Referat

Opfølgning på ugens tal 2014

Sygedagpenge/jobafklaring:

Ultimo december 2014 var der 280 borgere, der modtog sygedagpenge, heraf 51 over 52 uger. 56 borgere var i samme uge på jobafklaring.  

Antallet af sygemeldte på sygedagpenge og jobafklaring er lavere sammenlignet med 4. kvartal 2013, hvor der gennemsnitlig var 351 sygedagpengesager. Sager med varighed over 52 uger var ultimo december 2014 også lavere sammenlignet med 4. kvartal 2013. Her var der gennemsnittet 59 sager med varighed over 52 uger.

Aktiveringsgraden for borgere på sygedagpenge med varighed 9–52 uger lå i uge 52 på 18,4 %, hvilket er noget lavere end 4. kvartal 2013, hvor den lå på 28,4 %.

Kontanthjælp:

Ultimo december 2014 var der 241 personer på kontanthjælp, hvilket er færre end gennemsnittet for 1. og 2. kvartal 2014, men højere end gennemsnittet for 3. og 4. kvartal 2014. Aktiveringsgraden på uddannelses- og virksomhedsrettet aktivering var i uge 52 på 19,9 %. Den samlede aktiveringsgrad var i uge 52 på 49,6 %.

Uddannelseshjælp:

Ultimo december 2014 var der 158 borgere, der modtog uddannelseshjælp. Antallet er steget i forhold til 3. kvartal 2014.  Aktiveringsgraden på uddannelses- og virksomhedsrettet aktivering var i uge 52 på 16,5 %. Den samlede aktiveringsgrad var på 55,7 %. Aktiveringsgraderne er steget i forhold til 3. kvartal 2014.

Borgerne på uddannelseshjælp fordeler sig i december 2014 med 59 %, svarende til 93 borgere, som værende aktivitetsparate og 41 %, svarende til 65 borgere, som enten uddannelsesparate eller åbenlys uddannelsesparate.

Ledighedsydelse:

Ultimo december 2014 var der 79 borgere på ledighedsydelse. Der er budgetlagt med 85. I forhold til 4. kvartal 2014 er der sket en stigning i antallet af borgere på ledighedsydelse. I 4. kvartal 2014 var antallet gennemsnitligt på 73 borgere. Aktiveringsgraden var i december 2014 11,4 %.  I 4. kvartal 2014 lå aktiveringsgraden gennemsnitlig på 17,8 %.

Forsikrede ledige:

I uge 51 2014 var der 612 personer, der modtog a-dagpenge. I forhold til 4. kvartal 2014 er der sket en stigning i antallet. I 4. kvartal 2014 var der gennemsnitligt 536, der modtog a-dagpenge. I december 2014 var der 50 personer på arbejdsmarkedsydelse.

Aktiveringsgraden på a-dagpenge beregnes af andelen af borgere med varighed over 4 uger, fratrukket de borgere der er fritaget for aktivering grundet f.eks. ferie, på vej i job eller efterløn. 

I uge 51 2014 var der 342 borgere med varighed over 4 uger, og som ikke var fritaget for aktivering. 17,3 % af dem deltog i uddannelses- eller virksomhedsrettet tilbud. Den samlede aktiveringsgrad var gennemsnitligt på 20,2 %.

Opfølgning på måltal 2014

Sygedagpenge:

Måltallet for 2014 er fastsat til, at der afsluttes gennemsnitligt 62 sager pr. måned, samt at 10 % af borgerne med varighed 9–52 uger, skal være delvis raskmeldte.

I 2014 er der afsluttet 66 sager pr. måned. 50,6 % er afsluttet til arbejde og 20,5 % er afsluttet til A-kassen. Andelen af delvise raskmeldte har gennemsnitligt været på 17,6 %.

Kontanthjælp:

Måltallet for 2014 er fastsat til, at der afsluttes gennemsnitligt 13 sager pr. måned og andelen af borgere i virksomheds- eller uddannelsesrettet aktivitet skal være på 25 %.

I 2014 er der afsluttet 16 sager pr. måned og andelen af borgere i virksomheds- eller uddannelsesrettet aktivitet er på 22,2 %. 49,2 % er afsluttet til arbejde eller uddannelse og 24,9 % er afsluttet på grund af, at borgeren er fraflyttet Rebild Kommune.

Uddannelseshjælp:

Måltallet for 2014 er fastsat til, at der afsluttes gennemsnitligt 17 sager pr. måned, heraf 8 til uddannelse. Andelen af borgere i virksomheds- eller uddannelsesrettet aktivitet skal være på 25 %. I 2014 er der afsluttet 16 sager pr. måned, heraf 8 til uddannelse. Andelen af borgere i virksomheds- eller uddannelsesrettet aktivitet er på 20 %.

Ledighedsydelse:

Måltallet for 2014 er fastsat til, at der afsluttes gennemsnitligt 8 sager pr. måned og andelen af borgere i virksomheds- eller uddannelsesrettet aktivitet skal være på 25 %. I 2014 er der afsluttet 11 sager pr. måned og andelen af borgere i virksomheds- eller uddannelsesrettet aktivitet er på 19,2 %. 87,4 % er afsluttet til arbejde.

Forsikrede ledige:

Der er fastsat måltal på, at der skal etableres 280 løntilskuds- eller jobrotationsforløb i 2014. Det svarer til gennemsnitligt 23 pr. måned. I 2014 er der etableret 242 løntilskud eller jobrotation, hvilket svarer til 20 pr. måned.

Ressourceforløbsydelse:

Der er for 2014 fastsat måltal på, at 15 % af borgere på ydelsen skal være i virksomheds- eller uddannelsesrettet aktivitet. I 2014 har aktiveringsgraden gennemsnitligt været på 3,2 %.

Fremadrettet:

Forvaltningen ønsker Arbejdsmarkedsudvalgets tilbagemelding på formen omkring aktivitetsopfølgning er meningsgivende i forhold til at skabe overblik over området eller om der er andre ønsker til afrapportering.

Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser

Som led i den løbende opfølgning og udvikling af den faglige kvalitet i sagsbehandlingen er der gennemført en række ledelsestilsyn. Udvalget får kvartalsvis en orientering om status herpå. I nedenstående skema beskrives det samlede resultat. Generelle tendenser og afledte handlinger er ligeledes beskrevet. Det er forvaltningens vurdering at ledelsestilsynene giver et godt afsæt for at drøfte kvaliteten i sagsbehandlingen på gruppemøder og med den enkelte medarbejder. 

* Mindre fejl dækker over korte overskridelser af rettidighed og interne arbejdsgange. Fejlene har ingen konsekvenser for økonomien eller for borgerne. De er ved tilsynet vurderet uden betydning for afgørelser og sagernes progression.

Bemærkninger

Udbetalingen:

Der er konstateret én fejl, der har betydning for hjemtagelse af refusion.

De øvrige mindre fejl er rent administrative. Det drejer sig primært om manglende administrativ ajourføring af journal. Dokumentationen og afgørelsesgrundlaget er på sagerne, som foreskrevet.

Aktiv Indsats:

Ressourceforløb 

Der er konstateret fejl i de 3 gennemgåede sager. Problemstillingen vedrørende administrationen af ressourceforløbssagerne har været kendt. I sensommeren 2014 blev administration af sagerne derfor overflyttet til kontanthjælpsgruppen. Det er forventningen, at ledelsestilsynet fremadrettet vil vise et andet billede hvad angår sagsadministrationen af denne målgruppe.

Jobafklaring

Fejltypen er primært for sen forelæggelse af sagerne for det rehabiliterende team. Ingen af de 5 udtrukne sager har været forelagt inden for de 4 uger, som er lovgivningsmæssigt påkrævet. Forelæggelse af sagerne for det rehabiliterende team, er en del af reformen på sygedagpengeområdet.

Med henblik på at overholde lovkravet om de 4 uger er der ændret i sagsgangen, således at jobafklaringssager kan komme på rehabiliteringsmøde hver uge og ikke som hidtil kun hver 2. uge. Fejlen har ingen konsekvenser for borgernes ydelse og har ej heller refusionsmæssig betydning.

Sygedagpenge:

I de 15 sager udtaget til tilsyn, er der konstateret 2 fejl. Det drejer sig dels om en manglende vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til et hvert erhverv. dels et tilfælde, hvor der ikke er indhentet relevant lægeligt.

Der er konstateret mindre fejl i form af overskreden rettidighed uden refusionsmæssig betydning. Fejlene giver anledning til en generel snak i forvaltningen om arbejdsgange og struktur samt fokus på uarbejdsdygtighed i forhold til et hvert erhverv.

Jobindsats

Der er konstateret mindre fejl i 5 sager, hvor der ikke er vurderet behov for FVU test. Arbejdsgangen er løst med nyt sagsflow. Der er konstateret fejl i rettidighed på jobsamale i to tilfælde. Begge mindre overskridelser. Der er en sag med overskridelse af rettighed på aktivering, også denne en mindre overskridelse. Der er fundet en fejl som omhandler stillingstagen til beskæftigelsesmål. Dette formodes at være en systemfejl. 

Ungeenhed:

Der er fundet 5 fejl i forbindelse med registering af læse og skrive test, disse giver anledning til at overveje ændring i interne arbejdsgange.  De øvrige fejl er mindre overskridelse af rettidighed, manglende blanketter m.m som ikke vurdres at have konsekvenser for økonomien eller for de unge.

Forslag fremadrettet:

Forvaltningen har nu gennem længere tid gennemført systematiske handlings- og ledelsestilsyn. Det er forvaltningens vurdering, at tilsynene giver ledergruppen et kvalificeret grundlag for at følge den faglige kvalitet af sagsbehandlingen tæt og for at afdække behov for eventuelle justeringer og fokusområder. Forvaltningen ønsker derfor at fortsætte omfanget af tilsynene som led i den daglige driftledelse, men foreslår at den kvartalsvise afrapportering til arbejdsmarkedsudvalget ophører. Arbejdsmarkedsudvalget får i forvejen fremlagt revisionens årlige afrapportering og årlig decisionsskrivelse fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering. Udvalgets medlemmer kan til enhver tid anmode om at få udleveret overblik over resultaterne af ledelsestilsynene.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser 

Kommunaldirektørkredsen i Nordjylland godkendte i september 2014, at Borgerservicecheferne i de nordjyske kommuner igangsatte en undersøgelse af, om der blandt de nordjyske kommuner kunne beskrives et eller flere forslag til et kontaktcentersamarbejde. Formålet med oprettelse af et kontaktcenter er, at så mange borgere som muligt får straksafklaret deres behov for (digital) hjælp, og derfor ikke har behov for at møde op personligt i kommunen eller bruge andre dyrere henvendelseskanaler.

Borgerservicecheferne i Nordjylland har udarbejdet vedlagte notat om fælleskommunalt kontaktcenter i Nordjylland. (Bilag 1)

Formålet med kontaktcenteret er:

• At øge serviceniveauet således at borgerne kan blive straksbetjent på digitale selvbetjeningsløsninger også uden for kommunens åbningstid
• At vidensdele og erfaringsudveksle på tværs af kommunerne
• At understøtte borgernes brug af digitale selvbetjeningsløsninger via hjælp til selvhjælp
• At anvende de medarbejderressourcer kommunen allerede har da medarbejdere i Job og Borgerservice løser opgaven lokalt på rådhuset
• At øge effektiviseringsgraden idet flere telefonopklad straksafklares
• At bevare et godt og udviklende arbejdsmiljø og en attraktiv arbejdsplads for en afdeling hvis opgaver fortsat bliver vurderet ift. overgivelse til Udbetaling Danmark

For borgerne vil et kontaktcenter betyde øget tilgængelighed ift. hjælp til digitale selvbetjeningsløsninger, som der til stadighed indføres nye af. For medarbejderne betyder kontaktcenteret bevarelse af arbejdspladser lokalt og mulighed for kompetenceudvikling.

I notatet fra borgerservicecheferne er der beskrevet to modeller for oprettelse af en digital hotline/kontaktcenter:Model 1: Indgår samarbejde med Den Digitale Hotline, som allerede er oprettet i Midtjylland.

Model 2: Oprettelse af et kontaktcenter i Nordjylland som et samarbejde mellem de nordjyske kommuner.Af notatet fremgår det, at de nordjyske borgerservicechefer i enighed anbefaler, at der indgås samarbejde med ”Den Digitale Hotline” i Midtjylland.
Fordelen ved at indgå samarbejde med Midtjylland er, at der er tale om et velfungerende og struktureret samarbejde som de nordjyske kommuner umiddelbart kan koble sig på. Ved at indgå samarbejde med Midtjylland vil den digitale hotline ligeledes blive mere fleksibel, mindre sårbar ved sygdom og spidsbelastninger samt have en større faglighed.

Et nyt kontaktcenter kun for Nordjylland vil koste betydeligt flere ressourcer at etablere uden at få en merværdi.

Forudsætning for at indgå samarbejde med de midtjske kommuner er blandt andet, at KL’s online serviceværktøj ”Selvbetjening.nu” benyttes, og for Rebild Kommunes vedkommende er det et værktøj som allerede er under implementering i kommunen.Det midtjyske samarbejde, har foreslået en opstartsperiode på 3 måneder løbende fra den 1. februar til den 1. maj 2015, hvorefter de nordjyske kommuner indtræder i repræsentantskabet og styregruppen. I de tre måneder forestår de midtjyske kommuner bemandingen af den digitale hotline mod betaling fra de nordjyske kommuner. I perioden vil der blive afholdt uddannelsesforløb så hver kommunes medarbejdere derefter kan indgå i opgaven. Efter de tre måneder vil finansieringen ske via medarbejderressourcerne.

Tidsplanen er siden blevet rykket til foreslået opstart 1. marts.

Forslaget til indgåelse i samarbejde om fælleskommunalt kontaktcenter har været behandlet i lokal MED i Center Arbejdsmarked og Borgerservice den 21. januar 2014. MED udvalget noterede sig, at forslaget har været drøftet med de medarbejdere, der bliver berørt af ændrede arbejdstider, og at flere af disse medarbejdere har været positive ift. at indgå i opgaveløsningen. MED udvalget bakker derfor op om forslaget.

Udgiften for Rebild Kommune i opstartsperioden på 3 måneder er angivet til 14.512 kr. Herudover vil der komme udgift til lokal markedsføring af hotline telefonnummeret samt uddannelse af medarbejdere som skal indgå i bemandingen af den digitale hotline skal gennemføres.

Efter opstartsperioden vil Rebild Kommunes egenfinansiering ske via medarbejdertimer og det forventes, at Rebild Kommune skal bemande hotlinen med gennemsnit 2,6 timer pr. uge. Den Digitale Hotline skal bemandes efter normal arbejdstid og i weekender.

Rebild Kommune er forpligtet til at modtage et antal flygtninge. Hvert år udmeldes en kvotefordeling på baggrund af forventet indrejseniveau på landsplan. I marts 2014 blev det udmeldt fra Udlændingestyrelsen, at Nordjylland skulle modtage 652 kvoteflygtninge i 2015. Heraf skulle Rebild Kommune modtage 35 flygtninge. I december 2014 har Udlændingestyrelsen opjusteret fordelingen. Der er nu udmeldt, at Nordjylland skal modtage 1.764 flygtninge, hvilket er næsten 3 gange flere end ved første udmelding. Der er endnu ikke udmeldt fordeling på kommuneniveau. Den endelige fordeling forventes at blive udmeldt i februar 2015.

Kvoterne for Rebild Kommune var i 2013 og 2014 henholdsvis 20 og 26 nye flygtninge.

Udover antallet af flygtninge er Rebild Kommune også forpligtet til at modtage flygtninge, der bliver familiesammenført med herboende flygtninge. Tendensen i 2014 har været, at størsteparten af de ankomne flygtninge er syriske mænd, som efter ankomst har ansøgt om familiesammenføring. Fortsætter denne tendens i 2015 sammenholdt med den ny kvoteudmelding vil et forsigtigt skøn være, at Rebild Kommune skal modtage omkring 95 flygtninge i 2015. Dertil kommer et antal familiesammenføringer, der skønnes at kunne udgøre op mod 400-500 personer fordelt på børn og voksne. Tidsperspektivet for familiesammenføring er dog pt. uklart, da lovgivningen på dette område muligvis ændres.

Indsats:

De første 3 år flygtninge opholder sig i Danmark, er kommunen forpligtet til at iværksætte et integrationsprogram for de nyankomne. Både kvoteflygtninge og familiesammenførte skal have dette tilbud. Indsatsen er danskundervisning og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Der udarbejdes for hver flygtning en integrationskontrakt, som en del af den individuelle opfølgning i Jobcentret.  

Kommunen skal også sørge for boligplacering. Ved ankomst kan det være i midlertidige boliger, men der skal efterfølgende findes permanente boliger til flygtningene.  Senest er der indgået aftale med et boligselskab om udlejning af boliger i Nørager. Udover denne aftale indgås private lejeaftaler geografisk spredt i kommunen, hvor der findes passende boliger og er mulighed for at benytte offentlig transport. Ultimo 2014 har forvaltningen haft tiltagende vanskeligheder ved at finde boliger til de ankomne flygtninge, hvilket er nødvendigt idet den nuværende boligmasse ikke vurderes at være tilstrækkelig til den forventede borgerankomst i 2015.

Ved modtagelsen introduceres flygtningene til det danske samfund og andre praktiske foranstaltninger, såsom fx lægevalg, skolesystemet, transport med mere. Center familie og handicap forestår udførerdelen i forbindelse med modtagelsen og boligplaceringen. Indsatsen finansieres af Center Arbejdsmarked og Borgerservice. Som følge af det forventede øgede antal flygtninge besluttede Arbejdsmarkedsudvalget i december 2014, at tilføre området 0,1 mio. kr. til håndtering af modtagelsesopgaverne.

Finansiering:

Finansieringen på integrationsområdet dækker udgifterne til driften (indsatser, tilbud og ydelser) de første 3 år flygtninge opholder sig i Rebild Kommune – integrationsperioden.

Hovedelementerne i finansieringen:

Refusionen til driftsudgifterne i integrationsprogrammet som sprogskole og andre beskæftigelsesfremmende indsatser er på 50 %, så længe udgifterne holdes inden for et driftsloft.

Refusionen på forsørgelsesydelser, etableringsudgifter og andre udgifter efter lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet er på 50 %.

Budgetgaranti (bloktilskud):

Størstedelen af kommunens nettoudgifter til integrationsprogrammet og ydelser til flygtninge er omfattet af budgetgarantien. Det vil sige, at landets kommuners nettoudgifter under ét dækkes enten via tilskud, refusion eller bloktilskud. Reguleringen via garantien sker dog med 2 års forsinkelse.

Forventet udvikling af udgifter i 2015:

Grundet udviklingen i antallet af kvoteflygtninge og dertil familiesammenførte, forventer Center Arbejdsmarked og Borgservice øgede udgifter i 2015, hvilke pt. ikke kan beregnes konkret. Udover udgifter til indkvartering og introduktionsopgaver forventes øgede udgifter til: Danskuddannelse, samfundsforståelse og andre beskæftigelsesfremmende indsatser jf. ovenstående udgiftssatser. Endvidere løbende udbetaling af kontanthjælp og hjælp til boligudgifter (særlig støtte), samt etableringsudgifter og helbredsudgifter. Til disse for udgifter yder staten 50 % refusion. Endelig må forventes øgede udgifter til tolk, som en er ren kommunal udgift.

Myndighed og administration:

Der er en række lovgivningsmæssige bestemmelser om indsatser, opfølgning og rettidighed på integrationsområdet, der foretages af Jobcentret. Ved markant øgede kvoter og familiesammenførte vil lovgivningen ikke kunne understøttes uden tildeling af flere ressourcer til området.  Når den endelige kvotefordeling for 2015 er aftalt, vil centret lave et skøn over behovet for ressourcer.

Et øget antal vil også kræve flere ressourcer til administrationen af området. Det er myndighedsopgaverne ved modtagelsen af flygtninge og tilkendelse af ydelser, samt de løbende ansøgninger. Grundet finansieringsmodellen på integrationsområdet, vil der også være flere registreringer. Hovedparten af hjemtagelse af tilskud sker på baggrund af manuelle registreringer og optællinger.

Udgifter til myndighed og administration er en kommunal udgift.

Centrale tiltag:

KL og regeringen er blevet enige om, at iværksætte en række konkrete tiltag, som følge af det stigende antal flygtninge. KL har den 8. januar 2015 redegjort for følgende tiltag:

• Vil forsøge at ændre lovgivninger blandt andet planlovgivningen, så kommunernes muligheder for at finde boliger og indkvarteringsmuligheder bliver forbedret. Fx benytte  tomme ældreboliger.
• Som en del af finansloven for 2015 udmøntes der en pulje på kr. 150 mio. Puljen gives som et særtilskud for 2015. Fordelingen sker på baggrund af den andel flygtninge den enkelte kommune vil modtage udover den første udmeldte kvote.
• Regeringen vil derudover forsøge at få tilslutning til, at der ydes et ekstraordinært integrationstilskud i 2015 på kr. 200 mio. Puljen vil blive fordelt på baggrund af kommunernes andel af flygtninge og familiesammenførte.

Andre områder der kan blive udfordret:

Hvis der bliver en større stigning i antallet af børnefamilier, kan det udfordre dagtilbudsområdet og skoleområdet og i forhold til særlig støtte efter serviceloven.

Forvaltningen vil nærmere redegøre for de økonomiske konsekvenser, når antallet af kvoteflygtninge kendes for 2015.

SBS er en lokal virksomhed som Jobcenter Rebild har haft et tæt og produktivt samarbejde med gennem en årrække. Der er ca. 70 medarbejdere ansat på virksomheden. De fleste er produktionsmedarbejdere og der er ca. 15 funktionærer ansat. Primo december blev det besluttet, at hele produktionen skal nedlægges. Dette er sidenhen ændret til, at halvdelen nedlægges og der skal alene afskediges 35 medarbejdere i alt. Der har været etableret virksomhedscenter på virksomheden, med åbne praktikpladser med mulighed for at få funktionsafklaret primært sygemeldte borgere. Virksomhedscenteret er afhændet i 2014 som følge af situationen.

Det tyske selskab, som har besluttet at dele af produktionen skal flyttes til Østeuropa, har lavet en plan ændringerne af virksomheden, som betyder en gradvis udflytning af produktionsnumre og deraf en delvis nedlukning af produktionen i Støvring. Første etape sker i starten af 2015, hvor en mindre gruppe af produktionsmedarbejdere afskediges. Dernæst kommer en stor etape i juni 2015, hvor en større andel af produktionsmedarbejderne bliver afskediget.

SBS har nedsat en styregruppe som har varetaget processen. Jobcenteret har haft indledende forventningsafstemmende møde med denne styregruppe primo december 2014. Derefter har der været møder i december 2014 ift. at afklare behovet og indholdet af indsats fra jobcenteret – Dansk Metal, 3F, AMU Nordjylland, TECH College og Aalborg Handelsskole har også været samarbejdspartnere i denne proces.

Der er truffet beslutning om aktiviteter for alle berørte medarbejdere. Fokus i aktiviteterne er at få medarbejderne godt rustet til jobsøgning. Aktiviteterne foregår i jobcenterets IT-lokale. Der bliver arbejdet med Jobnet-CV, således at alle der er igennem en aktivitetsdag har et færdigt produkt efterfølgende. De får endvidere en afklarende samtale med en jobkonsulent fra jobcenteret. Det er aftalt, at AMU Nordjylland og Metal College deltager på disse aktivitetsdage. Udover aktivitetsdagene har 3F og Dansk Metal også tilbudt deres vejledning i forhold til afskedigelse og ansættelse samt mulighederne for efteruddannelse som opsagt/ledig.

Fordelen ved at få startet tidligt op med virksomheden og komme i kontakt med de medarbejdere der bliver berørt af afskedigelserne allerede inden de er opsagt er, at der er rig mulighed for afklaring, lave mere langsigtede planer og være mere strategisk med at få tilrettelagt vejen til nyt arbejde. Jobcenteret har en forventning om, at en stor del af de ansatte som opsiges, når at finde nyt arbejde indenfor opsigelsesperioden.

Samarbejdet med virksomheden har isoleret set ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

I forslaget til placering af kompetence indenfor beskæftigelsesområdet indgår, at Arbejdsmarkedetsudvalget uddelegerer kompetence til Center Arbejdsmarked for de styrende lovområder på beskæftigelsesområdet.

Kompetenceplanerne følger en skabelon med angivelse af relevante lovområder og paragraffer. Beslutningskompetencen er angivet på 4 niveauer med angivelse af, hvor i Center Arbejdsmarked g Borgerservice kompetencen er placeret.

Kompetenceplanerne er et nyttigt redskab, som giver et hurtigt overblik og større sikkerhed ift retsgrundlag og revision. Både nye og erfarne medarbejdere kan derved hurtigt danne sig et overblik for gældende praksis indenfor den enkelte ansvarsområde.

I forbindelse med sygedagpengereformen er der udarbejdet udkast til en ny kompetenceplan på området. Her er der forsøgt sikring af en ensartet sagsbehandling i forhold til bl.a forlængelse udover revurdering, som afgøres på et revurderingsmøde med deltagelse af faglig konsulent.

Ændringer i Lov om aktiv socialpolitik har medført tilføjelser i kompetenceplanen på området. Det drejer sig primært om § 68-69i og § 69j-69t omhandlende tilkendelse af ressourceforløbsydelse til personer, der er visiteret til henholdsvis et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Der er tale om nye ydelsestyper.

I forbindelse med justering af kompetenceplanen på sygedagpengeområdet er forvaltningen blevet opmærksom på, at forvaltningens arbejde i foråret 2014 med at opdatere kompetenceplanerne som følge af lovændringer, ikke er blevet forelagt udvalget.

Lov om aktiv beskæftigelsespolitik, lov om social pension og lov om kompensation til handicappede i erhverv er derfor ligeså vedlagt.

Supplerende sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på seneste udvalgsmøde i januar 2015, at sende udkastet til kompetenceplanerne i høring i lokal MED.

Lokal MED har drøftet kompetenceplanerne på møde den 21. januar 2015. Lokal MED er tilfredse med kompetenceplanerne og foreslår en politisk godkendelse.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser 

Forvaltningen orienterer om:

• Kommende sager til AMU
• Evaluering af mødet