Referat

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender dagsordenen.

Hermed præsenteres årets tredje økonomivurdering for Børne- og Familieudvalgets område. Økonomivurderingen omfatter udelukkende vurdering på driftsområderne og dermed indgår der ikke vurdering på anlæg. Som udgangspunkt er vurderingen lavet på baggrund af forbruget i 3. kvartal 2018, dog er der taget højde for kendte og forventede afvigelser resten året.

På nuværende tidspunkt forventer vi et samlet forbrug på 526,1 mio. kr. Det giver en samlet afvigelse på 4,2 mio. kr. i merforbrug i forhold til korrigeret budget på 521,8 mio. kr. Korrigeret budget indeholder overførsler fra regnskab 2017, som er besluttet på byrådets møde i april 2018. Børne- og familieudvalget har samlet fået overført 7,9 mio. kr. i overskud fra regnskab 2017.

I forhold i ØKV2 er det en forbedring på 0,7 mio. kr., som primært skyldes forbedring i vurderingen for dagtilbud.

På møde d. 15 august 2018 besluttede Børne- og Familieudvalget ved behandling af ØKV2, at udvalget ville afvente ØKV3 i forhold til at vurdere, om udvalget inden for egen ramme ekstraordinært kan tilføre midler til Kilden. Med baggrund i økonomivurderingen kan forvaltningen anvise 0,7 mio. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. er restmidler fra fremtiden folkeskole, som kan tilføres Kilden til delvis dækning af merforbrug.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten for udvalget, som er vedlagt som bilag.

I henhold til overførselsreglerne skal områder, der ved regnskabsafslutningen har et merforbrug på over 2% i forhold til oprindelig budget, udarbejde handleplan for afvikling af merforbruget. I økonomivurderingsrapporten er disse områder markeret med * samt note.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter økonomivurderingen

Forvaltningen indstiller, at Børne og Familieudvalget godkender anvisning af 0,7 mio. kr. jf. sagsfremstillingen til at delvis dækning af Kildens merforbug

Her er en orientering om det forventede regnskab for 2018 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Ved opgørelsen pr. oktober har Center Familie og Handicap disponeret udgifter for samlet 70,7 mio. kr. I forhold til sidste status er det en netto tilgang på 0,5 mio. kr.

Forventet tilgang af nye sager og ændringer i eksisterende sager er skønnet til 0,6 mio. kr. Samlet forventer Center Familie og Handicap udgifter på 71,3 mio. kr. inklusiv forventet tilgang.

Budgettet i 2018 er på 67 mio. kr. inklusiv negativ overførsel fra regnskab 2017 på -1 mio. kr. på grund af merforbrug i regnskabsår 2017. Dermed forventer vi et merforbrug på 4,2 mio. kr., som er uændret i forhold til sidste opgørelse.

Ændringerne siden sidste status omfatter følgende:

 Center familie og handicap arbejder med flere tiltag for at styre forbruget på dette område. Der er vedhæftet notat med status med de enkelte tiltag.

Center Familie og Handicap forventer fortsat et merforbrug på omkring 4,2 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2017.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager disponeringsregnskabet til efterretning.

Disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud omfatter børn med vidtgående, varige, fysiske eller psykiske handicaps, som kommunen er forpligtet til at løfte jf. servicelovens § 32. Visitationerne foretages af Det Centrale Visitationsudvalg efter faglig vurdering fra forvaltningen og PPR. Der er revisitation af alle børn hvert halve år.

De disponerede udgifter er for oktober og er baseret på de aktuelle visiteringer til de 3 typer af specialtilbud. I tabellen fremgår desuden de forventede disponerede udgifter for 2018 (baseret på disponeringen i oktober tillagt et skøn over antal revisiteringer og tilgang af nye børn).

Nedenstående graf viser fordelingen af de disponerede udgifter pr. måned til og med oktober, samt budgettet 2018 og disponeringsregnskabet for 2017.

Nedenstående graf viser fordelingen af antal børn i de 3 typer af specialtilbud til og med oktober måned.

Ved udgangen af oktober måned er der et merforbrug, for 2018 på specialområdet dagtilbud, på omkring 0,6 mio. kr. Tillægges disponeringsregnskabet et skøn over antal revisiteringer og tilgang af nye børn, tegner der sig et samlet merforbrug for året på omkring 0,6 mio. kr.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager disponeringsregnskabet til efterretning

I nedenstående tabel ses disponeringsregnskabet fordelt på de specialskoletilbud, der visiteres og afregnes centralt af forvaltningen. Det gælder specialskoler i kommunen og udenfor kommunen, specialklasser udenfor kommunen, støttetimer udenfor kommunen, interne skoler samt specialSFO i og udenfor kommunen (der er pt. ingen special SFO i kommunen). Derudover er der udlagt 17,8 mio. kr. til skolerne udover det de får med tildelingsmodellen, som skal bruges på specialundervisning på distriktsskolen eller i kommunens specialklasser.

I tabellen ses de disponerede udgifter ved udgangen af september måned (baseret på det aktuelle visiteringer). Derudover fremgår de forventede disponerede udgifter for 2018 (baseret på disponeringen i september tillagt et skøn over antal revisiteringer og tilgang af nye børn).

Som det ses vil en overførsel af sidste års merforbrug, sammenlagt med dette års forventede merforbrug, ende i en samlet budgetoverskridelse på omkring 6,3 mio.kr. Heraf udgøres de omkring 4 mio.kr. af årets forventede merforbrug mens de 2,3 mio.kr. er overførsler fra sidste år.

Nedenstående graf viser fordelingen af de disponerede udgifter pr måned til og med september, samt budgettet for 2018 og disponeringsregnskabet for hele 2017.

Nedenstående graf viser fordelingen af antal børn i de forskellige kategorier af specialtilbud til og med september måned 2018 samt fordelingen i hele 2017.

Ved udgangen af september måned er der et merforbrug på omkring 3,8 mio.kr. Tillægges disponeringsregnskabet et skøn over antal revisiteringer og tilgang af nye børn, er der et samlet forventet merforbrug for året på omkring 4 mio.kr. Dertil kommer merforbrug fra 2017 på 2,3 mio. kr. Da sidstnævnte som udgangspunkt overføres, vil det samlede merforbrug ende på omkring 6,3 mio.kr.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager disponeringsregnskabet til efterretning  

Budgetaftalen for 2019-22 indeholder en række beslutninger indenfor Børne- og Familieudvalgets område. Nedenfor fremgår oversigt over de enkelte delbeslutninger og udmøntning heraf, herunder om der er tale om administrativ udmøntning eller yderligere politisk behandling.

Udmøntning af rammebesparelse

Byrådet har med budget 2019-22 besluttet en rammebesparelse på 0,5 mio. kr. på BFUs område fra 2019 og frem. Rammebesparelsen kan enten udmøntes ved et af de forslag, som var beskrevet i sparekataloget eller ved anden reduktion.

Forvaltningen kan kun anvise få muligheder for udmøntning af rammebesparelse ud over forslag i sparekatalog. Forvaltningen kan pege på flg. to muligheder:

- Reduktion på Fremtidens Folkeskole. Puljen er på 3,7 mio. kr. i 2019

- Afvikling af tilskud til pasning af eget barn. Ordning evalueres på nærværende møde. Budget til ordning er på 0,75 mio. kr.

Jf. budgetaftale 2019-22

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orientering om udmøntning af budgetaftale 2019-22 til efterretning og drøfter udmøntning af rammebesparelse

Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på familieområdet - oktober 2018

På familieområdet er der udvalgt 10 sager til gennemgang.

Afgørelse og serviceniveau:

Af de 10 sager, er der i 7 af sagerne truffet afgørelse indenfor de sidste to måneder. Afgørelserne er både individuelle, konkrete og indeholder partshøringer og faktiske oplysninger. Der er henvist til korrekt lovgrundlag og der er i 6 af sagerne fremsendt klagevejledning ifm. afgørelsen.

Serviceniveau er anvendt i alle sager.

Udviklingspunkter og indsatser:

Et par afgørelser er for korte – der henvises ikke specifikt og borgerrettet nok. Der bør fremadrettet være mere fokus på læring ift. til de to forhold og fokus på partshøring før der træffes afgørelse.

Der er behov for at få indhentet skriftlige samtykkeerklæringer. Dette arbejdes der allerede på.

Det er generelt et læringspunkt at udarbejde præcise og konkrete afgørelser. Dette læringspunkt anvendes til samlet læring og udvikling på tværs af teams i det interne uddannelsesforløb ”En styrket myndighedsindsats” gennem efterår og vinter 2018/19. Faglig koordinator er i gang med gennemgang af samtlige sagsstammer (alle rådgiveres sager) i samarbejde med funktionsleder.

Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på børnehandicapområdet - oktober 2018

På børnehandicapområdet er der udvalgt 5 sager til gennemgang. Sagerne er valgt tilfældigt og har udgangspunkt i handicapkompenserende merudgifter jf. Servicelovens § 41 og Tabt Arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens § 42

Afgørelse og serviceniveau:

Der er juridisk korrekte afgørelser i alle sager. Afgørelserne er individuelle, konkrete og indeholder hovedhensyn og faktiske oplysninger. Der er henvist til korrekt lovgrundlag og der er medsendt klagevejledning. Serviceniveau anses for overholdt i alle sager

Udviklingspunkter og indsatser:

Et par afgørelser er lidt korte. Der bør fremadrettet være mere fokus på beskrivelsen af det individuelt borgerrettede. Der er fortsat behov for fokus på at få indhentet nye samtykkeerklæringer. I et par sager bør det undersøges, om der fortsat er berettigelse til den bevilgede indsats for at sikre overholdelsen af Rebild Kommunes serviceniveau

Den enkelte sag drøftes med den ansvarlige rådgiver.  Læringspunkter anvendes til samlet læring og udvikling i teamet.

Ingen økonomiske konsekvenser

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ved sidste udvalgsbehandling af ledelsesinformation forventede forvaltningen at kunne fremlægge en ny model, baseret på ny opgørelsesmetode til fremtidig ledelsesinformation. Forvaltningen har i mellemtiden undersøgt praksis fra andre kommuner; hvordan der kan trækkes information direkte fra fagsystemet DUBU og om der er andre data, der vil give et bedre udgangspunkt for de informationer der ønskes.

På nuværende tidspunkt sker dataindsamlingen fra fagsystemet DUBU via et manuelt træk til Excel, som er ret administrativt tungt og giver fejlkilder i og med, at der ikke sker en automatisk opdatering til ledelsestrækket, hvis der sker opdateringer i selve fagsystemet. Desuden betyder metoden, at tallene ikke løbende kan følges tæt, idet trækket kun sker hver 3. måned.

For at kunne trække data direkte fra fagsystemet kræver det, at alle indsatser og hændelser registres på en særlig måde i fagsystemet af rådgiverne – et arbejde der har været særligt fokus på siden efteråret. Da der skal opbygges solide data i mindst ét år, kan der først medio 2019 trækkes valide data via dette system.

Forvaltningen fremlægger derfor medio 2019 ny model til ledelsesinformation baseret på nye metoder. Forvaltningen vil dog allerede nu begynde at arbejde aktivt med de nye muligheder for løbende information for både rådgivere og ledelse.

Denne sagsfremstilling omkring ledelsesinformationen følger de hidtidige principper og opgørelsesmetoder.

Aktive sager 

Antal aktive sager fordelt på socialområdet og børnehandicapområdet pr. 1. november 2018:

• På socialområdet er der 432 aktive sager mod 454 ved sidste optælling
• På børnehandicapområdet er der 206 aktive sager mod 207 ved sidste optælling

Socialrådgiverne i Center Familie og Handicap har pr. 1. november i gennemsnit en sagsstamme på 33,6 sager - dette er med de to tilførte årsværk. Ved seneste træk af ledelsesinformation 20. juni 2018 havde socialrådgiverne i gennemsnit en sagsstamme på 38,9 sager.

Underretninger

I perioden 1. august 2018 - 31. oktober 2018 er der i alt indgået 258 underretninger til Center Familie og Handicap på 132 børn. Ved sidste ledelsestilsyn var der over en periode på 3 måneder indgået 164 underretninger på 89 børn.

• 16 underretninger har i perioden ført til afgørelse om børnefaglig undersøgelse
• 6 underretninger har i perioden ført til §11 forløb (forebyggende social indsats i familien)

Børnefaglige undersøgelser

Kommunen skal foretage en børnefaglig undersøgelse, når det vurderes, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. En børnefaglig undersøgelse omfatter en helhedsbetragtning af barnets eller den unges: Udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber, set i forhold til forældrekompetencer, som ligeledes afdækkes. Den børnefaglige undersøgelse udgør fundamentet for en begrundet stillingtagen til, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte hjælp overfor barnet og familien.  

Pr. 1. november 2018 er der 31 igangværende børnefaglige undersøgelser på socialområdet, hvoraf 68% af disse har overholdt tidsfristen. Forvaltningen finder det utilfredsstillende, at der lige nu er 32% børnefaglige undersøgelser med overskredet tidsfrist. Der arbejdes derfor målrettet på at få de børnefaglige undersøgelser færdige, der ikke har overholdt den 4 måneders tidsfrist. Helt konkret bliver der udarbejdet en målrettet handleplan, der sikrer en tættere ledelsesopfølgning på de børnefaglige undersøgelser - med en særlig koordineret og monitoreret indsats ift. de børnefaglige undersøgelser der lige nu har overskredet tidsfristen. Udvalget orienteres nærnere om handleplanen på udvalgsmødet.

Børnesamtaler

Det er et lovkrav, at der afholdes børnesamtaler med barnet, når der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Hvor børnesamtalen er et lovkrav, er der afholdt børnesamtaler i 84% af bevillingssagerne på socialområdet og 86% på børnehandicapområdet. På børnehandicapområdet fremgår et fald i antal rettidige børnesamtaler, hvilket konkret drejer sig om en enkelt børnesamtale, der ikke er afholdt rettidigt.

Løbende udvikling:

Handleplaner

Der foreligger en handleplan i 100% af sagerne på både socialområdet og på børnehandicapområdet.

Handleplanernes rettidighed er denne gang på 82% på socialområdet, hvilket er væsentligt højere end ved seneste ledelsesinformation hvor rettidigheden var på 64%. På børnehandicapområdet er handleplanernes rettidighed steget fra 67 til 100%, hvilket ligeledes er en signifikant forbedring siden seneste ledelsesinformation.

Opfølgninger

Der er samlet set fulgt rettidigt op i:

• 75% af §41 sagerne (merudgifter)
• 95% af §42 sagerne (tabt arbejdsfortjeneste)
• 82% af §52/76 sagerne på socialområdet
• 86% af §52/76 på børnehandicapområdet

På børnehandicapområdet er der denne gang status quo i rettidigheden på opfølgninger. På socialområdet er kurven for rettidig opfølgning opadgående. Det samme er gældende ved merudgifter samt tabt arbejdsfortjeneste.

Statistik vedr. ankeafgørelser og sager fra Børn og Unge-udvalget

Udvalget besluttede på mødet den 12. marts 2014, at statistik vedrørende ankeafgørelser og sager fra Børn og Ungeudvalget skulle omfattes af ledelsesinformationen.

Der har i alt været 20 ankeafgørelser i perioden 1. januar til 31. oktober i 2018. I 14 af afgørelserne er Rebild Kommunes afgørelse blevet stadfæstet - i 2 af afgørelserne blev Rebild

kommunes afgørelse hjemvist til fornyet behandling. I 3 sager har Rebild Kommune ikke fået medhold. 1 af sagerne kunne ikke behandles, idet klagefristen var overskredet.

Der er i alt behandlet 3 sager i Børn og Ungeudvalget i 2018. I de 2 sager blev Rebild Kommunes indstilling fulgt - i 1 sag blev Rebild Kommunes indstilling ikke fulgt.
Herudover har Børn og Unge-udvalget godkendt en formandsbeslutning.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning

Halvårlig status på projekt Fælles Indsats 

Formål

Det overordnede formål med projekt Fælles Indsats (FI) er at understøtte det tværfaglige arbejde om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i Rebild Kommune. I projektets baseline (marts 2016) fremgår det, at Rebild Kommune modtager flest underretninger på børn over 9 år. Målet med projektet er at sikre en tidligere indsats, således at disse og andre børn kan støttes i at opnå god trivsel tidligere i livet.

Målgruppe

Projektet er målrettet børn og unge i alderen 0-16 år, idet vi rent erfaringsmæssigt ved, at den helt tidlige indsats kan skabe den største forskel for barnet og dets positive udvikling fremadrettet, har projektets opstart været fokuseret på de mindste børn. Fra september 2019 er Fælles Indsats begyndt udrullet på skoleområdet (6-16 årige), og alle kommunens skoler har nu afholdt indledende møde med deres FI-team, og de fleste har derudover holdt FI-møder med deltagelse af forældre.

Fælles Indsats - en tværfaglig indsats

På FI møderne indgår fagpersonale fra hverdagen omkring barnet eller den unge (fx pædagog, dagplejer eller lærer) samt de tre fagpersoner der indgår i FI-teamet – en socialrådgiver, en psykolog og (skole-) sundhedsplejerske. Fælles Indsats er et tilbud, som alle børn i kommunen kan få glæde af, uanset om de er tilknyttet et kommunalt eller privat pasnings- eller undervisningstilbud.

På FI-møderne drøftes og afdækkes, hvordan barnets udfordringer håndteres bedst muligt, således barnets trivsel kan forbedres. Hvis forældrene vælger ikke at deltage på møderne, har pædagog/skolens fagpersonale eller dagplejer mulighed for at modtage anonym sparring, med henblik på at kunne håndtere og støtte barnet i dets hverdag, for at øge barnets trivsel.

Fælles Indsats indtil nu

Siden august 2016 er der afholdt løbende tværfaglige FI-møder med alle dagtilbud og sidenhen alle skoler i Rebild Kommune. FI-forløbet omkring det enkelte barn kan bestå af op til fem møder, men typisk afsluttes forløbet efter to-tre møder, da udfordringerne på det tidspunkt oftest er håndteret.

Børn i Fælles Indsats

Der er nu afholdt mere end 300 FI-møder, hvoraf langt størstedelen af møderne er med deltagelse af barnets forældre:

• 247 FI møder med deltagelse af barnets forældre. Heraf er 12 af disse på de større børn på 6-16 år
• 59 FI møder med anonyme drøftelser af et barn 

Ud af de afholdte FI-møder afsluttes langt størstedelen i FI regi - anslået afsluttes ca. 70% af sagerne i Fælles Indsats.

Kommunikation med forældre

Informationsmateriale om Fælles Indsats er at finde på kommunens biblioteker, lægehuse og er af dagtilbud uddelt til alle forældre med børn i alderen 0-5 år. Skolerne uddeler ved behov informationsmateriale til forældre.

Signs of Safety uddannelse

Signs of Safety er et dialogredskab, der understøtter den tværfaglige dialog, som udgør rygraden i projekt Fælles Indsats. I løbet af 2017 og 2018 er 60 af kommunens fagpersoner, blevet uddannet i dialogredskabet Signs of Safety (SoS). I løbet af 2019 uddannes yderligere 60 af kommunens fagpersoner, og derudover uddannes 4 superbrugere til at fastholde og videreformidle Signs of Safety metoden.

Kort status på resultatmål / indikationer

 Fælles Indsats fremadrettetProjekt Fælles Indsats er forlænget indtil ultimo 2019, og er i 2. halvdel af 2018 begyndt at udrulle på skoleområdet. Et fokus i denne indsats er blandt andet skolevægring, da skolelivet er helt afgørende for de unges positive udvikling. Det er betydningsfulde år, som går til spilde, hvis barnet ikke opnår en stabil og positiv skolegang.

Udvikling af nye tilbud til børn og deres familier

Der er i 2018 blevet udviklet to nye og borgerrettede tilbud i FI til børn i alderen 0-5 år og deres familie:

• §11 – Konkret pædagogisk vejledning. Dette er en pædagogisk vejledning, som vil finde sted i hjemmet hos de forældre, der måske ikke har fordel af en dialogbaseret tilgang i forhold til håndtering af et barns udfordringer.
• ICDP-forløb til familier. Formålet med et ICDP-forløb er, at øge kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne med henblik på at gøre voksne mere lydhøre over for barnets behov. Der bliver anvendt små filmklip og konkrete øvelser, hvor forældrene er sammen med deres barn, hvorefter der tales med forældrene om, hvad de gør godt, og hvad der eventuelt kan forbedres.

Signs of Safety – et dialogværktøj

I projekt Fælles Indsats arbejdes der med Signs of Safety metoden for understøttelse og kvalificering af den tværfaglige indsats omkring barnet og samarbejdet med familierne. 60 af kommunens medarbejdere har allerede har modtaget grunduddannelsen i SoS, og i løbet af 2019 modtager yderligere 60 af kommunens fagpersonale Signs of Safety grunduddannelsen.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning

Sundhedsudvalget, 13. november 2018, pkt. 120:

Taget til efterretning.
Sundhedsudvalget kvitterer for et flot arbejde med gode resultater.

I januar 2018 blev Serviceloven ændret, således at rammeaftalerne skal være toårige. Socialministeriet har den 25. juni 2018 oplyst Socialstyrelsen, at ministeriet tolker lovgivningen således, at der i 2018 skal godkendes en rammeaftale, som er gældende for 2019 og 2020. Det blev benævnt eksplicit, at dette også gælder for Nordjylland og Sjælland som har toårige rammeaftaler for 2018-2019. På baggrund af udmeldingen fra ministeriet er Nordjysk Socialaftale revideret, så den også omfatter 2020.

Fortsættelse af vision og fokusområder

Der er arbejdet efter en minimumsmodel, hvor det er de samme temaer, der indgår, og man dermed benytter det ekstra år til at komme i dybden med temaerne. Der er dermed kun udarbejdet få ændringer til den nye socialaftale som et nyt forord samt en række mindre ændringer, fx opdateret Nordjyllandskort og opdateret status på udgiftsreduktionen.

Den overordnede vision i Nordjysk Socialaftale er således fortsat et fokus på hvordan de nordjyske kommuner og regionen kan styrke samarbejdet omkring borgerens muligheder og potentiale for i højere grad at kunne mestre eget liv. For at understøtte og fokusere visionen om øget egenmestring er der tre fokusområder:

• Socialfagligt fokus på beskæftigelse
• Samarbejde mellem kommunerne og behandlingspsykiatrien
• Nye samarbejdsformer

Der er udarbejdet en status på den foreløbige udmøntning af visionen og fokusområderne, som kan ses HER: http://www.rammeaftalernord.dk/media/1602/faelleskommunal-socialaftale_status.pdf

Udbud/efterspørgsel

Det indgår, som en del af lovgivningen, at der i rammeaftalen skal indgå en vurdering af, om der er balance mellem udbud og efterspørgsel. Der er lavet en vurdering heraf i august 2018, og på baggrund heraf konkluderes det, at der overordnet set er balance mellem udbud og efterspørgsel på det specialiserede socialområde i Nordjylland.

Det forstærkede samarbejde

Det forstærkede samarbejde er en overbygning til Nordjysk Socialaftale, hvor man samarbejder om at holde hånden under de mest specialiserede tilbud. Tilbud er omfattet af det forstærkede samarbejde for to år af gangen. Næste aftaleperiode gælder for 2019-2020, og det anbefales, at de tilbud der har været omfattet af det forstærkede samarbejde i de seneste to år fortsætter i næste aftaleperiode. Undtaget heraf er dog Taleinstituttet, som har en særlig finansieringsaftale samt Rehabiliteringscenter Strandgården som fremadrettet forventes sammenlagt med Neurocenter Østerskoven. Den Administrative Styregruppe på Socialområdet har haft sammenlægningen i høring og vurderer ikke, at denne giver udfordringer i forhold til kommunernes behov for samlede kompetencer på området. Den endelige beslutning herom træffes på Regionsrådets møde den 30. oktober 2018. 

Nordjysk Socialaftale 2018-2020 lægger rammerne for prisudvikling af tilbud omfattet af aftalen. Med aftalen for 2017 blev det besluttet, at de nordjyske kommuner og Region Nordjylland skulle sikre en udgiftsreduktion på tilbud omfattet af Nordjysk Socialaftale på i alt 5 pct. i perioden 2017-2020. Halvdelen af taktreduktion skal ligge direkte på taksten og den anden halvdel skal opnåes gennem mere præcis visitering af tilbud. Udgiftsreduktionen fordeler sig med samlet 2% i 2017 og 1% samlet i årene 2018-2020.

Rebild kommune har to tilbud omfattet af Nordjysk Socialaftale - Børnecenter Himmerland og Boformen Søparken. Byrådet har besluttet, at budgetterne i kommunen fremskrives med KL´s skøn over løn- og prisudviklingen fratrukket 0,5%. Dermed opnår Rebild Kommune 0,5% takstreduktion årligt i 2018 og 2019.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler

Sundhedsudvalget, 13. november 2018, pkt. 121:

Godkendt.

Alle fagudvalg behandlede i maj i år tids- og proces for revidering af kommunens handicappolitik med henblik på at få gjort den mere handlingsorienteret og levende med indsats og ansvar fra alle kommunens fagområder.Sidenhen har der i september i år været afholdt interessentmøde for lokale handicaporganisationer, pårørende, råd og nævn samt byrådspolitikere og relevante fagpersoner fra organisationen. Formålet med interessentmødet var gennem drøftelser at få input til handlinger og indsatser som vil kunne bidrage til en mere handlingsorienteret og levende politik der vil bidrage til en oplevelse af, at Rebild Kommune, blandt handicappede, opleves som tilgængelig og rummelig med lige rettigheder og muligheder for alle. Siden interessentmødet i september er den eksisterende handicappolitik blevet gennemskrevet og gjort mere konkret og handlingsorienteret gennem tre indsatsområder drøftet på interessentmødet:
- Social-, holdningsmæssig og kulturel tilgængelighed
- Fysisk tilgængelighed
- Kommunikativ tilgængelighed
Politikken drives gennem en aktiv, fælles indsats fra alle aktører heriblandt kommunen, kommunes borgere samt de lokale foreninger og råd. Udkastet til den reviderede handicappolitik er blevet drøftet i styregruppen (bestående af politiker, embedsmænd og menige medlemmer af handicaprådet) og skal efter politisk behandling sendes i offentlig høring frem til medio december i år, hvorefter den endelige politik sendes til politisk vedtagelse i det tidlige forår 2019. 

Efter byrådets godkendelse vil politikken blive dagsordenssat i de politisk faglige udvalg med henblik på udarbejdelse af handleplaner for hvert område. Endvidere lægges politikken efterfølgende på kommunens hjemmeside og synliggøres bl.a. gennem Facebook og andre kanaler. Politikken implementeres ydermere på kommunens arbejdspladser - eventuelt formidlet gennem kommunens videnspersoner. Endvidere skal politikken implementeres i lokale råd og nævn, lokale handicaporganisationer. 

Ved udgangen af 2020 (efter 2 år) skal der laves en midtvejsevaluering blandt interessenter i de lokale handicaporganisationer, lokale råd og nævn, herunder Handicaprådet, kommunens arbejdspladser (via MED-systemet) og de politiske fagudvalg. Ved udgangen af 2022, hvor politikken er 4 år skal der laves en evaluering for perioden. Handicaprådet vil være tovholder på politikken efter den politiske vedtagelse.

Inden for den økonomiske ramme. Den reviderede handicappolitik kan dog betyde øgede udgifter afhængig af politisk initiativ og beslutningstagen.

Forvaltningen indstiller, at det enkelte fagudvalg drøfter og herefter sender udkast til revideret handicappolitik i offentlig høring i perioden 19. november til 17. december 2018.

Arbejdsmarkedsudvalget, 13. november 2018, pkt. 103:

Sendes i høring.

Sundhedsudvalget, 13. november 2018, pkt. 122:

Godkendt.

Rebild Kommune skal have en ny sammenhængende Børne- og ungepolitik.

Børne- og ungepolitikken er blevet til i et tværfagligt samarbejde mellem Center Børn og Unge, Center Familie og Handicap, Center Arbejdsmarked og Borgerservice samt Center Sundhed, Kultur og Fritid.

Politikken er udarbejdet på baggrund af en proces, som har involveret alle elevråd, Ungerådet, repræsentanter fra forskellige andre råd, forældre, medarbejdere, ledere og politikere.

Sammen har de på en fælles temadag sat deres aftryk og været med til at skabe en fælles Børne- og ungepolitik med engagement, ejerskab og følgeskab. Alle deltagere fra temadagen har haft arbejdsgruppens sammenskrivning af input fra temadagen til gennemsyn, og har derfor på et tidligt tidspunkt i skriveprocessen haft mulighed for at komme med yderligere input til politikken.

Børne- og ungepolitikken sætter en fælles retning for alle, der har med børn og unge at gøre i Rebild Kommune. Den udstikker de overordnede rammer for vores daglige arbejde, så både borgere og medarbejdere ser kommunens indsatser på børne- og ungeområdet som del af en helhed. På denne måde skal politikken medvirke til at skabe sammenhæng mellem vores tiltag og højne kvaliteten i børnenes og de unges dagligdag. Dens succes skal først og fremmest måles på, om vi formår at omsætte ordene til handling og tænke den ind som en naturlig del af hverdagen.

Politikken folder sig ud i fire fokusområder, som sammen sætter retning for dialog og handling både centralt og lokalt. Disse er følgende:

· Børn og unges stemme

· Fællesskaber der rummer

· Leg, lær og skab!

· I bevægelse

Fokusområderne er alle brikker i puslespillet, som bidrager til at skabe det gode liv for børn og unge.

Udkastet til en ny Børne- og ungepolitik har nu været sendt i høring. Høringssvarene er vedhæftet og forsøgt imødekommet i den sidste revision af politikken.

Der er indkommet 22 høringssvar fra medarbejderudvalg samt forældrebestyrelser i daginstitutioner, skoler og PPR. Hovedparten af høringssvarene er indsendt af daginstitutionsområdet.

Der er generel tilfredshed med udkastet til Børne- og ungepolitikken. Høringssvarene har dog givet anledning til mindre ændringer i politikken, som hovedsageligt vedrører trivsel og mere fokus på 0-6 årige. Derudover nævnes det, at politikken er for overordnet, og der savnes konkrete anvisninger på tiltag og handlinger. Når politikken er politisk godkendt, vil der blive fremlagt en implementeringsplan, således at politikken lokalt kan udmøntes i handleplaner. Endelig er et gennemgående tema i høringssvarene, at der bør være overensstemmelse mellem politikkens visioner og ressourcetildelingen. 

Vedlagt dagsordenen er det udkast til politikken, som har været i høring inkl. forvaltningens rettelser indsat som kommentarer i pdf'en. Vedlagt er desuden den reviderede politik, hvor alle rettelser er indarbejdet i politikken.

Der er ingen økonomiske- eller bevillingsmæssige konsekvenser

Forvaltningen indstiller, at fagudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd indstiller, at den nye Børne- og ungepolitik godkendes

Arbejdsmarkedsudvalget, 13. november 2018, pkt. 102:

Indstilles godkendt.

Sundhedsudvalget, 13. november 2018, pkt. 123:

Godkendt.

Baggrund

Byrådet besluttede 30. marts 2017 at indføre en ny model for tildeling af ressourcer til dagtilbudsområdet i Rebild Kommune. Beslutningen trådte i kraft med virkning fra 1. august 2017 med ønske om at "øge gennemsigtigheden i tildelingen og inddrage socioøkonomiske faktorer". Endelig besluttede Byrådet, at den nye tildelingsmodel skulle evalueres i efteråret 2018.

Hovedfokus for evalueringen er at afdække, hvorvidt tildelingsmodellen lever op til sine succeskriterier, om at øge gennemsigtigheden i tildelingen og inddrage den socioøkonomiske faktor. Evalueringen er udarbejdet i samarbejde med dagtilbuddene, som har været referencegruppe for evalueringen. Den endelige evaluering er vedlagt som bilag.

På baggrund af en vurdering af tildelingsmodellens faktiske udmøntning og dagtilbuddenes oplevelse med modellen konkluderer evalueringen; at den nye model formår at øge gennemsigtigheden i tildelingen og at inddrage den socioøkonomiske faktor. Dagtilbuddene er generelt meget tilfredse med den nye tildelingsmodel, som de mener er fair og fungerer.

Ved den nye tildelingsmodels vedtagelse var der et par dagtilbud, som mistede penge ved denne model. For at sikre den kollektive opbakning valgte udvalget af tilføre midler til området fra puljen Fremtidens Dagtilbud i 2017 og 2018. Der var tale om henholdvis 56.214 kr. i 2017 og 134.914 kr. i 2018. Der er enighed blandt dagtilbudslederne om, at situationen er en anden i dag. Der er kommet andre penge til området, børnetallet er ændret, ligesom der er kommet nye institutioner til. Hvis den ekstra tilførsel opretholdes reducerer det på ny gennemsigtigheden i modellen. Der er opbakning fra dagtilbuddene til at fortsætte med den nye model uden den ekstra tilførsel grundet den nye situation og ønsket om en gennemsigtig tildelingsmodel.

Forslag til mindre administrative justeringer

Med baggrund i den gennemførte evaluering har forvaltningen en række forslag til mindre administrative justeringer af modellen.

- Forvaltningen foreslår, at den socioøkoniske faktor fortsat beregnes for distriktets børn, men at den genberegnes hvert 4. år. Det betyder, at næste genberegning er i 2020.

- I udgangspunktet for den nye tildelingsmodel blev det besluttet, at tildelingen til ejendomsudgifter skulle baseres på de reelle udgifter hertil baseret på et gennemsnit for den foregående tre-årige periode. Der var ikke i udgangspunktet indtænkt en genberegningsmodel eller regulering af denne. Da udgifter til el, vand og varme mv. kan svinge meget - både i forbrug og priser og mellem distrikter, foreslår forvaltningen, at der fremadrettet foretages en genberegning af tildelingen til ejendomsudgifter årligt, baseret på de foregående tre års reelle forbrug.

Forvaltningen foreslår, at evalueringen udsendes i høring ved dagtilbuddene.

Inden for den økonomiske ramme

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget udsender evalueringen af ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet i høring indtil den 17.december.

Byrådet i Rebild Kommune besluttede på sit møde den 26. januar 2017, at indføre en ny model for tildeling af ressourcer til skoleområdet. Beslutningen trådte i kraft med virkning fra skoleåret 2017/18 med det overordnede formål, at få en tildelingsmodel “der i højere grad giver lige mulighed for at drive skole”.

Den nye tildelingsmodel består af en minimumstildeling til 22 elever pr. klasse samt en delvis elevtalsafhængig tildeling til skolernes administration. Herudover er der i modellen indlagt en fast tildeling til administration samt en fast tildeling til de små skoleafdelinger i Blenstrup og Ravnkilde.

Sammen med beslutningen om at indføre en ny tildelingsmodel på skoleområdet blev det desuden besluttet at evaluere modellen i efteråret 2018. Sidstnævnte er baggrunden for den evaluering der her fremlægges.

Der skal gøres opmærksom på, at evalueringen af den ny tildelingsmodel på specialundervisningsområdet, der blev indført samtidig med modellen på almenområdet, sker i et særskilt forløb og er dermed ikke en del af denne evaluering.

Evalueringens fokus

Rammerne omkring den gennemførte evaluering blev fastlagt i det politisk vedtagne kommissorium for evalueringen (BFU15/8-2018). Jævnfør kommissoriet har fokus været lagt på to hovedbestanddele:
1. Økonomiske data - hvad er den økonomiske status efter indførsel af tildelingsmodellen, såvel for den enkelte skole som for det samlede skolevæsen?

2. Skolernes oplevelse af virkeligheden med den nye tildelingsmodel - hvordan oplever skolerne deres mulighed for at drive skole, indenfor de økonomiske rammevilkår givet af den nye tildelingsmodel?

Evalueringen er udarbejdet i samarbejde mellem Center Børn og Unge og Fællescenter Økonomi og It, og herudover har kontraktholderne på skoleområdet været inddraget som referencegruppe.

Evalueringens resultater

I forhold til de økonomiske data peger evalueringen grundlæggende på, at det overordnede formål med den nye tildelingsmodel - "at give mere lige mulighed for at drive skole" - er indfriet. Rebild Kommune har en forskelligartet struktur på skoleområdet: store og små skoler, by- og landskoler. Dette forhold bevirker, at mulighederne for skoledrift i udgangspunktet er forskellige, men den nye tildelingsmodel er med sine omfordelende faktorer med til at mindske forskellene. Således ses det af de økonomiske data, at skolerne har nærmet sig hinanden ift. deres gennemsnitlige tildeling. Minimumstildelingen til 22. elever pr. klasse er med til at hjælpe mellemstore- og store skoler med en gennemsnitlig klassekvotient under 22, mens de faste tildelinger til små skoleafdelinger giver disse skoleafdelinger en højere grad af budgetmæssig sikkerhed.

I forhold til at kunne sige noget om skolernes oplevelse af mulighederne for at drive skole indenfor rammerne i den nye tildelingsmodel, er skolelederne blevet brugt som referencegruppe i evalueringsprocessen. Skolelederne anerkender grundlæggende, at den nye tildelingsmodel indfrier sin overordnede målsætning - at sikre mere lige muligheder for at drive skole. Fra enkelte store skoler er der dog givet udtryk for, at tildelingsmodellens omfordeling har ramt disse skolers økonomier negativt, og under ét giver skolelederne udtryk for, at de generelt oplever en knaphed på ressourcer.

Med baggrund i den gennemførte evaluering foreslår forvaltningen, at den nye tildelingsmodel fortsætter uændret, med den lille ændring, at budgettet til skolernes forbrugsudgifter fremadrettet tildeles med baggrund i forbruget de seneste tre år, fremfor som nu, hvor budgettet består i en prisfremskrivning af forudgående års budget. I første omgang foreslås det dog, at evalueringen udsendes i høring.  

Inden for den økonomiske ramme

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget udsender evalueringen af den ny tildelingsmodel på skoleområdet i høring indtil den 17. december.

Baggrund

I henhold til dagtilbudslovens § 16 a skal alle børn i kommunale og selvejende daginstitutioner tilbydes et sundt frokostmåltid. Loven stiller samtidig krav til, at forældrene skal have mulighed for at fravælge den kommunale frokostordning til fordel for forældrearrangerede frokostordninger jf. § 17 eller madpakker minimum hvert andet år. I dag er ca. 2/3 af daginstitutionerne tilmeldt den kommunale frokostordning.

Frokostordning i de kommunale dagtilbud skal i Rebild Kommune ifølge planen sendes i udbud inden udgangen af 2018 jævnfør Udbudsplan 2018. Daginstitutionerne har nu opnået erfaring med en ekstern leverandør. Det er der generelt tilfredshed med, men der efterspørges større fleksibilitet i ordningen og en mere økonomisk bæredygtig løsning. På baggrund af Børne- og Familieudvalgets møde d. 26. september blev det besluttet, at forvaltningen skulle fremlægge scenarier for den fremtidige frokostordning i dagtilbud.

På baggrund af en længere proces hvor dagtilbudslederne og eksterne - såvel som interne - leverandører har været involveret af flere omgange, er der blevet udarbejdet to scenarier for frokostordningen fremadrettet. Det første scenarie fastholder, at frokostordningen sendes i udbud til ekstern leverandør, samtidig med at Rebild Kommunes sundhedscenter laver et kontrolbud på opgaven. Det andet scenarie er en uddelegering af ordningen, således at daginstitutionerne selv står for deres respektive frokostordning. Der er mange forskellige ønsker og præferencer i forhold til en frokostordning, hvilket dette scenarie i særdeleshed kan imødekomme. Samtidig betyder det merarbejde til dagtilbudene og især dagtilbudslederne, som får ansvaret for kvalitet og drift af ordningen. Det vil samtidig betyde, at frokostordningen bliver forskellig på tværs af distrikter/enheder i kommunen.

Det er politisk besluttet, at frokostordningen er 100 % forældrefinansieret. I 2014 og 2016 valgte udvalget at fastsætte den månedlige pris til 495 kr. pr. måned.

Som det fremgår af notat, er frokostordningen i dag økonomisk udfordret. Derfor anbefales det, i forbindelse med et nyt udbud/en ny frokostordning at øge taksten for forældrebetalingen med 27 kr., pr. md. fra d. 1. oktober 2019. Taksten for frokostordning bliver derved 522 kr. Ligeledes anbefales det, at taksten fra 2020 og frem reguleres i forhold til nettoprisindekset.

Forvaltningen indstiller at Børne- og Familieudvalget sender et eller begge scenarier for frokostordning og takststigning i høring i dagtilbud med høringsfrist 12. december kl. 9.

Indledning

I henhold til lov om fleksibel frokostordning, skal alle børn i kommunale og selvejende daginstitutioner tilbydes et sundt frokostmåltid. Loven giver samtidig forældrene mulighed for at fravælge den kommunale frokostordning til fordel for forældrearrangerede frokostordninger eller madpakker. I dag er ca. 2/3 af daginstitutionerne tilmeldt den kommunale frokostordning. I Rebild Kommune foretages et eventuelt fravalg gennem en fast procedure. Hvert andet år skal forældre til børn i Rebild Kommunes daginstitutioner spørges, om de ønsker den kommunale frokostordning, eller om de ønsker at fravælge den. Proceduren for valg/fravalg begynder med, at taksten for frokostordning fastsættes i oktober i forbindelse med den kommunale budgetlægning. Den enkelte institution udspecificerer for forældrene, hvorledes frokostordningen tænkes løst i den pågældende institution. På baggrund af dette træffer forældrene beslutning i november om valg/fravalg af den kommunale frokostordning. Hvis forældrene i institutionen ikke fravælger den kommunale frokostordning, træder den i kraft pr. 1. august det følgende år. Ændringen af retningslinjerne vedrører at afstemningen fremrykket til april/maj måned og at institutionerne stemmer samlet på tværs af vuggestue/børnehave, for at ordningen sikres økonomisk bæredygtighed. De nye retningslinjer er vedlagt som bilag.

Høringssvar

Forslaget til de nye retningslinjer har været i høring i dagtilbud.

Der er indkommet 10 høringssvar angående ændrede retningslinjer vedrørende afstemning om frokostordning. Der er overordnet stor tilfredshed med de nye retningslinjer. Alle høringssvar finder, at det giver god mening, at afstemningstidspunktet rykkes frem til foråret, hvor det i højere grad er de berørte forældre af afstemningen, som har en stemme. Der er et enkelt høringssvar, der stiller spørgsmål til, om det er forældrebestyrelsen eller alle forældrene, der skal stemme om frokostordningen. Dagtilbudsloven foreskriver, at det er forældrebestyrelsen, der stemmer om fravalg af frokostordning som udgangspunkt. I institutioner, der består af flere enheder, stemmer forældrene, og valget afgøres for enheden ved simpelt flertal, hvor forældre har én stemme pr. barn §§ 16a og 16b. Det vil sige at institutioner, der består af én enhed kan lade forældrebestyrelsen afgøre valget. Det fremgår fortsat af retningslinjerne.

Derudover er der et par høringssvar vedrørende forslaget om at samle afstemningen for husene, så integrerede institutioner stemmer samlet. Et høringssvar er modstander af at afstemningen uanfægtet samles for alle husene, men ønsker i stedet, at det undersøges hvilke huse, der kunne have gavn af det og lade dem alene stemme samlet. Det ønskes for at undgå at vuggestuebørn som mindretal eventuelt kan ”nedstemmes” af børnehavebørn, så de skal have madpakker med, hvilket vurderes at være uhensigtsmæssigt med den mindre børnegruppe, hvor madpakker stiller større krav til frokostorganiseringen.

Endelig er der enkelte høringssvar, der anvender høringsmuligheden til at komme med deres holdning til selve frokostordningen – både for og i mod. Det fremføres i den forbindelse, at det er vigtigt, at frokostordningen er fuldt dækket af forældrebetalingen, så det ikke trækker ressourcer fra det pædagogiske arbejde. Et andet høringssvar ønsker en madordning, der dækker alle måltider i løbet af dagen, fremfor en frokostordning alene.

De indkomne høringssvar kan ses i bilag.

Forvaltningen indstiller til at Børne- og Familieudvalget godkender retningslinjer for afstemningen vedr. fravalg af frokostordning på baggrund af høring.  

Indledning

Byrådet godkendte den 11. oktober budgetforliget for 2019. I dette budgetforlig indgår decentralisering af dagplejens ledelse og vejledning og sparring. Byrådet har truffet beslutning om, at vejledning, sparring og ledelse af dagplejen lægges ud til de enkelte kontraktområder. Kontraktholderne for dagtilbudsområdet får dermed ansvar for at disse opgaver udføres fremadrettet.

Siden beslutningen har forvaltningen udarbejdet et notat, som beskriver forslag til udmøntning af byrådets beslutning, som skal sendes i høring ved de berørte bestyrelser og MEDudvalg. Med baggrund i hørings- og varslingsperioder i processen forventes den nye struktur at træde i kraft pr. 1. april 2019. Desuden har der siden været afholdt møder mellem med alle dagplejere samt i MEDudvalg og bestyrelse, hvor der har været mulighed for at komme med input til den videre proces.

Notatet beskriver overordnet forslag til udmøntning af beslutningen - herunder hvilke beslutninger, der foreslås delegeret ud til lederne på dagtilbudsområdet.

En decentralisering af dagplejen kan være med til at sikre øget sammenhæng i barnets og forældrenes oplevelse af dagtilbuddene i Rebild Kommune, hvor der vil være fundament for øget kvalitet og sammenhæng for de 0-6 årige i de enkelte distrikter i Rebild Kommune. Decentraliseringen kan dermed være med til at gøre dagplejeledelsen endnu mere nærværende i dagplejernes hverdag. Derved understøttes tættere dialog og samarbejde yderligere. Desuden vil decentraliseringen skabe bedre mulighed for en tættere, løbende dialog mellem dagplejeledelsen og forældre.

Hvilken kompetence decentraliseres til de enkelte dagtilbud?

Beslutningen betyder, at dagplejen vil blive lagt under ledelsen af dagtilbud i skoledistriktet. Som udgangspunkt delegeres al kompetence og økonomi dermed ud til de 9 kontraktholdere, der får ansvaret for at sikre den samlede opgave. Det drejer sig om sparring og vejledning, som fremadrettet vil blive foretaget med udgangspunkt i distriktets dagtilbud - enten via en af de nuværende pædagogiske konsulenter på området, af særlig kvalificeret pædagogisk medarbejder, af en daglig leder eller af dagtilbudslederen. Ud over de lovgivningsmæssige tilsynskrav vil den enkelte dagplejer fortsat få sparring og vejledning i forhold til den pædagogiske praksis i samme omfang som i dag.

Det er desuden i distriktet kompetencen til at ansætte/afskedige dagplejerene og dermed sikre den fornødne kapacitet i distriktet, så pladsgarentien kan opfyldes. Dette skal gøres i tæt samarbejde med Pladsanvisningen.

Bestyrelse og MEDudvalg

Dagplejens bestyrelse bliver med Byrådets beslutning nedlagt og i stedet får forældrene mulighed for repræsentation i dagtilbuddets bestyrelse.

Ligeledes nedlægges det fælles MEDudvalg, hvor medarbejderindflydelsen i stedet skal tænkes ind i de lokale MEDudvalg.

Det foreslås, at der fastholdes en fælles TR og AMR funktion, der samtidig varetager en række administrative opgaver.

Fælles udvikling af dagplejen

For fortsat at sikre fælles udvikling i dagplejen foreslås der nedsat et pædagogisk udvalg, som skal understøtte den fælles udvikling under decentral ledelse. Udvalget består af dagplejere, dagplejepædagoger og ledere. Dette udvalg skal mødes for at drøfte og igangsætte evt. nye initiativer på tværs i kommunen.

Der afsættes endvidere midler centralt til fortsat at finansiere 2 arrangementer årligt for alle dagplejere.

Dagplejens overskud for indeværende år foreslås anvendt til fortsat uddannelse i ICDP af alle dagplejere.

Hvad skal der tages stilling til efterfølgende?

Der er en række forhold, som forvaltningen foreslår, at kontraktholderne efterfølgende tager stilling til i fællesskab. Det drejer sig bl.a. om:

• Koordinering af gæstedagpleje (morgenvagt)
• Lager
• Opgaver TR/AMR udover tillidshvervet

Evaluering af udmøntningen

Forvaltningen foreslår, at udmøntnng af beslutningen skal evalueres efter 2 år jf. de kriterier, der er foreslået i notatet.

Forvaltningen foreslår, at forslag til udkast til udmøntning af beslutning sendes i høring ved berørte bestyrelser og MEDudvalg incl. rettelser i Styrelsesvedtægten og bilag 4 til styrelsesvedtægten.

Forvaltningen foreslår en høringsfrist frem til 12. december - under forudsætning af, at der kan afholdes ekstraordinært udvalgsmøde den 17. december.

I forhold til økonomien foreslås den overordnet fordelt ud til de enkelte distrikter.

Den tidligere grundtildeling til dagplejen omdøbes til vejledning og sparring og fordeles til distrikterne på baggrund af antal dagplejere. Denne tildeling fastsættes for et budgetår af gangen på baggrund af antal dagplejere pr. 1. november. Der fratrækkes dog 100.000 kr., således opgaver såsom lønindberetning, udarbejdelse af kontrakter m.v. fortsat kan varetages i CBU-regi.

Derudover tildeles der et beløb pr. barn, der dækker personaleudgifter til dagplejere herunder gæsteplejevederlag og 5. barnstillæg. Endelig tildeles der midler til øvrige udgifter pr. barn, der dækker kørsel, indkøb af udstyr, aktiviteter og legestuegrupper m.v.

Centralt fastholdes de midler, der er afsat til at kunne anvise plads indenfor distriktet samt midler afsat til at dække nogle tompladser. Det gøres for at kunne sikre en økonomisk tildeling til netop de områder, hvor der er udgifter i forbindelse med tompladser, så det ikke skal være en ubekendt i dagtilbuddenes økonomi. Det vil derfor være et punkt, der ellers kunne skabe skævvridning blandt distrikternes økonomi. Disse midler fordeles ved årets afslutning i forhold til faktiske antal tompladser ved slutningen af året. Af disse midler afsættes der dog 200.000 kr. årligt til at sikre fælles udviklingstiltag på dagplejeområdet i Rebild Kommune.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om at sende udkast til udmøntning samt ændringer i styrelsesvedtægt og bilag 4 i høring i berørte bestyrelser og MEDudvalg med en høringsfrist den 12. december kl. 9.00.

I forbindelse med den nye dagtilbudslov, er der en række initiativer, som skal øge fleksibiliteten og det frie valg for forældre. Et af disse initiativer er, at forældre på barsel har ret til deltidsplads i både kommunale og private dagtilbud jf. § 19, stk. 2-3 og § 21, stk. 2-3 for børn i husstanden i alderen 26 uger til skolealderen. Formålet med tilbuddet er at skabe mere fleksible rammer for forældre, som ønsker at tilbringe mere tid sammen med deres børn under barsel. En deltidsplads er fastsat til 30 timer om ugen og deltidspladsen gives for én sammenhængende periode, hvor forældrene kan dokumentere, at den ene eller begge har fravær i henhold til barselsloven. Deltidspladsen medfører en reduceret egenbetaling for forældrene. I reduktionen af forældrebetalingen tages der højde for, at der er udgifter, som er uafhængige af den tid, barnet er i dagtilbuddet. Muligheden for deltidsplads gælder for alle børn, der bor i husstanden og kan også anvendes til en plads over kommunegrænsen. Den nye lov træder i kraft 1. januar 2019.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for anvendelse af deltidspladser og forældrenes oplysningspligt.  

Retningslinjerne er følgende:

Kriterier for deltidsplads

· Den ene eller begge forældre afholder fravær i henhold til barselsloven.

· Deltidspladsen skal være i én sammenhængende periode.

· Fraværet må ikke afbrydes af en periode på mere end fem uger eller på anden vis bortfalde.

· Ansøgning om deltidspladsen skal indgives til kommunen senest 2 måneder før deltidspladsen ønskes.

· Den periode, hvor forældrene benytter deltidspladsen i et dagtilbud, skal påbegyndes den 1. i en

måned og ophøre den sidste hverdag i den måned, hvor retten til deltidspladsen ophører.

· De 30 timer ugentligt skal fordeles med 20 af timerne i tidsrummet 9.00-13.00, og de resterende

10 timer fordeles ved en individuel aftale mellem forældre og dagtilbud. Aftalen indgås indledningsvis

for perioden og gælder for perioden med mindre andet aftales.

Høringssvar

Udkast til retningslinjer har været sendt i høring i dagtilbud. Der er kommet 8 høringssvar. De er enige i retningslinjerne, mens et enkelt høringssvar påpeger, at en reduceret tildeling på 80 % for deltidspladser ikke stemmer overens med den mindre arbejdsmængde, der vil være. Det tilskrives at forældresamarbejde mv er det samme uanset fuld/deltid. Deltidspladserne finansieres gennem øget forældrebetaling på fuldtidspladser. Afhængigt af hvor mange, der gør brug af deltidsordningen, vil det kunne lave et overskud. Det overskud sendes tilbage til dagtilbud, som derfor bliver kompenseret ved deltidspladser.

Der er ikke forudsat i aftalen, at deltidsbørn skal udløse en lavere normering i dagtilbuddene. Det er op til den enkelte kommune at bestemme serviceniveauet i deltidspladserne, herunder om de 30 timer skal ligge indenfor et bestemt tidsrum på dagen. I dag har Rebild kun fuldtidspladser i kommunens dagtilbud. Budgetterne reguleres efter tildelingsmodeller, som udløser et beløb pr. indmeldt barn. Ved indførsel af deltidspladser skal der tages stilling til, om tildelingen pr. barn skal reguleres eller om dagtilbuddene skal have fuld tildeling. Forvaltningen foreslår, at tildelingen pr. barn reduceres til 80% ved deltidspladser optil 30 timer pr. uge. Tilskud til privatinstitutioner følger samme fordeling. Det er de enkelte dagtilbud der skal påse, at timetallet overholdes.

Med indførsel af deltidspladser vil de nuværende takster for forældrebetaling skulle reguleres og taksterne skal opgøres på grundlag af et forventet antal fuldtids- og deltidspladser. Center Børn og Unge har lavet et skøn over antal børn, som forventes at benytte en deltidsplads i 2019. Skønnet er lavet med baggrund i antal fødsler årligt. Vi har anslået en andel af fødslerne, som forventes at have søskende i dagtilbud samt forudsat hvor mange af disse, vi forventer vil benytte et 30 timers tilbud og varigheden heraf.

Forældrebetalingsandelen for det samlede antal pladser må fortsat max. udgøre 25 pct. af de budgetterede udgifter. Det indebærer, at taksterne for en fuldtidsplads vil stige marginalt, mens taksten for en deltidsplads skal være mindre end en fuldtidsplads. Beregningen viser, at fuldtidspladserne vil stige med mellem 10-20 kr. pr. måned i forhold til de beregnede takster for 2019 før deltidspladser.

Ovenstående takster er ændret på baggrund af godkenelse af budget 2019 på byrådsmødet i oktober 2019.

En ændring i tildelingen pr. barn til deltidspladser vil betyde en reduktion i budgetterne i forhold til det budgetforslag, der ligger nu. Den samlede reduktion vil være afhængig af antallet af børn, som benytter et 30 timers tilbud.

Forvaltningen foreslår, at eventuelle sparede midler som følge af denne ordning bliver på dagtilbudsområdet. Konkret fordeles eventuelle midler til de institutioner, der rammes hårdest økonomisk af ordningen.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender kriterier for deltidspladser.

Den nye dagtilbudslov rummer en række tiltag, der skal give forældre øget fleksibilitet og valgfrihed. Formålet med de nye regler, som det følgende vedrører, er specifikt at forbedre forældres mulighed for at få det dagtilbud, de ønsker.

I forbindelse med den nye dagtilbudslov er det vedtaget, at forældre pr. 1. januar 2019 skal have mulighed for at ønske plads i og komme på venteliste til alle kommunens daginstitutioner, enheder i daginstitution og konkret dagplejehjem. Dette er allerede praksis i Rebild Kommune. Forældrene har også ret til at ønske en plads i og komme på venteliste til alle dagtilbud i en anden kommune, med mindre denne har lukket for venteliste. Ved ønske om en plads i en anden kommune sker ansøgning mv. efter den pågældende kommunes retningslinjer herfor. Forældrenes ret til at ønske plads og komme på venteliste gælder én gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen 0-2 år og én gang til dagtilbud målrettet aldersgruppen 3 år og frem til skolestart.

Forældre som har sagt ja til en plads i medfør af pladsgarantien, har endvidere ret til at lade barnet blive stående på en eventuel venteliste til den plads, de måtte ønske. Det gælder også, hvis forældrene takker nej til en plads efter pasningsgarantien. Dette er allerede praksis i Rebild Kommune, hvorfor det ikke medfører nogle ændringer.

Derudover skal anciennitet medtages i administrationen af dagtilbud inden for de eksisterende rammer af de eksisterende retningslinjer for pladsanvisning. Dette har en stor betydning for, hvordan pladser fremadrettet tildeles forældre. I dag er det således, at pladser fordeles efter barnets alder - og ikke hvem der først har skrevet sit barn op til en plads. Denne praksis er ikke længere mulig jf. den nye lovgivning.

Forvaltningen foreslår derfor, at pladsanvisningsprincipperne fremadrettet bliver efter følgende prioritering

- Behovsdato

- Søskende

- Anciennitet

- Diversitet

Dette er en stor ændring for den enkelte forældre i og med, at det nu betyder noget hvor hurtigt efter barnets fødsel, de skriver barnet op til en plads. Forvaltningen foreslår derfor, at ændringen i praksis først træder i kraft den 1. april 2019, således de gamle principper om barnets alder fortsat gælder frem til 1. april. Pladser til dagtilbud til og med februar på daginstitutionsområdet er allerede fordelt - og pladserne til 1. marts fordeles medio november. Endvidere foreslår forvaltningen, at der orienteres ud herom på kommunens hjemmeside - samt via sundhedsplejerskerne.

Uanset lovændringen vil der fortsat være pladsgaranti, dvs. fra ansøgningsdatoen er barnet sikret en plads senest 3 måneder efter med garantidato til den 1. i måneden.

Endelig betyder de nye regler, at et barn kan fjernes fra ventelisten med forældrenes samtykke, med henblik på at holde ventelisten opdateret.

Lovens tilføjelser medfører en ændring af Bilag 3 til Styrelsesvedtægten for dagtilbud i Rebild Kommune. Udkast til nyt Bilag 3 er vedlagt sagen. Endvidere er bilaget konsekvensrettet i forhold til tidligere politisk beslutning om, at det i forhold til anvisning i oprindelig skoledistrikt.

I og med at rettelser udelukkende er grundet lovændringer og tidligere politiske beslutninger sendes bilaget ikke i høring.

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget overfor økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende de ændrede anvisningsprincipper i bilag 3 til Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Rebild Kommune med virkning fra 1. april 2019.

Baggrund

Den 1. september 2017 besluttede det daværende byråd i Rebild Kommune at indføre tilskud til pasning af egne børn, gældende fra 1. november samme år, og med virkning et år frem. Samtidig blev det besluttet at evaluere ordningen i maj 2018. Sidstnævnte er baggrunden for nærværende sag.

Muligheden for at give forældre tilskud til pasning af egne børn følger af Dagtilbudslovens §86, der fastlægger, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre, med børn i alderen 24 uger og frem til skolestart, mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn som alternativ til en plads i et dagtilbud. I forbindelse med byrådets beslutning fra september 2017 blev det dog vedtaget, at tilbuddet i Rebild Kommune alene skulle gælde forældre med børn i alderen 24 uger til 2 år og 11 måneder. Ydermere besluttede byrådet, at fastlægge forældrenes tilskud til 85 procent af nettodriftsudgiften for det billigste kommunale dagtilbud til samme aldersgruppe, hvilket er det maksimale tilskud som Dagtilbudsloven giver mulighed for.

Siden tilskud til pasning af egne børn blev indført i Rebild Kommune, er der gennemført en ændring af dagtilbudsloven, som generelt søger at øge fleksibiliteten for forældre med børn i 0-6 årsalderen. I forhold til tilskuddet til pasning af egne børn indebærer ændringerne, at det bl.a. er blevet muligt for forældre at dele tilskudsperioden for et barn mellem sig, og afvikle tilskudsperioden af to omgange (tidligere skulle tilskudsperioden afvikles som en sammenhængende periode).

Foruden de dele af lovændringen som specifikt vedrører tilskuddet til pasning af egne børn, er der også lavet andre ændringer ift. at øge fleksibiliteten for forældrene. Dette indebærer bl.a. at forældre på barsel har fået ret til en deltidsplads.

Hvorfor vælger forældrene denne pasningsmulighed? 

I maj måned gennemførte forvaltningen en spørgeskemaundersøgelse blandt de forældre, der på daværende tidspunkt havde modtaget tilskud til pasning af egne børn. I undersøgelsen blev forældrene bl.a. spurgt til baggrunden for, at da havde valgt at hjemmepasse deres barn. Da der er tale om en mindre undersøgelse blandt de 16 tilskudsmodtagere, må resultaterne ikke overfortolkes.

Af forældrenes svar fremgår det først og fremmest, at forældrene er rigtigt glade for tilskudsmuligheden. Og for langt flertallet af forældrene gælder det, at de har valgt denne pasningsmulighed fordi de mener, at det er det bedste for deres barn, og fordi det giver dem mulighed for at have en tæt relation til deres barn i barnets første leveår. Herudover angiver nogle, at tilskudsmuligheden passer godt ift. deres aktuelle familiesituation, mens enkelte begrunder det med, at man ser denne pasningsmulighed som et godt alternativ til en kommunal vuggestue, der vurderes af de adspurgte, at have en for lav normering. Der gives desuden udtryk for, at de ønsker tilskudsmuligheden gjort permanent og så gerne at tilskuddet udvides til også at omfatte børn i børnehavealderen.

Endelig er de adspurgte forældre i spørgeskemaundersøgelsen også blevet spurgt til, hvilken pasningsform de ville have valgt til deres barn, hvis tilskudsmuligheden ikke havde eksisteret. Hertil har 50 procent svaret, at de ville have passet barnet hjemme uden tilskud, 31 procent ville have valgt privat børnepasser, 6 procent en kommunal dagplejer mens 13 procent ville have valgt andre privatfunderede løsninger udenfor det kommunale regi.

Omfang

I oktober er der 13 forældre som benytter tilbuddet om at modtage tilskud til pasning af egne børn. Af disse stopper 3 i oktober. Samlet har 21 forældre benyttet sig af tilbuddet siden indførslen i november 2017, heraf kommer ca. en tredjedel fra Støvringområdet, en tredjedel fra Nøragerområdet og en tredjedel fra Skørping/Terndrup-området.

I henhold til reglerne for tilskuddet kan der minimum gives tilskud i otte uger og maksimalt i et år. Af de tilskudssager der indtil nu har været, ses det, at omkring 2/3 af forældrene har søgt om tilskud til pasning af egne børn i et år, mens 1/3 har søgt om tilskud for en kortere periode. Nedenfor ses tabel for antal børn med tilskud pr. måned:

Med udgangspunkt i det gennemsnitlige antal børn pr. måned, kan den årlige udgift til pasning af egne børn udregnes til 828.949 kr. (11 børn gange årlig udgift på 75.359 kr.). Da en del af de børn som passes hjemme ellers ville have været passet i dagpleje eller institution kan det være vanskeligt at afgøre kommunens reelle merudgift ved ordningen. Overordnet kan man sige, at tilskuddet giver en besparelse for kommunen, hvis barnet ellers ville have gået i kommunal eller privat vuggestue eller modtaget økonomisk friplads. Tilskuddet indebærer til gengæld en merudgift for kommunen i de tilfælde, hvor barnet ellers ville have været passet hjemme uden tilskud, eller ville have været indskrevet i kommunal eller privat dagpleje (i vedlagte bilag fremgår de økonomiske udgifter ved forskellige pasningsmuligheder nærmere).

Hvis man tager udgangspunkt i svarene fra spørgeskemaundersøgelsen (velvidende at det er et lille grundlag), og overfører dette forbrugsmønster til 11 pasningssager med helårsvirkening, anslås den årlige udgift til at være omkring 550.000 kr. Hertil skal tillægges udgifter til kommunens administration af ordningen.

Skal ordningen fortsætte?

Som nævnt indledningsvist blev tilskuddet til pasning af egne børn indført i november 2017 - i første omgang for et år. Idet tilskuddet til pasning af egne børn gives for en periode på op til et år, vil ordningen - såfremt den besluttes afviklet igen - have en vis udfasningsperiode. Som det ses, er forældrene der benytter ordningen overordnet glade for denne tilskudsmulighed, som dog bruges af et begrænset antal borgere (gennemsnitligt 11 pr. måned i det første år).

Den nye dagtilbudslov giver forældrene nogle nye fleksible pasningstilbud i form af deltidspladser samt mulighed for kombinationstilbud (dagtilbudsplads kombineret med fleksibel pasningsordning)- begge dele noget som ikke fandtes, da pilotprojektet med tilskud til pasning af egne børn blev besluttet. På den baggrund samt set i lyset af de få brugere og den relativt omfattende administrative opgave foreslår forvaltningen, at den midlertidige ordning ikke forlænges.

Som nævnt ovenfor er den årlige udgift ved at give tilskud til pasning af egne børn (udregnet med baggrund i det hidtidige gennemsnitlige antal hjemmepassede børn) 828.949 kr. Heraf anslås den faktiske merudgift til at være omkring 550.000 kr. - afhængig af om forældre der vælger at passe deres barn hjemme ville have gjort det alligevel, eller om de istedet ville have fået barnet passet i kommunalt eller i privat regi. Hertil skal lægges kommunens udgifter til administration.

For 2019 er der afsat budget til tilskud til pasning af egne børn på 750.000 kr. Budgettet svarer til, at 10 børn passes hjemme med tilskud hele året.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter, om den midlertidige ordning med tilskud til pasning af egne børn skal fortsætte

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget overfor økonomiudvalg og byråd anbefaler, om den midlertidige ordning med tilskud til pasning af egne børn forlænges eller afvikles

Baggrund

I 2017 blev der udarbejdet en analyse af fremtidig placering af 10. klasse i Rebild Kommune. Sagen blev på daværende tidspunkt sendt i høring i forhold til, hvorvidt 10. klasse fremadrettet skulle placeres på enten Bavnebakkeskolen eller Karensmindeskolen. Sagen blev efterfølgende politisk behandlet i december 2017. Udvalget besluttede dengang, at 10. klasse skulle forblive på Bavnebakkeskolen i skoleåret 2018/2019, og at spørgsmålet om den fremtidige placering af 10. klasse skulle indtænkes i den samlede løsning for håndtering af kapacitetsudfordringerne på skoleområdet i Støvring.

Fra analysen i 2017

Den 15. november 2017 fik Børne- og Ungdomsudvalget forelagt en analyse vedrørende mulige fremtidige placeringer af kommunens 10. klasse. Analysen indeholdt følgende scenarier:

- beholde 10. klasse på Bavnebakkeskolen

- flytte/etablere en 10. klasser i ungdomsskoleregi

- flytte 10. klasse til anden lokalitet i folkeskoleregi

- indgå aftaler med omegnskommuner om køb af pladser i 10. klasse

Analysen mundede ud i en konklusion om, at et fremtidigt 10. klassestilbud bør placeres i Støvring, da de fleste elever kommer derfra og nærmeste omegn. De elever, der bor i den sydlige del af kommunen, vælger 10. klasse i Vesthimmerland grundet kortere transporttid. En evt. flytning af tilbuddet skal endvidere ses i lyset af muligheden for, at eleverne kan tage bus til/fra skole. Konklusionen på daværende tidspunkt var således, at der var et politisk ønske om at have en 10. klasse i Rebild Kommune og at 10. klasse bør placeres i Støvring - og dengang blev forslagene om henholdsvis Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen sendt i høring.

Analysen indeholdt desuden en undersøgelse af, hvordan Rebild Kommune fremover kan sikre det lovpligtige erhvervsrettede 10. klassestilbud (EUD10), samt om der skal etableres et EUDflex-tilbud i kommunen. Beslutningen blev, at der købes EUD-pladser hos andre kommuner.

Høringsvarene i 2017 pegede helt overordnet på, at fokus i forhold til den fremtidige placering af 10. klasse bør være på skabelsen af et attraktivt og eftertragtet 10. klassestilbud. Der opfordres til, at der tænkes i en fremadrettet og helhedsorienteret løsning.

Kapacitetsudfordringer i Støvring

På byrådsmødet den 20. september besluttede byrådet, at de fremtidig kapacitetsudfordringer i Støvring skal håndteres via en udbygning af de to eksisterende skoler. Idet Bavnebakkeskolen allerede fra kommende skoleår vil være udfordret i forhold til de fysiske rammer, er det nødvendigt med en beslutning om placering af 10. klasse nu.

I den renovering, der pågår på Karensmindeskolen, er det muligt at indtænke plads til 10. klasse fremadrettet og allerede fra kommende skoleår. Det betyder, at der er den fornødne kapacitet tilstede på Karensmindeskolen, hvorimod Bavnebakkeskolen vil være udfordret og være nødt til at anvende lokaler udenfor skolen.

Fordele ved at flytte til 10. klasse Karensmideskolen (jf. Analysen i 2017)

Fordele

• Tilbuddet forbliver i Støvring by, hvor der er gode transportmuligheder og gode samarbejdsmuligheder med virksomheder

• Tilbuddet etableres sammen med en grundskole, hvilket giver fleksibilitet ift. undervisningen, fællesskab for elever og lærere samt stordriftsfordele (bl.a. ift. administrationen)

• Tilbuddet etableres et sted, hvor der er større kapacitet end på Bavnebakkeskolen

• Tilbuddet etableres et sted, hvor der er et erfarent lærerteam

Befordring

Kommunen er forpligtet til at sørge for transport til/fra skole til 10. klasse jf. regler omkring befordring i Folkeskoleloven. Det betyder, at alle elever der har over 9 km til skole (eller skal på en strækning, der er erklæret trafikfralig for elever i 10. klasse) skal tilbydes transport til/fra skole. Det er muligt at håndtere dette ved at give eleverne et buskort til de eksisterende busruter. Såfremt 10. klasse fastholdes i Støvring vil det være muligt at tage offentligt transport til/fra skole og udgiften vil være et buskort til de elever, der er berettiget hertil. Udgiften vil være tilsvarende den nuværende udgift ved at have tilbuddet på Bavnebakkeskolen.

Samarbejde med FGU og andre uddannelsesnstitutioner

Uanset hvor kommunens 10.klasse fremadrettet vil blive placeret er det vigtigt, at der arbejdes på at etablere et tæt samarbejde til den nye FGU, samt andre uddannelsesintitutioner for eleverne i 10. klasse i Rebild Kommune.

Høringssvar 

Ved høringsfristens udløb var der indkommet seks høringssvar fra henholdsvis Karensmindeskolen, Bavnebakkeskolen, Kilden Børne- og Ungeunivers, Skørping Skole og Øster Hornum Børneunivers (bestyrelse og MED for sig). I de fremsendte høringssvar udtrykkes der overordnet tilslutning til forslaget om at flytte 10. klasse til Karensmindeskolen. Høringssvarene understreger desuden vigtigheden af en høj grad af kvalitet i tilbuddet.

For de to skoler der berøres mest af ændringen - Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen, kan der fremhæves følgende hovedpointer fra deres høringssvar:

Bavnebakkeskolen: Tilslutter sig ændringen, idet den bidrager til løsningen af skolens kapacitetsmæssige udfordringer. Udtrykker dog stor bekymring for, om skoleudbygningerne i Støvring igangsættes for sent, og vil meget gerne i dialog med udvalget om dette.

Karensmindeskolen: Tilslutter sig ændringen og ser frem til at etablere et attraktivt tilbud. Skolen gør dog opmærksom på, at man forventer at få dækket etableringsomkostninger ifbm. tilvejebringelse af 10.klasses-tilbuddet. Konkret peges der på udgifter til computere, møblement samt relevante undervisningsmaterialer.

I forhold til sidstnævnte gøres der fra forvaltningens side opmærksom på, at der i tildelingsmodellen allerede gives midler pr. elev til undervisningsmaterialer, herunder IT. Sidstnævnte skal bl.a. bidrage til at finansiere, at de udskolingselever der ikke selv kan medbringe en computer (i henhold til "Bring-your-own-device"-strategien) skal have én stillet til rådighed af skolen.

Den økonomiske ramme vil være uændret.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget overfor økonomiudvalg og byråd anbefaler, at 10. klasse flyttes fra Bavnebakkeskolen til Karensmindeskolen fra skoleåret 19/20

Baggrund

På byrådsmødets møde den 20. september 2018 vedrørende den fremtidige kapacitet på skoleområdet i Støvring, bemyndigede byrådet samtidig Børne- og Familieudvalget til at afgøre, hvornår Øster Hornum Børneunivers skulle skifte overbygningsskole fra Bavnebakkeskolen til Karensmindeskolen. I oplægget til byrådsbeslutningen hed det, at ændringen skulle træde i kraft fra august 2019, men Børne- og Familieudvalget blev bemyndiget til at fastlægge, om ændringen skulle gælde fra august 2019 eller august 2020.

Børne- og Familieudvalget behandlede spørgsmålet på sit møde den 26. september. I sagsfremstillingen til dette møde blev det af forvaltningen foreslået, at det af hensyn til børn og forældre på de berørte skoler, ville være hensigtsmæssigt først at lade ændringen gælde fra august 2020. Børne- og Familieudvalget besluttede på denne baggrund at udsende spørgsmålet i høring hos de berørte skoler.

Høringssvar

Af høringssvarene ses det, at Øster Hornum Børneunivers og Karensmindeskolen støtter forslaget om at udskyde ændringen til august 2020, mens Bavnebakkeskolen gerne så ændringen gennemført allerede fra august 2019.

Herudover er de væsentligste pointer fra de tre skoler: 

Øster Hornum Børneunivers: Ændring pr. august 2020 giver tid til at skabe gode overleveringer og overgange for børnene samt til etablering af et godt samarbejde med Karensmindeskolen.

Bavnebakkeskolen: Finder det mest hensigtsmæssigt, at ændringen træder i kraft august 2019, idet skolen lokalemæssigt et meget udfordret.

Karensmindeskolen: Glæder sig over at blive overbygningsskole for Øster Hornum Børneunivers, og finder, at ændring pr. august 2020 vil give de bedste forudsætninger for at etablere et godt samarbejde.

Af hensyn til overgangen for de nuværende 6. klasser fra Øster Hornum finder forvaltningen det fortsat hensigtsmæssigt at lade skiftet i overbygningsskolen ske pr. august 2020. Såfremt dette - mod forventning - skulle gå hen og forværre Bavnebakkeskolens kapacitetsmæssige udfordringer yderligere, vil der blive fundet alternative løsninger.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender, at Øster Hornum Børneunivers skifter overbygningsskole fra Bavnebakkeskolen til Karensmindeskolen pr. august 2020.

Jævnfør § 40a i Folkeskoleloven skal der udarbejdes en kvalitetsrapport, der beskriver skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål.

Kvalitetsrapporten skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Rapporten skal endvidere danne grundlag for en dialog mellem kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger.

Kvalitetsrapporten er også en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed, ligesom rapporten skal give offentligheden indsigt i arbejdet med kvalitetsudvikling i folkeskolerne, så der er mulighed for en offentlig debat om kvalitetsarbejdet

Resultatoplysninger

Der er i bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen konkretiseret, hvilke oplysninger kvalitetsrapporten skal indeholde. De fleste oplysninger skal indgå for hver af kommunens skoler samt for det samlede skolevæsen. Desuden skal oplysninger indgå for de senste 3 år, i det omfang data er tilgængelige.

Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver

• Karaktergennemsnit i 9.-klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt.
• Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable.
• Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik.

Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger:

• Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test.
• Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test.
• Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund.
•  

Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger:

• Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen.
• Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
• Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
• Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse.

Elevernes trivsel

• Resultatet af den obligatoriske trivselsmåling.

Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning.

I forhold til at understøtte implementeringen af folkeskolereformen er der en række oplysninger, rapporten skal indeholde frem til og med skoleåret 2021/22. Det drejer sig om:

• I hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence.
• Oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning.

Center Børn og Unge foreslår, at ovenstående data i lighed med tidligere suppleres med et faktaark pr. skole, hvor de konkrete data fra skolerne fremgår. Desuden foreslås kvalitetsrapporten drøftet på læringssamtaler i de 6 distrikter med et refleksivt fokus på skolernes individuelle resultater

Fortrolighed
Der er en række af de data som kvalitetsrapporten skal omhandle, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de nationale test. Disse oplysninger skal fremgå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten.

Tidsfrister og tidsplan

Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten 2017-18 er den 31. marts 2019.

Inden kvalitetsrapporten skal forelægges til politisk behandling skal der indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.

Forslag til tidsplan:

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender rammer og tidsplan for kvalitetsrapporten 2017-2018

Forslaget til ferieplanen for skoleåret 2019-2020 er udarbejdet på baggrund af bestemmelserne i styrelsesvedtægten samt Undervisningsministeriets retningslinjer herfor. Forslaget tager udgangspunkt i, at der er 200 skoledage. Desuden holdes der efterårsferie i uge 42 og vinterferie i uge 8. Skolerne kan ombytte en skoledag med en lørdag.

I lighed med indeværende skoleår er der mange forskellige muligheder for, hvordan skolernes ferieplan kan se ud for skoleåret 2019-20.

Der er forskellige muligheder for især 1. skoledag samt start efter juleferien.

Center Børn og Unge har udsendt nedenstående forslag til ferieplan i høring hos skolerne.

Forslag til ferieplan for skoleåret 2019-20

• Sommerferie (første skoledag) 13. august
• Efterårsferie 12. oktober - 20. oktober
• Juleferie 21. december - 1. januar
• Vinterferie 15. februar - 23. februar
• Påskeferie 4. april - 13. april
• Bededagsferie 8. maj - 10. maj
• Kr. Himmelfartsferie 21. maj - 24. maj
• Pinseferie 30. maj - 1. juni
• Grundlovsdag 5. juni
• Sommerferie (sidste skoledag) 26. juni

Høringssvar

Ferieplanen der har været udsendt i høring, er udarbejdet med baggrund i dialog med skolelederne. Ved høringsfristens udløb er der indkommet fem høringssvar fra henholdsvis Haverslev-Ravnkilde Skole, Suldrup Skole, Sortebakkeskolen, Læringscenter Himmerland og Skørping Skole. De fire høringssvar tilslutter sig den udsendte plan, mens der i høringssvaret fra Suldrup Skole udtrykkes ønske om en mindre ændring. Ændringen består i, at første skoledag efter sommerferien fremrykkes til den 12. august, fremfor den 13. august. Dette giver mulighed for at starte den 3. januar efter juleferien istedet for den 2. janiar. Ændringsønsket begrundes med, at det vil være særdeles vanskeligt at undervise elever den 2. januar. Forvaltningen stiller sig forstående ift. dette argument, men rykkes starten til den 3. januar, vil opstart til gengæld ligge på en fredag. Idet sidstnævnte heller ikke vurderes hensigtsmæssigt foreslås det, at det oprindelige forslag fastholdes.

Forvaltningen indstiller, at forslaget til ferieplanen for skoleåret 2019-2020 godkendes.

Efter ønske fra det tidligere Børne- og Ungdomsudvalg udarbejdes en kvartalsvis opgørelse af elevtallet pr. skole. Dette med henblik på at følge udviklingen i elevtallet på skoleområdet i, herunder i særdeleshed de mindre skoleafdelinger i Haverslev og Blenstrup.

Nedenstående er en opgørelse af elevtallet pr. ultimo maj, set i forhold til tidligere.

Elevtallene er uden elever i specialklasser og modtageklasser. På Læringscenter Himmerland er elevtallet incl. elever på Kvisten.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

I Rebild Kommune er der indgået en undervisningsoverenskomst med Institutionen i Rold Skov. Undervisningsoverenskomsten blev revideret på udvalgets møde i juni 2017, da institutionen i foråret 2017 flyttede til nye lokaler.

Institutionen i Rold Skov er et undervisningstilbud for børn og unge i skolealderen. Medio september 2018 var der 13 elever i alderen 12 og 16 år.

Eleverne er kendetegnet ved at have psykiske, sociale eller emotionelle vanskeligheder. Fælles for dem er, at de ikke på nuværende tidspunkt kan rummes i en almindelig skoleklasse eller specialklassetilbud. Skolen arbejder løbende på at udsluse eleverne til normalsystemet helt eller delvist.

Jf. undervisningsoverenskomsten føres der tilsyn med undervisning på Institutionen i Rold Skov. Rebild Kommune har anmodet Revas om at forestå tilsynet i lighed med tidligere år.

Revas har på vegne af Rebild Kommune aflagt tilsynsbesøget over to dage i september.

Center Børn og Unge havde anmodet om, at der på tilsynsbesøget igen i år var særlig fokus på elevplaner, undervisningens indhold og tilpasning til den enkelte elev samt generelle driftsgrundlag og medarbejdernes forudsætninger. Derudover generelt, om Institutionen i Rold skov lever op til de krav, der er jf. Folkeskoleloven.

Det er tilsynets vurdering:

- at der er en stabil og relevant sammensat medarbejdergruppe, som er kompetent og faglig reflekterende

- at tilbuddet via kombinationen af lærer- og pædagogkompetencer formår at sikre eleverne et kvalificeret skoletilbud

- medarbejderne sikrer den enkelte elev et motiverende tilbud

- at tilbuddet formår at give et helhedsorienteret individuelt tilbud til målgruppen

- at elev- og undervisningsplanerne er retningsgivende for den eneklte elev og de særlige hensyn den enkeltes udfordringer kræver

- at elev- og undervisningsplaner samt de daglige notater fungerer som vigtige konstruktive redskaber til bl.a. at sikre den daglige progression og opfyldelse af elevernes mål

- at kombinationen af faglige/boglige succesoplevelser og en relations- og ressourceorienteret pædagogik understøtter elevernes mestring af en selvstændig hverdag og mod til at indgå i relationer med andre

- at de fysiske rammer både inde og ude er velegnede til undervisningsformål - og pauser

- at rammerne giver mulighed for både mindre eller større grupper af elever - desuden er der selvstændige og skærmede arbejdsstationer

Generelt er det tilsynets vurdering, at Institutionen i Rold Skov udfører en helhedsorienteret faglig indsats og lever op til de krav der er jf. Folkeskoleloven.

Tilsynet har ikke givet anledning til at påpege nogle forhold.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orientering om tilsynet af Institutionen i Rold Skov til efterretning

Gensidig orientering fra udvalg og forvaltning

Der er ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning