Tandpleje

Barnemund hvor en tand mangler - foto: www.colourbox.com
Rebild Tandpleje tilbyder gratis tandpleje til alle børn og unge under 18 år, som bor i kommunen samt special- og omsorgstandpleje.

OBS OBS OBS - TANDKLINIKKERNE ER LUKKET

For at mindske spredning af smitten med Corona/COVID19 er klinikkerne lukket og alle aftaler er udskudt. I vil senere få nye tider tilsendt.

Du kan ringe til Tandplejen 99888335 hverdage mellem 8 og 12, hvis du er i tvivl om hvordan du skal forholde dig.

Klinikken i Støvring vil være åben enkelte dage til absolut akut og uopsættelige behandlinger. Kun efter telefonisk aftale. 

Det skal understreges, at patienter med symptomer fra luftveje, hvor der kan være mistanke om COVID-19, eller patienter med påvist COVID-19 IKKE må håndteres i tandplejen. Der henvises i så fald til egen læge.

Tandpinevagten i Aalborg er åben lørdag, søndag og helligdage. Ring mellem kl. 9 og 10 på 70 200 255.

Ved store tandskader på blivende tænder, kan lægevagten kontaktes, ring 70 150 300 efter kl. 16 på hverdage samt lørdag, søndag og helligdage.

Alternativt kan privat praksis forsøges kontaktet.
 

Rebild Tandpleje tilbyder gratis tandpleje til alle børn og unge under 18 år. Tandplejen giver et sammenhængende tilbud, der omfatter både forebyggelse af tandsygdomme, behandling af tænder, mund og kæber og tandregulering, hvis der er behov for det.

Dit barn tilmeldes automatisk tandklinikken i det skoledistrikt, hvor I bor. I kan dog også vælge en af vores andre tandklinikker i kommunen.

Omsorgs- og specialtandpleje

Rebild Tandpleje tilbyder desuden omsorgstandpleje og specialtandpleje til børn og voksne med særlige behov. 

Tryghed, omsorg og kvalitet

Rebild Tandpleje består af et dygtigt team af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Vi har alle valgt at arbejde i børne- og ungetandplejen, fordi vi har en særlig interesse for børn og unge. Behandlingen af børn og unge kræver ikke alene, at man er god til sit håndværk – det kræver også indsigt i børns udvikling og omsorg for og glæde ved børn.

Brugerundersøgelse 2017

Tandplejen har gennemført en brugerundersøgelse med 815 besvarelser - og fået meget flotte tilbagemeldinger. Til spørgsmålet vedrørende, hvorledes brugerne samlet set oplevede besøget i Tandplejen, svarede 99,5% positivt. Hele undersøgelsen kan ses i 2 rapporter via nedenstående links

Respekt og samarbejde

Det er ofte nødvendigt at have helt specielle pædagogiske evner for at kunne gennemføre en behandling af børn. – Især har vi meget fokus på smertebehandling. Det er vigtigt for os, at alle behandlinger foregår så skånsomt som muligt. En behandling foregår altid med respekt for dit barn og i samarbejde med dig.

Kurser og ny viden

Tandplejens personale deltager ofte i kurser og sørger dermed for altid at være opdateret med de nyeste behandlingsmetoder og principper til gavn for netop dit barn.

Menu