Referat

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender dagsordenen.

Forvaltningen har tilrettelagt et introduktionsprogram med seks tema-introduktioner til Beskæftigelsesudvalgets område. Der vil her i fjerde del af introduktionen være fokus på virksomhedsservice, herunder jobcentrets virksomhedsservicestrategi.

Der vil i præsentationen være fokus på rammerne for samarbejdet med virksomhederne samt, hvordan Jobcenter Rebild helt aktuelt arbejder med at styrke det gensidige udbytte af samarbejdet. Funktionsleder Marit Risdahl deltager i drøftelsen af punktet.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter oplægget.

Der har været tradition for, at Beskæftigelsesudvalget, Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR) og ledergruppen i Center Arbejdsmarked og Borgerservice, hvert år deltager i et fællesseminar som Beskæftigelsesudvalget indbyder til.

Det overordnede mål med fællesseminaret har været dialog og input til indsatsområder og strategier, blandt andet omkring det kommende års beskæftigelsesplan. Fællesseminaret foreslås afholdt, som et heldagsarrangement, den 15. november, hvor LAR har ordinært møde og i den forbindelse skal kommentere udkast til Beskæftigelsesplan 2023. Ved at præsentere baggrunden og overvejelserne omkring målsætningerne i beskæftigelsesplanen, sikres LAR et kvalificeret grundlag at kommentere beskæftigelsesplanen på

Udover dialog og input til beskæftigelsesplanen, har der på fællesseminaret været afsat tid til øvrig dialog og input omkring temaer, der har betydning for arbejdsmarkedet i Rebild Kommune.

Forvaltningen opfordrer derudover Beskæftigelsesudvalget til at tilkendegive ønsker til temaer til et evt. fællesseminar.

Såfremt det besluttes at invitere til fællesseminar i 2022, vil forvaltningen udarbejde forslag til program for fællesseminaret, som drøftes på udvalgsmødet den 7. juni 2022.

Udgifterne til seminaret afholdes inden for områdets økonomiske ramme.

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, at der afholdes fællesseminar den 15. november 2022.

Målsætningen i Erhvervsuddannelsesreformens mål 1 er, at ”Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Den politiske ambition var, at mindst 25 % skulle vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 og at andelen i 2025 skal være min. 30 % i. Målet omhandler alene søgningen direkte fra grundskolen og dermed ikke alle unges søgning til erhvervsuddannelserne.

Som det fremgår af tidligere års opgørelser, viste tallene, at Rebild Kommune allerede opfyldte kravet om at mindst 25 % af eleverne i 2020, direkte fra grundskole havde søgt en erhvervsuddannelse. I 2021, hvor målet i Rebild var 26 %, havde hele 32,8% af de unge søgt en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen. Tallet for 2022 viser, at 26% af de unge, direkte fra grundskolen, i år har søgt ind på en erhvervsuddannelse, hvormed målet på 27% i 2022 ikke blev opfyldt. Der er dog en fortsat en realistisk forventning om, at det endelige mål på 30% i 2025 kan nås. Til sammenligning kan det nævnes, at der på landsplan kun er 20% af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse i 2022.

Det tidligere beskæftigelsesudvalg havde besluttet, at andelen af unge, der søger en erhvervsuddannelse, årligt skulle stige med 1 % frem til 2025. Det betyder, at målet for år 2023 vil være 28%. Der har de foregående år været en stabil udvikling i søgningen fra 2018 og frem til 2022, dog skilte resultatet i 2021 sig markant ud. Årets resultatet på 26 % viser, at den stabile udvikling fastholdes. Det skal her nævnes, at ungdomsårgangene i Rebild er så små, at få unges til eller fravalg vil have stor indflydelse på den procentvise opgørelse. Det konkrete antal af unge fra Rebild, der har søgt en erhvervsuddannelse direkte fra 8/10 klasse i 2022 er 96.

Udover at sætte måltal for søgningen til erhvervsuddannelserne skal Kommunalbestyrelsen ligeledes opgøre søgeresultatet og sætte måltal for gymnasieuddannelserne og øvrige uddannelser.

Nedenstående tabel viser søgningen til ungdomsuddannelserne og øvrige fra 2018-2022.

Med de indsatser og initiativer, der er besluttet for at understøtte og kvalificere de unges uddannelsesvalg i regi af vejledningsindsatsen under KUI og samarbejdet med Center Børn og Unge, foreslår forvaltningen, at måltallet for unges søgning til erhvervsuddannelserne direkte fra grundskolen i 2023 sættes til 28 % og at målet for andelen, der søger gymnasieuddannelserne, sættes til 68%. Det betyder, at der positivt arbejdes mod, at andelen af unge der fortsætter under øvrige, eksempelvis FGU ikke overstiger 4%.
Det samlede mål er, at 96% af de unge, direkte fra grundskolen, søger ind på enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasieuddannelse.

Indsatserne og initiativerne vil, sammen med måltallet for søgningen til erhvervsuddannelserne, gymnasieuddannelserne og øvrige, indgå i den samlede Kvalitetsrapport for vejledning under KUI og blive endeligt besluttet i Byrådet efter indstilling fra Beskæftigelsesudvalget.

Nedenstående tidsplan viser processen for udarbejdelse og vedtagelse af kvalitetsrapporten for vejledning under KUI.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget

• godkender forvaltningens forslag til tids- og procesplan for udarbejdelse af kvalitetsrapport for vejledningsindsatsen under KUI

• godkender forvaltningens forslag til måltal for søgningen til erhvervsuddannelserne, gymnasieuddannelserne og øvrige i 2023

Styrkelse af samarbejdet med virksomhederne

Ambitionen var at antallet af nye jobordrer skulle stige i 2021. Samtidig skulle andelen af besatte jobordre også stige. Tabellen herunder viser udviklingen de seneste 3 år.

Som det fremgår af tabellen, steg antal nye jobordrer med 78 fra 2020 til 2021 svarende til en stigning på ca. 39%. Samtidig skete der en stigning i antal besatte jobordrer fra 60% i 2020 til 61% i 2021.

Med en stigning på ca. 39% fra 2020 til 2021 lykkedes det at skabe en betydelig stigning i antal nye jobordrer i 2021. Samtidig er det lykkedes at øge andelen som besættes om end kun marginalt. Målene for 2022 er yderligere stigninger og samarbejdet med virksomhederne om rekrutteringsopgaven er fortsat en af jobcentrets højeste prioriteter.

Derudover er det ambitionen at sikre en positiv udvikling i virksomhedernes vurdering af samarbejdet med Jobcenter Rebild. For at følge dette gennemføres der halvårligt en survey blandt virksomheder, som har været i kontakt med jobcentret. Resultaterne af disse kan ses herunder.

Det fremgår af tabellen, at andelen af virksomhederne, som angiver at være tilfredse med jobcentret, er faldet i 2021. Det samlede resultat for 2021 dækker over en tilfredshed på ca. 78% i første halvår 2021 og mens den var ca. 88% i efteråret 2021.

Tilfredsheden blandt de virksomheder, som har været i kontakt med jobcentret, var ca. 83 % i 2021 og dermed faldet lidt ift. 2020, hvor andelen var ca. 85%. Andelen var dog steget fra 78% i første halvår til 88% i 2. halvår, hvilket indikerer at omorganiseringen og det styrkede fokus på virksomhedsservice fra medio 2021 har gjort en forskel.

Om- og opkvalificering af ledige

Ambitionen er at flest muligt får den om- eller opkvalificering, der er nødvendig for at få og bevare en plads på arbejdsmarkedet.

De officielle tal på området er ikke blevet opdateret siden medio 2021. Tabellen herunder viser udviklingen andelen af ledige i Jobcenter Rebild som påbegynder et uddannelsesforløb sammenlignet med landsgennemsnittet de seneste 9 år.

Figuren viser, at Rebild generelt ligger højere end landsgennemsnittet når det gælder om at få ledige i gang med at opkvalificere sig gennem uddannelse.

I figuren herunder fremgår fordeling af uddannelse på de forskellige ordninger det seneste år.

Det fremgår af figuren, at den højere andel ledige i uddannelse er forholdsvis jævnt fordelt på de forskellige ordninger.

Fokus på opkvalificering er en integreret del af arbejdet med de ledige – især når kompetencerne ikke matcher dem, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Det er ikke muligt at sætte konkrete tal på om flest muligt får den nødvendige om- eller opkvalificering. Men det kan dog konstateres, at Jobcenter Rebild anvender uddannelse mere end gennemsnittet på landsplan.

Flere personer med handicap i beskæftigelse

Ambitionen var at reducere ledigheden for fleksjobbere til højst 13 % ved udgangen af 2021.

I december 2020 var 87 ud af 532 fuldtidspersoner ledige, hvilket svarer til en ledighed på 16,4 %. I december var 57 af 557 fuldtidspersoner ledige, hvilket svarer til 10,2%. Landsgennemsnittet er 13,4 %, mens gennemsnittet i Nordjylland er 12,2 %.

I december var ledigheden for fleksjobvisiterede ned på 10,4% og dermed blev målet nået. Også her er fokus på området forsat ind i 2022, hvor ambitionen er at opnå og fastholde en ledighed på under 10%.

Flere selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte

Ambitionen var at hæve beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte kvinder til 30 % ved udgangen af 2021.

Andelen er steget fra 24,5 % i december 2020 til 32,6 % ved udgangen af 2021. Det dækker over at 29 personer ud af 89 i målgruppen var i beskæftigelse i december 2021. Landsgennemsnittet var 37,7 %, mens gennemsnittet i Nordjylland var 37,1 %.

Med et resultat på 32,8% i december 2021 lykkedes det at nå målet. Men resultatet ligger fortsat under niveauet både i Nordjylland og på landsplan. Så det er med god grund, at indsatsen fortsætter i 2022, hvor fokus er udvidet til at inkludere alle flygtninge og ikke alene kvinder.

Flere unge vælger en erhvervsuddannelse

Ambitionen var at mindst 26 % af de elever som forlod folkeskolen i 2021 skulle vælge en erhvervsuddannelse og mindst 95 % skulle vælge en erhvervsuddannelse eller en gymnasialuddannelse.

Målsætningen om søgning til erhvervsuddannelserne var med 32,8 % indfriet. Det dækker over at 127 af 387 elever har søgt ind på en erhvervsuddannelse. Samtidig er 95%-målet også nået, da 62,3% søgte ind på en gymnasial ungdomsuddannelse.

Rebild havde landets højeste stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne fra 2020 til 2021 og endte derfor med et resultat et godt stykke over målsætningen. Derudover søgte 95,1% ind på enten en gymnasial eller erhvervsuddannelse og således blev målet også her nået.

En positiv udvikling i oplevelsen af værdig behandling blandt de borgere, som er i kontakt med jobcentret

For at kunne følge udviklingen i borgernes vurdering af kontakten med jobcentret, var der planlagt en borgersurvey primo 2021 og en opfølgende survey ultimo 2021. Covid-19 og de deraf ændrede krav, muligheder og arbejdsbetingelser har betydet, at den første borgersurvey først blev gennemført i november 2021. Det er således ikke muligt at se en udvikling i 2021.

Samlet set viste den survey, som blev gennemført i november 2021, at 87% af borgerne I høj grad følte sig taget alvorligt og lyttet til, mens 12 % I nogen grad mente. at det var tilfældet. Det øvrige svarede enten Hverken eller eller Ved ikke. Der var således ingen af de 179 borgere, der svarede på spørgeskemaet, som angav I mindre grad eller Slet ikke til spørgsmålet.

Selvom det med kun en enkelt survey ikke er muligt at se en udvikling hen over året, er det dog tilfredsstillende, at stort set alle de adspurgte borgere (98%) har tilkendegivet, at de oplever sig taget alvorligt og lyttet til. Der vil fortsat være fokus på området, da det er afgørende at borgerne får en værdig behandling når de kommer i jobcentret, ligesom det er et vigtigt grundlag for at borgerne kan få det størst mulige udbytte af indsatsen i jobcentret.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget

• drøfter afrapportering på målsætningerne i Beskæftigelsesplan 2021
• sender afrapporteringen til orientering i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd

Resultatmål og fokusmål

Fra 2020 blev der indført en ny model for opfølgning på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet, hvor kommunerne skal leve op til et resultatmål. Resultatmålet opgør andelen af borgere i kommunen på offentlig forsørgelse sammenholdt med en beregnet forventet andel forsørgede baseret på kommunens rammevilkår. Man har dog valgt at holde førtidspension og fleksjobbere ude af benchmark-modellen, hvilket har affødt en del kritik fra både kommuner og forskere, som peger på at de offentlige forsørgelsesydelser i høj grad er forbundne kar.

Ved den seneste benchmark, som dækker perioden fra 2. halvår 2020 til 1. halvår 2021, ligger Rebild marginalt over det forventede beregnede niveau ud fra rammevilkårene. Helt konkret var der 1.580 fuldtidspersoner på ydelse mod et forventet antal på 1.570 fuldtidspersoner. Rebild kommune lå dermed 10 fuldtidspersoner over målet, svarende til 0,6%. Det placerer Rebild Kommune som nr. 57 blandt de 98 kommuner, når man ser på deres resultater ift. det forventede ud fra rammevilkårene. Rangerer man i stedet kommunerne alene efter den faktiske andel forsørgede, ligger Rebild nr. 25. Ser man på de kommuner, der ligger placeret lige omkring Rebild på listen over den faktiske andel forsørgede, ligger de også markant lavere på listen, når der korrigeres for rammevilkårene. Et eksempel er Skanderborg, som er den bedst placerede jyske kommune (nr. 12) på listen over den faktiske andel på ydelser, men ligger nr. 65 på benchmark-listen pga. de beregnede rammevilkår.

Ovenstående benchmark betyder, at Rebild Kommune er i risikogruppen for skærpet tilsyn.

Hvis kommunerne ikke lever op til resultatmålet, rettes fokus mod kommunernes indsats over for borgerne i jobcentret med mindst 12 måneders varighed. Her er der opstillet to fokusmål for kommunernes konkrete indsats over disse borgere. Det handler grundlæggende om, at mindst 80% af målgruppen skal have været til mindst 4 samtaler og have deltaget i mindst et beskæftigelsestilbud eller have haft ordinære timer det seneste år. Som det fremgår af figuren herunder, har Jobcenter Rebild ikke på noget tidspunkt været tæt på ikke at leve op til fokusmålet vedr. samtaler.

Til gengæld har der i 2021 været udfordringer med at leve op til målet vedr. tilbud. Figuren herunder viser udviklingen fra januar 2021 til januar 2022.

Som det fremgår herover, steg andelen uden tilbud eller ordinære timer i foråret 2021 og toppede i august 2021 med 29,3 %. Herefter lykkedes det at reducere andelen hen over efteråret. Det lykkedes dog først at nedbringe andelen til under 20% i januar 2022, da der i december 2021 var 20,9 %.

Skærpet tilsyn i en situation med normal drift

Lever en kommune hverken op til resultat- eller fokusmål, kan den blive omfattet af et skærpet tilsyn. Med det skærpede tilsyn stilles krav til at kommunen udarbejder en redegørelse samt en genopretningsplan for, hvordan kommunen sikrer igen at leve op til fokusmålene. Herudover skal kommunen få foretaget en ekstern gennemgang af 15 pct. af sagerne for de målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til fokusmålene.

Hvis der i løbet af genopretningsperioden ikke kan identificeres fremgang i kommunen, og kommunen ikke allerede samarbejder med STAR om genopretningen, får kommunen besøg af en taskforce fra STAR.

Hvis kommunen i løbet af genopretningsperioden ikke formår at leve op til begge fokusmål, bliver kommunen sat under administration. Kommuner, der er under administration, skal desuden indgå aftale med et eksternt konsulent-/revisionsfirma om en årlig gennemgang af samtlige sager, hvor kommunen ikke har overholdt kravene i fokusmålene.

Justering af skærpet tilsyn grundet Covid-19

Kommuner kan som følge af en ændringsbekendtgørelse først udtages til skærpet tilsyn i april 2024 ved manglende opfyldelse fokusmålet om aktive tilbud mv. på baggrund af indsatsen i 2023. Baggrunden for ændringerne er, at restriktionerne, som følge af Covid-19, i væsentlig grad har påvirket kommunernes muligheder for at gennemføre den normalt forudsatte beskæftigelsesindsats.

I stedet blev der indført en let justeret opfølgningsmodel for så vidt angår indsatsen i 2021 og 2022 kaldet skærpet tilsyn light.
Her bliver kommuner som er udfordret på at leve op til fokusmålene kontaktet af arbejdsmarkedskontoret (AMK) med henblik på at tilbyde en understøttende task force indsats. Task forcen rådgiver og yder faglig bistand til kommunen med henblik på at løfte indsatsen.

På baggrund af status på fokusmålene i juli 2021 blev Jobcenter Rebild kontaktet af Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord med henblik på at drøfte udfordringer med Rebilds fokusmålinger. Det blev aftalt, at Rebild skulle arbejde på at forbedre resultaterne, således der i december 2021 igen var under 20%, som ikke havde været i tilbud. Som det fremgår af figuren herover, er det lige akkurat ikke lykkedes.

Det lykkedes at nedbringe andelen uden tilbud fra 29,2% i juli 2021 til 20,9% i december 2021. Hvis Rebild skulle have været nede på 20%, skulle 3 personer mere ud af de 340 personer i målgruppen i december 2021, have været i tilbud. Der var altså blot 3 personer for mange, som ikke havde været i tilbud eller haft ordinære timer.

Derfor er Rebild i risiko for at blive omfattet af skærpet tilsyn light, hvis den nært forestående opdatering af resultatmålet for hele 2021 viser, at Rebild fortsat ligger over det forventede niveau for antal forsørgede. Forvaltningen forventer at kunne præsentere den opdaterede resultatmåling på selve udvalgsmødet.

Hvis kommunen ikke lever op til rammevilkårene på resultatsiden, vil borgmesteren modtage et brev fra beskæftigelsesministeren, hvor kommunen vil blive bedt om en skriftlig redegørelse. I sidste ende kan kommunen blive indkaldt til møde med Beskæftigelsesministeren.

Handleplan

Jobcenter Rebild har siden mødet med Arbejdsmarkedskontoret 27. september 2021 haft ekstra fokus på indsatsen over for målgruppen, hvilket har betydet, at Rebild i januar 2022 igen lever op til fokusmålet. Så fokus er nu på at sikre, at Rebild kan blive ved med at leve op til kravene og samtidig give borgerne en meningsfuld beskæftigelsesindsats. Der arbejdes ud fra handleplaner på afdelingsniveau, som overordnet kan opsummeres i disse 6 temaer:

1. Ny struktur for sagsgennemgange med sparring på passive borgere (med fokus på progression og læring)
2. Identificere bedre muligheder for IT-understøttet opmærksomhed på borgere, som snart skal i tilbud
3. Sikre korrekt og konsekvent praksis for fritagelse af borgere, som ikke kan deltage i tilbud (fx pga. sygdom), som derfor ikke skal tælle med i opgørelsen
4. Kvalificering af tilbudsviften (mangler der gode tilbud til målgruppen?)
5. Skærpet fokus på småjobs med udgangspunkt i jobformidlerfunktionen
6. Mere fokus på den aktive indsats i ledelsestilsyn og arbejdsgange m.v.

Ingen bevillingsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Regnskabet for Arbejdsmarkedsudvalget for 2021 viser et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Med den minimale afvigelse er der reelt tale om balance mellem budget og forbrug.

Covid-19 har også i 2021 budt på store udgifter til sygedagpengeområdet, hvor lovændring har medført forlængelse af sygedagpengeperioden samt ret til sygedagpenge fra 1. ledighedsdag, hvis det er coronarelateret fravær. En stor del af indsatserne på beskæftigelsesområdet har også i 2021 været påvirket af Covid-19, idet en række tilbud har været aflyste eller er gennemført under ændrede forudsætninger. Ligesom samarbejdet med arbejdsgiverne har været vanskeligt og delvis lukket ned.

Herudover er de største merforbrug på førtids- og seniorpensioner, hvor der har været langt flere tilkendelser end forudsat, samt på fleksjob, hvor ligeledes er stigning i antallet.

Omvendt finder vi de største mindreforbrug på dagpenge til forsikrede ledige, øvrige ledige, jobafklaring og indsatser, hvor der generelt har været færre modtagere end budgetteret.

Det bemærkes, at tallene i de specielle bemærkninger er opgjort i mio. kr. med 1 decimal, der kan derfor forekomme difference ved sammentælling af kolonner.

Til Økonomiudvalgets og Byrådets møder i april 2021, vil det samlede regnskab blive forelagt inklusiv finansiering samt en redegørelse af anlægsregnskabet.

Endelig skal det bemærkes, at resultatet præsenteres uden § 40 bevillinger, hvilket indebærer, at det er de ”reelle” afvigelser for de respektive områder, der er fokuseret på. § 40 bevillingen bevilges alene i henhold til overholdelse af Styrelsesloven hvoraf fremgår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning.

Se bilag for yderligere redegørelse.

Forvaltningen indstiller, at regnskabet for udvalget tages til efterretning.

Budgetlægningen gennemføres indenfor rammerne af kommunens økonomiske politik, hvori der indgår syv økonomiske pejlemærker, som budgettet skal overholde:

1. overskud på det skattefinansierede område inkl. renter, låneoptag og afdrag.
2. et bruttoanlægsniveau på 90-110 mio. kr. eksklusiv ældreboliger
3. en løbende kassebeholdning (kassekreditreglen), der udgør kr. 3.000 pr. indbygger svarende til ca. 92 mio. kr. i 2022.
4. At lånoptagelse (inden for det skattefinansierede område) navnlig sker, hvor der lovgivnings- eller aftalemæssigt er en forudsætning for kommunens finansiering af projekter eller aktiviteter.
5. som udgangspunkt en nettoafvikling af kommunens skattefinansierede gæld over de kommende 4 år.
6. Økonomiske udfordringer (uden for det lovbundne område) finansieres via omstillinger.
7. Takster på brugerfinansierede områder følger omkostningsudviklingen.

Den økonomiske politik betyder, at økonomiske udfordringer eller ønsket om opprioriteringer som udgangspunkt skal finansieres via omstillinger eller omprioritering indenfor udvalgets økonomiske ramme. Det foreslås, at udvalget gennemfører en indledende drøftelse af budgettet med afsæt i regnskabsresultatet for 2021, samt følgende emner:

1. Eventuelle udfordringer og områdets strategi for at imødekomme disse
2. Eventuelle omprioriteringer som følge områder der ønskes opprioriteret indenfor den afsatte budgetramme.
3. Anlæg: En prioriteringsdrøftelse

Som baggrund for drøftelsen vil udvalgets budget blive gennemgået på overordnet niveau af Fællescentret for Økonomi. Udvalgets regnskabsresultat for 2021 vil via en anden sag på mødet ligeledes kunne indgå som baggrund for drøftelsen. Såfremt udvalget beslutter en efterfølgende drøftelse i maj eller juni, kan forvaltningen tilrettelægge denne efter nærmere aftale på mødet.

Fagudvalgets drøftelse vil indgå i det videre arbejde med budget 2023-2026.

Befolkningsprognosen

På byrådets temamøde i april gennemgås befolkningsprognosen. Den økonomiske effekt af befolkningsprognosen vil indgå i basisbudgettet 2023-2026, der fremlægges for byrådet i august. Befolkningsprognosen vil desuden indgå i "kapacitetssagerne" vedrørende dagtilbud og skoler, som behandles i Børne- og Familieudvalget i maj. Der er ligeledes mulighed for at drøfte den generelle effekt af befolkningsprognosen i de øvrige fagudvalg i maj eller juni.

Anlæg

Byrådet har besluttet, at kommunen - eventuelt med en vis indfasning - fremover planlægger anlæg med en 10 års horisont for at understøtte kommunens langsigtede strategiske planlægning. Den økonomiske politik indeholder et pejlemærke om, at bruttoanlæg skal ligge indenfor 90-110 mio. kr. Da Rebild er en vækstkommune, vil budgetlægning af anlæg i høj grad være en prioriteringsdrøftelse af hvilke anlæg, som er helt nødvendige. Vedlagt investeringsoversigt fra budget 2022-2025. Det forventes af fagudvalgene drøfter anlæg igen i juni.

Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter budgettet og beslutter hvilke emner, der kan drøftes på de efterfølgende møder i maj og juni.

• Forvaltningen orienterer
• Evaluering af mødet

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget:

• Tager orienteringen til efterretning
• Evaluerer mødet

UDVALGSMEDLEMMERNE SKAL TRYKKE PÅ KNAPPEN "GODKENDT" EFTER MØDET.