Baggrund
På Børne- og Familieudvalgsmødet i marts blev udvalget præsenteret for resultaterne af en evaluering af folkeskolereformens implementering. I den forbindelse udtrykte udvalget ønske om, inden sommerferien, at få forelagt forslag til indsatser for udvikling af en spændende og varieret skoledag, herunder bevægelse, talentudvikling, elevinddragelse og med et særligt fokus på overbygning mv.
Det politiske ønske ligger godt i tråd med centerkontrakten for Børne-ungeområdet 2019-2020. Heri hedder det bl.a. at: “Vi vil have fokus på at lave en spændende og varieret dag for børn og elever med en høj grad af medbestemmelse.”, hvilket ydermere indgår som en indsats i det af byrådet vedtagne katalog over kommunens arbejde med FN’s 17 Verdensmål.
Endelig skal de tiltag, der foreslås i det nedenstående klæde eleverne i Rebild Kommune endnu bedre på til fremtidens arbejdsmarked - et fokus, der genfindes i byrådets vision 2030, hvori det hedder, at: "Vi bidrager til, at børn og unge bliver klar til at stå på egne ben og giver dem mod på fremtiden."
Forvaltningen har i samarbejde med skolelederne arbejdet på forslag, der søger at imødekomme udvalgets ønsker og de faglige målsætninger for udviklingen af skoleområdet. Det er væsentligt at understrege, at der udover de tiltag som skitseres i det nedenstående allerede foregår mange initiativer ude på de enkelte skoler, som understøtter en spændende og varieret skoledag. Udvalget blev orienteret om en del af skolernes initiativer på udvalgsmødet den 14. august 2019. Der er efterfølgende bl.a. arbejdet med, at skabe et overblik over de åben-skolesamarbejder, som de enkelte skoler - samt skoleområdet som helhed - indgår i. Dette overblik vil udvalget blive præsenteret for på et kommende møde.
Problembaseret læring skal understøtte en spændende og varieret skoledag
Med henblik på at lave et fælles ryk for skabelsen af en mere spændende og varieret skoledag er forskellige muligheder afdækket. Valget er i den forbindelse faldet på problembaseret læring (PBL), der kort fortalt handler om, at eleverne lærer at identificere, analysere, formulere og løse problemstillinger fra det virkelige liv. Baggrunden for at valget er faldet på denne netop tilgang, har flere årsager: Dels har den problembaserede tilgang vist sig effektiv i forhold til at højne elevernes engagement, trivsel og læringsudbytte, herunder om de oplever skoledagen som værende spændende eller ej. Herudover er netop evnen til at arbejde praksis- og problemorienteret noget af det, der efterspørges af det arbejdsmarked, som eleverne senere skal tage del i. Endelig kan denne tilgang være relevant i forhold til samtlige fag i fagpaletten. Effekten ved at indfase PBL på skoleområdet skal altså overordnet være:
- større elevengagement og motivation
- øget elevinddragelse
- styrkelse af elevernes evne til at afdække, analysere og løse en problemstilling
- bedre mulighed for differentieret undervisning (herunder at lade eleverne beskæftige sig med emner, der optager dem samt at udfordre dem der hvor de er fagligt)
- udvikling af samarbejdskompetencer
- mere spændende og varieret undervisning
I forhold til den konkrete metodik omkring PBL - hvilken værktøjskasse skal anvendes - har der været afholdt møder med KATA-Fonden, Aalborg Universitet samt Center for Kreativ Tænkning.
KATA-Fonden står bag forsøget med LEAPS-skoler i Danmark, der omhandler en komplet omstilling af folkeskoler til undervisning efter de pædagogiske principper bag problembaseret læring. Med baggrund i mødet med fonden blev det vurderet, at LEAPS, ville være svær at tilpasse lokale fokusområder og ønsker, og samtidig kunne kun én skole fra kommunen få plads i projektet.
I forhold til Aalborg Universitet, synes der dels at ligge et perspektiv i at få en stærk lokal samarbejdspartner, dels er Aalborg Universitet internationalt anerkendt for sit koncept for problembaseret læring. Af disse årsager er der fortsat dialog med universitetet, der også tydeligt har tilkendegivet sin interesse i et samarbejde. Det der endnu mangler afklaring i dette samarbejde, er således den konkrete samarbejdsflade, herunder hvordan AAU kan understøtte skolerne i Rebild i udformningen og implementeringen af PBL i en folkeskolesammenhæng.
I første omgang vil den væsentligste samarbejdspartner omkring implementeringen af PBL være Center for Kreativ Tænkning, der har et særligt fokus på en kreativ tilgang til den problembaserede læring. I centeret har man erfaringer med at undervise studerende i kreativ tænkning, hvilket man gennem de sidste år har arbejdet målrettet på at omsætte til folkeskolen. Centeret er således leveringsdygtig i konkrete og lettilgængelige værktøjer, som umiddelbart kan bringes i spil i en undervisningssitation.
Konkret vil samarbejdet derfor være fokuseret på udviklingen af kreativ tænkning og kreativ problemløsning på tre niveauer: 1) Kompetenceudvikling af lederne på skolerne i ”ledelse af kreativitet”, 2) Kompetenceudvikling af medarbejdere på skolerne i ”kreativ tænkning og problemløsning i et undervisningsperspektiv”, 3) Undervisning af eleverne i ”kreativ tænkning og kreativ problemløsning” (de uddannede kreativitetsmedarbejdere underviser eleverne) .
Udover at inddrage ekstern videnskapacitet i forbindelse med udvikling af problembaseret læring vil der også blive trukket på lokale erfaringer fra Kilden Børne- og Ungeunivers. Via sin deltagelse i Undervisningsministeriets projekt kaldet "Praksisfaglighed i skolen" i løbet af 2019 har Kilden Børne- og Ungeunivers arbejdet målrettet med implementering af den problembaserede læring. Formålet med det projekt Kilden deltog i var, "...at udvikle og afprøve de anvendelsesorienterede, praksisfaglige og erhvervsrettede elementer i undervisningen og i fagene i folkeskolen" Og Kilden vurderer selv, at deltagelsen i projektet har været medvirkende til at både lærere og eleverne har opnået et bredere læringsperspektiv og større motivation. Aalborg Universitet var også deltager i dette projekt, og har herigennem gjort sig nogle erfaringer om anvendelsen af PBL i en folkeskolesammenhæng.
Samarbejde mellem støvringskolerne
Implementering af problembaseret læring var indledningsvis tænkt som et isoleret samarbejdsprojekt mellem støvringskolerne; Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen, jf. udvalgets ønske om et tættere samarbejde mellem disse to skoler. Det stod dog tidligt i processen klart, at den problembaserede læring potentielt kunne have relevans for alle kommunens skoler og være en fælles løftestang for skabelsen af en spændende og varieret skoledag for eleverne i hele kommunen.
Selvom arbejdet med implementering af den problembaserede tilgang af denne grund vil komme til at omfatte alle kommunens skoler, vil der på skolerne i Støvring blive lagt et særskilt fokus på udskolingen med naturfag som omdrejningspunkt. Konkret vil man i Støvring arbejde med undervisningsforløb indenfor naturfag på tværs af elever og lærerteams fra de to skoler. Udover samarbejdet omkring naturfag vil støvringskolerne også samarbejde om den øvrige implementering af PBL - konkret i form af fælles kompetenceudvikling for medarbejdere, fælles projektforløb for eleverne mv. Det forventes, at samarbejdet om PBL, herunder delen med specifikt fokus på naturfag i udskolingen, kan medvirke til skabelsen af et stærkt fagligt miljø på tværs af de to skoler, til gavn for såvel elever som lærere.
Elever med særlige evner og talent
Som der blev redegjort for på udvalgsmødet den 14. august 2019, arbejder skolerne på forskellig vis med indsatser til understøttelse af elever med særlige evner og talent.
I forhold til selve forståelsen af hvad det vil sige at have talent, tages der udgangspunkt i et bredt talentbegreb, der både omfatter elever der kan (forstået som elever med særlige evner), og elever der vil (forstået som elever med en vilje til at ville blive gode til noget). Denne forståelse er hentet fra undervisningsministeriets rapport fra 2019 kaldet "Talentudvikling i grundskolen og på gymnasierne". Rapporten, der særligt har fokus på talentudvikling indenfor de naturvidenskabelige fag, beskriver således talent "...som både de elever, der er særligt dygtige til de naturvidenskabelige fag, og de elever, der har særlig interesse for og engagement i at dygtiggøre sig på det naturvidenskabelige område. Med andre ord er der tale om både de elever, der kan, og om dem, der vil."
I denne optik er talent altså noget, der kan dyrkes og understøttes indenfor alle skolens fag og samtidig står det klart, at elever med talent i høj grad vil kunne understøttes med en implementering af problembaseret læring. Dette skyldes, at problembaseret læring giver lærere og elever bedre muligheder for at angribe faglige problemstillinger med udgangspunkt i ting de selv finder vedkommende og interessante. Som nævnt er et væsentligt udgangspunkt for den problembaserede tilgang nemlig, at der tages udgangspunkt i praksisnære problemstillinger, som eleverne i høj grad selv er med til at definere, afdække og og finde svaret på. Dette løfter ikke alene engagementet hos eleverne, men kan også skabe plads til elever, der kan/vil noget særligt ift. et givent felt. Udover de ovenfornævnte erfaringer fra Kilden, er der også erfaringer fra Edison-konkurrencen, som de to seneste skoleår har været afviklet for kommunens 6. klasseselever, der peger i den retning.
I forbindelse med implementeringen af PBL vil der blive lagt et særskilt fokus på talentudviklingen, så det sikres, at denne indsats ikke overlades til den enkelte skole. Der vil til formålet blive nedsat en arbejdsgruppe på tværs af skolerne, som med udgangspunkt i PBL, skal arbejde med udvikling af principper for undervisning af elever i 7-10. klasse med talent. Arbejdsgruppen sammensættes af medarbejdere fra skolerne, der både får ansvar for udvikling og afprøvning af talentundervisning med udgangspunkt i PBL-principper. På denne måde sikres det, at resultatet af gruppens arbejde udmøntes i metoder, der er anvendelige på tværs af alle skolerne, og til gavn for eleverne.
Udover denne arbejdsgruppe, som skal gå på tværs af skoler, vil der pr. august desuden blive etableret et fælles elevråd, der ligeledes går på tværs af skolerne (se sag på samme dagsorden). I det fælles elevråd vil elever med særlig interesse for samfundsforhold, politik og demokrati få mulighed for at dyrke disse interesser og fremme deres evner. Endelig er det planen, at implementeringen af PBL, omfattende tiltagene ift. talent, indskrives som et punkt i den kommende centerkontrakt, så der også fremadrettet holdes et fælles fokus på området. Dette i erkendelse af, at talentindsatsen nemt kommer til at glide i baggrunden for andre indsatser - noget der ifølge Undervisningsministeriet generelt kendetegner indsatsen indenfor dette felt: "I Danmark er vi gode til at dyrke talenter i sportens verden, men vi har ikke en stærk tradition for at gøre det i uddannelsesverdenen. Vi er måske bange for at glemme de fagligt svage elever, hvis vi fokuserer på de særligt dygtige. Men talentindsatser kan virke motiverende for mange elever og være med til at skabe en talentkultur, hvor det er okay – og sejt – også at være meget dygtig og øve sig – uanset om man er særlig god til matematik, til at spille violin eller skrive historier." (Undervisningsministeriets "Nationale indsats for talentfulde elever" fra 2019)
Proces- og tidsplan
En bred implementering af en anden tilgang til læring tager tid. Af denne grund opereres der fra start ud fra en overordnet tidsplan på op til fem år, førend PBL gerne skal være en naturlig del af dagligdagen ude på skolerne. Det er ikke tanken at alt på skolerne skal foregå udfra PBL-principper. Tilgangen skal derimod være et værktøj/et mindset, der ud fra nogle grundprincipper danner grund for det, der skal ske ude på skolerne. I den indledende indfasning vil være forskelligt, hvilke klassetrin de enkelte skoler vælger at inddrage. Udvælgelsen kan således ske med baggrund i, hvad der giver bedst mening i forhold til den lokale kontekst. Ved udgangen af perioden for implementering, skal PBL-tilgangen dog anvendes aktivt af medarbejderne på alle klassetrin.
Nedenfor er skitseret en overordnet tidsplan. I efteråret vil udvalget få fremlagt en status på projektet, som samtidig vil indeholde en mere detaljeret tids- og procesplan. Her foruden vil sagen også indeholde forslag til evaluering af tiltaget med PBL. Netop tilrettelæggelsen af den rette evalueringsmodel kan med fordel ske i samarbejde med Aalborg Universitet, som herved samtidig får mulighed for at lave noget forskning på tiltagets effekt.
Tidsplan
- Nedsættelse af Fælleselevråd i Rebild Kommune.
- Opstart af kompetenceudvikling af alle ledere på skolerne i ”Ledelse af kreativitet”
- Opstart af arbejdsgruppe for ”udvikling og gennemførelse af problembaseret læringsforløb for elever med talent”
- Udvalgsbehandling af detaljeret tids- og procesplan for implementering af PBL
- Opstart af kompetenceudvikling af medarbejdere fra skolerne i ”Kreativ tænkning og problemløsning i et undervisningsperspektiv” (år 1 – ca. 50 medarbejdere fra skolerne, alle skoler repræsenteret)
- Undervisning af eleverne i kreativ tænkning og problemløsning (metoder og værktøjer til at arbejde med problembaseret læring)
- December 2020/januar 2021: Orientering til udvalget om de forskellige spor i indsats
- April 2021
Deltagelse i FN’s Internationale kreativitets uge som har udgangspunkt i FN’s Verdensmål (skolerne beslutter selv, hvilke klasser/klassetrin der deltager).
Kontraktmål med fokus på udviklingen og implementeringen af problembaseret læring.
- Plan for den fortsatte udvikling og implementering af problembaseret læring på skolerne i Rebild (år 2-5), som forelægges udvalget sammen med status på indsats i første år
Udskriv
Læs højt
