Referat

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender dagsorden

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter økonomivurderingen og godkender denne.

Generelt

I forlængelse af regnskab 2022 og den første økonomivurdering i 2023 blev budget 2023 delvis genåbnet med henblik på budgetoverholdelse i 2023. Genåbningen medførte en række besparelser og tilpasninger af service. Økonomivurderingerne her pr. 31. juli 2023 indeholder en økonomisk opfølgning herpå i det omfang det er muligt. Det skal igen nævnes, at det stadig er yderst vigtigt med fokus på budgetoverholdelse og tilpasninger i forhold til budget 2023, men også i forhold til 2024 og fremadrettet.

Udvalgets område

Økonomivurdering for Børne- og Familieudvalgets område viser et merforbrug på 15,8 mio. kr., heri indgår overført merforbrug fra 2022 på 5,6 mio. kr. Ved seneste økonomivurdering var forventningen et merforbrug på 15,9 mio. kr.

Afvigelsen i forhold til oprindeligt budget 2023 er det et merforbrug på 7,5 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til seneste økonomivurdering, hvor forventningen var et merforbrug på 10,2 mio. kr. Ændringen skyldes, primært at der siden seneste økonomivurdering er lavet børnetalsregulering af budgetterne på dagtilbudsområdet med en reduktion på 2 mio. kr. netto, som er tilført kommunekassen. Der forventes færre børn i dagtilbuddene end oprindeligt budgetteret. De forventede udgifter er derfor også nedsat fra 604,1 mio. kr. til 601,4 mio. kr. ved denne økonomivurdering.

På børn og unge med særlige behov forventes et lille merforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. I forhold til ØKV1 er det en forringelse i forventet merforbrug på 0,1 mio. kr. Ændringen skyldes primært større tilgang i udgifter på specialiseret børne- og unge område bl.a. på grund af tabte refusionssager, mens forventet regnskabsafvigelse på Børnecenter Himmerland og Social faglige tilbud er forbedret. Vurderingen på specialiseret børne- og unge område er fortsat forbundet med usikkerhed i forhold til tilgangen af udgifter til nye indsatser resten af året.

På dagtilbud er der et forventet merforbrug på 4,6 mio. kr., som primært skyldes overført merforbrug fra regnskab 2022. I forhold til ØKV1 er der en forringelse på 0,2 mio. kr., som skyldes øget udgifter til særlige dagtilbud, mens der er færre udgifter på institutionerne og fremtidens dagtilbud. Budgetterne på dagtilbudsområdet er siden ØKV1 reduceret med 2 mio. kr. Reguleringen er tilført kommunekassen i forbindelse med foreløbig børnetalsregulering i juni på grund af færre børn i dagtilbuddene end budgetteret. Derudover der en budgetregulering på 0,7 mio. kr. som er nærmere beskrevet i vedhæftet økonomivurdering.

På folkeskole forventes der et merforbrug på 10,8 mio. kr. som skyldes det overførte merforbrug og de fortsatte udfordringer med antallet af elever der har behov for specialundervisning. I forhold til ØKV1 er det en forbedring på 0,3 mio. kr. Skolerne isoleret set er lykkes med at forbedre deres samlede forventede restbudget fra -14,2 mio. kr. ved ØKV1 til -10,6 mio. kr. her ved ØKV2. Forbedringen på 3,6 mio. kr. forventes dog at blive udhulet af fællesområdet, hvor særligt udgiften til transport og tosprogsområdet, er steget i forhold til første økonomivurdering.

For en nærmere beskrivelse af forventningerne til årets resultat henvises der til den vedhæftede økonomivurdering.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at udvalget træffer beslutning om det videre arbejde med rammeudmeldingen jævnfør Økonomiudvalgets beslutning den 14. august 2023.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 16. august 2023, pkt. 99:

Helle Ravn og Helle Grynderup deltog i punktets behandling.

Rammeudmelding fra Økonomiudvalget gennemgået og drøftet.

Bilag med besparelsesforslag fremlagt og drøftet.

Et samlet udvalg udtrykker overfor Økonomiudvalget bekymring for de vidtgående konsekvenser, som rammeudmeldingen til Børne- og Familieudvalget vil få for borgerne i Rebild Kommune.

Budgetdrøftelserne fortsættes på udvalgsmødet den 6. september.

Hensynet til kommunens likviditet har medført behov for at fremrykke proces for budgetforbedringer i budget 2024-2027, således at det nødvendige budgetforbedringsbehov kan udmøntes i forbindelse med vedtagelse af budgettet d. 12. oktober.

På den baggrund har Økonomiudvalget på sit ekstraordinære møde d. 20. juni besluttet, at forvaltningen skal fremlægge en plan for fremrykning på Økonomiudvalgets møde d. 14. august.

Beslutningen indebærer, at et eventuelt budgetforbedringsbehov i budget 2024-2027 skal indarbejdes i budget i balance i august som en pulje, der skal udmøntes via en fælles udmøntningsproces i august og september.

Fremrykning af udmøntning af det nødvendige råderum indebærer bla.:

• at der på økonomiudvalgsmødet d. 14. august 2023 skal vedtages og udmeldes et budgetforbedringsbehov/rammer til fagudvalgene sammen med en forenklet og justeret budgetlægningsproces.
• at der gennemføres en proces i fagudvalg sideløbende med den oprindelige proces for et budget i balance i forhold til førstebehandling mv.
• at der bliver to behandlinger i fagudvalg af budgetforbedringer. Den første behandling i august, hvor Økonomiudvalgets beslutning samt rammeudmelding sendes dagen før. Og den anden i september, hvor budgetforbedringsforslag endeligt skal behandles. Disse til indgå i 1. behandlingen af budgettet.
• at høring er flyttet til perioden 11. - 22. september, så høringssvar netop kan være tilgængelige dagen før d. 3. forhandlingsrunde. Høringsparter kan i øvrigt lægge deres høringssvar løbende på kommunens hjemmeside i takt med de er udarbejdet. På hjemmesiden vil de være tilgængelige straks.

Der er som udgangspunkt vedlagt konkret udvalgsspecifikt materiale til dagsorden, der beskriver forskellige muligheder for at håndtere budgetudfordringen.

Gældende tidsplan er vedlagt.

Børne- og Familieudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget og Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler

at vedhæftede høringssvar til NT godkendes

at budgetudfordringen overgår til budgetforhandlingerne for 2024

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 5. september 2023, pkt. 145:

Indstilles godkendt, hvor der skal kigges ind i områder med store stigninger.

NT’s bestyrelse har fastsat og drøftet principper og forudsætninger for budgetoplægget for 2024. Budgettet er behandlet på NT’s repræsentantskabsmøde og godkendt af NT’s bestyrelse til bestyrelsesmøde 23. juni 2023. Budgettet sendes til høring hos ejerne af NT – de nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Høringsfristen for budgetforslaget for 2024 er 30. september 2023, men justeringer og ændringer til den enkelte kommunes eget serviceniveau med betydning for budgettet, vil kunne indmeldes til NT frem til 20. oktober 2023. Det endelige budget for 2024 godkendes til NT’s bestyrelsesmøde 27. oktober 2023.

To helt centrale forhold har fortsat en markant indvirkning på den samlede økonomi for den kollektive trafik, og dermed også på budgetforslaget for det kommende år. Det første er den markant stigende inflation – og specielt de voldsomt stigende energipriser – der i perioden fra midten af 2021 til udgangen af 2022 satte omkostningerne for den kollektive trafik under voldsomt pres. I den periode beløb meromkostningen til indeksering i NT’s kontrakter med de private vognmænd i Nordjylland sig således til omkring 110 mio. kr Udover den markante stigning i energipriserne sætter efterveerne fra COVID-19 fortsat præg på økonomien i den kollektive trafik i Danmark og således også i Nordjylland. Her i Nordjylland er det glædeligt, at kunderne begynder at finde vej tilbage i busser, tog og flextrafik. Det sker dog i et langsommere tempo end tidligere antaget, hvilket påvirker passagerindtægterne. Derudover betyder den meget høje inflation i specielt 2022, at det nationale takststigningsloft for 2024 er på hele 10,3 %. Taksterne i den kollektive trafik vil således blive genstand for en markant forhøjelse i 2024, som en konsekvens af inflationsefterslæbet fra 2021 og 2022.

De afgørende forudsætninger for NT-budgettet bygger på:
1. Takststigning på 7,26 % fra 2024
2. Prisreguleringer i gældende kontrakter med operatører
3. Prisreguleringer på øvrige omkostninger foretages kun på lønudgifter og samarbejdsaftaler iht. branche-prisindekset
4. Stigninger i priser på nye udbud

Budgetforslaget fra NT på bustrafik og flextrafik for Rebild Kommune vises nedenfor. Til sammenligning er NT's budget 2023 medtaget.

I budgetforslaget ses en stigning på 10,0 mio. kr. fra NT's budget 2023 til budgetforslaget for 2024. Der er i forhold til 2023 indregnet en køreplansreduktion med helårseffekt i 2024 for Rebild Kommune. Ændringen fra 2023 til 2024 skyldes bl.a. stigninger i NT´s operatørudgifter på den almindelig bustrafik, men langt de største stigninger er under flextrafikken. Udover prisreguleringer og udbudseffekter, ses en stor stigning i antallet af passagerer på flexskoleordningen. Stigningen fra 2023 til 2024 er på 31 %.
Derudover kan en del af differencen tilskrives en regulering vedr. tidligere år på samlet 1,2 mio.kr., der afregnes i 2024.

Nedenfor ses fordelingen af NT's budgetforslag sammenlignet med Rebild Kommunes basisbudget for 2024.

Rebild kommunes basisbudget udgør 29,8 mio. kr. mod NT´s budgetforslag på 38,9 mio.kr., en difference på 9,1 mio.kr. i merudgifter. I NT's budgetforslag for 2024 er indregnet reguleringer vedr. 2023.

Budgetforslag og udkast til høringssvar er vedlagt som bilag.

NT's budgetforslag for 2024 er 9,1 mio. kr. større end Rebild Kommunes basisbudget.

Som tidligere år anbefaler forvaltningen, at Rebild Kommunes budget tilpasses budgetforslaget fra NT, reguleret for Rebild Kommunes egne vurderinger. Derfor bør Rebild Kommunes budget for NT-aftalen reguleres op til 38,9 mio. kr., ved at budget 2024 øges med 9,1 mio. kr.

Økonomiudvalget, alle fagudvalg, Økonomiudvalget og byrådet.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor fagudvalg og byråd anbefaler, at aftaleteksten for arbejdet med frisættelse og afbureaukratisering i Rebild Kommune godkendes.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 152:

Anbefales godkendt med den bemærkning, at Hovedudvalget skal udpege medarbejderrepræsentanter til følgegruppen.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 5. september 2023, pkt. 69:

Anbefales godkendt.

Maybritt Toft Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 5. september 2023, pkt. 151:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 5. september 2023, pkt. 82:

Godkendt.Nicolai Niemann deltog ikke i behandlingen af sagen.

Med budgetaftalen 2023-2026 i Rebild Kommune blev aftaleparterne enige om, at der på tværs af fagområder skulle iværksættes et grundigt arbejde med hele vejen rundt at analysere og vurdere, om der i dag udføres opgaver, der ikke længere er et behov for, eller hvor behovets omfang som minimum kan genvurderes. Sigtet skulle være at afdække et potentiale i forhold til afbureaukratisering og frigøre ressourcer til kerneopgaven. Direktionen fik ansvaret for, i dialog med Økonomiudvalget, at gennemføre processen under inddragelse af både medarbejdere og ledere.

Direktion og centerchefer har nu gennemført en fælles proces i regi af strategisk ledergruppe, hvor udmøntningen af punktet i budgetaftalen er drøftet. I forlængelse heraf anbefaler Direktionen at igangsætte en flerårig proces, hvor de gode erfaringer med frisættelse fra dagtilbudsområdet (Velfærdsaftalen) sættes i spil i hele kommunen samtidig med, at der i administration og fagudvalg arbejdes på at nedbringe bureaukrati ved afskaffelse af unødige opgaver og arbejdsgange.

På den baggrund er der udarbejdet et udkast til en ”Aftale om frisættelse og afbureaukratisering i Rebild Kommune” (se bilag), der anbefales som et politisk og administrativt afsæt for den fælles proces, som i perioden 2023-2027 skal medvirke til, at medarbejderne i højere grad sættes fri til at fokusere på kerneopgaven.

Kommunerne er i en tid, hvor det er kritisk nødvendigt at finde innovative løsninger på en række udfordringer - og frisættelse og afbureaukratisering kan være en del af løsningen for at ressourcer kan fokuseres på kerneopgaven. SVM-regeringen lægger op til yderligere frisættelse i kommuner samtidig med kravet om omfattende administrative besparelser i kommunerne (0,7 mia. kr. i 2024). Aftalen er et forsøg på at være på forkant hermed og udvise rettidig omhu ved at imødegå et presserende udviklingsbehov for at tilpasse den kommunale service og velfærd til fremtiden. Formålet er at skabe størst mulig kvalitet for borgerne med de ressourcer, der er til rådighed, og så vidt muligt at tage afsæt i borgernes og civilsamfundets ressourcer.

Aftalen understreger en fælles forpligtelse og et fælles ansvar. Friheden skal udmøntes i fællesskab og kræver, at der inden for hvert fagområde, på tværs og i samspil med borgere, virksomheder og civilsamfund kigges ind i mulighedsrum for frisættelse og afbureaukratisering inden for lovgivningen for sammen at finde nye kloge veje i opgaveløsningen.

Aftalen sætter den overordnede ramme for udmøntningen i kommunen; fagudvalg, forvaltning og i de udførende led, men vejen derhen rummer fleksibilitet og frihed. Aftalen indeholder fem principper (se bilag s. 2), som de forskellige fagområder og centre kan arbejde med på forskellig vis og i flere tempi.

Som angivet i aftalen nedsættes en bredt repræsenteret politisk følgegruppe. Den politiske følgegruppe orienteres løbende om fremdrift og udfordringer i processen. Følgegruppen skal medvirke til, at der er viden og opbakning på tværs af de politiske partier og udvalg i kommunen – og kan give anbefalinger til arbejdet med frisættelse og afbureaukratisering. Derudover forankres processen i Strategisk Ledergruppe, et tværgående netværk for centerchefer og -tovholdere samt i Lederforum. Den politiske og ledelsesmæssige forankring er væsentlig, for frisættelse handler ikke om at undgå styring og ledelse, men kræver tydelig retning og rammer og derfor facilitering, understøttelse og ledelse tæt på for at udmønte processen på egne fagområder og på tværs.

Aftalen er gældende fra 1. november 2023 til 1. november 2027.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget sender scenarier for nye skoledistrikter i Støvring i høring i berørte bestyrelser med høringsfrist d. 1. november 2024

Baggrund

Fra skoleåret 2024/2025 vil der med det nuværende børnetal i Bavnebakkens distrikt være behov for at oprette fem 0. klasser, og skolens samlede kapacitet overskrides dermed. Der er fortsat ledig kapacitet på Karensmindeskolen, hvorfor en midlertidig løsning på den manglende kapacitet på Bavnebakkeskolen kan være at tilpasse skoledistrikterne. Ved at tilpasse skoledistrikterne kan elever flyttes fra Bavnebakkens distrikt til Karensmindeskolens så kapacitet og behov balancerer.

Lovgivning

Kommunens inddeling i skoledistrikter besluttes af byrådet, og ændringer af distriktsgrænser vedtages i byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler jf. Folkeskoleloven § 40 stk. 3.

Der er på nuværende tidspunkt en politisk aftale om at sænke klasseloftet - forventeligt fra skoleåret 20242/2025. Klasseloftet er her sat til 26 elever i 0.-2. klasse og 28 elever pr. klasse i 3.-9. klasse. Klasseloftet betyder yderligere klassedannelse, hvis antallet overstiges. I dag er klasseloftet på max 28 elever pr. klasse ved skoleårets starts og i helt særlige tilfælde kan byrådet give dispensation op til 30 elever jf. folkeskoleloven §17.

Analyse

Følgende forudsætninger er lagt til grund for analysen af kapacitet og behov:

• Bavnebakkeskolen har en samlet kapacitet på 40 klasser. Det vil sige, at de har kapacitet til at oprette fire klasser/spor pr. årgang.

Det giver en kapacitet på 96 elever pr. årgang på Bavnebakkeskolen (med mulighed for op til 104 elever jf lovgivningen, men så er der intet råderum til tilflyttere. I 2023 startede der 102 elever på skolen).

• Karensmindeskolen har en kapacitet på samlet set 33 klasser. Det vil sige, at de kan have tre klasser/spor pr. årgang + max. tre årgange med fire klasser på ethvert givent tidspunkt.
• Indskrivningsprocent på 95 % af distriktets børn jvf. befolkningstal.
• Max 24 elever i hver klasse i 0.-2. klasse og 26 elever i 3.-9. klasse.
• Klasseoptimering; dvs. at flytning af distrikt/elever ikke medfører yderligere klassedannelse på Karensmindeskolen
• 10. klasse tæller ikke med i hverken antal elever eller kapacitet. De har i dag ét stort lokale på Karensmindeskolen.

Børnetallet/kapacitetsbehov

Antallet af elever i Støvring er fortsat stigende. Med en samlet klassekapacitet på 7 (til enkelte 8) klasser pr. årgang i Støvring med de nuværende skoler, bliver kapaciteten udfordret. Antallet af elever i Støvring samlet set jf. befolkningsprognosen, kan ses af nedenstående tabel.

Med et klasseloft på hhv. 24 for 0.-2. klasse og 26 elever for 3.-9. klasse udløser det følgende antal klasser i Støvring samlet set:

Midlertidig løsning for en to-årig periode

Som det kan ses af antal klasser, så bliver det samlede antal klasser markeret med rød i 2026, fordi antallet af klasser her overstiger kapaciteten samlet set. Justeringen af skoledistrikterne udgør derfor kun en midlertidig løsning for de kommende to år. Herfra vil det være nødvendigt med en udvidet skolekapacitet i Støvring, fordi begge de nuværende skolers kapacitet overstiges. Der er igangsat en proces vedrørende ny tredje skole i Støvring, men på grund af den presserende udfordring på Bavnebakken allerede fra næste år, er det nødvendigt at lave en midlertidig løsning nu for de kommende år.

Kapacitetsudfordringen på Bavnebakkeskolen

Bavnebakkens distrikt har pt. følgende antal forventede elever til skolestart i 0.klasse med en indskrivningsprocent på 95 %:

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Antal	126	107	118	111	90

Med en kapacitet på 96 elever, er der for mange elever i distriktet i den kommende årrække (selv hvis man fyldte klasserne op til det maksimale jf lovgivningen).

Det betyder, at der er behov for at tilpasse skoledistriktet for følgende antal:
børn:

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Antal elever (min)	30 (min 22)	11 (3)	22 (14)	15 (7)	-6

Ledig kapacitet på Karensmindeskolen

I dag har Karensmindeskolen både årgange med to, tre og fire klasser pr. årgang. I 2023 har Karensmindeskolen samlet 29 klasser på tværs af alle årgange (ekskl. 10. klasse).

Karensmindeskolens distrikt har pt. følgende antal forventede elever til skolestart i 0. klasse med en indskrivningsprocent på 95 %:

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Antal	76	61	79	83	85

Det giver følgende antal klasser og ledig kapacitet:

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Antal elever	76	61	79	83	85
Antal klasser	4	3	4	4	4
Gennemsnit klassekvotient	19	20	20	21	21
Ledig kapacitet uden yderligere klassedannelse (max)	20 (28)	12 (18)	16 (24)	12 (20)	12 (20)

Forvaltningen har undersøgt, hvor de kommende skoleelever bor henne geografisk med henblik på at lokalisere de veje, som vil give størst mening af flytte fra Bavnebakkeskolens- til Karensmindeskolens distrikt.

Derudover er der også undersøgt, hvor der bor elever, som aktivt har valgt et andet skoletilbud gennem frit skolevalg.

På baggrund af analysen fremlægges scenarier til høring i de berørte bestyrelser på skolerne i Støvring og dagtilbud i Støvring.

Scenarier

Analysen viser, at der er mange elever fra Bavnebakkeskolens distrikt, som bor på Grangårdsvej, som aktivt vælger Karensmindeskolen i dag gennem frit skolevalg (pt. 24 elever). Derfor vil det være oplagt at lade hele Grangårdsvej overgå fra Bavnebakkeskolens distrikt til Karensmindeskolens. Derudover kunne det være oplagt at samle hele Ledvogtervej i Karensmindeskolens distrikt. Størstedelen af vejen er allerede i Karensmindeskolens distrikt (Her er tendensen dog med modsat fortegn; flere vælger aktivt Bavnebakkeskolen fra Karensmindeskolens distrikt på denne vej - pt. 10 elever).

De elever, som allerede er startet i skole, skal selvfølgelig ikke skifte skole, men det indikerer, at der er mange, som aktivt ønsker et skifte primært fra Grangårdsvej. Samtidig ligger begge veje geografisk på distriktsgrænsen.

Det flytter dog ikke nok elever alene, og derfor er der behov for at kigge på, hvilke yderligere muligheder der er.

• Scenarie A: Grangårdsvej og Ledvogtervej overgår helt fra Bavnebakkeskolen til Karensmindeskolen

Grangårdsvej (hele vejen) og Ledvogtervej (hele vejen) overgår til Karensmindeskolens distrikt fra Bavnebakkeskolen.

Fremover vil det forventelig flytte følgende antal børn:

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Grangårdsvej + Ledvogtervej	6	(under 5)	10	(under 5)	(under 5)

• Scenarie A+1 (Grangårdvej, Ledvogtervej og et minimum af andre veje, som ligger i udkanten af Bavnebakkens distrikt)

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Grangårdsvej, Ledvogtervej + et minimum af andre veje	19	10	12	(Under 5)	10

De andre veje, som er medtaget i scenariet er: Posborgvej, Møllebakken, Rosenvænget og Mosbækalle.

Der kan være et rationale i placere den nye distriktsgrænse, således at Ledvogtervej, Mosbækalle og Rosenvænget flyttes til Karensmindeskolen, så distriktsgrænsen kommer til at gå ved Kærvej og Hobrovej.

Scenariet realiserer ikke tilstrækkeligt den nødvendige tilpasning i 2024, 2026 og 2027 under de givne forudsætninger.

• Scenarie A+2 (Grangårdsvej, Ledvogtervej og yderligere veje, som ligger i udkanten af Bavnebakkens distrikt)

De andre veje, som er medtaget i dette scenarie med 'yderligere veje' er: Hæsumvej, Hovhedevej og Støvring Hedevej.

Støvring Hedevej og Hovhedevej ligger nord for byen, men udenfor, og derfor kan det være uden større betydning, om de skal til Bavnebakkeskolen eller Karensmindeskolen ren distance/tidsmæssigt.

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Grangårdsvej, Ledvogtervej + yderligere veje	28	13	33*	19	16

* Det overflytter for mange til Karensmindeskolens distrikt, fordi det vil udløse nye klasser. Kapaciteten er til stede fysisk på Karensminde, men det vil være en økonomisk byrde.

Scenariet realiserer den nødvendige tilpasning i 2024 og flytter til gengæld rigeligt børn de andre år og lidt for mange i 2026 under de givne forudsætninger. Der er flere usikkerheder og forudsætninger lagt til grund for analysen, som gør, at det kan være, at det kan lade sig gøre at have yderligere klasser på Karensminde på den ene årgang, men samtidig er det umiddelbart heller ikke noget problem, at scenarie A2 flytter for mange elever i år 2026, fordi distrikterne forventes ændret igen inden da.

• Scenarie A+3 (Rådyret)

I stedet for at flytte flere forskellige veje med få børn, som er placeret forskellige steder på og omkring distriktsgrænsen, vil et scenarie være at flytte Rådyret som én samlet vej, hvilket vil give nogenlunde samme resultat antalsmæssigt. Forvaltningen foreslår Rådyret, som et scenarie, fordi det er den vej, som har den ønskede volumen, og som samtidig ligger nærmest Karensmindeskolens distrikt (i forhold til f.eks. Kronhjorten eller andre børnetalsrige-veje).

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Grangårdsvej, Ledvogtervej + Rådyret	22	18	28	19	13

Scenariet realiserer netop den nødvendige tilpasning i 2024 og flytter flere børn end nødvendigt de efterfølgende år.

Tidsplan

Tid	Handling	Ansvarlig
6. september	Politisk behandling af scenarier	BFU
7. september - 5. oktober	Høring i berørte bestyrelser	Skolebestyrelserne på Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen samt dagtilbudsbestyrelserne i Støvring Nord og Støvring Syd
5. oktober	Høringsfrist	Skolebestyrelserne på Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen samt dagtilbudsbestyrelserne i Støvring Nord og Støvring Syd
15. november	Politisk behandling efter høring	BFU
30. november	Politisk behandling efter høring	BY
December	Information om skoleindskrivning til forældre til kommende nye skolebørn	Forvaltningen
Januar	Skoleindskrivning pba nye skoledistrikter	Forvaltningen

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orientering til efterretning

1. Gensidig orientering fra udvalg og forvaltning

2. Evaluering af mødet