Referat

Beskæftigelsesudvalget 

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender dagsordenen.

Beskæftigelsesudvalget

Forvaltningen indstiller,

- at udvalget drøfter økonomvurderingen og igangsætter de nødvendige initiativer, der sikrer budgetoverholdelse.

- at udvalget godkender økonomivurderingen.

Generelt

Rebild Kommune er presset på likviditeten efter store merforbrug på driftsområderne i 2022. En forudsætning for 2023 er budgetoverholdelse. Jævnfør punkt 48 på Økonomiudvalgets møde den 22. marts 2023 anmodes fagudvalgene om at fokusere på overholdelse af det oprindelige budget i 2023. Som udgangspunkt er det den enkelte leders ansvar at overholde det oprindelige budget. Såfremt den samlede økonomivurdering for fagudvalget viser merforbrug, kan der være behov for at iværksætte de nødvendige tiltag, eksempelvis serviceforringelser, med henblik på at overholde det oprindelige budget 2023 for hele fagudvalget.

Udvalgets område

Økonomivurdering for Beskæftigelsesudvalgets område viser et merforbrug på 1,7 mio. kr., heri indgår overførsel af mindreforbrug fra 2022 på 1,0 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget 2023 er det et merforbrug på 2,6 mio. kr.

Budgettet på overførsler er med baggrund i konkrete tal på budgetlægningstidspunktet og en forventning til udviklingen. Vurderingen her er ligeledes med baggrund i faktiske data og en forventning til resten af året.

Ledigheden er fortsat meget lav, hvilket der også er budgetteret med, så der forventes stort set balance her.

Sygedagpengeområdet er fortsat udfordret, og der er her flere modtagere end budgetteret. Det skal ses i sammenhæng med den lave ledighed, der betyder, at flere er i beskæftigelse, og dermed er der flere berettigede til sygedagpenge.

Områderne ressourceforløb og integration viser mindreforbrug som følge af færre modtagere. Mens førtidspension og seniorpension igen viser merforbrug, der har været flere tilkendelser i 2022 end forudsat, dermed er udgangspunktet højere end budgetteret.

Endelig presser de forholdsvise mange unge, der er i gang med et STU-forløb (særlig tilrettelagt uddannelsesforløb) også budgettet.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingen for udvalget, der er vedlagt som bilag.

Konsulent Thomas Huber og funktionsleder Helle Ravn deltager under behandling af punktet.

Beskæftigelsesudvalget

Økonomiudvalget indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter udvalgets økonomi med sigte på budget 2024-2027, herunder sætter rammen for budgetarbejdet, til budgetforslag skal afrapporteres i april for anlæg (der ikke afhænger af demografi) og maj for drift (og anlæg der afhænger af demografi).

Budgetprocessen er tilrettelagt med sigte på at inddrage fagudvalgene i udarbejdelse af budgetforslaget, så budgettet bliver så fagligt funderet som muligt. Proceduren for budget 2024-2027 er vedlagt som bilag.

Temadrøftelserne tager udgangspunkt i denne standardsag, der eventuelt kan være vedlagt bilag som specifikt retter sig mod udvalgets økonomi. Drøftelsen berører som udgangspunkt både drift og anlæg.

Driftsvirksomheden

Udgangspunktet for budgetdrøftelserne er de aktuelle driftsrammer i det vedtagne budget 2023-2026.

Det kan imidlertid blive nødvendigt at gennemføre tværgående budgetreduktioner for at sikre balance i kommunens samlede økonomi. For at give fagudvalgene en tydelig ramme at arbejde med så tidligt som muligt vil Økonomiudvalget i marts vurdere kommunens samlede økonomi på baggrund af ØKV0 og de foreløbige regnskabstal for 2022 – og på den baggrund udmelde foreløbige rammer for fagudvalgenes budgetarbejde.

Fagudvalgene har ansvar for at sikre budgetoverholdelse inden for deres fagområder, jf. kommunens økonomiske politik. Det betyder, at eventuelle budgetforslag eller økonomiske udfordringer som udgangspunkt skal finansieres via omprioritering inden for fagområdets samlede ramme.

Ifølge budgetprocessen skal driftsforslag fremlægges på fagudvalgsmøderne i maj, hvor de bliver samlet og behandlet af Økonomiudvalget og derfra indgå i den videre budgetlægning.

Som grundlag for drøftelserne udarbejder forvaltningen et oplæg om udviklingen i antal forsørgede til mødet.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 7. februar 2023, pkt. 15:

Helle Ravn og Thomas Huber deltog i punktet.

Temadrøftelse gennemført.

Supplerende sagsfremstilling d. 14. marts 2023

Trine von der Hude, tillidsrepræsentant for HK, og Ulrik Jensen, tillidsrepræsentant for Dansk Socialrådgiverforening deltager under behandling af punktet.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 14. marts 2023, pkt. 21:

Tillidsrepræsentant Trine von der Hude og tillidsrepræsentant Ulrik Jensen deltog i punktet og indledte drøftelsen med udvalget med et mundtligt oplæg. Drøftet.

Maybritt Toft Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling d. 9. maj 2023

Eftersom Beskæftigelsesudvalget ikke på nuværende tidspunkt har budgetforslag at sende videre i budgetprocessen foreslår forvaltningen, at udvalget på mødet i juni præsenteres for det foreløbige basisbudget for udvalgets område med henblik på at drøfte eventuelle udfordringer ift. at sikre balance i budget 2024. Konsulent Thomas Huber og funktionsleder Helle Ravn deltager under behandling af punktet.

Beskæftigelsesudvalget

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Fra 2020 blev der indført en ny model for opfølgning på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet. Kommunerne skal leve op til et resultatmål, som opgør andelen af borgere i kommunen på offentlig forsørgelse sammenholdt med en beregnet forventet andel forsørgede baseret på kommunens rammevilkår. Man har dog valgt at holde førtidspension og fleksjobbere ude af benchmark-modellen, hvilket har affødt en del kritik fra både kommuner og forskere, som peger på, at de offentlige forsørgelsesydelser i høj grad er forbundne kar.

Resultat- og fokusmålingerne anvendes til årligt at udvælge kommuner med dårlige resultater og manglende indsatser, der eventuelt skal omfattes af et skærpet tilsyn.

Med et skærpet tilsyn stilles der krav om, at kommunerne udarbejder en redegørelse samt en genopretningsplan for hvordan kommunerne sikrer, at borgerne modtager en minimumsindsats, der er i overensstemmelse med de politiske intentioner på området.

Ved den seneste benchmark, som dækker året 2022, ligger Rebild marginalt under det forventede beregnede niveau ud fra rammevilkårene. Helt konkret var der 7,09 % af befolkningen på ydelse mod en forventet andel på 7,13%. Rebild Kommune lå dermed 0,04 procentpoint under målet, mod 0,02 procentpoint under målet i 2021. Det placerer Rebild Kommune som nr. 47 blandt de 98 kommuner, når man ser på deres resultater ift. det forventede ud fra rammevilkårene. I 2021 lå Rebild Kommune ligeledes nr. 47 om end resultatet var en smule dårligere. Men benchmarken rangerer altså kommunerne efter forskellen på kommunens faktiske for forventede andel forsørgede. Rangerer man i stedet kommunerne alene efter den faktiske andel forsørgede, ligger Rebild nr. 34. Ser man på de kommuner, der ligger placeret lige omkring Rebild på listen over den faktiske andel forsørgede, er der stor forskel på, hvor de ligger på listen, når der korrigeres for rammevilkårene. Eksempelvis ligger Frederikssund nr. 91, mens Ballerup ligger nr. 2.

Ovenstående betyder, at Rebild Kommune ikke er i risikogruppen for skærpet tilsyn.

Hvis kommunerne ikke lever op til resultatmålet, rettes fokus mod kommunernes indsats over for borgerne i jobcentret med mindst 12 måneders varighed. Her er der opstillet to fokusmål for kommunernes konkrete indsats over disse borgere. Det handler grundlæggende om, at mindst 80 % af målgruppen skal have været til minimum 4 samtaler og have deltaget i mindst et beskæftigelsestilbud eller have haft ordinære timer det seneste år. Det betyder omvendt at det højst må være 20% af målgruppen, som ikke lever op til målene. Som det fremgår af figuren herunder, har Jobcenter Rebild ikke på noget tidspunkt været i nærheden af ikke at leve op til fokusmålet vedr. samtaler. Med et gennemsnit på 2,9 % er Rebild langt fra at overskride fokusmålet.

Figuren herunder viser udviklingen i andel personer som ikke havde været i tilbud eller haft ordinære timer i beskæftigelse i 2022.

Som det fremgår herover, er andelen uden tilbud eller ordinære timer faldet fra ca. 20 % i starten af 2022 til under 10 % fra august og frem. Samlet set var der i gennemsnit 12,6 %, som ikke havde været i tilbud eller haft ordinære timer i beskæftigelse. Dermed levede Rebild op til fokusmålet på området i 2022.Eftersom Rebild både lever op til mål for resultater (andel forsørgede) og indsatser (minimumsindsatser ift. samtaler og aktive tilbud eller ordinære timer), vil Rebild ikke blive omfattet af skærpet tilsyn på baggrund af 2022.

Konsulent Thomas Huber deltager under behandling af punktet.

Ingen bevillingsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Beskæftigelsesudvalget.

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget beslutter, at temaerne for fællesseminaret i 2023 bliver:

• Flere borgere med handicap i job og uddannelse
• Unges uddannelses- og erhvervsvalg

Der har været tradition for, at Beskæftigelsesudvalget, Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR) og ledergruppen i Center Arbejdsmarked og Borgerservice hvert år deltager i et fællesseminar, som Beskæftigelsesudvalget indbyder til. Det overordnede mål med fællesseminaret har været dialog og input til indsatsområder og strategier for beskæftigelsesindsatsen i Rebild Kommune.

I 2022 var temaerne for fællesseminaret:

• Flere handicappede i beskæftigelse – særligt fokus på screening for handicap
• Styrkelse af samarbejdet med virksomhederne i Rebild Kommune - til gavn for både borgere og virksomheder

Med henblik på at drøfte status i forhold til to af de store strategiske indsatsområder på beskæftigelsesområdet i 2023-2024 foreslår forvaltningen følgende temaer for fællesseminaret i 2023:

• Flere borgere med handicap i job og uddannelse
• Unges uddannelses- og erhvervsvalg

På baggrund af udvalgets drøftelse og beslutning om årets temaer for fællesseminaret, vil forvaltningen arbejde videre med planlægningen, herunder udarbejdelse af program mm. til endelig vedtagelse i Beskæftigelsesudvalget.

Udgifterne til seminaret afholdes inden for Center Arbejdsmarked og Borgerservices budget.

Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget, Byrådet.

Forvaltningen indstiller,

• at Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget tager kvalitetsrapporten til efterretning.

• at Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget over for Byråd anbefaler, at kvalitetsrapporten tages til efterretning og målene for søgning til ungdomsuddannelserne i 2024 godkendes.

På baggrund af de lovgivningsmæssige krav om kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og resultatmål udarbejdes der årligt en samlet kvalitetsrapport for uddannelsesvejledningen i KUI. Opfølgningen på uddannelsesvejledningen skal ske i sammenhæng med, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal for det kommende års søgning til ungdomsuddannelserne.

Kvalitetsrapport for uddannelsesvejledningen i Den Kommunale Ungeindsats KUI

Kvalitetsrapportens indhold

Kvalitetsrapporten indeholder en kort beskrivelse af opbygningen af vejledningsindsatsen i KUI i Rebild Kommune. Herefter beskrives grundskolevejledningen og hvad der har været særligt for skoleåret 2022-23.

I rapporten redegøres der for uddannelsesplaner, særlige opmærksomhedspunkter i vejledningen af unge +15 år og uddannelsesparathedsvurderinger og hvordan der arbejdes med disse i vejledningsindsatsen.

Dernæst redegøres for aktiviteterne i ungevejledningen og de særlige indsatser/tilbud: Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU), ungeguides og Forberedende Grunduddannelse (FGU).
Endeligt indgår måltallene for søgning til næste års ungdomsuddannelser.

Udvalgte nedslag i kvalitetsrapporten

Uddannelsesvejledningen i grundskolen indeholder en fælles kollektiv vejledning samt en række læringsaktiviteter som introkurser, brobygning, uddannelsesaften, virksomhedsuddannelsesaftener og erhvervspraktik, hvor eleverne kan gøre sig erfaringer med sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse og blive klogere på egne uddannelsesmuligheder.

Ved udgangen af grundskolens 9. klasse skal alle elever have en uddannelsesplan for videre uddannelse. Den skal indeholde elevens uddannelsesmål efter grundskolen, samt kommunens vurdering af elevens uddannelsesparathed. Vurderingen indledes i 8. klasse og for elever der vurderes "parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser" iværksættes der, i samarbejde med forældrene, en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse. Ses der på søgningen til ungdomsuddannelserne i 2023, var kun 7,1 % af eleverne fra Rebild Kommune vurderet ikke-uddannelsesparate til deres uddannelsesønske med prioritet 1, mod 10,4 % i 2021 og 9 % i 2022. På landsplan var andelen i 2023 på 13,6 %.

De 15-17-årige har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden uddannelsesrettet aktivitet. For unge som ikke lever op til denne forpligtelse, er det et krav, at kommunen kontakter dem inden for 5 hverdage og sikrer at de får et tilbud om en ny uddannelsesrettet aktivitet inden for 30 kalenderdage. I 2022 var der 93 afbrud af uddannelse for målgruppen. 79 blev kontaktet og 85 fik et nyt tilbud inden for tidsfristen.

FGU-forløbene har i 2022 vist en bedre effekt for de unge end i 2021. Hele 42 % var i gang med en ungdomsuddannelse 3 mdr. efter afslutning af et FGU-forløb mod kun 27 % i 2021.

Omkring søgningen til ungdomsuddannelserne viser tallet for 2023, at 24,1 % af de unge, direkte fra grundskolen, i år har søgt ind på en erhvervsuddannelse, hvormed målet på 28 % i 2023 ikke blev opfyldt. Til sammenligning kan det nævnes, at der på landsplan kun er 19,4 % af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse i 2023.

Det er tidligere besluttet, at andelen af unge fra Rebild Kommune, der søger en erhvervsuddannelse, årligt skal stige med 1 % fra 2020 og frem til 2025. Baggrunden herfor er erhvervsuddannelsesreformen fra 2015, hvor et bredt flertal i Folketinget besluttede at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Målet var, at 25 % i 2020 og 30 % i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse.

Der har de foregående år været en stabil udvikling i søgningen fra 2018 og frem til 2022, dog skilte resultatet i 2021 sig markant ud. Årets resultatet på 24,1 % viser en mindre tilbagegang i en ellers stabil udvikling.

På den baggrund foreslås det, at måltallet for 2024 sættes til 29 % for andelen der søger ind på en erhvervsuddannelse og at målet for andelen, der søger gymnasieuddannelserne, sættes til 68 %. Det betyder, at der positivt arbejdes mod, at andelen af unge der fortsætter under øvrige, f.eks. FGU ikke overstiger 3 %. Det samlede mål er, at 97 % af de unge, direkte fra grundskolen, søger ind på enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasieuddannelse.

Kvalitetsrapporten for 2022/23 er vedlagt som bilag.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Beskæftigelsesudvalget

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget:

• Tager orienteringen til efterretning
• Evaluerer mødet

• Forvaltningen orienterer
• Ugens tal
• Evaluering af mødet

Ingen bevillingsmæssige eller økonomiske konsekvenser

Beskæftigelsesudvalget