Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på seneste møde fire overordnede indsatsområder, samt at sætte dem på som tema på fællesseminaret med Det lokale Arbejdsmarkedsråd. Hvert indsatsområde blev drøftet og der blev givet input til både fokusområder, konkrete målsætninger og strategier til at lykkes med indsatsen. Nedenfor gennemgås input og forslag til konkrete målsætninger for hvert indsatsområde. De fire indsatsområder er enslydende med fire af de udmeldte ministermål og er en videreførelse af målene i beskæftigelsesplanen for 2018. Dette er valgt for at sikre en rød tråd i jobcentrets arbejde og da det er vurderet, at ministermålene samtidig er dækkende for de lokale indsatsbehov i Jobcenter Rebild.
Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse
På seminaret var der en drøftelse af, at det kan være et forkert signal at måle succes på "færre forsørgede" og at der i stedet, ifm. opstilling af eventuelle mål, skal være fokus på "flest muligt i job og uddannelse". Forvaltningen har undersøgt forskellige muligheder for at trække information på dette. Der forefindes ikke målinger på tværs af ydelserne. Forvaltningen foreslår derfor og på baggrund af drøftelserne, at der ikke opstilles et konkret samlet måltal på dette indsatsområde.
Der foreslås i stedet at sætte fokus på, at sager ikke bliver unødigt lange og at borgernes oplevelse af forløbene i højere grad inddrages og evalueres. Målene kan i stedet være:
1. Øge andelen af borgere, der oplever at mødet med jobcentret gør en positiv forskel ift. deres muligheder for job og uddannelse
2. Rebild Kommunes andel af sygemeldte borgere (sygedagpenge og jobafklaringsforløb) skal på niveau med landstallet
Mål 1:
På de seneste møder i Arbejdsmarkedsudvalget samt ifm. seminaret, har der været et stort fokus på betydningen af relationen og samarbejdet mellem borger og medarbejder i jobcentret. Der er ifølge beskæftigelsesindikatorprojektet evidens for, at både borgerens og medarbejderens tro på, at borgeren kan opnå beskæftigelse eller starte i uddannelse har betydning for, at det rent faktisk lykkes. Derfor kan det være relevant at foretage systematiske målinger af om borgerne oplever at samarbejdet med jobcentret gør en positiv forskel ift. deres muligheder for job og uddannelse. Udover at indgå i beskæftigelsesindikatorprojektet har jobcenteret ikke systematisk foretaget undersøgelser af samarbejdet. Derfor kan der ikke sættes en baseline på målet. Ved at undersøge målet, kan der afdækkes behov for særlige indsatser, som i sidste ende skal bidrage til at skabe meningsgivende forløb, som dermed også må forventes at afkorte den periode, hvor borgerne har brug for rådgivning og forsørgelse.
Mål 2:
Benchmark med øvrige kommuner viser, at der under dette indsatsområde i beskæftigelsesplanen særligt er en udfordring med andelen af sygemeldte borgere, især sygemeldte som deltager i et jobafklaringsforløb. Her har Rebild Kommune en markant højere andel end det gennemsnitlige landstal - faktisk hele 10 %, hvilket svarer til 43 personer. En af forklaringerne er, at der forefindes en del langvarige sagsforløb. Forvaltningen foreslår derfor et mål om, at Rebild Kommunes andel af sygemeldte borgere skal på niveau med landstallet. Indfrielse af dette vil indikere, at borgerne ikke deltager i unødigt lange jobafklaringsforløb. Når målet foreslås at omfatte sygemeldte, dvs. både jobafklaringsforløb og sygedagpengeområdet, er det fordi områderne er tæt forbundne og et isoleret mål ikke vil sige noget i sig selv.
Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
Drøftelserne på seminaret gik meget på, at det er helt afgørende, at virksomhederne oplever sammenhæng i indsatsen på tværs af aktører (jobcenter, uddannelsesindstitutioner og faglige organisationer). Det kræver samtidig at samarbejdet på tværs af kommunegrænser fortsat udbygges, således der f.eks. ikke konkurreres om jobordrer til egne borgere, men at der findes den rette kandidat på tværs af kommunerne. På den baggrund fastholdes fokus på jobcentrenes samarbejde om at kunne formidle relevante kandidater til så mange jobordrer som muligt. Det kræver et kontinuerligt fokus på alternative rekrutteringsveje og løsninger på arbejdskraftsbehov, f.eks. gennem substitution. Samtidig er det afgørende for at sikre den nødvendige arbejdskraft på sigt, at virksomhederne selv påtager sig et ansvar for opkvalificering af egne medarbejdere i samarbejde med jobcentrene og de øvrige aktører.
Det foreslås på den baggrund at fastholde et særligt fokus på den gode formidlingsindsats, hvor virksomhederne oplever jobcentret som en stærk samarbejdspartner omkring rekrutteringsopgaverne. Målet kan derfor være:
- For 90 % af indkomne jobordrer skal formidles mindst én relevant kandidat
- Øge andelen af virksomheder, som har en positiv vurdering af jobcentrets rekrutteringsindsats, herunder især de formidlede kandidater
Mål 1:
Der holdes fast i fokus fra 2018. Men målsætningen hæves fra en formidlingsgrad 85 % til 90 %. På den måde harmoniseres målene i Rebild med målet i samarbejdet omkring Rekruttering Himmerland. Samtidig indikerer de foreløbige opgørelser, at det er realistisk at leve op til - især med en fortsat udbygning af det tværkommunale samarbejde.
Mål 2:
Ligesom det er vigtigt med fokus på relationen mellem borger og medarbejder, udgør virksomhedernes vurdering af rekrutteringsindsatsen vigtige input med henblik på at sikre en fortsat udvikling af indsatsen. Det er f.eks. helt afgørende, at virksomhederne oplever, at de formidlede kandidater rent faktisk er relevante i forhold til den konkrete jobordre. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at foretage systematisk opfølgning på om virksomhederne oplever at samarbejdet med jobcentret gør en positiv forskel.
Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende
Forvaltningen lagde på seminaret op til et ændret fokus på baggrund af den markant lavere tilgang på integrationsområdet. Der skal fortsat være fokus på den tidlige indsats, men der var bred enighed om at fokus på selvforsørgelse det første år efter ankomst skulle afløses af et bredere fokus på beskæftigelse, med særligt fokus på kvinderne, som halter kraftigt efter mændene i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet. Det ligger samtidig i tråd med et nyt puljefinansieret projekt på området, som netop sigter mod at øge beskæftigelsen blandt kvinderne. Projektet startes op i efteråret 2018.
Det foreslås på den baggrund, at projektets ambition om at fordoble kvindernes beskæftigelsesgrad frem mod udgangen af 2021 indarbejdes via et delmål i beskæftigelsesplanen, samtidig med at der fastholdes et fokus på selvforsørgelsesgraden efter 3 år. Der foreslås følgende mål for 2019:
- Andelen af kvinder med ordinære timer er mindst 22 % ved udgangen af 2019
- Mindst 70 % af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er selvforsørgende 3 år efter ankomst i 2019
Mål 1:
Det er lykkedes at hæve beskæftigelsesgraden for hele gruppen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fra 17,9 % i juni 2016 til 33,5 % i juni 2018. Det dækker dog over en stor forskel mellem mænd og kvinder. Hvor det er lykkedes at øge mændenes beskæftigelsesgrad fra 16,9 % i juni 2016 til 47,8 % i juni 2018, er beskæftigelsesgraden for kvinder kun steget marginalt fra 13,7 % i juni 2016 til 16,5 % i juni 2018.
Mål 2:
Der har været opstillet mål om at øge andelen af selvforsørgende 3 år efter ankomst til kommunen. I 2017 var målet 35 % og i 2018 er det 41 %. Det overordnede mål var at selvforsørgelsesgraden blandt flygtninge og familiesammenførte i 2019 skulle være hævet til 50 %. Men eftersom de 50 % blev nået allerede i 2017 (68,8 %) og de foreløbige tal for 2018 (60%) fortsat ligger over målet, er det forvaltningens vurdering, at målet bør hæves i 2019, således at der stadig er en stærk ambition på området.
Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse
Der var bred enighed om at det nuværende virksomhedsrettede fokus i indsatsen skal fastholdes i 2019, med særligt fokus på at øge andelen af kontanthjælpsmodtagere med ordinære løntimer.
Eftersom andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere i Rebild Kommune allerede ligger markant over landsgennemsnittet, vil det heller ikke i 2019 være behov for et særligt fokus på denne del af målet.
- 18 % af kontanthjælpsmodtagerne har tilknytning til arbejdsmarkedet i form af ordinære timer
- Antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp reduceres til 195
Mål 1:
Målet er altid fuld selvforsørgelse gennem job eller uddannelse (især for jobparate). Men for kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsmarkedet kan det være et vigtigt skridt på vejen at opleve at blive aflønnet for en (del af) sin arbejdsindsats. Det bliver derfor i endnu højere grad en integreret del af den virksomhedsrettede indsats, hvor fokus allerede er på etablering af træningsbaner i virkeligheden. Maj 2018 var andelen af kontanthjælpsmodtagere med ordinære arbejdstimer på 12 %
Mål 2:
På seminaret blev blev udtrykt behov for fokus på, at de såkaldte "småjobs" ordinære timer blot er et delmål. For at fastholde fokus på, at beskæftigelsesindatsen først er lykkedes, når borgeren har opnået fuld selvforsørgelse foreslås det at videreføre målet om at reducere antal fuldtidspersoner på kontanthjælp - men til 195 i 2019. I juli 2018 var der 219 fuldtidspersoner på ydelsen.
Den videre proces
Når målene ligger fast, vil de sætte rammen for den videre proces omkring udarbejdelse af beskæftigelsplanen. Der blev på seminaret også givet mange input til strategierne. Forvaltningen indarbejder disse input i udkastet til Beskæftigelsesplan 2019, som Arbejdsmarkedsudvalget præsenteres for på næste møde d. 13. november 2018 og efterfølgende sender i høring i MEDsystemet og i Det lokale Arbejdsmarkedsråd.