Referat

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender dagsordenen.

Det er specielt udgifterne til dagpenge til forsikrede ledige, der er lavere end budgetteret. Ledigheden i Rebild Kommune er fortsat lav og faldende, hertil kommer at der i vinterhalvåret var markant færre vinterfyringer end normalt. På området for sygemeldte er der også lavere udgifter end budgetteret, det skyldes færre modtagere end forudsat i budgettet.

Der modtages fortsat langt færre flygtninge end forudsat, hvorfor der også her forventes mindreforbrug. Det samlede mindreforbrug på integrationsområdet forventes at blive ca. 2,7 mio. kr. Dette er dog under forudsætning af, at den nuværende tilstrømning af flygtninge og indvandrere ikke stiger igen.

På ressourceforløb er der tilgang af borgere og der forventes merforbrug. For fleksjob forventes der ligeledes merforbrug fordi flere borgere ansættes i fleksjob. Stigningerne skal ses i sammenhæng med få tilkendelser af førtidspensioner.

 For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten for udvalget, som er vedlagt som bilag.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter økonomivurderingen.

Resumé af refusionsreformen

Med refusionsreformen blev der fra 2016 indført en ny model for beregning af statsrefusion til forsørgelsesudgifterne for kommunerne. Da de nye regler har været gældende i mere end et år, er det nu muligt at gøre status over Rebild Kommunes udvikling i hjemtagelse af refusion.

Med de nye regler for statsrefusion blev kommunerne fra 2016 kompenseret efter en helt ny model, hvorfor det er særligt interessant at følge op på, hvordan Rebild Kommune klarer sig i sammenligning med resten af landet. Inden reformen afhang refusionen af hvilken indsats borgerne fik. Med reformen blev det i stedet afgørende, hvor lang tid borgerne har været på offentlig forsørgelse. Der ses helt konkret på, hvor lang tid inden for de seneste 3 år, en ydelsesmodtager har været på offentlig forsørgelse. På den baggrund placeres borgerne på tværs af alle målgrupper på refusionstrappen:

Det betyder, at kommunerne kan hjemtage 80 % refusion på forsørgelsesydelser de først 4 uger. Herefter nedtrappes refusionsgraden gradvist, således at der efter et års sammenlagt offentlig forsørgelse alene kan hjemtages 20 % refusion. En borger starter forfra på refusionstrappen, når pågældende har været uden offentlig forsørgelse i sammenlagt 52 uger.

Hvad betyder ændringen for kommunerne?

Først og fremmest tilskynder den nye refusionsmodel til et stærkt fokus på effekterne af beskæftigelsesindsatsen. Et konkret eksempel på dette kan findes i den virksomhedsrettede indsats. Før 2016 kunne der altid hjemtages mindst 50 % i refusion, hvis en ledig var i virksomhedsrettet aktivering, hvorimod der kunne hjemtages 30 % i perioder, hvor borgeren deltog i vejledning og opkvalificering eller ikke deltog i aktivitet. Derfor medførte den virksomhedsrettede indsats altid en økonomisk gevinst. Med de nye regler er det kun, hvis den virksomhedsrettede indsats skaber en effekt (kortere ledighedsforløb), at kommunerne har et økonomisk incitament til at iværksætte en virksomhedsrettet indsats.

På samme måde er der flere områder, hvor der fremadrettet ikke kan hjemtages samme refusion som tidligere, hvis indsatsen ikke medfører de ønskede effekter for borgerne. Omvendt er der også sat en minimumsrefusionsgrad på 20 %, hvilket på flere områder er højere end tidligere, hvor der slet ikke var mulighed for at hjemtage refusion. Det gjaldt fx for sygemeldte efter 52 uger på sygedagpenge. På den baggrund havde kommunerne vidt forskellige udgangspunkter, da de alle blev omfattet af de nye regler, hvilket har medført store forskelle i de økonomiske konsekvenser for de enkelte kommuner.

Konsekvenserne for Rebild Kommune

For at kunne få nogle indikationer på, hvilken betydning refusionsomlægningen har haft for Rebild Kommune, er der i vedhæftede notat lavet en række sammenligninger både over tid og med sammenlignelige kommuner. Samtidig er hele landet under ét og Region Nordjylland tilføjet sammenligningerne som kontekst.

Sammenligningerne i notatet viser overordnet, at Rebild Kommune klarer sig godt under de nye refusionsregler. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at Rebild Kommune i 1. kvartal 2017 havde den højeste refusionsgrad i klyngen. Samtidig havde Rebild Kommune den næstbedste udvikling i bruttoudgifter fra 1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017. Det høje niveau for hjemtagelse af refusioner er således ikke opnået på bekostning af udviklingen i bruttoudgifterne, men ses f.eks. på dagpengeområdet som udtryk for som udtryk for positive effekter for vores borgere i form af kortere ledighedsforløb. Den positive udvikling afspejler sig også i ØKV2.

I notatet gennemgås udviklingen på de enkelte områder. Her ses det, at ovenstående positive udvikling med fald i bruttoudgifter samtidig med fald i medfinansiering især ses på sygedagpenge og uddannelseshjælp. Mens der på især integrationsydelse, men også på kontanthjælp er sket en stigning, hvilket skal ses i lyset af tekniske ændringer af målgruppen og antallet af nytilkomne flygtninge de sidste år. På dagpenge ses også et positivt fald i den kommunale medfinansiering, fordi ledighedsforløbene er kortere.

For yderligere henvises til bilag.

Konsekvenserne af refusionsomlægningen ses i de løbende økonomivurderinger.

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 9. januar 2017, at Udvalget kvartalssvist skal orienteres om boligplacering af flygtninge. Herunder følger orientering vedrørende 2. kvartal 2017.

Forvaltningen registrerer bosætningsoplysningerne på de flygtninge Rebild Kommune modtager og som er omfattet af bosætnings- og modtagelsesprogrammet. Optællingen foretages både på flygtninge og familiesammenførte, samt på børn og voksne. Der registreres ikke bosætningsoplysninger på øvrige udlændinge eller på flygtninge, der under integrationsprogrammet evt. flytter til Rebild Kommune fra anden kommune i integrationsperioden.

Der laves et aktuelt nedslag på bopælsoplysningerne, hvorfor der kan være forskel på opgørelserne grundet flytning til ny bolig efter første anviste bolig eksempelvis grundet ændret behov for bolig ved familiesammenføring eller arbejde.

Oversigterne i bilaget viser den aktuelle boligplacering på nedslagsdatoen fordelt på, hvornår flygtninge ankom. Andelen er beregnet ud fra det på daværende tidspunkt aktuelle antal flygtninge. Oplysningerne omfatter kun flygtninge, der er ankommet til Rebild Kommune fra 2015 og frem.

Den geografiske fordeling i boligplaceringerne afspejler Rebild Kommunes kapacitet i lejeboliger. Aktuelt er den største andel boligplaceret i hhv. Støvring og Nørager. Dernæst i Bælum og Skørping. I juli 2017 er der boligplaceret flygtninge i 11 byer i Rebild Kommune.

Orientering har i sig selv ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser. Udgifterne til integrationsområdet indgår i de løbende økonomivurderinger på Arbejdsmarkedsudvalgets område.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ledelses- og handlingstilsyn 2. kvartal 2017

* Mindre fejl dækker over korte overskridelser af rettidighed og interne arbejdsgange. Fejlene har ingen betydning for borgerne eller økonomi. De er ved tilsynet vurderet uden betydning for afgørelser og sagens progression.

Kontanthjælp

Der er denne gang sat fokus på visitation af, hvorvidt borgerne er job- eller aktivitetsparate samt vurdering i forhold til 225-timers reglen. I de 3 sager med fejl ses der behov for at styrke de skriftlige vurderinger ved visitation og vurdering af 225-timers reglen. Der er udarbejdet nye sagsskabeloner, som medarbejderne kan støtte sig til. Fejlene er administrative og har ikke betydning for borger eller Rebild Kommunes økonomi.

Jobindsats:

Der er konstateret to mindre fejl, hvor samtalerne var afholdt en uge for sent. Fejlene vurderes ikke at have betydning for borgernes ledighed og tilbagevenden til arbejdsmarkedet.  

Uddannelseshjælp:

I dette kvartal har der været ekstra fokus på oprettelse af tilbud/placeringer i forbindelse med virksomhedsparktik. Dette ser tilfredsstillende ud og vil ikke føre til ændringer i arbejdsgange. Der er fundet 4 mindre fejl i de udtrukne sager. Fejlene omhandler mindre overskridelser af rettidighed ifm. samtale eller tilbud. 1 fejl omhandler manglende udfyldelse af blanket.

Ingen af fejlene vurderes at have betydning for afgørelser, økonomi eller sagernes progression.

Sygedagpenge:

På grund af svag stigning i antallet af forlængelser, er der dette kvartal foretaget ekstra ledelsestilsyn af sygedagpengeområdet. Der er alene udtrukket sager, hvor sygedagpengene er forlænget. Der er fundet 12 sager, hvor der ved indhentning af rette/opdateret dokumentationsgrundlag ikke kan afvises, at der ikke længere er ret til sygedagpenge. Tilsynet giver anledning til, at der sættes fokus på uarbejdsdygtighedsbegrebet og anvendelse af forlængelsesbestemmelserne. Fejlene er ikke kommet borgerne direkte til skade, men et skærpet fokus på vurderingerne må forventes at kunne have en positiv effekt på Rebild Kommunes udgifter på området. Det skal dog samtidig bemærkes, at der i størstedelen af sagerne ses at være god systematik i sagsarbejdet og vurderingerne og forventeligt vil der i nogle af de 12 sager stadig også være sygedagpengeret.

Jobafklaring:

Der er konstateret fejl i en enkelt af de 10 udtrukne sager. Fejlen omhandler manglende udfyldelse af indsatsplan. Grundlæggende vurderes sagerne, at være godt gennemarbejdet og have god retning.

Ledighedsydelse:

Der er i de udtrukne sager fundet overskridelser af rettidige samtaler med få dage. Øvrige deadlines er overholdt og der er god systematik i sagsarbejdet.

Integration:

Der er konstateret mindre fejl i 11 af sagerne. Fejlene omhandler overskridelse af rettidighed i tilbud, journalisering af manglende fritagelse for digitalt cv, manglende ajorført joblog og manglende blanketter i forbindelse med praktik.

Ingen af fejlene vurderes, at have betydning for afgørelser og sagens progression og det er overordnet opfattelsen, at den måde sagerne er administreret på er tilfredsstillende. Der ses en forbedring i administrationen af sagerne i forhold til ved seneste tilsyn. Rådgiverne har forståelse for sagsbehandlingen og de administrative procedurer. Rådgiverne er grundige i deres vurderinger.

Revalidering:

Der var en enkelt fejl i oplysningsgrundlaget forud for start på revalidering. Fejlen var administrativ og har ingen økonomisk betydning for borger eller Rebild Kommune.

Ressourceforløb:

Fejlene vedrører overskredet rettidighed på samtaler og vurderes ikke at have betydning for afgørelser i sagen.

Udbetalingen:

En mindre fejl, hvor bevilling ikke var ajourført i journalen. Fejlen havde ikke betydning for udbetaling af hjælpen til borgeren, og skønnes ikke at have refusionsmæssig betydning.

Job og borgerservice:

Ingen fejl i udtrukne sager.

Fremgår af sagsfremstillingen

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Omdrejningspunktet for sygedagpengereformen er, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet ved hjælp af en tidligere og virksomhedsrettet indsats. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udmeldte på den baggrund en ansøgningspulje med det mål, at fremme inddragelse af sygemeldtes arbejdsgiver.

Puljen blev udmeldt så sent, at det ikke var muligt, at behandle sagen på AMU mødet i juni 2017 og som følge af den korte ansøgningsfrist (den 1. august 2017), har det ikke været muligt at behandle sagen på udvalgsmøde før efter ansøgningsfristen udløb.

Forvaltningen har vurderet, at baggrunden for og indholdet af puljen ligger i tråd med den indsats Jobcenteret allerede gør og i tråd med udvalgets politiske mål om at yde service og have et tættere samarbejde med virksomhederne. Samtidig har forvaltningen vurderet, at puljemidlerne vil understøtte de politisk godkendte strategier i beskæftigelsesplanen og ligger indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets værdigrundlag. På den baggrund har forvaltningen ansøgt styrelsen om midler fra puljen. Der er i den forbindelse udarbejdet ansøgning/projektbeskrivelse og budget. Hvis udvalget ikke er enige i forvaltningens vurdering om at søge puljen, er det muligt at trække ansøgningen igen.

Baggrund

Det fremgår af Carsten Koch-rapporten (2015): Nye veje mod job, at der for sygemeldte: ”findes indikation for, at indsatser som inddrager arbejdspladsen øger sandsynligheden for tilbagevenden til beskæftigelse". Puljens hovedfokus er, at første opfølgningssamtale holdes på den sygemeldtes arbejdsplads efter aftale med virksomheden, samt at der som led heri indgår en samtale med deltagelse af den sygemeldtes nærmeste leder.

Målgruppe

Målgruppe for projektet er alle nye sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse med et forventet sygefravær på mere end 8 uger.

Formålet med projektet

Det er formålet med projektet at afprøve en model for sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse, hvor den første opfølgningssamtale afholdes ude på den sygemeldtes arbejdsplads, hvor både den sygemeldte, arbejdsgiver og kommunen deltager. Modellen skal bidrage til, at den sygemeldte vender hurtigere tilbage til sin arbejdsplads og dermed fastholdes på arbejdsmarkedet. I dag afholdes stort set alle førstegangssamtaler på Jobcentret.

Det overordnede formål med ansøgningspuljen er dermed at understøtte, at flere sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse raskmeldes helt eller delvis.

Der er opstillet følgende succeskriterier:

• Flere sygedagpengemodtagere skal overgå til beskæftigelse
• 70 % af målgruppen har deres første opfølgningssamtale på deres arbejdsplads
• Andelen af sygedagpengemodtagere, der får en virksomhedsrettet indsats inden 13. sygefraværsuge, øges med 10 %-point

Projektets indsatsmodel

Første opfølgningssamtale skal finde sted på sygemeldtes arbejdsplads inden udgangen af 8. fraværsuge, hvor både arbejdsgiver, sygemeldte og beskæftigelsesrådgiver skal deltage. Derudover er der krav om, at sygemeldte kun tilknyttes en rådgiver og at denne skal varetage både fastholdelses- og myndighedsopgaven og dermed har ansvaret for hele sygedagpengesagen indtil den sygemeldte enten raskmeldes eller opsiges. Vedrørende den gennemgående sagsbehandler har Jobcenter Rebild allerede indført denne praksis for flere år siden under overskriften ”En hånd på bolden”. Puljemidlerne derimod muliggøre/give ressourcer til at første opfølgning kan afholdes på sygemeldtes arbejdsplads samt at der kan ske kompetenceudvikling af medarbejderne i forhold til virksomhedssamarbejdet omkring den sygemeldte.

Forvaltningen har på den baggrund ansøgt styrelsen om kr. 318.097-. Der er ansøgt om ekstra medarbejderressourcer, svarende til ca. ½ stilling og om midler til et kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere og ledere. Projektet begynder den 1. oktober 2017 og afsluttes den 31. december 2018.

Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at forvaltningen søger midler fra puljen "sammen om fastholdelse". 

Forvaltningen orienterer om:

• Ugens tal
• Puljemidler "Flere skal med"
• Frikommune 2. ansøgningsrunde
• Kommende sager
• Evaluering af mødet

Der er modtaget tilsagn om puljemidler fra STAR til initiativet "flere skal med". De økonomiske konsekvenser af ugens tal fremgår af de løbende økonomivurderinger.

Øvrige punkter har ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.