Book en byggesagsbehandler

Billede af en plantegning og et målebånd
Skal du til at bygge nyt eller om? Så kan du booke et gratis møde med en byggesagsbehandler, og få vejledning om din byggesag.

Book et møde

Ring på telefon: 99 88 76 87 og lav en aftale.

På mødet kan vi vejlede dig om din byggesag, både før ansøgning om byggetilladelse og perioden efter du har modtaget den. 

Hver torsdag kan du booke en byggesagsbehandler til et møde i tidsintervallet 08.30-16.00 (sommer- og juleferie undtaget). Et møde varer cirka en time, og det foregår i administrationsbygningen i Nørager på Jernbanegade 9.

Få en god start på dit byggeprojekt

På mødet kan du få afklaret hvor dit byggeprojekt står i forhold til byggereglementet og få indblik i om dit tegningsmateriale er fyldestgørende.

Du får:

  • vejledning i din byggesag såsom hvor og hvordan man ansøger
  • vejledning i den gældende lovgivning 
  • hjælp til 'Byg og Miljø'
  • afklaret om byggeriet kræver en tilladelse, helhedsvurdering eller dispensation

Vi rådgiver ikke omkring projektering og færdigmelding.

Book et møde

Ring på 99 88 76 87.

Forberedelse til mødet

Det er vigtigt, at du har tilstrækkeligt baggrundsmateriale med til mødet, så byggesagsbehandleren kan give dig den hjælp, du har brug for.

Forbered en mindre projektbeskrivelse og medbring også gerne indledende målfaste tegninger til dit byggeprojekt, som for eksempel en situationsplan, plantegning, facade of snit.

Menu