Referat

Repræsentanter fra IT og Byrådssekretariatet orienterer udvalget om Rebild kommunes IT-sikkerhedspolitik.

Ingen

Forvaltningen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomien på beskæftigelsesområdet er kompleks. Forvaltningen giver derfor orientering om de økonomiske mekanismer forud for de kommende budgetforhandlinger.

Der udleveres plancher på mødet.

Gennemgang på mødet.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Nedenfor er der lavet en samlet oversigt over fagudvalgenes andel af en besparelse på henholdsvis 1 og 2 % af servicerammen.

På Arbejdsmarkedsudvalgets område er de budgetgaranterede områder udtaget besparelsesberegningen. De såkaldte budgetgaranterede områder, dækker over arbejdsmarkedsrelaterede ydelser, som kontanthjælp, førtidspension, revalidering, ledighedsydelse, introduktionsydelse m.v. Omprioriteringsbidraget er beregnet af servicerammen og efter samme forudsætninger.

Forvaltningen har udarbejdet et samlet besparelseskatalog med en række forslag for udvalgene som samlet udgør ca. 2 %, således at der er et prioriteringsgrundlag for udvalg og Byråd.

Det er planen, at forslagene præsenteres for fagudvalg og Økonomiudvalg på Deres møder i juni, og at de herefter kan indgå i de politiske budgetforhandlinger, der starter i august, alt afhængig af hvilken økonomisk udfordring Rebild Kommune får, blandt andet som følge af økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og KL.

Det samlede besparelses katalog er grupperet efter udvalg og forvaltningen vil præsentere de konkrete forslag yderligere på mødet.

Udover drøftelse af sparekataloget fremgår det af den vedtagne budgetprocedure for 2017-20, at budgetopgaven i fagudvalgene før sommerferien er drøftelser af indholdsmæssige, og løbende nødvendige tilpasninger/omstillinger af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af det oprindelige budget.

Dette kunne eksempelvis være med udgangspunkt i eventuelle udfordringer i forhold til resultatet af den løbende økonomiopfølgning på de respektive områder.

Fagudvalgene kan herefter forelægge ideer til drøftelse i det samlede byråd via Økonomiudvalget på en eventuel temadrøftelse før Byrådets møde i juni måned.  Vedlagt som bilag har forvaltningen beskrevet de væsentligste udfordringer for udvalgets område for 2017.

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter, hvorvidt der ønskes yderligere besparelsesforslag belyst

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter om, der er forslag, der ønskes yderligere kvalificeret forud for de politiske drøftelser i august.

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter de budgetmæssige udfordringer for 2017

Arbejdsmarkedsudvalget, 6. juni 2016, pkt. 45:

Godkendt som indstillet. Efter ønske fra Udvalget udarbejder Forvaltningen yderligere forslag til besparelseskataloget til det kommende møde.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling 

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet d. 6. juni 2016, at der skulle udarbejdes yderligere forslag til sparekataloget. Center Arbejdsmarked og Borgerservice har efterfølgende udarbejdet to konkrete forslag til besparelser.

Forvaltningen foreslår en videreudvikling af forslag 4, "Medfinansiering af løntilskud" i besparelseskataloget. Der er i 2016 budgetteret med en nettoudgift på 645.000 kr. svarende til 7,2 helårspersoner på Arbejdsmarkedsudvalgets område. Dette går til den del af lønudgifterne, som ikke er dækket af løntilskuddet. Således holdes de enkelte arbejdspladser udgiftsfri ved ansættelse af forsikrede ledige med løntilskud, dog har den enkelte arbejdsplads en delvis medfinansiering på 2.000-4.000 kr. pr. måned, hvis pågældende ikke går i job eller uddannelse.

For at hente en besparelse på 110.000 kr., skal der reduceres med ca. 1,3 helårspersoner i løntilskud, svarende til 6 personer med løntilskud i 2,5 måneder. 

Forslag 1: Lønudgiften til borgere fra andre kommuner

I første halvår af 2016 har der været en udgift på ca. 100.000 kr. vedrørende borgere fra andre kommuner, som er ansat i løntilskud i Rebild Kommune. Det svarer til den samlede udgift for hele 2015. Det tyder således på en stigning fra 2015 til 2016. Der forventes derfor at kunne opnås en besparelse på mindst 110.000 kr., hvis medfinansieringen bortfalder i de tilfælde, hvor arbejdspladsen ansætter ledige fra andre kommuner i løntilskud. Dette vil samtidig kunne have den sidegevinst, at arbejdspladserne i højere grad prioriterer at samarbejde og tilbyde løntilskudsjobs til ledige fra Rebild Kommune.

Forslag 2: Lønudgiften til borger med mindre end et års sammenlagt ledighed

En anden mulighed for at reducerede udgifterne på området, er ved at afgrænse den del af målgruppen, hvor arbejdspladsen holdes fri for udgifter. Med udgangspunkt i de ledige dagpengemodtagere, der har været i løntilskud de seneste måneder, ville en besparelse på mindst 110.000 kr. kunne opnås ved at sætte grænsen ved 9 måneder, således at arbejdspladsens udgiften alene finansieres af Arbejdsmarkedsudvalgets område ved mere end 9 måneders ledighed. Gennemførsel af besparelsesforslaget ville samtidig styrke incitamentet til i stedet at ansætte ledige på kontanthjælp og uddannelseshjælp samt langtidsledige i løntilskud.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter de nye besparelsesforslag.

Hermed foreligger årets anden samlede økonomivurdering for Arbejdsmarkedsudvalgets område. Vurderingen viser samlet set et forbrug i balance i forhold til budgettet. Økonomivurderingen er som udgangspunkt lavet ud fra forbruget i 1. halvår 2016, dog således at der også er taget højde for både de kendte og forventede udsving resten året.

Økonomivurderingen beskriver de forventede afvigelser i forhold til korrigeret budget. I økonomivurderingen indgår overførsler fra år 2015, som besluttet på byrådets møde i april. Endvidere indgår tillægsbevillingen til integrationsområdet på 1,7 mio. kr., som er Rebilds andel af det yderligere tilskud til kommunerne.

I forhold til ØKV1 forventes der især færre udgifter til forsikrede ledige og sygemeldte, mens der forventes en stigning til driftsudgifter som følge af, at der er foretaget forskellige investeringer for at nedbringe forsørgelsesudgifterne.

En forklaring på merforbruget til jobafklaringsforløbene, skal findes i sygedagpengereformen, der er i Rebild såvel som på landsplan langt flere borgere i ordningen end forventet ved budgetlægningen for 2016. I midtvejsvurderingen af budgetgarantien forventes der på landsplan en stigning i forhold til aftalen for 2016 på ca. 60% på jobafklaringsforløbene.

Merforbruget på driftsudgifter skyldes også, at efter budgetlægning blev driftslofterne, indenfor hvilke kommunen kan hjemtage 50 % statsrefusion genberegnet og væsentligt reduceret, hvilket for Rebild kommune betyder 2,5 mio. kr. mindre i refusionsindtægter end forventet.

For en mere detaljeret beskrivelse af det forventede regnskabsresultat henvises til vedhæftede bilag.

I henhold til overførselsreglerne skal områder, der ved regnskabsafslutningen har et merforbrug på over 2% af oprindelig budget, udarbejde handleplan for afvikling af merforbruget. Der er vedlagt bilag med overblik over opfølgning på disse områder.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter økonomivurderingen. 

Kommunekontaktrådet (KKR) og Byrådet har på møde henholdsvis d. 15. april 2016 og 28. april 2016 godkendt en nordjysk fællesansøgning til frikommuneforsøg under temaet En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også indsats for flygtninge.  

Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2016 aftalt at igangsætte et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2019. Her vil udvalgte kommunenetværk få frihed til at afprøve nye og mere effektive måder at løse deres opgaver på. Ansøgningsfristen var 1. juni 2016. Social- og Indenrigsministeriet vil efterfølgende og senest i starten af september 2016 udvælge op til 7 frikommunenetværk med op til 6 kommuner i hvert netværk. Netværkene kan dannes inden for mange af de kommunale velfærdsområder, herunder også beskæftigelsesområdet.

De nordjyske kommuner har valgt at gå sammen om en fælles ansøgning, selvom dette ligger uden for rammen på de 6 kommuner. Begrundelsen for at alle kommuner søger sammen skal ses i lyset af de særlige udfordringer, som regionen tilsammen har med at fastholde og bibeholde en arbejdsstyrke, der matcher behovene hos virksomhederne, og som dermed kan være grundlag for, at regionens virksomheder kan vækste og udvikle sig til gavn for Nordjylland. Dertil lægges der i ansøgningen vægt på de stærke traditioner kommunerne i Nordjylland har omkring samarbejde. Der lægges i ansøgningen op til, at såfremt ikke alle 11 nordjyske kommuner kan deltage i netværket qua begrænsningen på de 6 kommuner, vil 6 nordjyske kommuner gerne deltage. Det er fortsat ved at blive afklaret, hvilke 6 kommuner det i så fald vil være.  

De nordjyske kommuner har aftalt, at den enkelte kommune kun forpligtiger sig til at deltage i det antal forsøg der ønskes, ligesom den enkelte kommune kan beslutte ikke selvstændigt at igangsætte forsøg. Endelig er det besluttet, at Aalborg Kommune vil være den netværksansvarlige kommune, der har kontakten til ministeriet og koordinerer med de øvrige kommuner.

Det forventes, at alle kommuner i netværket vil få mulighed for at anvende de lempelser, der gives i frikommunelovgivningen. Dette er dog ikke ensbetydende med at kommunerne vil vælge dette.  

Såfremt Social- og Indenrigsministeriet i starten af september 2016 vælger at give positivt tilsagn til et helt eller delvist nordjysk forsøgsnetværk, vil kommunerne senest d. 1. november 2016 skulle fremsende konkrete forsøgsansøgninger til Social- og Indenrigsministeriet, der efterfølgende vil vurdere og forhåbentlig godkende ansøgningerne. Derefter skal forsøgene indskrives i en frikommunelovgivning. De første forsøg forventes at have lovhjemmel til at starte i maj 2017. Der er således tale om en meget stram tidsplan hvilket er årsagen til, at der allerede nu vurderes behov for en indledende drøftelse i Arbejdsmarkedsudvalget.

Kommunerne i netværket kan vælge at køre forsøgene alene eller at gå sammen i større eller mindre klynger. Dette afgøres, når det tydeliggøres, hvilke forsøg de enkelte udvalg/kommunalbestyrelser ønsker at arbejde med. 

Idéer til forsøg

Fra at kommunerne måske får et tilsagn om at være udtaget til at være forsøgsnetværk og til de første ansøgninger skal fremsendes senest 1. november 2016, vil der kun være knap to måneder. Derfor indstiller forvaltningen, at Arbejdsmarkedsudvalget allerede nu drøfter de forslag og idéer, der er til konkrete forsøg, således at forvaltningen har nogle pejlemærker på de politiske ønsker.

Udvalgte nordjyske kommuner, herunder Rebild Kommune, udarbejdede i forbindelse med selve ansøgningen et foreløbigt bruttokatalog over mulige frikommuneforsøg. Dette er vedlagt i bilag. Kredsen af de nordjyske jobcenterchefer har på et møde i juni 2016 arbejdet videre med dette idékatalog, og er fremkommet med nedenstående forslag i hovedoverskrifter. De kommunale forvaltninger har endvidere forlods udpeget hvilke forsøg, som set fra en faglig synsvinkel, umiddelbart har størst relevans for kommunen at deltage i. Ved disse interessetilkendegivelser taget klart forbehold for politisk godkendelse. I forhold til Rebild Kommunes tilkendegivelse har principperne været, at forvaltningen oplever at have en særlig viden om området, at forsøgene vil kunne gavne den enkelte borger og lette uhensigtsmæssige sagsgange i forvaltningen. Det betyder ikke, at andre forsøg ikke er relevante, men skal ses som et udtryk for prioritering, idet erfaringer fra andre kommuner, som har deltaget i de netop afsluttede frikommuneforsøg viser, at deltagelse i forsøg må forventes at blive tidskrævende. Det er derfor også et væsentligt parameter, at der ikke iværksættes for mange forsøg samtidig. Det skal samtidig bemærkes, at Rebild Kommune på et senere tidspunkt kan vælge at indgå i yderligere forsøg, såfremt der er interesse for det og der kan i henholdsvis forår og efterår 2017 og 2018 søges om helt nye frikommuneforsøg.

Hvis tilsagnet om at blive fælles frikommunenetværk kommer i september, vil ideerne blive indarbejdet i konkrete ansøgninger, der sendes i høring hos LAR og til politisk godkendelse i Byrådet.

Nedenstående er et overblik over de interessetilkendegivelser der fremkom på jobcenterchefmøde i juni:

Tidsplan

Tidsplanen frem mod 1. november 2016, hvor de første forsøgsansøgninger forhåbentlig skal fremsendes, er derfor følgende:

Bilag

Den nordjyske fællesansøgning om at blive frikommunenetværk

Det nordjyske udkast til et bruttoidé-kataloget

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget:

- godkender forvaltningens interessetilkendegivelser

- betinget af tilsagn sender forslagene i høring i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd og MED 

Beskæftigelsesplan og resultatrevision

Jobcenter Rebild skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver hvilke beskæftigelsespolitiske udfordringer jobcenteret ser for det kommende år og opstille mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i forhold til udfordringerne.

I Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det:

• § 4. Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
•  Stk. 2. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år.
•  Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til Det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.

Da Rebild Kommune har valgt at videreføre Det Lokale Arbejdsmarkedsråd foreslås det i lighed med sidste år, at beskæftigelsesplanen sendes til høring i rådet selv om det ikke længere er et procedurekrav.

Udmeldte ministermål

Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2017:

1.  Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

2.  Flere unge skal have en uddannelse

3.  Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejde

4.  Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

Beskæftigelsesministeren skriver i forbindelse med udmeldingen af målene, at målene er udarbejdet for at understøtte den positive udvikling de seneste år, hvor flere personer er kommet i beskæftigelse. Målene skal understøtte at udviklingen fortsætter ved blandt andet at rette fokus mod borgere langt fra arbejdsmarkedet og sikre virksomhederne adgang til den efterspurgte arbejdskraft. Målene skal danne grundlag for kommunernes beskæftigelsesplaner, men der er også mulighed for at adressere andre lokale udfordringer og arbejde med andre mål.

Ved at følge de centralt udmeldte mål, sikres muligheden for løbende at kunne følge op på om målene nås via IT-redskabet Jobindsats. Der er også mulighed for andre lokale mål, men forvaltningen vurderer at de lokale udfordringer dækkes af ministermålene. Forvaltningen foreslår derfor, at Beskæftigelsesplan 2017 bygges op omkring de 4 ministermål.

Tidsplan

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser. 

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget træffer beslutning om

• At forslag til mål for Beskæftigelsesplan 2017 fremsendes til høring i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd
• At tidsplanen for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2017 godkendes

Aktivitetsopfølgning

Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning sat fokus på ressourceforløb, da området både er og fortsat vil være genstand for stor bevågenhed. Det fremgår fx af bemærkningerne til det lovforslag, som udmønter første del af Jobreformen, at:

”Aftalepartierne lægger vægt på, at udsatte borgere skal have en indsats og afklaret deres arbejdsevne og forsørgelsesgrundlag. For personer på kontanthjælp, som har væsentlige helbredsmæssige problemer, skal kommunerne tage stilling til, om der er grundlag for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, med henblik på at tage stilling til, om der for eksempel bør igangsættes et ressourceforløb. Kommunernes indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil blive fulgt, herunder om kommunerne systematisk via rehabiliteringsteams tager stilling til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. ”

Ressourceforløbene er et af de centrale elementer i reformen af førtidspension og fleksjob, som blev vedtaget d. 19. december 2012. Målet med reformen var at sikre, at flere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt ender på permanent offentlig forsørgelse. Fokus skal være på den enkeltes ressourcer og udvikling af arbejdsevnen. Det er helt konkret sket ved en begrænsning af adgangen til førtidspension og indførelsen af ressourceforløb, hvor der skal sikres en tidlig, tværfagligt og sammenhængende indsats med udgangspunkt i den enkeltes behov. Forløbene kan have en varighed på 1 til 5 år. Et centralt element i reformen er oprettelsen af tværfaglige rehabiliteringsteams i alle kommuner. Her skal alle sager behandles, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Målgruppen for ressourceforløb er personer kendetegnet ved, at de uden en særlig indsats, vil ende på førtidspension. De er derudover kendetegnet ved at have betydelige og komplekse problemstillinger, som ikke har kan håndteres i den ordinære beskæftigelsesindsats. Personer under 40 år kan som udgangspunkt ikke få tilkendt førtidspension og skal derfor i ressourceforløb med mulighed for flere efterfølgende forløb. Personer over 40 år skal have ét ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension. For alle personer gælder det dog, at der kan tilkendes førtidspension uden forudgående ressourceforløb, hvis det tydeligt er formålsløst, at udvikle på arbejdsevnen.

Den foreløbige udvikling siden reformen trådte i kraft viser, at tilgangen til ressourceforløb er modsvaret af et tilsvarende fald i antal førtidspensionister. Så foreløbig er det umiddelbart lykkedes at fastholde fokus på udvikling af arbejdsevnen for en gruppe af borgere, som tidligere ville være tilkendt permanent offenligt forsørgelse. Således vil det i løbet af de næste år gradvist vise sig, om det vil lykkes at hjælpe en del af målgruppen i eller tættere på selvforsørgelse.

Som det fremgår af økonomivurdering 2, forventes et mindreforbrug på ca. 400.000 kr. på forsørgelse til personer i ressourceforløb i 2016. Det selvom der er flere personer i ressourceforløb end forventet. Dette skyldes, at den gennemsnitlige ydelse har været lavere end forudsat i budgettet, ligesom statsrefusionen har været højere end antaget. Ser man på driftsudgifterne til ressourceforløb, forventes en merudgift på ca. 600.000 kr. Det svarer til at der forventes en driftsudgift på ca. 39.000 kr for hver helårsperson i ressourceforløb, mod 23.000 kr. i budgettet. Det er under 5 af ressourceforløbene, som står for ca. 50 % af driftsudgifterne.

Måltal

Jobcentret har fastsat måltal for 2016 på, hvor mange sager der forventes afsluttet gennemsnitligt pr. måned. Det er medarbejderne, der i samarbejde med nærmeste leder fastsætter målene. På de fleste forsørgelsestyper sker der en fordeling på, hvor lang tid den enkelte borger har modtaget forsørgelse ved afslutning på udbetalingen. Det skaber fokus på varighedselementet, som er helt centralt efter refusionsomlægningen i 2016.

Medarbejderne registrerer løbende afslutning af sager med angivelse af varigheden og årsagen til ophøret. Herudover registreres også indgåede aftaler omkring servicepakker med virksomhederne som led i virksomhedsservicestrategien.

Som det fremgår af bilagene, er de væsentligste afvigelser i forhold til de opstillede mål, at der på kontant- og uddannelseshjælpsområdet er afsluttet færre sager end forventet. På sygedagpengeområdet er der omvendt afsluttet markant flere sager end målsat. Blandt de øvrige målgrupper er der afsluttet flere end forventet på ledighedsydelse, mens der fra jobafklaring har været færre afsluttede sager. Dette skal ses i lyset af en tendens den seneste måned, hvor der er afsluttet flere end forventet.

For yderligere information henvises til bilag.

De budgetmæssige konsekvenser fremgår af ØKV2.

At Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. 

Byrådet godkendte på sit møde i april 2016 Rebild Kommunes regnskab for 2015, hvorefter det blev oversendt til kommunens revisor BDO kommunernes Revision.

Jfr. den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningen afgives til kommunen medio august, hvorefter Byrådet efter behandling skal oversende den til tilsynsmyndigheden med de dertilhørende bemærkninger.

Rebild Kommune har modtaget revisionsberetning nr. 8 for 2015 den 23. juni 2016. Beretningen er udsendt via mail til Byrådet den 29. juni 2016.

Revisionsberetning nr. 8 indeholder såvel revision af de sociale regnskaber (områder med statsrefusion), herunder sagsrevision, samt den overordnede tværgående regnskabsaflæggelse - det finansielle regnskab.

Revisionen konkluderer, at de ikke har konstateret forhold af en sådan væsentlighed eller karakter, at det kommer til udtryk i påtegningen på årsregnskabet. Revisionen har dette til trods, alligevel givet anledning til en bemærkning, som Byrådet skal svare på overfor tilsynsmyndigheden vedrørende rettighed på kontanthjælpsområdet m.v.

Den overordnede konklussion i beretningen nr. 8 er:

"Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2015 i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis."

Revisionen har ligeledes revideret kommunens interne it-kontroller og gennemgået kommunens regler for økonomisk styring, samt vurderet om regulativet for økonomisk styring i Rebild Kommune fortsat beskriver rammen og reglerne for, hvordan kommunens økonomistyring, kasse- og regnskabsvæsen mv. udøves i praksis, herunder bilagsbehandling, funktionsadskillelse og interne kontroller. Den overordnede konklussion er at der er velfungerende forretningsgange, retningslinjer og kontroller og at områder administreres på betryggende vis.

Revisionen har også været på to decentrale besøg på Børnecenter Himmerland og på Driftsenheden, hvor følgende områder er undersøgt: behandling og afstemninger af likvide beholdninger, forretningsgange for indtægter, bilagsbehandling og decentral bogføring, procedure for budgetopfølgning og decentral indberetning af løn. Ingen af områderne har givet anledning til væsentlige kommentarer.

Herudover har revisionen gennemgået løn- og personaleområdet, tilskud, udligning og skatter, refusion af købsmoms, kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsopgaver, anlægsvirksomhed, forsyningsområdet, balance og låneoptagelse - ingen af områderne har givet anledning til væsentlige kommentarer og revisiones konklussion er at områderne administreres på betryggende vis.

Revisionen har sidst lavet sagsrevision og har på baggrund heraf konkluderet, at områderne vedrørende kontanthjælp og uddannelseshjælp ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældende regler, idet der i flere tilfælde ikke er givet rettidige tilbud. Kommunen har på den baggrund udarbejdet en handleplan for at rette op på områderne.

Der er som bilag vedhæftet den samlede Revisonsberetning, samt et forslag til svar til tilsynsmyndighenden på angivne bemærkning.

Ingen.

Forvaltningen indstiller:

Ledelses- og handlingstilsyn for 2. kvartal 2016.

*Mindre fejl dækker over korte overskridelser af rettidighed og interne arbejdsgange. Fejlene har ingen betydning for borgerne eller økonomi. de er ved tilsynet vurderet uden betydning for afgørelser og sagens progression.

Uddannelseshjælp

Der er fundet 5 fejl, heraf 4 mindre fejl: 3 sager hvor rettidighed på opstart af tilbud er overskredet med kort tid og 1 sag hvor der mangler at blive beskrevet hvorfor borger ikke skal FVU testes. Fejlene er uden udbetalingsmæssig betydning for borgerne og uden betydning for sagsprogression. Der er fundet 1 fejl, hvor overskridelsen har været på 2 måneder i forhold til rettidighed på samtale og der mangler opfølgning på tilbuddet. Dette kan have betydning for progressionen i sagen, men har ingen udbetalingsmæssig betydning for borgeren.

Jobindsats:

Der er fundet 5 fejl. Heraf 2 fejl på rettidig aktivering, og 3 på rettidig samtale, hvoraf to af disse samtaleoverskridelser er mindre overskridelser. Det kan ikke afvises, at overskridelserne kan have betydning for sagens progression.

Integration:

Der er i 2. kvartal sat ekstra fokus på integrationsområdet og derfor udtrukket ekstra sager.

Der er fundet fejl i 10 af de udtrukne sager. Der er tale om mindre fejl med overskridelse af rettidighed med få dage. Overskridelserne omhandler afholdelse af kontaktforløb, udarbejdelse af integrationskontrakt og henvisning til danskuddannelse, samt manglende uddannelsespålæg i en enkelt sag.

Der er registreret 2 fejl, som vurderes at kunne have betydning for borgernes progression. I den ene sag er kontaktforløbet overskredet med 3½ måned og i den anden sag er borgeren først blevet henvist til danskuddannelse efter 3 måneder, uden begrundelse og stillingtagen til den manglende henvisning.

Som følge af ændringerne i integrationsloven er nyt sagsflow under udarbejdelse, ligesom der er udarbejdet sagsskabeloner, således at medarbejderne sikrer at komme omkring alt lovpligtigt indhold i samtalerne.

Udbetalingen:

Der er fundet 5 fejl. 3 sager hvor interne arbejdsgange ikke er overholdt, men hvor det ikke har økonomisk eller bevillingsmæssig betydning. 2 sager hvor rettidighed på opfølgning er overskredet og hvor der dermed kan være usikkerhed om udbetalingerne er korrekt. Eventuelle fejl udbetalingsmæssige fejl reguleres.

Kontanthjælp:

Der er fundet 4 fejl - 1 omhandlende overskridelse af rettidighed og i 2 af sagerne er der ikke afgivet rettidigt ret og pligt tilbud. I 1 sag foreligger der ikke bevilling og afgørelsesbrev forud for afgørelse om mentor. Det kan ikke afvises fejlene i de sidste nævnte 3 sager, kan have konsekvenser for sagernes progression, men fejlene har ingen udbetalingsmæssig betydning for borgerne.

Idet der i en del tilsyn ses fejl i rettidighed og da revisionen har givet en revisionsbemærkning ift. rettidig aktivering er der udarbejdet en handleplan med henblik på optimere området.

Sygedagpenge:

Der er konstateret 4 fejl. 1 mindre fejl vedr. overskridelse af rettidigheden. 1 mindre fejl, vedr. mangelfuld journalskrivning, vurderes dog ikke i det konkret tilfælde at have betydning for borger eller økonomi samt 2 mindre fejl vedr. mangelfulde "min plan". I 1 sag er der registeret en betydelig fejl, idet man kun forholdt sig til uarbejdsdygtighed ifh nuværende erhverv. Grundlaget for fuld sygedagpenge vurderes derfor tvivlsomt i den konkrete sag. Der vil blive foretaget ny socialfaglig vurdering i sagen.

Jobafklaring:

Forvaltningen har i 2. kvartal fortsat valgt at have et skærpet fokus på antallet af jobafklaringssager og øget fra 3 til 15 tilsyn. Ledelsestilsynet har bestået af konkret handlingstilsyn, herunder berettigelse, handling og progression i sagerne. Berettigelsen i samtlige sager har været tilstede og det kan konstateres, at der i 10 ud af 15 sager er iværksat en virksomhedsrettede indsats. I de resterende 5 sager ses at være igangværende psykiatrisk behandling. Endelig kan det konstateres at der i ca. 1/3 af sagerne er tale om komplekse problemstillinger med konkurrerende lidelser, hvorfor der er behov for opmærksomhed på en løbende diaglog med sundhedskoordinator.

Ledighedsydelse:

Der er fundet 3 fejl, som omhandler mindre overskridelse af rettidighed i forhold revurdering og manglende underskrift på praktikblanket. Der ses at være generelle problemer med, at IT systemet ikke kan håndtere korrekt beregning af revurderingstidspunkterne. Der er taget tiltag til at få udarbejdet regneark, så der kan laves korrekt beregning og forebygges fejl fremadrettet.

Ressourceforløb:

Der er konstateret 2 fejl, hvor interne arbejdsgange ikke er overholdt og hvor der er sket overskridelse af rettidighed. Der vurderes generelt behov for optimering af indsatsplaner, hvorfor det følges op herpå.

Se sagsfremstilling.

Det overordnede mål for det nye projekt var, at bidrage til at øge antallet af unge mellem 15-29 år, der gennemfører en uddannelse eller kommer i beskæftigelse med uddannelsesperspektiv. Derudover var det hensigten, at erfaringer og resultater fra projektet skulle kvalificere og understøtte en fremtidig indsats i form af en ny ansøgning fra de tre kommuner til Vækstfonden.

Første del af projektet var udarbejdelse af en målgruppeanalyse. Erfaringer fra tidligere projekter har vist, at målgruppen er ændret, idet de har flere barrierer og færre ressourcer. Målgruppeanalysen blev gennemført i foråret 2015 og blev forelagt Arbejdsmarkedsudvalget på møde den 8. juni 2015. Undersøgelsen viste, at der for de aktivitetsparate unge var tale om en målgruppe med mange komplekse problemstillinger og derfor meget langt fra målet om uddannelse. De uddannelsesparate unge var som udgangspunkt stærkere funderet, sammenlignet med de aktivitetsparate. Målgruppen har dog de samme problemstillinger, men i mindre omfang. Resultaterne fra undersøgelsen var med til at definere strategi og indhold i forhold til indsatsen og aktiviteter i forhold til de unge.

Det samlede projekt har, i perioden fra juni til november 2015 haft i alt 46 unge deltagere, hvoraf 12 var fra Rebild Kommune. Indsatsen og aktiviteterne har i de tre kommuner været forskellige og kan aflæses i selvstændige evalueringsrapporter.

Det samlede resultat for projektet er, at 17,4 % er påbegyndt uddannelse og 4,4 % er i beskæftigelse, som var projektets mål. I Rebild kom hele 33 % i uddannelse. For den resterende gruppe i Rebild er der udarbejdet en klar plan for hvad det videre forløb for den unge skal være. Det betyder, at 66 % er blevet afklaret i forhold til uddannelse. Enten er den unge allerede startet i uddannelse, har en konkret uddannelsesplan eller en konkret plan for det videre forløb. Projektet har arbejdet med et resultatmål om, at 75 % af deltagerne skulle i uddannelse. Hvilket set i forhold til udvidelse af målgruppen, til også at omfatte de aktivitetsparate (mere sårbar og ressourcesvag gruppe) og den korte projektperiode, ikke har været muligt at nå. Projektets resultater vurderes, på den baggrund at være tilfredsstillende.

Udover projektets resultater var det et mål, at erfaringerne og resultaterne fra projektet skulle kvalificere en ny ansøgning fra konsortiet til Vækstfonden. I juni 2016 har erhvervsstyrelsen givet tilsagn til en ny projektperiode i 2016-18. Center Arbejdsmarked og Borgerservice er i samarbejde med de to øvrige himmerlandske kommuner ved at tilrettetlægge indsatserne, med henblik på at påbegyndte visitation til projektet hurtigst muligt efter sommerferien.  

Der er givet tilsagn om EU-medfinansiering svarende til 5,3 mio kr. samlet til de himmerlandske kommuner i projektperioden 13.08.15-31.12.18. Eventuelle yderligere udgifter afholdes indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

Hermed fremlægges kvartalsrapport for 2. kvartal 2016 fra UU Rebild. De aktuelle tal i rapporten er trukket fra UU’s database d. 20/7 2016. Rapporten giver en status på uddannelsestilknytning, frafald og afbrud for Rebild Kommunes unge opdelt på alderstrupperne 15-17-årige samt 18-29-årige. Rapporten er vedlagt som bilag.

Rapporten viser, at 96,5 % af de 15-17 årige er i gang med grundskolen eller en ungdomsuddannelse. Der er i alt 38 unge i aldersgruppen som i stedet er i gang med forberedende og udviklende aktiviteter. I rapporten fremgår, hvilke aktiviteter disse unge er i gang med. Rapporten giver også et overblik over antal afbrudte uddannelser i 2. kvartal 2016 og viser, hvilke uddannelser der er afbrud fra og hvad de unge er i gang med efter deres afbrud. Der har i perioden været 20 afbrudte uddannelsesforløb, hvoraf de 17 unge er i gang med nye uddannelsesaktiviteter eller arbejde.

Rapporten giver også et overblik over rettidighed i forhold til UU's forpligtelser omkring kontakt- og tilbudstid i forbindelse med afbrud af uddannelser.

I forhold til de 18-29-årlige er 19 % i gang med en ungdomsuddannelse, 58 % har allerede gennemført og de resterende 23 % er ikke i gang og har ingen ungdomsuddannelsen. For yderligere informationer om, hvad den sidstnævnte gruppe i stedet er i gang med henvises til rapporten.

Ingen økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen orienterer om:

• Tilsagn om puljemidler på integrationsområdet
• Ugens tal
• Invitation Jobcamp
• Kommende sager
• Evaluering af mødet