Referat

Udvalgsmødet indledes med temamøde.

Præsentation af samarbejdsprojekt om borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcenter Rebild samarbejder med den socialøkonomiske virksomhed Huset Venture og Ikea.

Udgifterne til indsatsen afholdes indenfor driftsrammen.

Byrådet besluttede den 30. april 2015 at give Center Arbejdsmarked og Borgerservice en tillægsbevilling på 1 mio. kr. Tillægsbevillingen blev finansieret af et af de to ekstraordinære tilskud til kommunerne som blev afsat i finansloven 2015. Udvidelsen af rammen imødekom muligheden for at sikre drift og lovmedholdelighed i forbindelse med modtagelse og opfølgning på flygtningeområdet.

Det fremgår nu af forhandlingsresultatet om kommunernes økonomiske rammer for 2016, at regeringen og KL er enige om at videreføre det ekstraordinære integrationstilskud på 200 mio. kr. samt investeringstilskuddet på 125 mio. kr. i 2016.

Fordelingen af tilskuddene sker på baggrund af oplysninger om det antal flygtninge, der indgår i de af Udlændingestyrelsen udmeldte kommunekvoter for 2015 og nyligt udmeldte kommunekvoter for 2016 samt oplysninger om kommunernes grundtilskud for udlændinge omfattet af integrationsprogrammet for 2014.

For Rebild Kommune udgør det ekstraordinære tilskud til integrationsindsatsen i 2016 1,428 mio. kr. Rebild Kommune modtager samlet 2,544 mio kr. i de to puljer.

Kvoten for 2016 udgør for Rebild Kommunes vedkommende 107 personer. Dertil kommer der erfaringsmæssigt et antal familiesammenføringer udover kvoten. Til sammenligning var kvoten i 2014 35 personer og i 2015 98 personer. I lighed med 2015 vil forvaltningen uden tilførsel af ekstra midler have vanskeligt ved at overholde lovgivningens krav til rettidighed, indsatser og koordinering i udarbejdelsen af helhedsorienterede integrationsplaner, hvilket er afgørende for en vellykket integration. Forvaltningen ansøger derfor om en tillægsbevilling, således at medarbejderressourcerne på området fastholdes og udvides i 2016.

Center Arbejdsmarked og Borgerservice søger om en tillægsbevilling på 1,428 mio kr. til fastholdelse og yderligere ansættelse af ressourcer til håndtering af opgaven. Udgiften svarer til og kan finaniseres af det ekstraordinære tilskud, som Rebild Kommune modtager for at kunne håndtere indsatsen i 2016.

Udgifterne på driftsiden er medregnet i budget 2016.

Udover det ekstraordinære tilskud, vil Rebild Kommune modtage 1,116 mio kr. via investeringspulje og således samlet modtage 2,544 mio. kr. på integrationsområdet. Investeringspuljen er ikke udmøntet.

- at der gives en tillægsbevilling for 2016 på kr. 1,428 mio. kr. til Center Arbejdsmarked og Borgerservice til integration af flygtninge.

- at tillægsbevillingen finansieres af det ekstraordinære tilskud i 2016.

Jobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der fastlægger mål og strategi for det kommende års beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 31. august 2015, at de fire udmeldte nationale beskæftigelsespolitiske mål skal lægges til grund for Rebild Kommunes beskæftigelsesplan 2016 og at anbefalingerne fra Det Lokale Beskæftigelsesråd skal indarbejdes i planen. Begge dele er indsarbejdet i det vedlagte udkast til beskæftigelsesplan 2016 (bilag 1).

Krav til beskæftigelsesplan og resultatrevision

Jobcenter Rebild skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver hvilke beskæftigelsespolitiske udfordringer jobcenteret ser for det kommende år og opstille mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i forhold til udfordringerne. I forbindelse med beskæftigelsesreformen blev der ændrede formkrav til udarbejdelse af resultatrevision og beskæftigelsesplan.

I Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det:

• § 4. Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.

Da Rebild Kommune har valgt at videreføre Det Lokale Beskæftigelsesråd (nu, Det Lokale Arbejdsmarkedsråd) besluttede Arbejdsamarkedsudvalget den 10. august 2015, at beskæftigelsesplanen sendes til udtalelse hos rådet. Det lokale beskæftigelsesråd havde følgende bemærkninger:

Rådet bemærker, at opsamlingen på de beskæftigelsespolitiske udfordringer (afsnit 7) følger op på drøftelserne på seminaret i februar 2015. Rådet foreslår, at fællessamtalerne mellem jobcenter og a-kasser nævnes som et strategisk pejlemærke under punktet vedr. jobrettede samtaler, startende på side 21. Og foreslår endvidere følgende tilføjelse sidst i afsnittet: ”Jobcenteret, skal være opmærksom på at inddrage relevante aktører, f.eks. handicaporganisationer, sundhedsvæsen mv. for at kvalificere indsatsen.” Rådet ser det som væsentligt, at forvaltningen tænker ind i handleplanerne, hvordan vi får fat i de unge og forebygger at de falder ud af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Det lokale arbejdsmarkedsråds udtalelser er indarbejdet i udkastet til beskæftigelsesplan 16. Er markeret med rødt.

Udkast til beskæftigelsesplan har endvidere været sendt i høring i MED-udvalget i Center Arbejdsmarked og Borgerservice, der har følgende udtalelse:

"Med-udvalget finder beskæftigelsesplanen god og letlæseligt, dejligt at læse om Rebilds placeringer. Vi fremhævede bl.a. den høje erhvervsfrekvens, som på trods af et lettere fald, viste at Rebild stadigvæk er i top. Vi snakkede om ind- og udpendling af Rebild Kommune, hvilket også gav anledning til overvejelse over, at det gav god mening at ledige borgere skal tænkes udover kommunegrænsen. Med-udvalget bakker op om pejlemærker og mål i beskæftigelsesplanen 2016".

Udtalelsen er indskrevet som bilag til beskæftigelsesplanen

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har taget initiativ til en landsdækkende virksomhedskampagne til markedsføring af Jobservice Danmark så flere virksomheder får kendskab til og benytter sig af Jobservice Danmarks tilbud, herunder tilbuddene om indgåelse af jobservice- og integrationsaftaler. Kampagnen har desuden fokus på at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomheder, der ikke aktuelt samarbejder/har kontakt med jobcentrene. Jobcenter Rebild har givet positiv tilkendegivelse vedrørende deltagelse i kampagnen.

Kampagnen løber fra primo november 2015 til 1. april 2016 og er opdelt i to spor. Et Jobservice Danmark-spor (spor 1) og et mere generelt virksomhedsservice-spor (spor 2). Samlet set har kampagnen til formål at:

·  øge antallet af indgåede jobserviceaftaler med Jobservice Danmark

·  øge antallet af virksomhedspartnerskaber ”Sammen om integration”

·  øge jobcentrenes samarbejde med virksomhederne og skabe et bedre match mellem ledige og virksomheder.

Det første spor af kampagnen målrettes ca. 1.500 store og landsdækkende virksomheder med mere end 100 ansatte, som må betragtes som Jobservice Danmarks primære målgruppe. Denne del af kampagnen indeholder følgende initiativer:

·  Breve udsendes til virksomhederne vedlagt flyer om Jobservice Danmark, Onlinemarkedsføring af Jobservice Danmark på LinkedIn og bannerannoncer på udvalgte arbejdsgiverorganisationers hjemmesider.

·  Phonerkampagne og besøgsmateriale, som skal resultere i ca. 250 virksomhedsbesøg af Jobservice Danmark. Disse besøg varetages af Arbejdsmarkedskontorerne – i samarbejde med jobcenteret Indenfor det første år, dvs. i perioden 1. juli 2015 til 1. juli 2016, er det samlede måltal for Jobservice Danmark 50 indgåede jobserviceaftaler.

Det andet spor af kampagnen har til formål at styrke jobcenterets generelle virksomhedsservice og øge samarbejdsgraden med virksomhederne. Denne del rummer en phonerkampagne målrettet virksomheder, som har mellem 5-100 ansatte, og som ikke har samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år.  Hensigten er at booke møder på vegne af jobcenteret, som efterfølgende gennemfører virksomhedsbesøgene. Det samlede antal besøg for denne del af kampagnen er planlagt til 2.750 besøg på landsplan.

I forhold til jobcenter Rebild's andel af virksomheder der indgår i kampagnen er den aktuelle udmelding, at der i forhold til Spor 1, er en bruttoliste på 7 virksomheder i Rebild Kommune. I forhold til spor 2 har jobcenteret fået tildelt en andel på 34 virksomheder. Arbejdsmarkedskontor Midt/Nord har meddelt, at de ønsker at kvalificere og understøtte kampagnen yderligere og vil af den vej forsøge at udvide antallet til omkring 50 virksomheder.

Jobcenter Rebild er meget opmærksomme på, at aftaler mm. der indgås i forbindelse med kampagnen er i overensstemmelse med Jobcenterets vedtaget Virksomhedsstrategi.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser 

Der er indgået aftale om et kontanthjælpssystem under overskriften "det skal kunne betale sig at arbejde". Hovedelementerne i aftalen er et nyt kontanthjælpsloft. Intentionen med at indføre kontanthjælpsloftet er, at der skal sikres en mærkbar økonomisk gevinst ved at gå fra kontanthjælp til arbejde. Endvidere indføres et skærpet krav om rådighed ved at indføre en 225-timers regel og retten til ferie for kontanthjælpsmodtagere nedsættes til 4 uger.

Kontanthjælpsloft

Med kontanthjælpsloftet bliver der lagt et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan modtage i offentlige ydelser. For en typisk familie bestående af et ægtepar med to børn betyder det for eksempel, at de fremover vil opnå en gevinst på ca. 3.100 kroner om måneden efter skat ved at tage et job i den lavere ende af lønskalaen. Det er ifølge aftalepartiernes beregninger ca. 1.200 kroner mere end i dag. Loftet gælder med det samme en ledig kommer på kontanthjælp og omfatter alle på ydelsen. Loftet omfatter kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse samt boligrelaterede ydelser, men ikke børnerelaterede ydelser. Hvis den samlede ydelse overstiger loftet, sker reduktionen i boligydelserne. Arbejdsindkomst reducerer loftets virkning ved at modtageren kan "beholde" mere af boligydelserne. Formålet er at øge incitamentet til deltidsarbejde.

225-timers regel

225-timers-reglen indebærer, at kontanthjælpsmodtagere, der kan, skal arbejde mindst 225 timer inden for et år for at fastholde retten til den fulde kontanthjælp. Timerne svarer til 6 ugers fuldtidsarbejde. Kravet skal understøtte, at kontanthjælpsmodtagere løbende har incitament til at bibeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer med begrænsninger i arbejdsevnen og som ikke vurderes at kunne arbejde 225 timer indenfor et år undtages. Aftalepartierne lægger vægt på, at udsatte borgere som er kategoriseret som aktivitetsparate skal have en indsats og have afklaret deres arbejdsevne f.eks. via rehabiliteringsteamet. For ægtepar som ikke lever op til 225-timers kravet er konsekvensen, at den enes kontanthjælp bortfalder. For ugifte nedsættes ydelsen enten med 500 kroner eller 1.000 kroner pr. måned, afhængig af sats.

4 ugers ferie

Det tredje element i aftalen er, at kontanthjælpsmodtageres ferie nedsættes fra 5 til 4 uger. Retten indtræder, når kontanthjælpsmodtageren har modtaget ydelse i 12 sammenhængende måneder. Ferien skal aftales med Jobcenteret og må maksimalt vare 2 uger.

Ikrafttræden

De tre initiativer træder i kraft den 1. april 2016 og indfases som udgangspunkt med virkning fra 1. oktober 2016. Lovforslaget er 1. behandlet i forbindelse med fremsættelse af finansloven for 2016.

Det er skønnet, at de tre initiativer på langt sigt styrker de offentlige finanser med i størrelsesordenen 530 mio. kr. efter skat, tilbageløb og inkl. adfærd.

For 2016 forventes en begrænset effekt. Rebild Kommunes andel i 2016 forventes at være ca. 0,5 mio. kr. Den konkrete implementering afventes og konsekvenserne vil blive fulgt op i forbindelse med kommende økonomivurderinger for 2016.

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Regeringen, Socialcemokraterne og Dansk Folkeparti har indgået aftale om fremtidens dagpengesystem. Aftalen bygger på Dagpengekommissionens anbefalinger. Dagpengekommissionen består af 5 eksperter og 4 repræsentanter for arbejdsmarkedets parte og blev nedsat i juni 2014.

Dagpengeperioden blev i 2010 forkortet fra 4 år til 2 år. Efter forkortelsen har der været indført forskellige midlertidige forsørgelsesydelser for at sikre, at der ikke var for mange, der mistede forsørgelse. Der har altid været ledige som mistede dagpengeret og dette må forventes også i fremtiden. Intentionerne med Dagpengekommissionens anbefalinger og den politiske aftale er at skabe mere tryghed og mindske antallet af ledige der mister forsørgelse. Samtidig er der et ønske om at øge incitamentet for ledige til at tage beskæftigelse af kortere varighed.

Dagpengekommissionen og den poltiske aftale om et tryggere dagpengesystem

Dagpengekommissionens opgave var at pege på et fremtidssikret dagpengesystem, som skal være:

- en attraktiv forsikring mod arbejdsløshed

- en forsikring der stadig er tidssvarende og målrettet det moderne arbejdsmarked

- afbureaukratiseret og forenklet

- robust nok til et moderne integreret europæisk arbejdsmarked

Den politiske aftale blev vedtaget den 22. oktober 2015 og er tilnærmelsesvis identisk med Dagpengekommissionens anbefalinger. Det nye dagpengesystem træder i kraft 2017 - i to faser. Det er afhængigt af ny it-understøttelse i a-kasserne, før det kan indfases.

Hovedelementerne i den poltiske aftale beskrives herunder.

Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening

Som udgangspunkt er dagpengeperioden 2 år, med mulighed for forlængelse op til tre år. Beskæftigelse opnået i løbet af dagpengeperioden forlænger perioden op til et år. Forlængelse af dagpengeperioden sker i forholdet 1:2, det vil sige en måneds beskæftigelse giver 2 måneders dagpengeforlængelse.

Optjening af dagpengeret

Optjening af dagpengeret sker i dag ud fra 1924 timer indenfor 3 år, hvilket svarer til et års fuldtidsbeskæftigelse. Fremover vil optjeningen tage udgangspunkt i indkomst svarende til 212.400,- kr/år (2014-niveau) eller 17.700,- kr. pr. måned. Der kan ikke optjenes dagpengeret på mindre end et år, men det kan tage længere end et år med lavere indkomst.  

Forbrug af dagpengeret

Forbruget af dagpengeklip i dag tager udgangspunkt i 104 uger, og berørte uger forbruger et ugeklip. Fremover vil dagpengeperioden blive opgjort i timer (104 x 37)

Ny satsberegning

Beregningen af dagpengesats tager udgangspunkt i de højst lønnede 12 måneder ud af seneste 24. Hvis der ikke er beskæftigelse i alle 24 måneder, vil der beregnes et gennemsnit.

Der vil kun ske en genberegning, hvis der er optjent til en ny dagpengeperiode. Dog kan dimittender få en genberegning efter 6 måneder.

Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet

Der indføres 3 karensdage om året. En karensdag kan bortfalde, hvis der er optjent hvad der svarer til 20 arbejdsdage inden for 4 måneder. Desuden vil personer med 4 års dagpengeforbrug inden for en 8-års periode miste en måneds dagpenge.

International robusthed

Der arbejdes for bedre muligheder for at tage dagpenge med til udlandet, betinget af beskæftigelse, og med krav om jobsøgning udfra hjemlandets fastsatte regler.

Dimittender

Der vil være mulighed for dimittendsats for personer der gennemfører erhvervsfaglig udannelse af 18 måneders varighed. Dimittender vil fremover modtage 82 % af dagpengene som forsørger (som nu) og 71,5 % for ej forsørgere.

Supplerende dagpenge og overskydende timer

Dagpengekommissionen anbefaler at supplerende dagpenge forbruges i måneder og ikke i uger, samt at reglerne om overskydende timer bortfalder, som et led i forenkling af dagpengesystemet. Dette har aftalepartierne ønsket yderligere belyst med fokus på de lediges incitament til at tage kortere ansættelser, ikke at blive fastholdt i deltidsarbejde og undgå utilsigtet brug af dagpengesystemet. 

Aftalen er vedlagt som bilag.

Aftalen vil medføre strukturelle offentlige merudgifter på 300 mio. kr. årligt fra 2017 og frem. Aftalepartierne har forpligter sig til at tilvejebringe finansieringen og vil træffe beslutning om den konkrete udmøntning på baggrund af oplæg fra regeringen med henblik på indbudgettering på regeringens forslag til finanslov for 2017.

Ledergruppen i Center Arbejdsmarked og Borgerservice afholder løbende ledelses- og handlingstilsyn i bevillingssager.

Hermed afrapportering for 3. kvartal 2015 til Arbejdsmarkedsudvalget. 

 * Mindre fejl dækker over korte overskridelser af rettidighed og interne arbejdsgange. Fejlene har ingen konsekvenser for borgere eller økonomi. De er ved tilsynet vurderet uden betydning for afgørelser og sagernes progression.

Bemærkninger:

Ungeenhed:

Der er fundet 3 fejl: 1 overskridelse på indkaldelse til læse/skrive test. 1 overskridelse på opstart i tilbud, og 1 som ikke fik uddannelsepålægsblanket tilsendt efter første samtale. Disse fejl vurderes ikke at have konsekvenser for økonomien eller for de unge.

Jobindsats:

Der er fundet 8 fejl. Der er tale om mindre overskridelser på aktivering og samtale og manglende vurdering af læse/skrive test. På grund af manglende it-understøttelse har der været store problemer på dagpengeområdet med manglede oplysninger i sagerne. Dette har bevirket at der har manglet styringsredskaber ift. frister i sagerne, eller der har været fejlagtige frister. Der er tale om mindre overskridelser. Det kan ikke afvises at overskridelserne på dagpengeområdet, kan have betydning for varigheden af ledigheden for dagpengemodtagere.

Der skiftes IT system primo december, ligesom STAR arbejder centralt på at kunne levere tilfredsstillende it-understøttelse.

Kontanthjælp:

Det har ved ledelsestilsynet kunne konstateres at der i forhold til de lovgivne krav om løbende opfølgning er konstateret 2 mindre fejl, som ikke har konsekvenser for borger eller økonomi.

Sygedagpenge:

Med henblik på at have et skærpet fokus på antallet af langvarige sygedagpengesager over 52 uger, vil ledelsestilsynet i 9 af 19 sager bestå af konkret handlingstilsyn, herunder berettigelse, handling og progression i sagerne. I disse sager har det kunnet konstateres, at der ses at være anvendt konkrete forlængelsesbestemmelser og at der generelt er indhentet relevante helbredsmæssige oplysninger - dog ses der fortsat behov for at være opmærksom på at få sagerne drøftet med lægekonsulent. I den forbindelse er det nu beskrevet i interne arbejdsgange, at sagerne skal have været drøftet med lægekonsulent inden revurderingstidspunktet (22 uger). Samlet ses der at blive arbejdet med mål og delmål, hvilket kan kvalificeres yderligere.

Der har ved ledelsestilsyn kunnet konstateres fejl i 8 af de 10 sygedagpengesager under 52 uger. Der er tale om mindre ubetydelige fejl, herunder overskridelse af rettidighed, manglende journalisering af forholdelse til bred vurdering og manglende journalisering af tilbudsblanketter. Fejlene vurderes ikke at have betydning for borger eller økonomi.

Jobafklaring:

I 1 af sagerne kan det konstateres at sagsbehandlingen har kørt uhensigtsmæssigt længe uden der ses at have været kontinuerlige opfølgninger. Det kan ikke afvises at have haft betydning for sagens forløb. Da der er tale om en enkelt sag, har det ikke givet anledning til at ændre retningslinjer.

Revalidering:

Der er ved ledelsestilsyn konstateret 1 mindre fejl i form af manglende udfyldelse af jobplan inden opstart, hvilket ikke vurderes at have betydning for borgeren. Det bemærkes, at der aktuelt er 25 aktive revalideringssager, hvoraf der er ført tilsyn i 13 af sagerne. Det kunne derfor overvejes om antallet af tilsyn på dette område fremover skal sættes ned.

Integration:

Det er konstateret, at der i alle 3 sager er tale om mindre fejl, som ikke vurderes at have betydning for borger eller økonomi. I 1 af sagerne foreligger der ikke erklæring vedr. aktivt medborgerskab, ligesom der i 2 af sagerne ikke er sket rettidig henvisning til danskundervisning. Der er udarbejdet nye sagsangsbeskrivelser på integrationsområdet som sikrer, at henvisning til sprogskole fremover fremrykkes.

Udbetaling:

Der er ved ledelsestilsynet konstateret 8 fejl i alt. De 7 er mindre fejl, hvor det ikke vurderes at have betydning for borgeren, virksomheden eller økonomien. Fejlene er primært, at der ikke er rettidig journalisering af opfølgning og kontrol af ydelser, men opfølgningen og kontrollen er foretaget. I 1 sag har arbejdsgiver ikke oplyst korrekt timetal, hvilket kan have betydning for borgerens udbetaling. Uoverensstemmelsen er ikke blevet konstateret i forbindelse med opfølgning/kontrol.

Se ovenfor.

Forvaltningen orienterer om:

• Ugens tal
• Kommende sager til AMU
• Evaluering af mødet 

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser