Den 29. oktober 2021 blev en ny aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen vedtaget. Børne- og Familieudvalget blev på udvalgsmødet den 2. februar 2022 orienteret om formålet med aftalen og præsenteret for hovedpointer. Aftalen indebærer bl.a., at elevplaner og kvalitetsrapporten afskaffes og erstattes af hhv. meddelelsesbog og skoleudviklingssamtaler, som begge trådte i kraft i skoleåret 2022/2023. Ved indgåelsen af aftalen var det konkrete indhold af de forskellige elementer i aftalen ikke nærmere beskrevet, men siden har parterne i Sammen om Skolen konkretiseret rammerne for udmøntning af 'Meddelelsesbogen' og 'Skoleudviklingssamtalen'. Vejledningerne rummer en række frihedsgrader i forhold til den lokale udmøntning, og indeholder få formelle krav som lægger op til at arbejdet skal give mening lokalt på skolen og i det daglige arbejde med elevernes læring og trivsel. Aftale og vejledninger er vedhæftet sagen som bilag.
Skoleudviklingssamtalerne
Formålet med skoleudviklingssamtalen er at skabe en ramme for en tillidsfuld og faglig dialog om udvikling af skolen i et samarbejde mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og skole. Intentionen er at styrke den fælles viden og forståelse af skolens udfordringer, udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes. Skoleudviklingssamtalerne skal dermed understøtte fælles refleksion og samarbejde om skolen og kommunens opgaveløsning og styrke den pædagogiske udvikling.
Formelle krav til skoleudviklingssamtaler:
- Gennemføres minimum en gang årligt
- Tager afsæt i skolens udfordringer og udviklingsområder, og i hvordan elevernes faglige udvikling og trivsel bedst styrkes lokalt.
- Skolelederen udvælger de udviklings- og indsatsområder samtalen skal fokusere på og inddrager relevante fagpersoner, elever og skolebestyrelser for at danne et fælles og velbelyst grundlag for dialogen.
- Forvaltningen supplerer med samtaleemner med afsæt i kommunens prioriterede indsatsområder.
- Resultaterne fra de obligatoriske test og anden relevant viden inddrages i skoleudviklingssamtalen. Fra skoleåret 2022/2023 er der kun obligatoriske test i dansk og matematik.
- Samtalen skal berøre opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler.
- Skal indeholde en status på eventuelle udviklings- og handleplaner.
- På skolens hjemmeside skal evalueringer af undervisningens kvalitet oplyses på en lettilgængelig måde. Herudover udarbejdes et notat med gengivelse af resultatet af skoleudviklingssamtalerne på skolernes hjemmeside.
Udvikling af Rebild Kommunes ramme for skoleudviklingssamtaler
D. 12. april 2023 blev Børne- og Familieudvalget orienteret om processen med udvikling af Rebild Kommunes model og ramme for skoleudviklingssamtaler fremadrettet. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra forvaltningen, skoleledere og mellemleder fra skolerne har rammesat og gennemført prøvehandlinger og kvalificeret arbejdet.
Under skoleudviklingssamtalerne i foråret 2023 er der derfor blevet afprøvet forskellige rammer og metoder for at undersøge, hvordan vi i Rebild Kommune kan sætte en fælles ramme, som understøtter samtalerne bedst mulig. Der har deltaget mellem 4 og 18 personer ved samtalerne, og der har ved alle samtaler deltaget medarbejderrepræsentanter fra skolerne, som har bidraget med vigtige indsigter og perspektiver til samtalerne.
Ved denne første runde af skoleudviklingssamtaler var eleverne ikke repræsenteret i selve samtalen, men det er en klar ambition, at eleverne på sigt inddrages i drøftelser forud for samtalerne og eventuelt også i dele af samtalerne. Det samme gælder skolebestyrelserne, som på nogle skoler drøftede temaet forud for samtalen, og en enkelt skole havde repræsentanter fra skolebestyrelsen med.
Ledelsesresume 2022/2023
Vedhæftede ledelsesresume opsummerer og uddyber hovedpointerne og væsentlige indsigter fra forårets skoleudviklingssamtaler for skoleåret 2022/2023. Ledelsesresumeet repræsenterer skolerne bredt, og er ikke et referat af de enkelte samtaler. Der lyses i stedet på tendenser og opmærksomhedspunkter fra samtalerne, som skal danne vidensgrundlag og afsæt for fælleskommunale drøftelser omkring mulige indsatsområder. Ledelsesresumeet gøres tilgængelig på de enkeltes skolers hjemmeside.
Overskrifter der uddybes i ledelsesresumeet:
- Fælles børne- og inklusionssyn og fælles sprog
- Deltagelsesmuligheder for alle børn
- Det professionelle samarbejde
- Hvad er vi styret af i dagligdagen?
Skolelederne formulerede temaet, der blev drøftet ved samtalerne med udgangspunkt i skolernes lokale perspektiv og forskellige udfordringer og udgangspunkter.
På trods af at temaerne var meget forskelligt formuleret, så har samtalerne vist nogle klare tendenser for, hvad man på tværs af skolerne er særligt optaget af. På forskellige stadier og med forskellige forudsætninger har samtalerne dannet et billede af, hvilke udfordringer skolerne i særlig grad er fokuseret på at løse, og i hvilken retning man ser, at skolen skal udvikle sig som organisation. Det giver et godt fundament for fælles drøftelser, sparring og indsigt i, hvordan forvaltning og politikere kan understøtte arbejdet med fælleskommunale indsatser.
Helt overordnet ses der en tydelig tendens til, at man på skolerne er særligt optaget af at skabe stabilitet og strukturer internt i organisationen for at holde fokus på at rodfæste den praksis, der fungerer og bygge videre på gode erfaringer fra indsatser, der allerede er igangsat. Samtidig forberedes der til indsatser, som igangsættes i den kommende tid.
Hvordan vi fremadrettet lykkedes med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, er et spørgsmål, der er drøftet under alle skoleudviklingssamtalerne, og der er mange vinkler og perspektiver herpå. Der ses mange tegn på, at der arbejdes målrettet med udviklende fællesskaber. Noget af det skolerne på tværs er optaget af er hvordan man kan bevæge sig væk fra en tilgang, hvor der fokuseres på det enkelte barns udfordringer til at fokusere på klassen som helhed - og hvordan der kan bygges stilladser for klasserne som en enhed, til gavn for alle.
”Det professionelle samarbejde” har ligeledes været et gennemgående tema ved skoleudviklingssamtalerne, da skolelederne tydeligt ser, at det professionelle samarbejde er en nøgle til at lykkedes med kerneopgaven.
Flere skoler har startet interne drøftelser om, hvordan det tværprofessionelle samarbejde forstås af medarbejderne - hvad forventes der af hinanden, hvilke opgaver er vi fælles om, hvordan løfter vi hinanden osv. Derudover drøftes, hvordan der i endnu højere grad kan tages et fælles, kollektivt ansvar for elevernes udvikling og hvordan man sammen kan være undersøgende i forhold til at dyrke en fælles refleksiv praksis.
I tråd hermed har erfaringer fra problembaseret og projektorienteret læring (PBL) vist og tydeliggjort, at det professionelle samarbejde styrkes, når det er didaktik og pædagogik, der er fællesnævneren i teamsamarbejdet. Der ses et stort potentiale i, at man i højere grad udnytter de faglige kompetencer ved at lave flere faglige fællesskaber, hvor der spares og videndeles om at løse opgaven. I den sammenhæng er skolelederne generelt optaget af, hvordan ledelsen stiller de rigtige opgaver og de rigtige rammer og fastholder fokus på at arbejde struktureret med faglig sparring og feedback.
Erfaringer fra velfærdsaftalen på dagtilbudsområdet i Rebild Kommune har vist, at det at være bevidst og reflekteret om, hvad man styres af i den daglige praksis, er afgørende for, at vi kan lykkes med forandrings- og udviklingsprocesser. I tråd hermed har der under skoleudviklingssamtalerne været mange drøftelser af, hvad både medarbejdere og ledelse er styret af i den daglige praksis hos folkeskolerne i Rebild Kommune. Der peges særligt på, at der er rammer og lovkrav knyttet til folkeskolen, der på en uhensigtsmæssig måde er styrende for den daglige praksis. Mere specifikt beskrives, at særligt læringsmål og nationale test presser og styrer folkeskolelærerne og virker negativt begrænsende i forhold til at tænke bredt og ud af boksen i arbejdet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle.
Skolelederne giver udtryk for, at de ønsker at ændre perspektivet, så der i langt højere grad fokuseres på børnenes trivsel først som et fundament for læring. Samlet set viser der sig en tendens til, at skolerne i de kommende år kommer til at fokusere på, hvordan det sikres, at folkeskolens formålsparagraf er styrende for løsningen af kerneopgaven, og at de fagprofesionelle skal have større frihed til at vurdere, hvilken værdi der tillægges de nationale test i forhold til den enkelte elev, så test ikke bliver styrende for, om den enkelte elev oplever at lykkedes med noget. Mange skoleudviklingssamtaler har i tråd hermed omhandlet, hvordan ledelsen kan understøtte og facilitere denne udvikling.
Det videre arbejde med udviklings af ny model for afholdelse af skoleudviklingssamtaler:
Ved den første runde af skoleudviklingssamtaler (2022/2023), har der været en eksperimenterende tilgang med fokus på at afprøve forskellige rammer og samtalemetoder og samle erfaringer til det videre arbejde med at udvikle en ny model for skoleudviklingssamtaler. Alle samtaler blev rundet af med en kort evaluering og efterfølgende en kort opfølgende dialog mellem skoleleder og forvaltning. Derudover har skolelederne og forvaltningen i fællesskab evalueret forårets skoleudviklingssamtaler, hvor der peges i retning af, at vi skal fortsætte med at eksperimentere og justere på vores praksis.
På baggrund af det første års erfaringer med skoleudviklingssamtaler er der udarbejdet nedenstående forslag til årshjul for skoleudviklingssamtaler 2023/2024. Her vil der igen være fokus på, at skolelederen har handlefrihed og ansvar til at beslutte temaet for samtalen, samt hvem der deltager i samtalen, og hvordan perspektiver fra elever og bestyrelse medtages. Til de opfølgende samtaler (Mini SUS) er deltagerkredsen som udgangspunkt begrænset til skoleledelsen og forvaltningen.
Årshjul:
Som det fremgår af årshjulet, vil den årlige skoleudviklingssamtale blive suppleret af kortere opfølgende samtaler to gange årligt. Skoleudviklingssamtalen (Store SUS), der afholdes i december-februar, tager udgangspunkt i en tematik formuleret af skolelederen, som også beslutter deltagerkredsen ved samtalen. Efter samtalen udarbejdes en handleplan for, hvad der arbejdes videre med på baggrund af samtalen.
Ved den efterfølgende samtale (Mini SUS) i maj-juni, vil der først være en status på arbejdet med tematikken drøftet ved den seneste samtale. Derudover vil samtalen fokusere på, hvordan skolen arbejder med resultaterne fra obligatoriske test i dansk og matematik, og hvordan der arbejdes med anden relevant data (f.eks. trivselsmålinger og fraværsstatistik).
Ved samtalen i efteråret (Mini SUS) genbesøges tematikken og handleplanen fra seneste skoleudviklingssamtale (Store SUS).
Den politiske afrapportering for skoleåret 2023/2024 er placeret i september måned 2024, så afrapporteringen afgrænser sig til skoleåret.