Referat

Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender dagsorden

Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget, at der foretages en evaluering af 2024 som udgangspunkt for en drøftelse af forventningerne til 2025, herunder samarbejdet mellem politikere og forvaltning. Derudover præsenteres årshjul for Teknik- og Miljøudvalgets møder i 2025.

Forvaltningen har til brug for den årlige evaluering af den forgangne budgetperiode, udarbejdet en redegørelse, som oplister, hvad der er nået indenfor udvalgets opgaveområde. Denne fremgår af bilag 1.

Derudover har forvaltningen oplistet de opgaver og projekter, som forventes at skulle håndteres i 2025. Disse fremgår af bilag 2.

Til sammen danner disse grundlag for en evaluering af 2024, samt drøftelse af forventningerne til 2025, herunder samarbejdet mellem politikere og forvaltning.

Yderligere har forvaltningen udarbejdet et årshjul, hvoraf fremgår, hvornår på året de kendte sager vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget. Årshjulet er vedlagt som bilag 3.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler

• at forslag til planproces for vedvarende energianlæg godkendes

Forvaltningen har udarbejdet et udkast til en ny planproces for vedvarende energianlæg (VE-anlæg), herefter Rebild modellen, med afsæt i drøftelser på et temamøde i Teknik- og Miljøudvalget. Formålet med Rebild modellen er at sikre, at borgerne inddrages tidligt i processen og muliggøre, at borgernes forslag og ideer kan inddrages i det konkrete projekt tidligt i processen. Planlægning for VE-anlæg er et emne, hvor der kan være mange holdninger og følelser på spil for de involverede parter, særligt lokalsamfundene og de nærmeste naboer. Den tidlige inddragelse af borgerne kan bidrage til et mere gennemarbejdet projekt, der kan bidrage til at opnå større opbakning hos borgerne og lokalsamfundet.

Beskrivelsen af Rebild modellen omhandler behandlingen af VE-projekter, der udvælges til udarbejdelse. Den omfatter ikke, hvorvidt VE-ansøgninger skal behandles som pulje eller som løbende ansøgninger, da dette sendes til politisk behandling efter evaluering af igangværende ansøgningspulje.

Rebild Modellen

Rebild modellen adskiller sig fra den sædvanlige lokalplanproces, der ses i bilag 1 – lokalplanproces, ved, at der er indlagt en dialogfase. Rebild Modellen starter med en indledende faglig vurdering af ansøgningerne, hvorefter ansøgningerne fremlægges til politisk prioritering i forhold til hvilke projekter der skal arbejdes videre med og i hvilken rækkefølge. Efter den politiske prioritering af ansøgningerne igangsættes dialogfasen, se bilag - 2 Rebild modellen.

Dialogfasen er delt op i flere faser bestående af et borgermøde, to-tre dialogmøder og offentliggørelse af resultatet af dialogfasen, se bilag 3 - Dialogfasen.

Borgermøde

Første punkt i dialogfasen er afholdelse af et borgermøde.

Et af formålene med borgermødet er, at det ansøgte projekt præsenteres for borgerne og lokalsamfundet. For at sikre en mere gennemsigtig proces er det vigtigt, at al relevant viden deles med borgerne fra begyndelsen, da det kan være med til at imødekomme spørgsmål og bekymringer, der kan opstå i forbindelse med VE-projekter.

Der er en forventning om, at opstiller deltager på borgermødet sammen med repræsentanter fra forvaltningen, da opstiller har den største viden vedrørende det ansøgte projekt, og de har muligheden for at tilpasse projektet.

På borgermødet gennemgås dialogfasen, herunder formålet med fasen og arbejdsgruppens rolle, som består af borgere, opstiller og forvaltningen. Desuden forklares processen for nedsættelse af arbejdsgruppen, og tidspunkterne for de kommende dialogmøder præsenteres.

Et andet af formålene med borgermødet er at identificere de forskellige synspunkter, som borgerne har. Disse synspunkter skal være med til at sætte dagsordenen for det videre arbejde på dialogmøderne.

Efter borgermødet vil forvaltningen udvælge borgerrepræsentanter, der udpeges til at indgå i arbejdsgruppen sammen med opstiller og repræsentanter fra forvaltningen. Arbejdsgruppen forventes sammensat, så den repræsenterer de forskellige synspunkter, der blev identificeret på borgermødet.

Dialogmøder

Der lægges op til, at der skal afholdes to-tre dialogmøder med en varighed mellem 1,5-2,5 timer i dialogfasen, og det forventes at strække sig over en periode på ca. 8 uger.

Formålet med dialogmøderne er at give borgere og opstiller forudsætningerne for at indgå i en dialog om det konkrete projekt. På dialogmøderne skal borgerne have mulighed for at præsentere deres synspunkter, bekymringer og input til projektet, som opstiller får mulighed for at forholde sig til i forhold til det konkrete projekt.

Forvaltningen har en faciliterende rolle på dialogmøderne. Relevante repræsentanter fra forvaltningen vil blive inddraget.

Offentliggørelse af resultat

Efter afholdelsen af de 3 dialogmøder vil der blive lavet en opsamling på forløbet og resultatet af møderne. Opsamlingen vil som udgangspunkt blive offentliggjort på Rebild Kommunes hjemmeside og sendt ud til relevante lokalråd og foreninger, så de kan videreformidle informationen.

I visse tilfælde kan der være behov for et afsluttende borgermøde. Det kan for eksempel være aktuelt, hvis det konkrete projekt og dialogfasen har været konfliktfyldt, eller hvis det vurderes, at der kan ske væsentlige tilpasninger af projektet.

Mulighed for revideret ansøgning

Efter dialogfasen får opstiller mulighed for at indsende en revideret ansøgning på baggrund af dialogen med arbejdsgruppen. Der gives en 3 måneders deadline.

Planprocessen

Efter kommunen modtager den evt. reviderede ansøgning, igangsættes den almindelige planproces. Denne starter med en politisk stillingtagen til igangsætning af projektet, der efterfølges af kvalificering af projektet. Derefter udarbejdelse af planforslag og til sidst politisk behandling, som ender ud i realiseringen af projektet, se bilag 1 – Lokalplanproces.

Økonomien forbundet med afholdelse af borgermøde og dialogmøder kan afholdes inden for eksisterende budgetramme.  

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Brud på spildevandsledninger kan give forurening af de tilstødende arealer. Der har de seneste år været flere brud på ledningen. Den nye ledning er stærkere end den nuværende, hvorved risikoen for brud med tilhørende forureninger mindskes betydeligt.

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler;

- at Byrådet træffer beslutning om ekspropriation i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 58.

Etablering af ny pumpeledning Dollerup – Lindenborg Å sker som erstatning for eksisterende pumpeledning. Det er konstateret, at eksisterende pumpeledning er renoveringsmoden efter gentagne rørspringninger. Det skal erstattes ca. 3.900 m ledning. Der etableres et nyt ledningstracé, så den eksisterende pumpeledning kan holdes i drift under anlæggelsen af den nye pumpeledning. Når den nye ledning er anlagt, skiftes der over, og den gamle ledning tages ud af drift. På den samlede strækning er to lodsejere direkte berørt af ledningens placering.

Den 9. april 2024 blev der på Teknik og Miljøudvalgets møde truffet beslutning om, at tillæg nr. 28 til spildevandsplanen – Fornyelse af pumpeledning Dollerup – Lindenborg Å, sendes i 8 ugers offentlig høring. Der indkom i forbindelse med høringen henvendelse fra en lodsejer, der udtrykte bekymring for gravearbejdet og tidspunktet herfor. Rebild Forsyning har været i dialog med lodsejer og har indrettet anlægsfasen, så der i videst muligt omfang, tages hensyn til lodsejeren.

Spildevandsplanen blev endeligt godkendt på byrådsmødet den 19. september 2024. Som en del godkendelsen af spildevandsplanen blev det samtidig besluttet, at Rebild Kommune havde i sinde at ekspropriere til realisering af projektet på vegne af Rebild Forsyning, hvis der ikke kunne indgås frivillig aftale med lodsejerne.

Den 2. oktober 2024 blev der indkaldt til åstedsforretning (Projektbeskrivelse, Arealfortegnelse, Oversigtskort og ønsket deklaration ligger som bilag 1-4). Åstedsforretningen blev afholdt 1. november 2024. På åstedsforretningen blev der indgået aftale med den ene lodsejer (Lb.nr. 1), men det var ikke muligt at indgå aftale med den anden lodsejer (Lb.nr. 2).

På baggrund af den fremsendte protokol fra åstedsforretningen (bilag 5), har Lb.nr. 2 fremsendt bemærkninger hertil (bilag 6). Disse er sendt videre til kommentering hos Rebild Forsyning. Det er særligt spørgsmålet om ledningen skal ligge efter gæsteprincippet eller med fravigelse heraf, der gør, at der ikke kan indgås en aftale.

Parterne har efterfølgende kommet med yderligere bemærkninger på mail, henholdsvis 28. og 29. november 2024:

Lb.nr. 2: "Det fremgår af dine bemærkninger, at vi ikke er indstillet på at lægge jord til den nye kloakledning, det er ikke rigtig. Det vi ikke er enig i, er at det ikke skal være omfattet af gæsteprincippet, så det er os der skal betale, hvis der opstår en situation hvor ledningen vil skulle flyttes, på grund af et anlæg vi får lov til at opføre. Du skriver i dine bemærkninger, at det er meget vigtigt, at kommunen sikrer sig retten til at have ledningen på Lindenborg arealer. Det er vi ikke uenig i, men det er hvem der skal afholde omkostninger, hvis der opstår behov for at lave en mindre flytning af ledningen, som vi mener kan være en meget tung byrde for Lindenborg at skulle afholde. Så det er alene omkostninger ved en evt. mindre lokal flytning vi fokuserer på, og ikke jeres ret til at have ledningen på arealet. Det fremgår heller ikke af dit notat, at vi har tilbudt ikke at modtage den del af erstatning, som kan henføres til gæsteprincippet.
Jeg mener ikke, at gæsteprincippet fratager jer retten til at have ledningen på arealet, men det alene definerer hvorledes omkostningerne skal fordels, hvis der opstår et behov for at lave en mindre flytning af ledningen."

Rebild Forsyning: "Sammenfattende tolker jeg beskrivelsen i mailen således at Lindenborg fastholder ønsket om at den nye ledning skal ligge på gæsteprincip. Dette ud fra, at Lindenborg vil have retten til at kræve ledningen flyttet (mindre lokal flytning) og at RVS skal afholde omkostningerne til ledningsflytning.

Den nye pumpeledning er, som vi tidligere har påpeget, et vigtigt element i forsyningsstrukturen i Rebild Kommune og den er til gavn for en stor del af kommunens borgere. Den nye ledning er kvalitets- og sikkerhedsmæssig langt bedre end den nuværende pumpeledning og den forventes at få en levetid på minimum 75 år. På grund af den samfundsmæssige betydning og den lange tidshorisont for pumpeledningens funktion er det vigtigt at få fuld klarhed over sikringen af ledningen. Den nuværende pumpeledning er sikret med fravigelse af gæsteprincippet og vi mener den nye ledning bør sikres på samme vilkår som den eksisterende.

Afslutningsvis vil jeg referere til vedlagte højesteretsdom angående Kriegers Flak [Vedlagt som bilag 8]. Denne sag går på en problemstilling, der er analog med sagen om sikring af den nye ledning på Lindenborg."

I forhold til retspraksis er det muligt at ekspropriere til fravigelse af gæsteprincippet, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre forsyningssikkerheden og samfundsøkonomiske hensyn.

Rebild Forsyning skriver følgende om ledningen: "Konkret for Dollerup ledningen gælder, at alle større og mindre byområder (15 i alt) i den østlige del af Rebild Kommune via et forgrenet transportnetværk er knyttet på Dollerup pumpeledningen, der fører spildevandet under Lindenborg å til Fjellerad i Aalborg Kommune og herfra videre til Aalborg Renseanlæg Øst.
På denne måde er Dollerup pumpeledningen således en central enhed i infrastrukturen for spildevand i Rebild Kommune."

Hvis der ikke sker en fravigelse af gæsteprincippet, kan Rebild Forsyning risikere, at de skal betale en omlægning af ledningen, hvis arealet ønskes disponeret anderledes af lodsejeren.

Fravigelse af gæsteprincippet er ikke kun en sikring af ledningens placering mod ejerens fremtidige ønsker om ændret arealanvendelse. Fravigelsen af gæsteprincippet gælder ligeledes overfor andre ledningsejere som fx infrastruktur til el- og gas, samt trafikinfrastruktur som vej, stier og jernbaner.

Ledningen er placeret, så den er til mindst mulig gene for de arealer den berører. Den er således lagt i kanten af dyrkningsarealer, så anlægs- og eventuelle fremtidige vedligeholdsarbejder gør mindst mulig skade på arealerne. Ved anlægsarbejdet er forsyningen indstillet på at skyde ledningen, hvor det giver mening, hvorved en del gravearbejder kan undgås.

Hvis indstillingen godkendes, vil spørgsmålet om erstatningens størrelse blive indbragt for taksationskommissionen, hvis Rebild Forsyning og lodsejer ikke kan opnå enighed.

Omkostninger afholdes af Rebild Forsyning. Rebild Forsyning forventer, at den samlede anlægssum for 3.900 m ledninger bliver 8.600.000 kr. + moms.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget

En udnyttelse af det eksisterende friktionsfyld til adgangsvej og parkeringsplads ved den nye daginstitution i Skørping vil betyde, at den mængde friktionsfyld, der ellers skulle tilføres projektet, vil blive reduceret.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget træffer beslutning om

- at jorden fjernes og indbygges ved den nye børnehave i Skørping (option 1), byggeprogram forudsætter at jordarbejdet færdiggøres i juni 2025

- at de afledte udgifter til analyser og jordhåndtering indgår i økonomien for den nye børnehave

- at der uden ophold fremlægges en ny beslutningssag, såfremt jorden mod forventning ikke viser sig egnet til indbygning, inkl. en handleplan som kan sikre at jordbunken fjernes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 5. november 2024, pkt. 155:

Taget til efterretning.

Administrativ bemærkning

Den Sociale Fællesliste har begæret sagen i byrådet.

Beslutning fra Byrådet, 21. november 2024, pkt. 134:

Sagen sendes tilbage til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på en beslutning i forhold til anvendelse og tidsplan.

Maybritt Toft Pedersen (V), Anna Oosterhof (V), Michael Portefée P. Lex (B) deltog ikke i behandlingen af sagen.

Politisk forløb forud for denne sagsfremstilling

På Byrådets møde af d. 19. september 2024 Blev følgende punkt drøftet; Initiativsag: Anmodning om optagelse af punkt på byrådets dagsorden - fjernelse af jordbunke i Hellum.

Byrådets beslutning; "Byrådet drøftede sagen og besluttede at sende sagen til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på at belyse sagen yderligere.".

Historikken om jorden

Jordbunken ved Hellum stammer fra etableringen af en af etaperne i Støvring Ådale, nærmere bestemt strækningen fra Kronhjorten til syd for Mastrup Bækken, hvor man i udbygningen af Støvring Ådale udførte en forbelastning omkring Mastrup Bækken på denne strækning. Forbelastningen bestod af stabilt grus og friktionsfyld, og da vejstrækningen var færdig konsolideret, blev overhøjen af jorden fjernet.

Der blev forinden taget jordprøver af det overskydende materiale, og den del af jorden, der blev klassificeret som rent (2300 m³ svarende til 3700 tons), blev flyttet til midlertidigt depot i Porsborgparken i slutningen af 2020, med forventning om, at jorden kunne anvendes til etableringen af en cykelsti mellem Hellum og Skørping. På daværende tidspunkt var der ikke solgt mange grunde i erhvervsudstykningen. Jorden blev udlagt på en af grundene, adskilt af et geonet, for at kunne adskille jorden fra grunden.

Umiddelbart efter flytningen steg salget af erhvervsgrunde og dette betød, at man blev nødt til at flytte jorden igen, da grunden hvor jorden lå blev solgt. Denne gang blev jorden flyttet til Hellum, hvor den skulle anvendes til cykelstien. Det var anslået, at der manglede 6-7.000 m³ jord til indbygning i traceet for cykelstien.

Da jorden blev flyttet fra Porsborgparken til Hellum blev der gravet en del af geonettet, der adskilte jordbunken fra grunden, med, og dermed blev det blandet i jorden. Disse rester af geonettet har været synlige og kan have givet anledning til at nogle har troet, at jorden er forurenet. Dette er er ikke tilfældet.

Derer givet landzonetilladelse til jorden samt indgået en lejeaftale med ejeren af marken, hvor jorden ligger i dag.

Muligheder for håndtering af Jordbunken i Hellum

Forvaltningen ser følgende muligheder for at anvende jordbunken:

1. Indbygning ved den nye daginstitution i Skørping.
2. Nyttiggørelsesprojekt.
3. Traditionel jordaflevering

1. Indbygning ved den nye daginstitution i Skørping

Jorden kan anvendes til indbygning i adgangsvej og parkeringsplads ved den nye daginstitution i Skørping. Terrænforskellen er relativt stor på arealet, hvor den nye institution er placeret. Det medfører at der skal anvendes en del friktionsfyld til at hæve terrænet, så der kan anlægges en adgangsvej og parkeringsplads til institutionen. Jordbunken i Hellum udgør kun en del af det nødvendige friktionsfyld til institutionen. Det forventes derfor at al jorden fra Hellum kan nyttiggøres som friktionsfyld.

2. Nyttiggørelsesprojekt

Nyttiggørelse af jord, er en måde at anse jord som en ressource. Lovgivningsmæssigt er det vigtigt at der er et konkret projekt, hvor jorden direkte kan skabe nytte. Det er derfor en generel forudsætning at det konkrete projekt er administrativt modnet tilstrækkeligt til at der kan nyttiggøres jord. Udover projektet ved daginstitutionen, har vi på nuværende tidspunkt ikke konkrete projekter, som har mulighed for at nyttiggøre jorden.

3. Traditionel jordaflevering

Ved traditionel jordaflevering vil jorden blive gravet væk fra Hellum og transporteret til et godkendt modtage anlæg. Det kan bl.a. være RGS Nordics på Savannevej eller Ellidshøj/Sørup Grusgrav. Denne mulighed fjerner jordbunken, uden at den bliver nyttiggjort. Jorden bliver bortskaffet som affald. Det forventes at jorden kan flyttes til en grusgrav, idet jorden allerede er analyseret som værende ren jord.

Tidshorisont

Etablering af ny daginstitution i Skørping forventes påbegyndt i april - maj måned 2025. Det er en fordel at kunne indbygge jorden direkte i forbindelse med flytningen og det anbefales at gøre dette.

Et selvstændigt nyttiggørelsesprojekt vurderes at tage mellem 8 - 12 måneder at klargøre.

Traditionel jordaflevering kan igangsættes med det samme.

Den billigste løsning i forhold til anvendelse af jordbunken ved den nye daginstitution i Skørping vil være, at jorden indbygges med det samme, dvs. arealet hvor jorden skal anvendes er afrømmet for muldjord og klar til indbygning af jorden. Hvis flytningen af jorden til institutionen udføres inden arealet er gjort klar, vil det blive lagt i en ny jordbunke og vil dermed kræve en ekstra håndtering af jorden, inden det bliver indbygget.

En flytning af jorden fra Hellum til den nye daginstitution vil beløbe sig til omegnen af 150.000 krfor afgravning og transport baseret på 2300 m³ jord. Da jorden har ligget i Hellum et stykke tid, vil det være nødvendigt at få taget geotekniske analyser af jorden for at verificere, at jorden stadig er indbygningsegnet til vej og parkeringsplads. Det er ikke muligt at vurdere på nuværende tidspunkt, i hvilken omfang indbygningen af overskudsjord fra Hellum kan afføde en merudgift for børnehaven, da dette bla. vil afhænge af jorden beskaffenhed og kommende udbud for børnehaven.

Hvis jorden ikke viser sig egnet til indbygning bliver alternativ 2 og 3 aktuelle.

Alternativ 2, hvor jorden nyttiggørelse vil medføre en evt. meromkostning på den længere afstand jorden skal transporteres samt håndtering på stedet hvor jorden afleveres. Denne meromkostning er afhængig af, hvor man vælger at benytte jorden.

Alternativ 3, hvor jorden afleveres til godkendt modtager, vil medføre en meromkostning i forhold til at benytte jorden ved den nye daginstitution i Skørping på 50-130 kr/ton jord afhængig af hvem modtager er. Dertil skal ligges en ekstra omkostning på den længere transportafstand.

Teknik- og Miljøudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Byrådet beslutter;

- at udpege 1-2 byrådsmedlemmer, der skal repræsentere Rebild Kommune i de tre Lokale Treparter

- at der nedsættes en kommunal følgegruppe til de Lokale Treparter

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark får kommunerne en central rolle med ansvar for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen. Det betyder, at kommunerne skal udarbejde dynamiske omlægningsplaner senest i 2025, der viser, hvordan man lokalt vil komme i mål med indsatsen. Indsatsen omfatter udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser, herunder at bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet.

Siden 2010 har kommunerne koordineret udtagning af landbrugsarealer i 23 tværkommunale vandoplandsstyregrupper (VOS’er), som fra 2024 har organiseret sig i 10 grupperinger med henblik på tværgående samarbejde, kapacitetsopbygning og stordriftsfordele. Dette tværkommunale samarbejde skal fortsætte i 23 lokale treparter med flere aktører, der forsat er organiseret i de 10 grupperinger.

Rebild Kommune er medlem af Limfjordsrådet, som udgør vandoplandsstyregruppen for Limfjorden, hvor Vesthimmerland og Skive kommune aktuel har formandskabet og Aalborg står for sekretariatsbetjeningen.

I bilag 1 ses kort med lokale Treparter og grupper. I bilag 2 vises alle vandoplande og de tilhørende arealer (km2) opdelt efter hovedvandoplande. Som det fremgår af tabellen i bilag 2, har Rebild kommune 549 km2 som udleder til Limfjorden, 46 km2 der udleder til Nordlige Kattegat og Skagerrak, og 28 km2 der udleder til Mariager Fjord. For VOS for Nordlig Kattegat og Skagerrak er udpeget Hjørring Kommune som sekretariatskommune. For VOS for Limfjorden er udpeget Limfjordsrådet og Limfjordssekretariatet som sekretariat og for VOS for Mariager Fjord er udpeget Mariager Fjord Kommune som sekretariats-kommune.

Forvaltningen indstiller, at Rebild Kommunes repræsentanter i Limfjordsrådet er sammenfaldende med Rebild kommunes repræsentanter i den lokale Trepart for Limfjorden. Herunder at udpegningen også omfatter deltagelse i lokale treparter i forhold til Mariager Fjord og Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Som oplandskommune kan man undlade at lade sig repræsentere i en lokal trepart, hvis der er enighed med de øvrige kommunalbestyrelser i oplandet om, at andelen af kommunens areal i oplandet er ubetydeligt eller ikke relevant. Forvaltningen forventer, at størstedelen af arbejdet omkring Grøn Trepart vil ligge i VOS'en til Limfjorden og kun i meget lille grad for VOS til Nordlig Kattegat og Skagerrak samt VOS'en for Mariager Fjord.

Hver lokal trepart består af følgende medlemmer:

• 1-2 repræsentanter for hver kommune i oplandet, heraf mindst 1 politisk repræsentant
• 1-2 lokale landbrugsrepræsentanter
• 1-2 lokale repræsentanter for lokale naturorganisationer
• 1 repræsentant fra Naturstyrelsen

Repræsentanterne fra natur- og landbrugsorganisationerne udpeges centralt af hhv. Danmarks Naturfredningsforenings og Landbrug & Fødevarers hovedorganisationer. Naturstyrelsen udpeger også deres repræsentanter.

Byrådet skal således udpege 1-2 politiske repræsentanter for den eller de lokale treparter, som kommunen er en del af. Fristen for udpegelse til lokale treparter er 1. februar 2025.

Som bilag 3-5 er vedlagt faktaark om lokale treparter, omlægningsplaner og milepæle 2025.

Den lokale Trepart for Limfjorden får til opgave at koordinere og udarbejde omlægningsplaner, der omfatter arealer inden for de 18 medlemskommuner, som udgør vandopladet til Limfjorden. Omlægningsplanerne skal inden udgangen af 2025 vedtages af byrådet i de enkle kommuner, og sideløbende skal der arbejdes med at sikre fremdrift i igangværende og nye projekter.

Den Grønne Treparts opgave vil være at sikre lokal forankring samt sikre samarbejdet på tværs af kommunegrænserne i de udpegede VOS'er, hvor den formelle beslutningskompetence i forhold til at vedtage omlægningsplan for arealer i Rebild kommune ligger i Byrådet.

Nedsættelse af kommunal følgegruppe for lokal trepart

For at understøtte forankring i byrådet og dialog med lodsejere og grønne organisationer foreslår forvaltningen, at der nedsættes en følgegruppe til den Lokale Trepart for Limfjorden.

Hvis der er politisk opbakning hertil, rettes henvendelse til nedenstående partnere og nabokommuner med henblik på at sikre optimal koordinering og formel udpegning på udvalgs-/byrådsmøder i februar/marts.

Tanken er, at Rebild Kommunes følgegruppe for den lokale trepart får til opgave:

- at understøtte den lokale forankring, implementering og udmøntning af omlægningsplaner og underliggende projekter

- at deltage i kvalificering af oplæg til omlægningsplaner, som koordineres af den lokale trepart

- at deltage i dialog med lodsejere og andre aktører som er afgørende for at sikre opbakning og fremdrift i projekter.

Forvaltningens oplæg er, at der nedsættes en følgegruppe med deltagelse af følgende interesseorganisationer:

- 2-5 politiske repræsentanter fra Rebild Kommunes Byråd

- 1-2 lokalt udpegede medlemmer fra DN

- 1-2 lokalt udpeget repræsentanter fra Naturstyrelsen.

Retsligt grundlag

Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser.

• Aftale om et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening den 24. juni 2024
• Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 18. november 2024.
• Kvælstofindsatsbehovet fastlægges i statens reviderede vandområdeplaner 2021-2027, som aktuel er i høring.

Ingen bemærkninger.

Der forventes at være behov for tværgående indsatser i relation til øvrig kommunal planlægning i forbindelse med implementeringen.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget at tage orienteringen til efterretning.

Rebild Kommune har igangsat en detailhandelsanalyse i forbindelse med revision af kommuneplanen, som COWI står for at udarbejde. Analysen skal danne grundlag for en vurdering af, om kommuneplanens retningslinjer for detailhandel skal revideres. Derudover indgår analysens resultater i arbejdet med bymønsteret i kommuneplanen og i projektet Støvring Midtby – Mere for flere, primært til udviklingsplanen for Støvring midtby.

På Økonomiudvalgets møde den 13. november 2024, punkt 156, var der en orienteringssag på om detailhandelsanalysen, fordi handelsstandsforeningerne i Støvring og Skørping samt Erhvervsudviklingsrådet havde udtrykt bekymring for analysens datagrundlag og den tilknyttede spørgeskemaanalyse. Sagens formål var en orientering om, at forvaltningen havde forelagt COWI bekymringerne og var blevet betrygget i analysens kvalitet.

Efterfølgende har COWI fremsendt detailhandelsanalysen, som er vedlagt som Bilag 1. COWI fremsender først anbefalinger til ændring af handelslivet i en særskilt rapport primo 2025, til trods for, at der henvises til den rapport på side 7 i Bilag 1. Inden anbefalingerne fremlægges til politisk behandling, drøftes detailhandelsanalysen og de faglige anbefalinger med handelsstandsforeningerne på et møde, som forventes, afholdt den 6. februar 2025. Det sikrer, at handelsstandsforeningernes input kommer med, inden der fremlægges en politisk beslutningssag om eventuelle ændringer i detailhandelsudpegningerne. Det forventes, at der fremlægges en beslutningssag om detailhandel i andet kvartal i 2025, og at beslutningen fremlægges i offentlig høring med forslaget til revision af kommuneplanen, som sker i sommeren 2025.

Analysens indhold

Grundlaget for analysens indhold har været opstillingen af tre mål for detailhandelsudviklingen i Rebild Kommune, som særligt har betydning for analysens indhold om en decentral dagligvarebutik i Støvring.

• Sikre levende bymidter i hele kommunen ved at understøtte den eksisterende handel
• Dagligvarer skal kunne handles lokalt i hele kommunen
• Udvikling af aflastningsområdet med store udvalgsvarebutikker i Støvring skal tage højde for bymidterne

Rammebetingelser: Detailhandlen i Rebild Kommune er i konkurrence med større handelsområder som City Syd og Aalborg centrum samt nærliggende byer som Hobro, Aars og Randers. Særligt Støvring oplever konkurrence, da store dele af oplandet orienterer sig mod andre byer. På dagligvaresiden har discountbutikker vundet markedsandele. E-handlen påvirker især de fysiske butikker med udvalgsvarer, fordi e-handel med udvalgsvarer forventes at stige fra 23-24 % til 30 % inden 2030. For dagligvarer forventes e-handel at stige moderat fra 2-3 % i dag til 4-6 % i 2030.

Detailhandlens udvikling: Antallet af butikker i kommunen er faldet fra 101 i 2019 til 90 i 2023, hvoraf 56 ligger i bymidterne. Støvring har flest butikker (21), mens Skørping og Terndrup har henholdsvis 16 og 7 butikker. I bymidterne i Nørager, Haverslev og Suldrup er der henholdsvis 5, 4 og 3 butikker. Bilag 2 viser detailhandelsudpegningerne i kommunen.

Skørping har mange butikker i forhold til byens størrelse, og Terndrup er velforsynet med dagligvarebutikker. Omsætningen er steget fra 984 mio. kr. i 2019 til 1,1 mia. kr. i 2023. Dagligvarer står for 821 mio. kr., mens udvalgsvarer tegner sig for 240 mio. kr., og er faldet siden 2019, hvoraf beklædningsbranchen har oplevet det største fald. Støvring står for 48 % af den samlede omsætning, hvoraf bymidten bidrager med 25 %, mens Skørping tegner sig for 15 %.

Handelsbalancen: Handelsbalancen, der viser forholdet mellem borgernes samlede forbrug og butikkernes omsætning, er faldet fra 68 % i 2019 til 65 % i 2023. For udvalgsvarer er balancen faldet fra 40 % til 35 %. På dagligvareområdet er balancen faldet fra 90 % i 2019 til 87 % i 2023. Dagligvarer handles ofte og tæt på hjemmet, derfor er underskuddet forholdsvist stort. Lokalt varierer balancen; i Støvring og Skørping er handelsbalancen høj (henholdsvis 110 % og 107 %), mens den i Rebild Vest er lav (54 %). I Rebild Øst er handelsbalancen steget fra 89 % til 93 %.

Spørgeskemaundersøgelsen: Analysen vedrører hele kommunen, men der er især lagt vægt på Støvring som handelsby, hvilket skyldes befolkningsudviklingen og behov for at få et godt grundlag for fremtidig planlægning af bymidten og en eventuel ny dagligvarebutik. Resultaterne fra undersøgelsen bruges undervejs til at understøtte analysen og de tendenser, der ses i detailhandlen.

Kundeorienterede serviceerhverv: Antallet af kundeorienterede serviceerhverv som spisesteder, frisører og klinikker er gået tilbage i Støvring og Skørping bymidter, mens Terndrup har fået flere. Skørping har fortsat en stor andel servicefunktioner i forhold til sin størrelse, og Støvring har set fremgang i kategorien "Sundhed og andet" trods en generel tilbagegang.

Spisesteder og fastfood: Støvring midtby har konkurrence fra nabobyer med attraktioner, som påvirker kundegrundlaget for spisesteder. Kommuneplanen giver mulighed for at etablere en fastfoodrestaurant ved motorvejsafkørslen i Støvring Syd, men analysen vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for dette på nuværende tidspunkt. Analysen peger på, at realisering af fastfood ved motorvejen ikke hindrer muligheden for, at der også kan være flere spisesteder i bymidten.

Ny dagligvarebutik i Støvring: Støvring har overskud på handelsbalancen og forventes at vokse med nye borgere frem mod 2036, hvilket skaber potentiale for 1-2 nye discountbutikker. COWI anbefaler, at der kun kigges på etablering af én butik i første omgang. Det potentiale kan enten bruges til at udvide udbuddet i bymidten, øge omsætningen i de eksisterende butikker eller øge tilgængeligheden til dagligvarehandel ved at planlægge en decentral dagligvareforretning. Hvis der skal kigges på en placering udenfor bymidten, er behovet for en decentral dagligvarebutik størst i Støvring Syd. Det skyldes tilgængelighed til butikkerne i bymidten, og at der i Støvring Syd er udsigt til befolkningstilvækst.

Arealrammer og restrummelighed: På baggrund af forudsætninger om udvikling i detailhandlen, er der foretaget beregninger af, hvor meget butiksareal der mindst og maksimalt bliver behov for i kommuneplanperioden. Behovet for nye arealer til detailhandel afhænger af udviklingen i detailhandel. Det har stor betydning, hvor stor væksten indenfor e-handel bliver, hvordan privatforbruget udvikler sig og i hvor høj grad man spiser ude. Kommuneplanens restrummelighed til butiksareal er 61.750 m², hvilket langt overstiger det forventede behov. Dette rejser spørgsmålet, om der skal reduceres i de eksisterende arealrammer for at sikre bedre udnyttelse. Det forventede behov varierer mellem en reduktion på 7.800 m² detailhandelsareal og en forøgelse med 15.500 m², fordi selv ganske små forskydninger mellem udviklingen i nethandlen og privatforbruget slår stærkt igennem.

Ingen bemærkninger

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning og oversender sagen til Økonomiudvalgets orientering

Formålet med at fremlægge lokalplanlisten er at give en status på lokalplanarbejdet i 2024 og at orientere om målsætning for lokalplanarbejdet i 2025, herunder hvilke lokalplaner der ligger næst for at udarbejde.

Den seneste version af lokalplanlisten er vedlagt som bilag 1. Listen er dynamisk og justeres løbende i takt med ændringer i planernes status, såsom offentlig høring, stilstand eller opstart af kvalificering inden politisk behandling. Derfor kan oversigten ændre sig, når lokalplanlisten præsenteres igen om 5-7 måneder. Listen er struktureret efter lokalplanansøgningernes aktuelle status, så det fremgår, om en plan for eksempel er under udarbejdelse eller sat i bero.

Status siden sidst

Status på lokalplanlisten blev senest fremlagt på mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 11. juni 2024, punkt 96. Forventningen til 2024 var, at der kunne igangsættes 6-8 nye lokalplaner. Det mål er indfriet med 5 lokalplaner og 1 lokalplantillæg. I alt er der vedtaget 8 lokalplaner i 2024, og 1 lokalplan er ophævet. Derudover er 1 lokalplan sat i bero, og 1 lokalplan er bortfaldet, fordi forvaltningen ikke kunne nå til enighed med ansøger om vedtagelse af lokalplanen indenfor 3-års fristen for offentliggørelse af lokalplansforslaget. De pågældende lokalplaner er vist på bilag 2.

Forventninger til 2025

I øjeblikket er der 15 lokalplaner under udarbejdelse, hvoraf de 5 er under kvalificering frem mod politisk igangsætning. Forventningen er, at der kan afsluttes og igangsættes kvalificering af 10 lokalplaner i 2025, når der skeles til ressourcer og de øvrige opgaver, der er politisk igangsat.

På bilag 3 er det vist, hvilke planer der potentielt kan igangsættes i 2025. Listen er lang, blandt andet fordi den også rummer alle ansøgningerne om VE-anlæg, der er indsendt i forbindelse ansøgningsrunden, der løb i første del af 2024.

På VE-området anbefaler forvaltningen, at der udover planlægning for den statslige energipark ved Rodhøj, igangsættes 2 VE-lokalplaner mere. De 2 konkrete planer udvælges af Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 11. marts 2025, hvor alle VE-ansøgninger fremlægges. VE-ansøgningerne er alle markeret med rødt på bilag 3, så det er tydeligt, at der særskilt tages stilling til dem. Det ene projekt har ansøger indmeldt til Plan og Landdistrikt som statslig energipark. Til marts skal byrådet beslutte om det kan tilslutte sig, at projektet udpeges som statslig energipark.

De grønne lokalplaner på bilag 3 er de planer, der kan forventes startet op i 2025. Tilsammen med 2 VE-lokalplaner er det 10 lokalplaner i alt. Nogle af disse lokalplaner er afhængige af et grundsalg eller af vedtagelse af et kommuneplantillæg. Derfor kan det ændre sig, hvilke lokalplaner der startes op i 2025. Det er angivet, hvilket kvartal i 2025 lokalplanerne forventes at starte op i. Det er dels af hensyn til forventningsafstemning med ansøgere og dels af hensyn til ressourceplanlægning. Derfor kan det billede ændre sig i løbet af 2025.

De gule lokalplaner på bilag 3 dækker både over lokalplaner, der er i venteposition og lokalplaner, som kan påvirke prioriteringen af de grønne lokalplaner. Nogle af lokalplanerne har stået længe på listen, for eksempel tiny houses i Skørping. Andre er kommet til i 2024, for eksempel ferieboliger på campingpladsarealet i Rebild og ny kirkesal i Støvring. Lokalplanen for Jernbanegade afventer udviklingsplanen for Støvring Midtby og kan ligesom lokalplan for Ny Nibevej skubbe til prioriteringen af lokalplaner i 2025, hvis det besluttes at igangsætte dem. Generelt kan rækkefølgen påvirkes i takt med politiske beslutninger og opprioritering af opgaver.

Bygherrelokalplaner

I juni blev det besluttet, at 2 lokalplaner skulle have tilbudt at udarbejde lokalplaner som bygherrelokalplaner. Det drejer sig om

• Boliger ved Buderupholmvej, Støvring. Etape 2
• Boliger ved Cirkelslaget, Øster Hornum. Etape 2

Planerne er fortsat under udarbejdelse. Når lokalplanerne er vedtaget, evalueres der på udarbejdelsen med henblik på at vurdere, om andre også skal have tilbuddet.

Ingen bemærkninger

Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen indstiller, at orientering tages til efterretning

Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen indstiller, at orientering tages til efterretning