt udtryk og har ikke til hensigt at give mulighed for en vejudvidelse.

Der er blevet lavet et udkast til lokalplanforslag, som er vedlagt i bilag 2.

Planforslaget kan også findes i en digital version via linket: https://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=490

Beskrivelse af lokalplanforslag

Lokalplanforslaget har haft til formål at ændre byggelinjen fra 10 til 5 meter fra vejskel, for at give virksomheder mulighed for at udvide og dermed sikre at Porsborg- og Juelstrupparken forbliver attraktive for virksomhederne.

Lokalplanforslaget har desuden til formål at samle byggelinjerne i Porsborg- og Juelstrupparken i én samlet lokalplan, for at gøre efterfølgende sagsbehandling enklere.

Lokalplanforslaget aflyser bestemmelserne omkring vejbyggelinje i lokalplanerne: 087, 112, 118, 176 og 272. De resterende bestemmelser i disse lokalplaner, herunder de bebyggelsesregulerende bestemmelser, vil fortsat blive reguleret af de respektive lokalplaner i områderne. 

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Der er tale om et eksisterende fuldt udbygget erhvervsområde og ændringen på vejbyggelinje fra 10 til 5 meter vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på natur, miljø eller rekreative værdier.

Inddragelse

Planforslaget sendes i offentlig høring i 4 uger.

Der udsendes høringsbreve til høringsområdet jf. bilag 3, der består af ejerne i erhvervsområderne Juelstrupparken og Porsborgparken, som er dem der primært bliver berørt af planforslaget

Øvrige interesserede kan tilgå høringen på Rebild Kommunes hjemmeside.

Ingen bemærkninger

Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles afslag på ansøgning om landzonetilladelse til omdannelse af garagebygning til to værelser til udlejning

Forvaltningen har modtaget en ansøgning om omdannelse af en garagebygning til to udlejningsværelser på matr. 8n, Oplev By, Gravlev med adresse Røde Møllevej 15, 9520 Skørping. Se bilag 1 for kort med ejendommen og for kort med udpegning af lokaliteter, som nævnes i sagsfremstillingen.

Forvaltningen fremlægger sagen til politisk behandling, da sagen har principiel karakter. Det skyldes, at behandlingen af ansøgningen kan danne præcedens for andre sammenlignelige ansøgninger i samme område, som er et særligt sårbart og værdifuldt område med flere fredninger i Rebild Kommune.

Ansøgning

Ansøger ønsker at etablere værelser til udlejning og oplyser, at disse bl.a. vil blive benyttet i tilknytning til Skillingbro Naturskole som overnatningsmulighed, samt at de etableres i en tiloversbleven driftsbygning, der ligger i tilknytning til Skillingbro Dambrug. I ansøgningsmaterialet oplyser ansøger, at han bl.a. ønsker at udvikle Skillingbro Naturskole til også at rumme lejrskole og ser den pågældende ansøgning som en del af dette i sammenhæng med tre shelters, som forvaltningen har givet tilladelse til i 2023. Ansøger ser ligeledes ansøgningen som en del af Hærvejsprojektet, hvor udlejningsværelserne også kan være overnatningsmuligheder. Ansøger har tilsendt en uddybende redegørelse for sin ansøgning og interessetilkendegivelser, som ses i bilag 2.

Forvaltningen bemærker, at bygningen, der ansøges om at omdanne til udlejningsværelser, er en garagebygning i tilknytning til et eksisterende fritliggende enfamiliehus på en selvstændig ejendom. Derudover rummer naturskolen ikke mulighed for at fungere som lejrskole, da bl.a. den nuværende tilladelse ikke tillader overnatning og naturskolen brandmæssigt ikke er godkendt til overnatning. Forvaltningen har ikke modtaget en ansøgning om mulighed for overnatning på naturskolen.

Områdets kvaliteter

Ejendommen Røde Møllevej 15 ligger i et område i Rebild Kommune, der indeholder væsentlige landskabelige og naturmæssige værdier. I Kommuneplan 2021 er området udpeget som økologisk forbindelse, særligt naturområde, bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab. Ejendommen ligger desuden indenfor habitatområdet Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø samt fuglebeskyttelsesområdet Rold Skov. Dertil ligger ejendommen indenfor fredningen Gravlevdalen, Rebild Bakker, Lindenborg Å opstrøms.

Områdets landskabs- naturmæssige værdier sammenholdt med dets placering nær Regan Vest giver også området store oplevelsesmæssige kvaliteter.

Udlejning i området

Der er flere overnatningsmuligheder i nærheden såsom hoteller og vandrehjem. Teknik- og Miljøudvalget har ligeledes den 5. november 2024 punkt 146 godkendt, at et projekt med naturhytter på den eksisterende campingplads i Rebild sendes videre i lokalplanprocessen til kvalificering af projektet. Ansøger har derudover også en igangværende planlægning for etablering af cirka 10 udlejningsværelser ved Rebildcenteret, ca. 600 m fra pågældende ejendom.

Landzonetilladelse og præcedens

Ifølge planlovens landszonebestemmelser kan en ejendoms primære og sekundære bebyggelser konverteres til udlejning, hvis der er en eksisterende bolig, og sekundær bebyggelse er tiloversblevne og har en bygningsmæssig kvalitet til formålet. Hvorvidt en sekundær bygning er tiloversbleven, er en vurdering, som ejer af bygningen selv foretager.

Forvaltningen er bekymret for at skabe præcedens, da der er andre lignende ejendomme i området, som kunne fremsætte ønsker om samme konvertering. Hvis én tilladelse imødekommes, vil det kunne skabe et præcedens, hvor lignende ansøgninger fra andre ejendomme også skal imødekommes. Indenfor nærområdet omkring ejendommen er der 13 ejendomme, hvor primære og sekundære bebyggelser kan komme i spil i en sammenlignelig ansøgning om etablering af udlejningsværelser. Dette kan medføre en intensivering af brugen af området, hvilket vil lægge yderligere pres på de natur- og landskabsmæssige værdier, der allerede er sårbare.

Områdets natur er sårbar overfor forstyrrelser i form af menneskelig færdsel på alle tider af døgnet, og en anvendelsesændring vurderes også at have en påvirkning af området oplevelsesmæssige kvaliteter.

Det er derfor forvaltningens vurdering, at der ikke bør gives landzonetilladelse til etablering af værelser til udlejning på Røde Møllevej 15, 9520 Skørping med begrundelse i, at det vil kunne danne præcedens og dermed få væsentlig negativ påvirkning af områdets natur-, landskabs- og oplevelsesværdier.

Ingen bemærkninger.

Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender varmeprojektforslaget endeligt.

Terndrup Fjernvarme ønsker at elektrificere varmeforsyningen og har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt med henblik på at etablere en 2,6 MW varmepumpe og 10 MW elkedel. Ved etablering af disse anlæg kan varmeværket dække hele varmebehovet i forsyningsområdet med elforbrugende varmeproduktionsanlæg. Varmeværket er vist på bilag 1.

Varmepumpen og elkedlen vil erstatte varmeproduktionen på de halmfyrede kedelanlæg, og derved vil Terndrup Fjernvarme få mulighed for at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder, såsom vind og sol, til at producere varme. Med den nuværende akkumuleringskapacitet på 2.500 m3 kan Terndrup Fjernvarme anvende strøm, når elnettet er mindst belastet, f.eks. om natten og/eller når der er ”overløb” fra vindkraftproduktionen.

Projektforslaget er lavet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at gennemføre anlægget, samt at projektet ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske konsekvenser. Kommunen skal godkende varmeprojekter og påse, at projektet er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt jf. projektbekendtgørelsen. Se bilag 2 for varmeprojektforslaget.

I projektforslaget er samfunds-, selskabs- og forbrugerøkonomien sammenlignet med, hvis varmeproduktionen fortsætter med de eksisterende produktionsanlæg.

Samfundsøkonomi

De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget over en 20-årig betragtningsperiode i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter.

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 19 mio. kr. ekskl. moms over 20 år.

Selskabsøkonomi

Projektforslaget viser en selskabsøkonomisk besparelse på ca. 840.000 kr. pr. år ekskl. moms over en 15-årig periode ved at udføre projektet. Overskuddet tilfalder forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

Ud fra beregningerne skal kapitalomkostningerne stige med over 9.500.000 kr. før projektet ikke vil resultere i besparelser. Dette betyder, at projektets selskabsøkonomi er meget robust.

Forbrugerøkonomi

Terndrup Fjernvarme har ca. 636 forbrugere (målere). Den selskabsøkonomiske besparelse vil komme alle værkets forbrugere til gode.

Miljø

Varmepumpen vil fortrænge varmeproduktion på de to biomasseanlæg, som i forvejen er CO2 neutrale, hvilket vil give en lettere øget CO2 belastning ved varmepumpeprojektet.

Til gengæld vil varmepumpeprojektet reducere en række øvrige emissioner markant. På trods af, at projektet har flere CO2 emissioner, vil det samlet have de laveste samfundsøkonomiske emissioner.

Høring

Der er foretaget en høring af projektforslaget til de berørte forsyningsselskaber. Der er kommet et høringssvar fra N1, der ikke har bemærkninger til projektet.

Varmeværket kan søge kommunal garanti til lån til projektet.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og byråd anbefaler:

-  At Rebild Kommune fremover alene anvender de nationale servicemål for byggesagsbehandling.

Rebild Kommunes lokale servicemål for byggesagsbehandling blev fastsat i 2013 med kortere sagsbehandlingsfrister end de nationale servicemål, som blev indført i 2015. Efterfølgende er kravet om lokale servicemål udgået af byggeloven, hvilket gør de lokale servicemål overflødige. De nationale servicemål bruges i den tværgående benchmarking af landets kommuner og offentliggøres årligt af Kommunernes Landsforening (KL), mens de lokale mål kun har intern anvendelse.

I 2024 traf forvaltningen afgørelse i 173 byggesager ansøgt via Byg og Miljø-systemet. Heraf blev 117 sager (68%) behandlet inden for de nationale servicemål, mens kun 58% blev behandlet inden for de lokale servicemål.

De nationale servicemål er:

• 40 dage for mindre komplicerede byggesager.
• 60 dage for mere komplicerede byggesager.

Servicemålingerne er baseret på sagsbehandlingstiden fra en sag registreres som "fuldt oplyst," til der træffes afgørelse. Nogle sager, som fx godkendelser af arrangementer, midlertidige overnatninger og stikprøvekontroller, er undtaget fra servicemålene, men bidrager stadig til forvaltningens arbejdsbyrde.

For at imødekomme servicemålene arbejder forvaltningen med flere tiltag, herunder:

• Øget digitalisering, fx administrative robotter og elektroniske blanketter.
• Forhåndsdialog og mulighed for at booke byggesagsbehandlere.
• Styrkelse af bemandingen med fokus på byggesagsbehandlingsrelateret lovgivning.

Forvaltningens anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at Rebild Kommune fremover alene anvender de nationale servicemål. Dette understøtter sammenlignelighed i benchmarking på tværs af kommuner og letter formidlingen af mål og resultater.

Se bilag for opsummering af nøgletal for servicemål.

Rebild Kommunes hjemmeside vil blive opdateret i overensstemmelse med beslutning.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler;

• at vedtage et gebyr på 795 kr/time for Affaldstilsyn i Rebild Kommune.

Pr. 1. januar 2025 trådte en ændring til affaldsbekendtgørelsen (BKG 2024-11-22 nr. 1221) i kraft, hvor tilsynet med affaldssortering og -håndtering bliver styrket med to nye typer tilsyn: et administrativt affaldstilsyn og et fysisk affaldstilsyn. Tilsynet benævnes det styrkede affaldstilsyn. Tilsynet skal sikre, at affald egnet til materialenyttiggørelse ikke bliver sendt til forbrænding.

Som noget nyt er virksomheder, som ikke allerede er omfattet af miljøtilsyn også omfattet af affaldstilsyn herunder dagligvarehandel, mindre kontorer og håndværkere, pizzeria, lægekonsultationer o.lign.

For de virksomheder, som ikke er omfattet af miljøtilsyn, vil Miljøstyrelsen årligt udtrække og føre administrativt tilsyn med hver 15. af de omkring 360.000 danske virksomheder. Ud af disse virksomheder vil hver femte derudover blive udtrukket til et fysisk affaldstilsyn. Det er primært kommunerne, der skal stå for de fysiske tilsyn.

Det betyder, at kommunen fremadrettet skal udføre fysiske affaldstilsyn - enten som en del af et miljøtilsyn eller som en selvstændig indsats. Hvis det fysiske affaldstilsyn udføres i forbindelse med et miljøtilsyn, skal der opkræves ét gebyr for miljøtilsynet og ét gebyr for affaldstilsynet.

Affaldstilsynene forankres i Center Natur og Miljø, i relation til de nuværende miljøtilsyn for husdyrbrug og virksomheder.

Beregning af gebyr

Det styrkede affaldstilsyn er fuld gebyrfinansieret (jf. Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi 30. august 2022), og kommunalbestyrelsen skal derfor fastsætte et gebyr baseret på de faktiske omkostninger forbundet med tilsynet.
Gebyret skal være baseret på kommunens interne lønomkostninger inkl. overheadomkostninger samt afskrivninger på kapitalinvesteringer, såsom specielle IT-systemer, der kan henføres til den pågældende ordning og kørsel. Gebyret kan fastsættes som fast gebyrtrin eller i forhold til reelt forbrugt tid. Forvaltningen estimerer, at sagsbehandlingstiden (inkl. kørsel) af et fysisk affaldstilsyn vil variere mellem 2 og 6 timer, (forberedelse, kørsel, udførelse, tilbagemelding, indberetning og fakturering). Forvaltningen foreslår at gebyret opkræves timebaseret.

Timeprisen beregnes på baggrund af gennemsnitsløn i miljøafdelingen, reel fakturerbar tid pr. sagsbehandler med tillæg for kørsel og inddirekte udgifter på 22% (husleje, ledelse, uddannelse, kontorhold mm.)

Timetakst: 795 kr/time.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og byråd anbefaler, at godkende forslag til bystrategisk hovedgreb for Støvring.

Over de seneste 10 år har der i Støvring været en befolkningstilvækst på mere end 30 % og den positive udvikling forventes at fortsætte. Dette sætter krav til byens fremtidige planlægning og udvikling. Derfor har forvaltningen i samarbejde med en rådgiver udarbejdet et forslag til et bystrategisk hovedgreb for Støvring, der ses i bilag 1. Formålet med et bystrategisk hovedgreb for Støvring er dermed at samle de igangværende strategiske indsatser, såvel som kommende, under et fælles perspektiv på byens udvikling som helhed. Dette ses i bilaget på side 5, hvor det bystrategiske hovedgreb illustreres som en overlægger, der favner allerede udarbejdede planer for eksempelvis Ådalen og Højdal samtidig med at det skal være et pejlemærke for kommende planer for midtbyen såvel som kommende områder og kvarterer. Det bystrategiske hovedgreb for Støvring forventes indarbejdet i den kommende planstrategi, der sætter retningen for den fremtidige udvikling af kommunen.

Det bystrategiske hovedgreb omfatter følgende seks trin:

• Den levende bymidte. Denne skal være centrum for en by i vækst og for det gode hverdagsliv.
• Nye boligområder forsyner bymidten. Med flere mennesker i hverdagen, der bidrager til liv i bymidten.
• Landskabet som rygrad. Det blå og grønne binder byen sammen og gør naturen nærværende i hverdagen
• Hverdagsliv, der samler sig. Hverdags- og fritidstilbud bindes tættere sammen, skaber nyt byliv og kobles på den grønne struktur.
• Forandringer, der fortætter. Flere nye boligtyper tæt på bymidten, som understøtter hverdagens byliv.
• Gode forbindelser. Skaber sammenhæng i hele byen og binder nye områder sammen med bymidten.

Dermed tager det bystrategiske hovedgreb udgangspunkt i at skabe et hierarki for byens mødesteder, hvor bymidtens udvikling først og fremmest skal styrkes. Heri er midtbyen tænkt som hjertet i byens udvikling og der er dermed indtænkt en klar rollefordeling mellem midtbyen, det kommende Støvring Højdal og byens øvrige kvarterer. Denne rollefordeling kan illustreres ved at tænke på Støvring midtby som byens mødested, hvor vi handler og går til koncerter, mens Støvring Højdal bliver hverdagens mødested hvor vi dyrker sport og går i skole. ’Støvring midtby – mere for flere’ skal bidrage til at skabe en aktiv og levende bymidte og dermed understøtte en klar prioritering af bymidten som centrum for byens vækst og det gode hverdagsliv. Bymidten skal drage fordel af tilflytningen fra nye boliger og boligområder, der bidrager til at styrke livet og aktivitetsniveauet i centrum. Samtidig skal byens unikke landskabelige kvaliteter udnyttes på nye måder for at skabe en mere attraktiv og sammenhængende by. En helhedsorienteret tilgang, hvor der etableres klare forbindelser mellem byens områder, skal bidrage til at styrke både den lokale identitet og udviklingen af nye fællesskaber. Her bliver det essentielt, at nye boligområder anlægges i tæt samspil med Mastrup Ådal og bygges i forlængelse af byen, for at styrke en sammenhængende bystruktur. Byen knyttes tættere sammen ved en fokus på gode stier og rekreative forbindelser i det grønne.

Ingen bemærkninger.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalg og byråd, at orienteringen tages til efterretning.

Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens udvikling indenfor fysisk planlægning med en tidshorisont på 12 år. Kommuneplanen skal revideres eller genvedtages hvert fjerde år. Det sker blandt andet for at sikre, at kommuneplanen er opdateret i forhold til den aktuelle udvikling, samt at kommuneplanen er i overensstemmelse med de nationale interesser i kommuneplanlægningen. Det er lovbestemt, at vedtagelsen af kommuneplanrevisionen skal ske inden udgangen af byrådsperioden. Den 29. februar 2024 besluttede byrådet at igangsætte processen for kommuneplanrevisionen med fokus på bymønster og opdatering af risikoudpegninger.

Forslaget til kommuneplan 2025 forventes sendt til politisk behandling i juni 2025 med endelig vedtagelse i december 2025. Forslag til borgerinddragelse i forbindelse med den offentlige høring, vil fremlægges i juni sammen med forslaget til Kommuneplan 2025. Se bilag 1 for den resterende proces for kommuneplanrevisionen, herunder politiske behandlinger og borgerinddragelse frem til forslag.

Frem til at forslaget skal politisk behandles, arbejdes der med opdatering af risikoudpegninger, strategisk planlægning for Støvring midtby, beregning af restrummelighed og nye arealudlæg i forhold til bymønster for hele kommunen, samt udpegningen af bevaringsværdige bygninger i kategori 3-4 jævnfør byrådets beslutning den 22. juni 2022 pkt. 109.

Forvaltningen har i løbet af 2024 arbejdet med et forslag til nyt bymønster for Rebild Kommune. Dette forslag drøftes på et temamøde i Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget den 28. januar 2025 og på et møde med lokalråd den 12. februar 2025.

I forhold til detailhandel blev der i januar 2025 givet en politisk orientering om detailhandelsanalysen og efterfølgende blev der afholdt et møde med handelsstandsforeninger og Erhvervsudviklingsrådet om detailhandelsanalysen og faglige anbefalinger den 6. februar 2025. På baggrund heraf fremlægges en sag til politisk behandling i marts/april med henblik på at beslutte, om der skal ske en revision af detailhandel i kommuneplanen. I så fald indarbejdes dette i det forslag til kommuneplan, der fremlægges til juni.

Inddragelse

I løbet af 2024 har der været forskellige typer af inddragelse. Som opstart på processen for bymønster har der været en temadrøftelse på visionsseminaret i maj 2024 og efterfølgende på temamøde for Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget den 13. juni 2024. Der har fra den 17. juni til den 30. august 2024 været afholdt foroffentlighed med henblik på at indkalde ideer og forslag til nye arealudlæg og andre input til de enkelte byer. I august – september 2024 har der været udsendt et spørgeskema til borgerne i Rebild Kommune med henblik på at få data til detailhandelsanalysen og til udarbejdelsen af udkast til bymønster. I forbindelse med udarbejdelsen af den strategiske midtbyplan blev midtbyens mange aktører på forskellige måder inddraget. Den strategiske midtbyplan for Støvring midtby danner grundlag for det, der lovgivningsmæssigt skal indarbejdes i kommuneplanen i forbindelse med strategisk planlægning for bymidter.

Ingen bemærkninger.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at planen tages til efterretning

Trafikplanen for Støvring skaber et overblik over de nuværende trafikale tendenser i byen og anbefaler trafikale tiltag, som kan understøtte målsætningerne i udviklingsplanen ’Støvring Midtby - Mere for flere’, samt i takt med byens udvikling sikre en ønsket trafikafvikling.

I planen analyseres de eksisterende trafikale forhold med hensyn til trafikmængder, tung transport, lette trafikanter, trafikstrømme, hastigheder og trængsel.

I forhold til de overordnede trafikstrømme viser analysen, at den gennemkørende trafik på Hobrovej er på 18-25% for hhv. trafikken mod syd og nord. Den gennemkørende trafik, som skal mod Aalborg, benytter Hobrovej fremfor motorvejen. Det er primært morgentrafikken, som benytter denne rute, og det er givet pga. køkørsel på motorvejen og tracéforholdene på Nibevej.

Kortlægningen af hastighedsniveauerne viser, at disse i stor grad passer med vejenes udformning og formål. Dog er der i midtbyen relativet høje hastigheder på Viborgvej, Hobrovej nord for Jernbanegade og Støvring Ådale.

Analysen indikerer, at der primært kan opstå trafikal trængsel i krydsene på Hobrovej. Krydsene på den centrale del af Hobrovej ligger relativt tæt på hinanden, hvilket forstærker trængselsproblemerne. I krydsene ved Støvring Ådale og ved Viborgvej indikerer analysen ligeledes trængselsproblemer.

Med baggrund i planerne for udbygning af Støvring Højdal (Støvring syd) og intentionerne i udviklingsplanen for midtbyen anbefaler trafikplanen at tilpasse vejstrukturen frem mod 2035. Det foreslås bl.a., at Vestre Primærvejs rolle som omfartsvej og fordelingsvej til byen styrkes (under hensyntagen til den cyklende og gående trafik på tværs og langs denne), og at forbindelsen mellem Hobrovej og Vestre Primærvej (Nørre Alle) styrkes. Nibevej anbefales nedklassificeret til lokalvej ifm. realisering af Ny Nibevej, og denne anbefales klassificeret som "trafikvej" og hovedrute mellem motorvejen og Støvring Syd.

I midtbyen foreslås Jernbanegade ændret fra bilgade til bygade og klassificeret som ”sekundær lokalvej”. Kærvej anbefales også klassificeret som ”sekundær lokalvej” med fokus på trygheden for de lette trafikanter. Hæsumvej, Hjordalsvej og Viborgvej anbefales ligeledes klassificeret som ”sekundær lokalvej”. Vejene Hermesvej, Grangårdsvej og Over Bækken vil dermed blive de primære øst-vestgående veje i Støvring, og deres klassificering som ”primær lokalvej” bibeholdes. Varetransporterne til midtbyens butikker skal primært ske via Hobrovej, sekundært via Over Bækken og Grangårdsvej, hvorfor den nuværende skiltning ift. tung trafik foreslås ændret.

Trafikplanen for Støvring fokuserer på følgende områder:

• Jernbanegade og Kærvej – mulighederne for at omdanne vejene med fokus på byliv og tryghed for de lette trafikanter.
• Støvring Station og Støvring Ådale – mulighederne for at omdanne området til et grønt knudepunkt. Dette skal samtænkes med ønsket om niveaufri stikrydsning af jernbanen.
• Hobrovej – mulighederne for at forbedre trafikafviklingen til byens funktioner
• Bavnebakken – mulighederne for at fredeliggøre Bavnebakken for at skabe sammenhæng mellem skolen og City Centret
• Hastighedszone i midtbyen – fredeliggørelse af midtbyen ved indførelse af hastighedszone
• Grangårdsvej – ændring af hastighedsdæmpende foranstaltninger
• Hobrovej/Nørre Alle – muligheder for at lede trafik fra Hobrovej til Vestre Primærvej
• Støvring Syd – fokus på udbygning af vejnettet ved motorvejstilslutningen ifm. realisering af Støvring Højdal og Ny Nibevej

De enkelte forslag skal detaljeres og afklares, f.eks. som forsøgsordninger, og realisering af planen vil ske i sammenhæng med konkrete udviklingsprojekter, herunder ’Støvring Midtby - Mere for flere’ og Støvring Højdal.

Der er ikke beregnet anlægsoverlag for planens realisering, da de enkelte projektforslag skal ses i sammenhæng med den øvrige planlægning. Forvaltningen udarbejder et forslag til videre proces, som fremlægges til politisk behandling senere på året.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler at orienteringen tages til efterretning.

I 2017 blev der indgået aftaler mellem Mariagerfjord Vand (MFV), Rebild Forsyning (RVS) og Vesthimmerlands Vand (VHV) om at tilslutte spildevand fra dele af Rebild Kommune og Vesthimmerlands kommune til Mariagerfjord Renseanlæg med henblik på i fællesskab at udbygge renseanlægget til et moderne og effektivt anlæg til gavn for miljøet og de mange borgere og virksomheder, som tilkobles anlægget. Mariagerfjord Renseanlæg blev planlagt udbygget fra 75.000 PE til 225.000 PE (fase 1) og 275.000 PE (fase 2 – tilledning af alt spildevand fra Vesthimmerlands Kommune).I 2018 ansøgte de 3 forsyninger om VVM-godkendelse af ovenstående projekt, og Mariagerfjord Vand ansøgte om en revideret udledningstilladelse til Mariagerfjord Renseanlæg.I 2019 blev Mariagerfjord Renseanlæg udbygget til en kapacitet på 110.000 PE i overensstemmelse med den oprindelige tilladelse fra 2012.I 2020 meddelte de tre kommuner afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25 til udbygning af Mariagerfjord Renseanlæg. Samme år meddelte Mariagerfjord Kommune en revideret udledningstilladelse til Mariagerfjord Renseanlæg.Begge tilladelser blev påklaget – uden opsættende virkning. Arbejdet med at gennemføre projektet fortsatte i de 4 år, hvor sagen har været under behandling i klagenævnet.I 2024 skiftede Mariagerfjord Renseanlæg navn til Himmerlands Renseanlæg, som følge af aftalen om fælles ejerskabet mellem de 3 forsyninger.Udbygningen af Himmerlands Renseanlæg til 225.000 PE blev afsluttet i foråret 2024, og spildevand fra Rebild og Vesthimmerland blev derpå tilkoblet.I juli 2024 blev § 25 tilladelsen og udledningstilladelsen tilbagesendt fra klagenævnet til fornyet behandling.Fagenhederne i de tre kommuner har efterfølgende nedsat en tværkommunal organisation med styregruppe og projektgruppe til at gennemføre opgaven. Organisationen omfatter også de tre forsyningsselskaber.Siden arbejdet og afgørelsen, som blev meddelt i 2020, er der kommet ændrede krav og ændrede domspraksis for sager med udledning af renset spildevand til havmiljøet. Dette gælder specielt i vandområder hvor vandrammedirektivets krav om god økologisk og god kemisk tilstand ikke er opfyldt. Det er tilfældet i vandområdet Aalborg Bugt.En revideret miljøvurdering og udledningstilladelse er derfor blevet mere kompliceret og kræver yderligere undersøgelser, primært som følge af krav til udledning af miljøfremmede stoffer.Vesthimmerlands Vand, Rebild Forsyning og Mariagerfjord Vand har den 3. december 2024 fremsendt en ny ansøgning om miljøvurdering af projektet med at samle spildevandet og rense det på Himmerlands Renseanlæg.Fagenhederne i de tre kommuner har udarbejdet en foreløbig tidsplan med arbejdet, som stiler mod en politisk vedtagelse af projektet efter miljøvurderingsloven samt en revideret udledningstilladelse til Himmerlands Renseanlæg i oktober 2026. Tidsperspektivet i planen hænger bl.a. sammen med at der skal indsamles natur- og miljødata over en længere periode, hvorfor det desværre ikke er muligt at forkorte tidsplanen. Den overordnede tidsplan er vedlagt som bilag.Proceduren for udarbejdelse af en ny miljøvurdering omfatter involvering af politiske beslutninger og offentlige høringer flere gange i processen.I samarbejde med en juridisk rådgiver arbejdes der på at udarbejde en aftale om, hvordan de tre kommuner agerer i den mellemliggende periode, frem til den nye tilladelse forventes at foreligge. I den periode er der behov for at sikre et midlertidigt administrationsgrundlag for at kunne give nye tilslutningstilladelser (fra byudvikling og virksomhedsudvikling). Der skal derfor udarbejdes en aftale mellem de tre kommuner om, hvordan dette specifikt kan håndteres.Ovenstående må forventes at kunne afføde en række udfordringer, da kapaciteten i den oprindelig tilladelse i sagens natur er markant mindre end kapaciteten i den nye tilladelse, uagtet at Himmerlands Renseanlæg renser spildevandet særdeles effektivt.På grund af sagens kompleksitet og forventet tidsforbrug i de tre kommuner har den tværkommunale styregruppe fundet det nødvendigt at indhente hjælp fra rådgivende firmaer dels til gennemførelse af miljøvurderingen (juridisk bistand) og dels til sikring af de faglige krav og kvalificering af forsyningernes undersøgelser til projektet (teknisk faglig bistand).

De fleste udgifter med tilvejebringelse af undersøgelsesdata afholdes af Himmerland Renseanlæg (de tre forsyningsselskaber), men udgifter til myndighedsrådgivning (juridisk og faglig bistand) skal afholdes af de tre kommuner. Udgifterne er ikke kendte på nuværende tidspunkt, men forventes at blive på 0,5-0,6 mio. kr. over de kommende to år.
Den faglige styregruppe har aftalt at dele udgiften ligeligt mellem de tre kommuner, og at kommunerne hver især sørger for at håndtere spørgsmålet om økonomi og bevilling, når overslagene kan indkredses mere præcist.

Det foreslås at udgiften finansieres af Økonomiudvalgets opsparing fra 2024.

Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen indstiller, at orientering tages til efterretning

Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen indstiller, at orientering tages til efterretning

1. Informationsmøde om Life IP projekt i Højris

Den 19. december 2024 blev der afholdt et informationsmøde for borgerne i området. Informationsmødet var planlagt på baggrund af, at borgerne havde tilkendegivet en bekymring om, at der som en del af projektet var forslag om, at der var planlagt at skulle opsættes et skilt om gennemkørsel forbudt for uvedkommende. Invitation til mødet var sendt til borgerne indenfor projektområdet samt borgere med jord, der støder op til området. Der var desuden deltagelse fra forvaltningerne i hhv Vesthimmerlands og Rebild Kommuner samt fra politisk side i Rebild Kommune.

Forvaltningerne orienterede om status på projektet og fik mange gode forslag med hjem fra de borgere, der var mødt op. Forslagene omfatter dels trafikale hensyn - både sikkerhedsmæssigt i forhold til projektet og borgerne i området samt hensyn til projektets biodiversitet. Det blev især klart at skiltningen om gennemkørsel forbudt påvirker mange og påvirker i høj grad, og det har Forvaltningerne taget til efterretning. Forvaltningerne arbejder videre med de indkomne forslag. Det blev aftalt på informationsmødet, at der bliver informeret inden der igangsættes yderligere i området.

2. Leverandører varsler prisstigninger pga. CO₂-afgift på diesel

Rebild Kommunes leverandører inden for vejdriftsområdet varsler prisstigninger pga. den indførte CO₂-afgift på diesel pr. 1. januar 2025. Dette betyder alt andet lige driftsmæssige reduktioner i det kommende år.