Referat

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender dagsordenen.

Her er en orientering om det forventede regnskab for 2018 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Ved opgørelsen pr. august har center familie og handicap disponeret udgifter for samlet 69,7 mio. kr. I forhold til sidste status er det en netto tilgang på 2,7 mio. kr. Der var ved sidste status indregnet en forventet tilgang resten af året på 3,9 mio. kr. Tilgangen er nedskrevet med 1 mio. kr. til 2,9 mio. kr., hvilket lige nu er bedste bud på tilgang af udgifter resten af året.

Samlet er der i 2018 et budget på 67 mio. kr. inklusiv negativ overførsel fra regnskab 2017 på -1 mio. kr. på grund af merforbrug i regnskabsår 2017. Disponeringen viser lige nu udgifter for samlet 69,7 mio. samt tilgang resten af året på 2,9 mio. kr. Dermed er forventningen et merforbrug på 5,6 mio. kr. Ved sidste status var forventningen 3,9 mio. kr. i merforbrug, men tilgangen hen over sommeren har været stor, så derfor forventer vi et større merforbrug. Der er kommet 42 nye sager til som samlet koster 2,6 mio. kr. i 2018. 5 af disse nye sager er anbringelser. Der er ophørt 18 sager som samlet reducerer disponeringen med 0,3 mio. kr. og ændringer i 54 eksisterende sager til en samlet udgift på 0,4 mio. kr.

Ændringerne siden sidste status omfatter følgende:

Center Familie og Handicap og Fællescenter Økonomi har udarbejdet et notat vedrørende udviklingen i udgifter og foreslag til indsatsområder med henblik på at bremse udviklingen.

Center Familie og Handicap forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på omkring 5,6 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2017.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager disponeringsregnskabet til efterretning og drøfter notat om udgiftsudvikling og mulige indsatser

Disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud omfatter børn med vidtgående, varige, fysiske eller psykiske handicaps, som kommunen er forpligtet til at løfte jf. servicelovens § 32. Visitationerne foretages af Det Centrale Visitationsudvalg efter faglig vurdering fra forvaltningen og PPR. Der er revisitation af alle børn hvert halve år.

De disponerede udgifter er for august og er baseret på de aktuelle visiteringer til de 3 typer af specialtilbud. I tabellen fremgår desuden de forventede disponerede udgifter for 2018 (baseret på disponeringen i august tillagt et skøn over antal revisiteringer og tilgang af nye børn).

Nedenstående graf viser fordelingen af de disponerede udgifter pr. måned til og med august, samt budgettet 2018 og disponeringsregnskabet for 2017.

Nedenstående graf viser fordelingen af antal børn i de 3 typer af specialtilbud til og med august måned.

Ved udgangen af august måned er der et merforbrug, for 2018 på specialområdet dagtilbud, på omkring 0,4 mio. kr. Tillægges disponeringsregnskabet et skøn over antal revisiteringer og tilgang af nye børn, tegner der sig et samlet merforbrug for året på omkring 0,6 mio. kr.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager disponeringsregnskabet til efterretning

I nedenstående tabel ses disponeringsregnskabet fordelt på de specialskoletilbud, der visiteres og afregnes centralt af forvaltningen. Det gælder specialskoler i kommunen og udenfor kommunen, specialklasser udenfor kommunen, støttetimer udenfor kommunen, interne skoler samt specialSFO i og udenfor kommunen (der er pt. ingen special SFO i kommunen). Derudover er der udlagt 17,8 mio. kr. til skolerne udover det de får med tildelingsmodellen, som skal bruges på specialundervisning på distriktsskolen eller i kommunens specialklasser.

I tabellen ses de disponerede udgifter ved udgangen af august måned (baseret på det aktuelle visiteringer). Derudover fremgår de forventede disponerede udgifter for 2018 (baseret på disponeringen i august tillagt et skøn over antal revisiteringer og tilgang af nye børn).

Som det ses vil en overførsel af sidste års merforbrug, sammenlagt med dette års forventede merforbrug, ende i en samlet budgetoverskridelse på omkring 6 mio.kr. Heraf udgøres de 3,6 mio.kr. af årets forventede merforbrug mens de 2,3 mio.kr. er overførsler fra sidste år.

Nedenstående graf viser fordelingen af de disponerede udgifter pr måned til og med august, samt budgettet for 2018 og disponeringsregnskabet for hele 2017.

Nedenstående graf viser fordelingen af antal børn i de forskellige kategorier af specialtilbud til og med august måned 2018 samt fordelingen i hele 2017.

Ved udgangen af august måned er der et merforbrug på omkring 3,5 mio.kr. Tillægges disponeringsregnskabet et skøn over antal revisiteringer og tilgang af nye børn, er der et samlet forventet merforbrug for året på omkring 3,6 mio.kr. Dertil kommer merforbrug fra 2017 på 2,3 mio. kr. Da sidstnævnte som udgangspunkt overføres, vil det samlede merforbrug ende på omkring 6 mio.kr.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager disponeringsregnskabet til efterretning  

Økonomiudvalget behandler de overordnede rammer for budgettet og det videre budgetarbejde på deres møde den 3. september 2018.

Økonomiudvalget tager på dette møde stilling til de respektive fagudvalgs økonomiske driftsrammer til det videre budgetarbejde.

Udvalget skal behandle deres budget 2019-22 ud fra økonomiudvalgets rammeudmelding, som vil foreligge til mødet.

Forvaltningen udarbejder et katalog med spareforslag, som fremsendes inden mødet.

Diverse bilag udsendes særskilt i henhold til aftale.

Forvaltningen indstiller, at fagudvalget over for Økonomiudvalg anbefaler, at fagudvalgets udmeldte driftsramme godkendes og fremsendes til 1. behandling af budget 2019-22.

Økonomiudvalget, 3. september 2018, pkt. 200:

Udsat.

Holger Pedersen og Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Arbejdsmarkedsudvalget, 4. september 2018, pkt. 81:

Udvalget indstiller til Økonomiudvalget, at følgende forslag til besparelser på Arbejdsmarkedsudvalgets område prioriteres:

- Medfinansiering af løntilskud: 0,6 mio. kr.

- Hjemtagelse af den virksomhedsrettede integrationsindsats: 0,9 mio kr.

Derudover ønsker udvalget at se en beregning af en besparelse på 0,4 mio. kr. på den beskæftigelsesrettede indsats.

For at fastholde en tidlig indsats for at understøtte uddannelsesparathed ønsker udvalget ikke besparelse på UU.

Sundhedsudvalget, 4. september 2018, pkt. 99:

Et enigt Sundhedsudvalg peger på følgende besparelser:

- Reduktion af Sundhedscentrets driftsramme - 0,5 mio. kr.

- Reduktion i budgettet til lejetab - 0,2 mio. kr.

- Luk Sundhed for pengene – 0,2 mio. kr.

Et flertal i udvalget bestående af Konservative, Dansk Folkeparti, Den Sociale Fællesliste og Socialdemokratiet ønsker en nærmere undersøgelse af muligheden for flytning af rehabiliteringspladser, som en besparelsesmulighed. Beslutningen forudsætter, at der er tale om en midlertidig løsning, som ved permanent drift flyttes til Mastruplund i Støvring i henhold til tidligere beslutning i udvalget.Venstre kan ikke godkende flytning af rehabiliteringspladserne, som en besparelsesmulighed.Der ønskes en vurdering af, om der er potentiale ved at lave en investering i omlægning af opgaver, som på sigt giver besparelser.Udfordringer med nye opgaver på området og opgaveglidning, vækst i antallet af børn og ældre samt genopretningsplanen for ældreområdet, som allerede har reduceret budgetterne på området betyder, at udvalget ikke kan pege på yderligere besparelser.

På baggrund af befolkningsprognosen fra marts 2018 er der udarbejdet en analyse/kapacitetsredegørelse for skoledistrikterne i Støvring. Prognosen viser, at antallet af
6 – 16-årige i Støvring stiger fra 1.420 børn og unge i 2018 til 1.946 børn og unge i 2030, dvs. en stigning på 526 børn og unge. Formålet med analysen er at give et billede af den nuværende kapacitet samt belyse det fremtidige behov.

På baggrund af beslutningen i Børne- og Familieudvalget den 11. april 2018 skitseres to modeller for at udvide kapaciteten på skoler i Støvring.

1.  Model 1 med udvidelse/tilpasning af de to skoler. (Udvidelse af eksisterende skoler på egne matrikler).

2.  Model 2 med nybygning.

a. Samling af overbygning (7.-9. klasse).

b. Ny 0. – 9. Klasses skole (hvis der er elevgrundlag).

Modellerne tager udgangspunkt i følgende fire forudsætninger, som er uddybet i analysen:

1. Skoledistriktet øst for banen ændres således, at området syd for Kærvej vil høre til Karensmindeskolens distrikt. Dette for at sikre tilgang af børn til begge (indskolings-)skoler
2. Befolkningsprognosen minus 10 procent anvendes. Dette for at tage højde for en mindre opbremsning i samfundsøkonomien over de kommende 20 år (prognosen forudsætter ubrudt vækst)
3. Der regnes med 26 elever i klassen. Dette for at sikre fleksibilitet og fortsat plads til elever fra andre skoledistrikter, som allerede er startet på skolerne
4. 10. Klasse og modtageklasser indgår i befolkningsprognosen, men ikke i analysen. Samlet kræver de 2-4 lokaler, som skal tillægges på en af skolerne eller andetssteds afhængigt af løsning

For hver model er pædagogik og faglighed beskrevet. Ligeledes halkapaciteten, som for begge modeller viser, at den aktuelle kapacitet fortsat kan bære fremtidens behov, både hvad angår idrætsundervisning og øvrige arrangementer.Analysen, som i sin helhed er vedhæftet som bilag, skitserer endvidere to finansieringsmodeller: 1) Traditionel finansiering og 2) finansiering som Offentlig-Privat Partnerskab (OPP).Samlet vurdering af model 1: Udvidelse/tilpasning af de to skoler
Bavnebakkeskolen:
Hvis Bavnebakkeskolen udvides i 20/21 med et spor til en fuld firesporet skole og skoledistriktet ændres, så vil der være kapacitet til at rumme eleverne fra 0.- 9. Klasse. Desuden vil skolen have kapacitet til at rumme 10. Klasse og modtageklasserne til og med skoleåret 23/24. En tilbygning uden faglokaler i to til tre etager svarende til ca. 1300 m² vil kunne udføres for 24 mio. kr. Udvidelse til en fire-spors skole skal stå klar til skoleåret 20/21.Karensmindeskolen:
Hvis Karensmindeskolen fra skoleåret 20/21 enten får frigivet tre lokaler eller får udvidet lærerværelset, så vil der være kapacitet til at rumme de 33 klasser, der er brug for frem til 27/28. Fra 28/29 har Karensmindeskolen brug for at blive udvidet til fuld firesporet skole. En tilbygning i ét plan svarende til ca. 1600 – 1700 m² vil kunne udføres for ca. 30 mio. kr., såfremt denne udføres i én samlet etape. Det vil være muligt at bygge til i flere etaper. Enten i to eller tre etaper. Udvides der i to etaper vil prisen være 32 mio. kr., mens en udvidelse i tre etaper koster 34 mio. kr.

Samlet vurdering af model 2a: Samling af overbygning (7. – 9. Klasse) i nybygning
Model 2a er en samling af overbygningen. Det kan gøres på forskellige måder. Således kan man både placere 0. – 6. Klasse og 7. – 9. Klasse i en nybygning. En ny 0. – 6. Klasse, som alternativ til Bavnebakkeskolen, kræver 29 klasser. Med udgangspunkt i erfaringstal, betyder det en skolestørrelse på ca. 9.000 m² og en anslået pris på 145 mio. kr. En ny 0. – 6. Klasse som alternativ til Karensmindeskolen kræver ca. 21 klasser frem til skoleåret 28/29 og herefter stigende til 28 klasser. Med udgangspunkt i erfaringstal betyder det en skolestørrelse på ca. 6.500 m² og en anslået pris på 105 mio. kr. En udvidelse til skoleåret 28/29 på ca. 2.500 m² vil have en anslået pris på 40 mio. kr. Det vil sige en etapeopdelt udvidelse på i alt 145 mio. kr.En ny 7. – 9. Klasses skole, hvor Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen bevares som 0. – 6. Klasses skoler kræver ca. 24-25 klasser i skoleåret 28/29. Med udgangspunkt i erfaringstal betyder det en skolestørrelse på ca. 7.800 m². Anslået udgift er 125 mio. kr.Analysen viser, at med en ny skole 0. – 6. klasse eller en ny skole 7. – 9. Klasse vil både Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen have overkapacitet i de nuværende rammer.

Samlet vurdering af model 2b: Ny 0.- 9. Klasses skole
Analysen viser, at der ikke er elevgrundlag for en ny 0. – 9. klasses skole. Modellen er derfor ikke udfoldet yderligere. 

Høring
Forvaltningen forslår, at en eller flere modeller for fremtidig kapacitet på skoler i Støvring inkl. forudsætning om ændring af skoledistrikt sendes i høring hos MED-udvalg og Skolebestyrelserne på Bavnebakkeskolen, Karensmindeskolen og Øster Hornum Skole med høringsfrist den 16. august 2018.

Økonomi

Af tabellerne fremgår anslået udgift for de forskellige modeller:Økonomi for model 1: Tilbygning

 
Økonomi for model 2: Samling af overbygning (nybygning)

Der er i budgetaftalen 2018 – 2021 afsat 8 mio. kr. i 2020 og 16 mio. kr. i 2021 til øget skolekapacitet i Støvring. Endvidere er der i Moderniseringspuljen for skoler afsat 4 mio. kr. årligt, heraf er pulje for 2018-20 fuldt disponeret til andre projekter.

Anlægsrammen for Rebild Kommune er disponeret i budget 2018 og overslagsårene jf. budgetforlig for 2018-21. Dog er anlægsrammen udvidet med 10 mio. kr. i 2019 og frem jf. beslutning i byrådet april 2018 om økonomisk politik.

Indstilling

Forvaltningen indstiller overfor Børne- og Familieudvalget,

at forslag til udbygning af skolekapacitet i Støvring inkl. forslag om ændring af skoledistrikt drøftes, og der tages stilling til hvilke modeller, der skal sendes i høring

at forslag til modeller og ændring af skoledistrikt sendes i høring med høringsfrist d. 16. august 2018

Beslutning, Børne- og Familieudvalget, 13. juni 2018, pkt. 85

Børne- og Familieudvalget beslutter at sende følgende forslag i høring:

• Model 1 og model 2a
• Ændring af skoledistrikt øst for banen i Støvring

Udvalget bemærker, at udbygning af Karensmindeskolen kan ske på flere måder i involvering med brugerne.

Bilag

Analyse - Fremtidig kapacitet på skoler i Støvring

Sagen genoptages

Børne- og Familieudvalget besluttede på mødet den 12. juni 2018 at sende analyse af fremtidig kapacitet på skoler i Støvring inkl. forudsætning om ændring af skoledistrikt i høring hos skolebestyrelserne for Karensmindeskolen, Bavnebakkeskolen og Øster Hornum Børneunivers samt MED-udvalgene på de tre skoler.

Bestyrelserne og MED-udvalgene for Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen har valgt at udarbejde et fælles høringssvar.

Skolebestyrelserne samt MED udvalgene for Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen:

• Anbefaler model 1: En udvidelse/tilpasning af de to skoler. Bestyrelserne og MED-udvalgene påpeger, at ved at bygge til og samtidig investere i pædagogisk og faglig udvikling, så kan de to skoler i fællesskab løfte overbygningstilbuddet i Støvring til nyt niveau. Derfor peger de på, at det er unødvendigt og uhensigtsmæssigt at bruge pengene på et dyrt skolebyggeri (model 2a).
• Forslår at der igangsættes fælles koncept- og kvalitetsudvikling i form af et nyt overbygningskoncept. Det nye koncept skal tage afsæt i to selvstændige skoler med hver deres overbygning, men skal bygge på et stærkt fællesskab om f.eks. faglig udvikling, linjer, valgfag mv.
• Forslår at skolerne bliver involveret i planerne for tilbygning, så der skabes de rette lærings- og udviklingsmiljøer.
• Anbefaler rettidig omhu og skriver følgende i høringssvaret: "Elevtallet på Bavnebakkeskolen er allerede stigende og fra næste år er det forventningen, at Karensmindeskolen overtager 10. klasse. Begge dele peger i retning af, at vi  - uden hastværk - skal sætte i gang så hurtigt som muligt. Der er i sagsfremstillingen lagt op til en investeringsplan i etaper. Her vil vi pege på behovet for at komme hurtigere i gang med etablering af de nye fysiske rammer."

Bestyrelsen ved Øster Hornum Børneunivers:

• Anbefaler model 2a: Samling af overbygning (7. – 9. Klasse) i nybygning.
• Anbefaler at overbygningsskolerne samles på en skole i et samlet unge-campus for udskolingselever.
• Vurderer at alle unge vil styrkes og rustes ved et skoleskifte, idet det vil give mulighed for at bygge videre på det gode, der er lært, men også lægge en dårlig vane bag sig.
• Vurderer at en samlet overbygningsskole vil få en volume, hvor man kan tilbyde undervisning i mange spændende og anderledes valgfag, på mange niveauer og hvor der vil være et spændende lærings- og ungemiljø. Bestyrelsen vurderer endvidere, at det vil kunne tiltrække de bedste fagfolk til en skole med et klart fokus og en klar målgruppe.

Der er ingen af de høringsberettigede, der har bemærkninger til ændring af skoledistriktet.
 

De originale høringssvar er vedhæftet sagen. Herunder bilag om tilbygning på Karensmindeskolen og ude- og opholdsarealer på Bavnebakkeskolen.

Forvaltningens vurdering

Analysen "Fremtidig kapacitet på skoler i Støvring" viser, at der ved en samling af overbygningen (model 2a) vil være overskydende kapacitet på begge de to nuværende skoler. Løsningen vil defor give en ringe udnyttelse af de bygningsmæssige rammer, idet der ikke er børn nok til at udfylde dem. Set i lyset af dette anbefaler forvaltningen, at der skal arbejdes videre med model 1. Dertil kommer, at det vil både ift drift og anlæg være en økonomisk mere fordelagtig løsning at satse på en videreudvikling af de eksisterende overbygningsskoler.Forvaltningen anerkender, at en samlet overbygningskole ville byde på en række pædagogiske fordele og spændende muligheder. Muligheder som også Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen forslår, når de peger på, at der igangsættes fælles koncept og kvalitetsudvikling i form af et nyt overbygningskoncept. Derfor anbefaler forvaltningen, at der i det videre arbejde med model 1, vil skulle stilles krav til et øget samarbejde og kvalitetsudvikling af de nuværende overbygningstilbud. Et samarbejde, hvor Øster Hornum Børneunivers også inddrages i overvejelserne omkring kvaliteten af en stærk faglig overbygning. 

Skoledistriktet øst for banen ændres således, at området syd for Rådyret" vil høre til Karensmindeskolens distrikt. Forvaltningen vurderer at dette vil sikre tilgang til begge (indskolings-) skoler.

Økonomi for model 1: Tilbygning

Der er i budgetaftalen 2018 – 2021 afsat 8 mio. kr. i 2020 og 16 mio. kr. i 2021 til øget skolekapacitet i Støvring. Endvidere er der i Moderniseringspuljen for skoler afsat 4 mio. kr. årligt, heraf er pulje for 2018-20 fuldt disponeret til andre projekter.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler model 1 med tilbygning på Bavnebakkeskolen og tilbygning på Karensmindeskolen i to etaper.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at finansiering og udvidelse af kapaciteten på skoleområdet i Støvring indgår i budgetdrøftelserne for 2019 - 2022, således at der afsættes 6 mio. kr. i 20/21 til etape 1 på Karensmindeskolen.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at skoledistriktet ændres til "syd for Rådyret".

Baggrund
Byrådet i Rebild Kommune besluttede på sit møde den 26. januar 2017 at indføre en ny model for tildeling af ressourcer til specialundervisningsområdet i Rebild Kommune. Beslutningen trådte i kraft med virkning fra skoleåret 2017/18 og var sammen med den ny tildeling for skoleområdets almendel et led i bestræbelsen på at sikre skoleområdet en tildeling, der "i højere grad giver lige mulighed for at drive skole”. Specifikt var det af Byrådet besluttet, at den nye tildelingsmodel på inklusionsområdet i højere grad skulle tage højde for de forskellige socioøkonomiske forhold, der er i de enkelte skoledistrikter'.

Tildelingsmodellen omfatter den decentrale visitation til kommunens specialklasser, dvs. visitation som foretages af skolerne selv i samarbejde med PPR - modsat den centrale visitation til mere omfattende specialtilbud på specialskoler.

Den nye tildeling på området sker på baggrund af elevtal, hvor den socioøkonomiske faktor til forskel fra tidligere indregnes med 100%. Det blev samtidig besluttet, at den socioøkonomiske faktor skulle sættes til minimum 0,7. Den økonomiske ramme til specialområdet blev udvidet og der blev der givet kompensation til skoler, som forventedes at blive økonomisk udfordret ved indførsel af modellen, ligesom der blev givet et engangsbeløb til opbygning af inklusionsberedskab på alle skoler - alle dele ved prioritering inden for udvalgets ramme. Det blev samtidig besluttet, at hele rammen til området skulle udlægges til skolerne.

Børne- og Familieudvalget besluttede den 15. august 2018, at evalueringen skulle have et udvidet fokus, som ligeledes tager afsæt i skolernes meget forskellige praksis med lokal inklusionsindsats og dermed en stor variation i inklusionsprocent - uafhængigt af socioøkonomisk faktor. Formålet med det udvidede fokus er at give grundlag for læring skolerne imellem og i sidste ende færre elever ekskluderet til specialklasser.

Formål med evalueringen

Evaluering af tildelingen på specialundervisningsområdet skal afdække, om den nye tildeling understøtter succeskriteriet ift.: "i højere grad at give lige mulighed for at drive skole”. Evalueringen skal endvidere bidrage til at se på både de økonomiske, styringsmæssige og lovgivningsmæssige aspekter ved modellen. Endelig skal evalueringen kortlægge lokal praksis i forhold til skolernes inklusionsindsatser og sikring af læring på tværs af skolerne. Evalueringen skal med andre ord ligeledes medføre, at der både løbende og efterfølgende sikres, at der sker en vidensdeling på tværs af skolerne i forhold til de lokale indsatser der virker.

Evalueringen af tildelingsmodellen på specialområdet laves i 2 dele, hvor den ene del indeholder de kvantitative data, hvor der kigges på de økonomiske, styringsmæssige og lovgivningsmæssige konsekvenser af modellen. Den anden del bliver en mere kvalitativ del, hvor der kigges ned på den enkelte skole og deres lokale praksis i forhold til inklusionsindsatsen.

Undersøgelsen af tildelingsmodellen munder ud i en skriftlig evaluering samt forslag til hvordan der sikres vidensdeling skolerne imellem. Evalueringen skal fremlægges til politisk behandling medio 2019. Med baggrund i evalueringens konklusioner skal udvalget kunne vurdere, om tildelingsmodellen indfrier dens overordnede formål eller om der er behov for ændring eller justeringer.  Evalueringen skal endelig give grundlag for læring skolerne imellem.

Organisering

Styregruppe

●  Direktør med særligt ansvar for Center Børn og Unge (formand)

●  Chef for Center Børn og Unge

●  Funktionsleder Center Børn og Unge

Arbejdsgruppe

●  Konsulent fra Center Børn og Unge

●  Konsulent fra Fællescenter Økonomi og IT

Følgegruppe ad hoc (som kan inddrages i både arbejdsgruppe og referencegruppe)

●  Leder fra PPR

●  Ledere af kommunens specialklasser

Referencegruppe

●  Kontraktholdere for skoleområdet

Tidsplan

Evalueringen udarbejdes i løbet af skoleåret 2018-19 med en politisk behandling inden juli 2019. En evt. ændring af modellen vil først kunne træde i kraft fra januar 2020.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender udkast til kommissorium

Baggrund

Der er fra politisk side udtrykt ønske om en undersøgelse af behovet for en revision af de nuværende skoledistrikter. På denne baggrund drøftede udvalget, på sit seneste møde, muligt indhold til et kommissorium for en sådan undersøgelse. Idet en skoledistriktsændring gerne skal ske i god tid inden tidspunktet for skoleindskrivning af kommende skolebørn, og herudover skal der tages højde for mulige ændringer i busruter, foretages høring blandt berørte skolebestyrelser mv. Det blev på mødet besluttet, at fokusere undersøgelsen på steder hvor der har været borgerhenvendelser gående på placeringen af skoledistriktsgrænserne - konkret Byrsted og Hellum. Samtidig blev det dog besluttet, at det skal undersøges nærmere, om der er andre steder som med fordel kunne indgå i en revision - steder, hvor store grupper af elever vælger anden kommuneskole end distriktsskolen.

Fokus for undersøgelsen

Fokus for undersøgelsen af behovet for en revision af skoledistrikterne er nærmere beskrevet i vedlagte kommissorium, men overordnet drejer det sig om nedenstående elementer:

• Geografi: Området omkring Byrsted, tidligere Hellum-distrikt samt eventuelt andre områder, hvor skolerne oplever at have store grupper af elever fra andre distrikter.

• Befordring/skolebuskørsel: Nærhed/geografisk afstand mellem hjem og skole – herunder optimering af befordringen af eleverne

• Skolernes kapacitet (kapacitetsmæssig plads på den ønskede skole, herunder sikre optimale vilkår i forhold til klassestørrelser)

• Økonomi

Overordnet vil undersøgelsen basere sig på bred inddragelse af skolerne, da det er disse der ligger inde med konkret viden om elevbevægelser på tværs af skoledistriktsgrænser.

Tid og proces

Arbejdet med undersøgelsen af skoledistrikterne er organiseret med en styregruppe, som har det overordnede ansvar, en arbejdsgruppe der gennemfører undersøgelsen samt en referencegruppe, der kvalificerer undersøgelsens resultater. Nedenfor ses deltagere i de forskellige grupper:

Styregruppe

• Chef for Center Børn og Unge (Formand)

• Funktionsleder Center Børn og Unge

Arbejdsgruppe

• Konsulent fra Center Børn og Unge

• Konsulent fra Fællescenter Økonomi og IT

• Ad hoc inddragelse af ressourcer fra Borgerservice (kørselskontor) samt Center Plan, Byg og Vej

Referencegruppe

• Kontraktholdere for skoleområdet

Undersøgelsens overordnede tidsplan er som følger:

Forvaltningen indstiller, at kommissorium for en revision af skoledistrikterne godkendes.

Baggrund

Som redegjort for på seneste udvalgsmøde er der vedtaget ny dagtilbudslov. Loven indeholder en række elementer, der medfører ændrede vilkår for de private aktører på dagtilbudsområdet. Et stigende antal børn passes i private pasningsordninger som alternativ til det kommunale dagtilbud. Aftaleparterne bag den nye dagtilbudslov ønsker derfor at øge kvaliteten af disse. For at styrke kvaliteten stilles der krav om, at de private pasningsordninger tilrettelægger pasningen, så den fremmer børns læring gennem trygge pædagogiske læringsmiljøer. Læringsforståelsen skal indholdsmæssigt stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbud jvf. §8. Derudover styrkes tilsynet med de private pasningsordninger. Fremadrettet er det et krav, at tilsynet med de private pasningsordninger står mål med kommunens løbende tilsyn med alderssvarende dagtilbud. Endelig skal forskellen på private pasningsordninger og dagtilbud tydeliggøres for forældre.

Ændrede godkendelseskriterier for private aktører

- Betydning for privatinstitutioner

De krav som den nye lov stiller til private daginstitutioner er allerede indeholdt i Rebild Kommunes godkendelseskriterier. Loven indebærer således ingen ændringer for privatinstitutionerne i Rebild Kommune.

- Betydning for private passere

Betegnelsen “Privat pasningsordning” skal indgå i pasningsordningens navn, og denne betegnelse skal anvendes i alle offentlige sammenhænge jf. § 78 a. Ved godkendelse af pasningsordningen kontrolleres dette. Kommunen skal inden godkendelse af en pasningsaftale informere forældrene om forskellen mellem en privat pasningsordning og dagtilbud jf. § 81 stk. 2.

Kommunalbestyrelsens løbende tilsyn med de private pasningsordninger skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende dagtilbud i kommunen (§ 81). Undtagen i særlige tilfælde jf. § 81 a, stk. 4 og § 85 a. Dette er allerede praksis i Rebild Kommune, hvorfor kravet opfyldes.

Kommunens tilsyn skal sikre, at pasningen i den private pasningsordning:

Er tilrettelagt, så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer, og så børnene sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse af demokrati. I den forbindelse skal den private pasning bidrage til at udvikle børnenes selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund jf. § 81 a, stk. 1 og 2. Arbejdet med læringsmiljøerne skal indholdsmæssigt stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i kommunale dagtilbud jf. § 8.

Endelig er der krav til, at den private pasningsordning har dansk som hovedsprog, jf. § 81 b.

De nye krav i lovgivningen medfører tilpasning i Bilag 5b og Bilag 6 til styrelsesvedtægten for dagtilbud. Udkast til reviderede bilag er vedlagt. I Bilag 5b er beskrivelse af kombinationstilbud tilføjet, som tidligere vedtaget af udvalget.

Det foreslås, at de nye regler og krav til private pasningsordninger gælder for nye aftaler om privat pasning, som indgås efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2018. For de allerede godkendte pasningsordninger træder kravet om at anvende betegnelsen "privat pasningsordning" først i kraft d. 1. januar 2019.

Mulighed for højere tilskud til privatinstitutioner

Den nye dagtilbudslov giver kommunen mulighed for at yde et større tilskud til drift og bygninger til privatinstitutioner jf. dagtilbudsloven §§ 36 og 37, stk. 2.

For nuværende ydes der et bygningstilskud for de 0-2 årige på 4,1 % og for de 3-5 årige på 3,2 % af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for et aldersvarende tilbud i kommunen. Samtidig ydes der et driftstilskud pr. barn, der er optaget i den godkendte daginstitution svarende til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn (ekskl. støttepædagogudgifter) i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Det nuværende tilskudsniveau vurderes hensigtsmæssigt.

I forhold til lovgivningens mulighed for at give privatinstitutionerne et højere drifts- og bygningstilskud, vurderes det hensigtsmæssigt at fastholde det nuværende niveau. Såfremt niveauet hæves vil dette indebære en merudgift, hvis størrelse forudsætter en nærmere beregning.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender tilpasninger i bilag til styrelsesvedtægten for dagtilbudsområdet, vedrørende godkendelseskriterer for private dagtilbud

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender, at det nuværende niveau for drifts- og bygningstilskud til privatinstitutioner fastholdes

Baggrund

Dagplejerne i Ravnkilde-Mejlby har deltaget i en forsøgsordning med ladcykler. Forsøgsordningen har nu løbet over et år og er evalueret med henblik på at vurdere forsættelse i distriktet samt eventuel indkøb af ladcykler til andre relevante distrikter.

Formålet med indkøb af ladcyklerme var at styrke samarbejdet mellem de 3 dagplejere i distriktet, og at give dem bedre mulighed for at komme rundt i nærmiljøet. Dagplejerne i området er udfordret af at være geografisk spredt og mangler offentlig transport. Derudover skulle ladcyklerne understøtte samarbejdet mellem dagplejerne og distriktets daginstitutioner. Forsøget omkring ladcyklerne i dagplejen understøtter kommunens målsætning om øget samarbejde mellem dagplejen og daginstitutionerne samt strategien for et sundt liv i en sund kommune.

Evalueringen viste, at forsøget med ladcykler overordnet var en succes. Målet om at styrke samarbejdet er indfriet og dagplejerne har fået større frihed og muligheder for at komme ud i naturen og nærmiljøet. Endelig var et planlagt tiltag, at daginstitutionerne kunne låne cyklerne, når disse ikke var i brug af dagplejen. I praksis har det været en udfordring, at dele cyklerne med daginstitutionerne, hvorfor dette ikke er blevet realiseret.

Med baggrund i evalueringen ser lederen af dagplejen et rationale i at fortsætte og udvide ordningen. Udvidelse af ordning kan finansieres af dagplejens eget budget. Der er midler til at indkøbe 10-12 nye ladcykler til at udvide ordningen til andre distrikter.

Dagplejen har egne midler til at indkøbe 10-12 nye ladcykler samt udgifter til vedligehold, service og evt. turnusordning.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Forvaltningen har udarbejdet nedenstående forslag til ferieplan for skoleåret 2019-20

Forslaget til ferieplanen er udarbejdet på baggrund af bestemmelserne i styrelsesvedtægten samt Undervisningsministeriets retningslinjer herfor. Forslaget tager udgangspunkt i, at der er 200 skoledage. Desuden holdes der efterårsferie i uge 42 og vinterferie i uge 8. Skolerne kan ombytte en skoledag med en lørdag. 

I lighed med indeværende skoleår er der mange forskellige muligheder for, hvordan skolernes ferieplan ser ud for skoleåret 2019-20.

Der er forskellige muligheder for især 1. skoledag samt start efter juleferien.

Center Børn og Unge har udsendt nedenstående forslag til skolelederne:

Forslag til ferieplan for skoleåret 2019-20

• Sommerferie (første skoledag) 13. august

•  Efterårsferie 12. oktober - 20. oktober

•  Juleferie 21. december - 1. januar

•  Vinterferie 15. februar - 23. februar

•  Påskeferie 4. april - 13. april

•  Bededagsferie 8. maj - 10. maj

•  Kr. Himmelfartsferie 21. maj - 24. maj

• Pinseferie 30. maj - 1. juni

• Grundlovsdag 5. juni

•  Sommerferie (sidste skoledag) 26. juni

Forvaltningen foreslår, at forslaget sendes i høring blandt skolebestyrelserne med høringsfrist den 8. oktober. Herved kan ferieplanen for 2019/2020 godkendes på udvalgets møde i november.

Gensidig orientering fra udvalg og forvaltning

- udsættelse af den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Der er ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning