Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.
""

Kræftrehabilitering

Vi tilbyder et forløb til dig, der har en kræftdiagnose, og er borger i Rebild Kommune.
Forløbet består af et basisprogram på tre undervisningsgange, og derefter et individuelt tilrettelagt undervisnings- og træningsforløb efter dine behov.
Formålet er, at du gennem undervisning og træning kan få ideer til at leve et godt, sundt og aktivt liv med din diagnose.

Vi forventer, at du deltager aktivt i forløbet, der er planlagt, så alle kan være med. Du skal være selvhjulpen, og du skal selv kunne komme til og fra undervisning og træning. Du deltager på et hold, hvor du er sammen med andre, der har den samme sygdom. Forløbet indeholder undervisning, hvor det også vil være muligt at dele erfaringer med de andre omkring din sygdom. 

Basisforløb

Basisforløbet består af 3 mødegange, hvor du vil blive undervist i:     

  • Viden om din sygdom
  • Fysisk træning der er gavnlig for din sygdom
  • Kost i forhold til din sygdom

Individuelt forløb

Efter basisforløbet vil du i samråd med din tovholder planlægge dit kommende forløb.

Det vil primært bestå af holdaktiviteter, men kan også bestå af individuelle indsatser. Her kan du møde borgere med andre diagnoser.

I forløbet vil du kunne deltage i forskellige typer af undervisning og træning.

Forløbet kan indeholde:

  • Undervisning om din sygdom
  • Støtte til håndtering af hverdagen
  • Kostundervisning
  • Fysisk træning på hold
  • Fællesskab med andre, der også har en kronisk sygdom
  • Støtte og vejledning af sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut og/eller kostvejleder/diætist
  • Rygestopforløb
  • Alkoholsamtaler

Du vil gennemgå disse muligheder med din tovholder.

Din tovholder

  • vil følge dig igennem dit forløb.
  • vil sikre, at dit forløb giver værdi for dig og løbende koordinere forløbet.
  • har sparring med de andre fagpersoner, som du møder i dit forløb, for at sikre, at du får det bedste rehabiliteringsforløb.

Du kan forvente, at du som minimum har to samtaler med tovholder. Du er velkommen til at kontakte din tovholder ved behov.

Lyder det som noget for dig?

Så skal du tale med din læge eller kontakte Sundhedscentret

Du vil derefter blive inviteret ind på Sundhedscentret til en samtale hos en sygeplejerske.

Her taler vi om, hvilke muligheder der er for dig. På baggrund af samtalen tilrettelægges et tilbud som passer til dine behov og din sygdom.

Hvem står for undervisningen?

På kurset vil du blandt andet møde en fysioterapeut, sygeplejerske og en kostvejleder.

Hvem møder du...

""

 

Sanne Brink

Sygeplejerske

Mail: sabr@rebild.dk

Tlf. 9988 9124

""

Trine Kassow

Fysioterapeut

Mail: ttjk@rebild.dk

Tlf. 9988 9160

""

 

Sara Pihl Jakobsen

Klinisk diætist

Mail: spja@rebild.dk

Tlf. 9988 7709

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0