Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.
""

Motion og café for dig med en kræftdiagnose

Sundhedscentret tilbyder "Motion og Cafe", for dig der har eller har haft kræft.

På programmet er der først halvanden times motion, og derefter er der tid til hygge i caféen. 

Motionen

Hele kroppen bliver arbejdet igennem, samtidig med, at du opnår en større bevidsthed om din krop og fysiske formåen. Træningen tager udgangspunkt i gymnastik, pilates, træning med elastikker, bolde samt afspænding. Du er velkommen til at holde alle de pauser, du har behov for.

Caféen

Caféen er i umiddelbar forlængelse af motionsdelen. Her er der mulighed for at snakke på kryds og tværs samt mulighed for at etablere netværk med ligestillede.

Caféen varetages af frivillige fra Kræftens Bekæmpelse.

Hvornår?

Der er motion kl. 9.30-11 og cafe kl. 11-12

Hvor bliver det afholdt?

Sundhedshuset, Rådyret 1, 9530 Støvring

Tilbuddet er gratis

Det kræver ikke en henvisning at deltage.
Du skal selv tilmelde dig ved at kontakte os.

Hvem møder du...

Trine Kassow

Trine Toftgaard Janerka Kassow

Fysioterapeut

Mail: ttjk@rebild.dk

Tlf. 9988 9160

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0