Referat

Integrationspolitikken beskriver de overordnede rammer og danner fælles grundlag for samarbejde og retning for integrationsindsatsen i Rebild Kommune. Politikken beskrives i fire temaer:

• Modtagelse og bosætning
• Børn og unge
• Job og uddannelse
• Seniorliv.

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til handlingsplan for Integrationspolitikken. Handlingsplanen beskriver de konkrete tiltag, der iværksættes for at sikre at målene i politikken nås. Med handlingsplanen er mål og de tilknyttede handlinger inden for de fire temaer således konkretiseret, så det fremgår hvilke initiativer, der arbejdes med. Enkelte af handlingerne gennemføres i samarbejde med bl.a. frivillige grupper, lokale råd og virksomheder m.fl.  

En styregruppe er nedsat for at sikre implementering af Integrationspolitikken. De hovedansvarlige for de fire temaer udgør styregruppen sammen med Kultur- og fritidschefen, samt direktørerne på socialområdet.

En intern tværfaglig Task force etableres for at understøtte en helhedsorienteret og tværfaglig koordinering i forbindelse med opgaver og sager inden for integrationsområdet.

Der foretages en årlig status på de konkrete handlinger og resultatmålene. Den årlige status på resultatmålene sendes til politisk orientering – første gang i foråret 2017.

En midtvejsevaluering med inddragelse af relevante interessenter gennemføres i foråret 2018. Handlingsplanen justeres på baggrund heraf. En slutevaluering foretages i 2020.

Ressourcemæssige og eventuelle udgifter til gennemførelse af de konkrete tiltag afholdes inden for fagudvalgenes egne rammer.

Forvaltningen indstiller, at udvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at godkende forslag til handlingsplan for Integrationspolitikken 2016-2018.

Beskæftigelsesplan og resultatrevision

Jobcenter Rebild skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver hvilke beskæftigelsespolitiske udfordringer jobcenteret ser for det kommende år og opstille mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i forhold til udfordringerne.

I Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det:

• § 4. Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
•  Stk. 2. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år.
•  Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til Det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.

Da Rebild Kommune har valgt at videreføre Det Lokale Arbejdsmarkedsråd foreslås det i lighed med sidste år, at beskæftigelsesplanen sendes til høring i rådet selv om det ikke længere er et procedurekrav.

Udmeldte ministermål

Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2017:

1.  Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

2.  Flere unge skal have en uddannelse

3.  Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejde

4.  Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

Beskæftigelsesministeren skriver i forbindelse med udmeldingen af målene, at målene er udarbejdet for at understøtte den positive udvikling de seneste år, hvor flere personer er kommet i beskæftigelse. Målene skal understøtte at udviklingen fortsætter ved blandt andet at rette fokus mod borgere langt fra arbejdsmarkedet og sikre virksomhederne adgang til den efterspurgte arbejdskraft. Målene skal danne grundlag for kommunernes beskæftigelsesplaner, men der er også mulighed for at adressere andre lokale udfordringer og arbejde med andre mål.

Ved at følge de centralt udmeldte mål, sikres muligheden for løbende at kunne følge op på om målene nås via IT-redskabet Jobindsats. Der er også mulighed for andre lokale mål, men forvaltningen vurderer at de lokale udfordringer dækkes af ministermålene. Forvaltningen foreslår derfor, at Beskæftigelsesplan 2017 bygges op omkring de 4 ministermål.

Tidsplan

Forvaltningen indstiller: 14. september 2016, pkt. 15:

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget træffer beslutning om

• At forslag til mål for Beskæftigelsesplan 2017 fremsendes til høring i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd
• At tidsplanen for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2017 godkendes

Arbejdsmarkedsudvalget, 15. august 2016, pkt. 59:

Indstillingerne blev godkendt.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Forvaltningen indstiller til LAR den 14. september 2016, at:

LAR kommenterer forslag til mål i beskæftigelsesplanen for 2017.Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, 14. september 2016, pkt. 15:

LAR bakker op om ministermålene. Der opfordres til at nævne konkrete initiativer i planen.

Morten Kamstrup Mikkelsen, Henrik Christensen, Peter Thomsen, Katharina Hauge Antonsen og Kurt Alling Nielsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Søren Konnerup deltog som suppleant for Henrik Christensen.  

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser. 

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender forslagene om mål i Beskæftigelsesplan 2017.

Det lokale arbejdsmarkedsråd (LAR) blev på mødet den 25. maj 2016 orienteret om trepartsaftalerne på integrationsområdet. I den forbindelse tilkendegav rådet sin opbakning til et temamøde mellem uddannelsesinstitutioner og jobcentre. Efterfølgende er loven om IGU trådt i kraft med virkning fra den 1. juli 2016. Forvaltningen orienterer, på mødet, om integrationsgrunduddannelsen og giver en status på implementeringen i Rebild.

For yderligere henvises til bilag.

Bilag

Oplæg vedr. IGU

DA's folder om IGU

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, 14. september 2016, pkt. 16:

LAR tager orienteringen til efterretning og opfordrer til, at det løbende vurderes om de 3 retninger efterspørges.

Morten Kamstrup Mikkelsen, Henrik Christensen, Peter Thomsen og Katharina Hauge Antonsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Søren Konnerup deltog som suppleant for Henrik Christensen.

Fremgår af bilag.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft er en væsentlig forudsætning for vækst, jobskabelse og velstand i fremtiden. Med det afsæt har regeringen og arbejdsmarkedets parter den 19. august 2016 indgået en trepartsaftale, der skal forebygge rekrutteringsudfordringer, sikre at flere unge tager en erhvervsfaglig uddannelse, øge antallet af faglærte, og forbedre lønmodtagernes muligheder for voksen- og efteruddannelse.

Der er på nuværende tidspunkt ikke tale om generelle rekrutteringsproblemer, men der er brancher og dele af landet, hvor virksomhederne oplever, at det er svært at rekruttere medarbejdere. Trepartsaftalen er et forsøg på at forebygge rekrutteringsudfordringer og at sikre tilstrækkelig arbejdskraft på alle niveauer men med særligt fokus på faglærte. Flere unge skal have lyst til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Aftalens tre indsatsområder beskrives nedenfor.

Forebyggelse af rekrutteringsudfordringer

I aftalen er der lagt vægt på, at aktørerne på beskæftigelsesområdet herunder Jobcentrene skal have mulighed for et mere detaljeret kendskab til arbejdsmarkedet. Aftalen sigter derfor mod at styrke overvågningen af arbejdsmarkedet. Herudover skal uddannelse understøtte at de ledige får de kompetencer, som efterspørges af virksomhederne. Uddannelse i beskæftigelsessystemet skal derfor som udgangspunkt være målrettet konkrete jobs eller områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Det er herudover et element i aftalen, at ledige skal være både fagligt og geografisk mobile.

Indsatsområdets hovedelementer er:

• Styrket overvågning af arbejdsmarkedet, herunder forbedring af arbejdsmarkedsbalancen, offentliggørelse af jobsøgende ledige og deres kompetencer og udvikling af indikatorer for mangel på arbejdskraft

• Pulje til opkvalificering inden for mangelområder (37 mio. kroner over 3-årig forsøgsperiode)

• Et mere fleksibelt uddannelsesløft - ordningen gøres mere atraktiv for de ledige

• Bedre muligheder for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen (ændres fra krav om 12 til 6 måneders forudgående ledighed)

• Forlængelse af trainee-indsatsen for nyuddannede inden for udvalgte områder

• Mere fleksibel ordning med seks ugers jobrettet uddannelse (flere kombinationsmuligheder)

• Analyse af erfaringer med koordinering af indkøb af uddannelse

• Fokus på den særlige indsats for langtidsledige

• Erfaringsopsamling fra udvalgte opkvalificeringsforløb

• Bedre opfølgning på geografisk bred søgning (styrkede muligheder for a-kasser og kommuner)

• Moderniseret rådighedstilsyn fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)

Flere praktikpladser - flere faglærte

Aftalens andet indsatsområde er at sikre flere arbejdsgivere opretter praktikpladser, således at de unge der vælger erhvervsskolevejen har en større sikkerhed i at kunne gennemføre deres uddannelser i en virksomhed. Parterne er blandt andet nået til enighed om en række økonomiske incitamenter, der skal understøtte at målet realiseres. Ligeså er der i aftalen sat fokus på erhvervsuddannelsernes attraktivitet.

Hovedelementerne er:

• Oprettelse af fordelsuddannelser, hvor eleverne har større sikkerhed for en praktikplads og arbejdsgiverne belønnes ekstra for at tage elever

• Styrkede økonomiske incitamenter til at oprette praktikpladser

• Indførelse af et merbidrag på skønnet 27.000 kroner pr elev en virksomhed mangler for at opfylde sin andel af elever, der skal uddannes

• Højere lønrefusion, når man har sine elever på skole

• Højere lønrefusion til eux elever

• Justeringer i den samlede AUB-konstruktion

• En dimensionering af de uddannelser, der bl.a. har høj arbejdsløshed

• Kravene til eleverne de såkaldte (EMMA-kriterierne) præciseres (EMMA står for egnet, mobil geografisk, mobil fagligt og aktivt jobsøgende)

• Praktikcentres mulighed for at producere varer og tjenesteydelser klargøres

• It-understøttelse af praktikpladsformidlingen

• Det praktikpladsopsøgende arbejde styrkes (overblik over skolernes indsats og professionalisering)

• Afbureaukratisering af praktikpladsområdet

• Udskolingen styrkes med henblik på at styrke de unges uddannelsesvalg

• Begrænsning af virksomhedsforlagt undervisning (VFU), delaftaler og korte uddannelsesaftaler

• Regeringen vil i Finansloven for 2017 afsøge Folketingets opbakning til, at puljen på 150 millioner kroner til et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne fastholdes i 2017

Voksen- og efteruddannelse

Det tredje indsatsområde i trepartsaftalen handler om, at nedsætte en ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse, der skal tilvejebringe nødvendig viden i forhold til de videre drøftelser af fremtidens VEU-system. Aftaleparterne er enige om, at voksen- og efteruddannelsessystemet er udfordret af arbejdsmarkedets efterspørgsel og den konstante udvikling, der sker i behovet. Både hvad angår struktur og kvalitet. Herudover er parterne enige om en række her og nu initiativer til styrkelse af AMU (arbejdsmarkedsuddannelserne).

Arbejdsmarkedsudvalget vil løbende blive holdt orienteret og inddraget, når aftalen udmøntes.

Bilag: faktaark vedrørende trepartsaftalen.

Aftaleteksten mv. kan desuden læses på: http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2016/08/Trepartsaftale.aspx

Trepartsaftalen holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer i overensstemmelse med de fastlagte rammer i kommissoriet for arbejdet.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Forvaltningen orienterer om:

• Ugens tal
• Ankestatistik 1. halvår 2016
• Kommende sager
• Evaluering af mødet