Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

""

Tilmeld dig til holdet Nye Vaner

Skab nye holdbare vaner

Sundhedscentret starter i august 2025 nyt livsstilshold i Terndrup - og til oktober starter der hold i Støvring og Nørager

Nye vaner – sundere liv

Kom med på vores 8 ugers forløb, hvor vi arbejder med effektive redskaber til at skabe en forandring for dig hen imod et sundere liv.

Fokus bliver at få ro på dine madvaner uden regler, restriktioner og smarte kure. Vi kommer også ind på mental sundhed, motion, søvn og stress.

Måske har du flere gange, som så mange andre, uden held forsøgt at få et varigt vægttab. Vores krop og hjerne er desværre ikke altid medspillere når vi ønsker forandring. Det er helt menneskeligt og ikke dig der er noget galt med.

Lær at forstå dine vaner, handlemønstre og kroppens biologi og der igennem via små skridt skabe forandring.

Vi arbejder bl.a. med:

  • Balancering af måltider og måltidsstruktur
  • Planlægning og at være på forkant
  • Sult og mæthed – lær at lytte til og stole på din krops signaler
  • Hyggespisning/trøstespisning/overspisning/snacking med mere
  • Vaneændringer
  • Selvomsorg, mental sundhed og bevægelse
  • Hvad slankekure gør ved os
  • Modefænomener og misinformation omkring madvaner
  • Realistiske målsætninger

Inden opstart er der en individuel opstartssamtale, hvor vi sammen kan afklare, om holdet er noget for dig, og hvad du er motiveret for at arbejde med.

Krav for deltagelse: At du er motiveret for at arbejde med dine vaner og bor i Rebild kommune

Sted: Terndrup medborgerhus

Tid: Start torsdag den 21. august kl. 17.00 – 18.30 – herefter de næste 7 torsdage samme tid

Hvis du ikke er til holdforløb, eller tiden ikke passer dig, har du i stedet mulighed for et individuelt forløb på op til 6 samtaler.  Ring for at høre nærmere, hvis du er interesseret. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til kostvejleder Margit Strauss Hansen på tlf. 40 10 56 94 eller mail: mash@rebild.dk  (sommerferie i uge 28, 29 og 30)

Næste hold starter:

Torsdag den 23. oktober kl. 9.00 – 10.30 i Sundhedshuset i Støvring og

Torsdag den 23. oktober kl. 17.00-18.30 i Kig ind i Nørager 

Der er mulighed for tilmelding til disse hold fra uge 37.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0