Referat

Som led i genopretningen af Center Familie og Handicap (CFH) blev alt bevillingskompetence givet til funktionslederne. Der har således ikke været en egentlig kompetenceplan, som har dannet overblik over bevillingskompetencer i CFH. I forlængelse af Deloittes evaluering godkendte byrådet den 28. august 2014 en ”Handleplan for Center Familie og Handicap 2014-2015”. Af handleplanen fremgår det, at CFH skulle udarbejde en kompetenceplan for børn og unge, der giver myndighedsrådgiverne bevillingskompetence. Kompetenceplanen fastlægger, hvilke ydelser henholdsvis rådgiveren, funktionslederen, centerchef og visitationsudvalget har kompetence til at bevillige.

Formålet med kompetenceplanen er, at optimere den faglige proces i forbindelse med at der iværksættes foranstaltninger, samt at skabe klarere og mere effektive procedurer for bevilling af ydelserne. Den udarbejdede kompetenceplan for børn og unge fastlægger, hvilke ydelser henholdsvis rådgiveren, funktionslederen, centerchefen og visitationsudvalget har kompetence til at bevillige.

Kompetenceplanen vil løbende blive tilrettet og justeret i takt med blandt andet ny lovgivning på området, samt nye erfaringer i forhold til på hvilket niveau beslutninger om bevilling bedst træffes. Ligeledes vil funktionslederne løbende lave økonomiske ledelsestilsyn så det sikres, at myndighedsrådgiver bevilliger indenfor den fastsatte økonomiske ramme.

Ligesom administrationsgrundlaget og serviceniveaubeskrivelserne er kompetenceplanen opkoblet til NIS (database der indeholder lov- og regelinformation). Dette for at sikre at det altid er den nyeste og aktuelle lovgivning som sagsbehandlingen tager udgangspunkt i. Fordelen ved at samle dokumenterne et sted er ligeledes, at myndighedsrådgiverne ved hvor de skal finde de udarbejdede styringsdokumenter.

På børne og ungdomsudvalgsmødet den 14. januar 2015 vil funktionsleder fra CFH holde oplæg om bevillingskompetenceplanen samt vise hvordan den fremstår i NIS.

Status på arbejdet med bevillingskompetenceplanen

Indtil videre er der udarbejdet bevillingskompetenceplan for følgende områder:

• § 11(Familievejlederorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien),
• § 41 (Merudgifter),
• § 42 (Tabt arbejdsfortjeneste),
• § 52 stk. 3, nr. 3 (Her er der udarbejdet tre kompetenceplaner for henholdsvis Dagbehandling til barnet, Familiebehandling, Kontaktpersoner),
• § 52 stk.3, nr.5 (Aflastningsordning),
• § 52 stk. 3, nr.7 (Anbringelse udenfor hjemmet med samtykke).

I kompetenceplanen for de enkelte paragraffer har lederne i CFH opsat en ramme med parametre, som skal være opfyldt før myndighedsrådgiver har bevillingskompetencen. Disse omfatter blandt andet at:

• Der skal være dokumentation for formål, konkrete mål (SMARTE mål) samt tidshorisont for indsatsen i en Handleplan (jr. SEL § 141).
• Der skal myndighedsrådgiver have lavet en henvisning til det juridiske grundlag for afgørelsen (herunder konkret beskrivelse af de formelle juridiske krav, der går forud for bevillingen).
• Der skal være lavet en beskrivelse og vurdering af, hvorvidt afgørelsen ligger indenfor kommunens generelle serviceniveau på området.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser. 

Hermed fremsendes orientering om det forventede regnskab for 2014 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder myndighedsdelen og den objektive finansiering. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Samlet er der et korrigeret budget på 75,1 mio. kr., fordelt med 72,6 mio. kr. på myndighedsdelen og 2,5 mio. kr. på objektiv finansiering af sikrede institutioner, børnehuse, socialt tilsyn samt pulje vedr. Barnets Reform.

Der forventes pt. udgifter på samlet 65,7 mio. kr. Heraf udgør de forventede udgifter på myndighedsdelen 63,2 mio. kr. og 2,5 mio. kr. til objektiv finansiering af sikrede institutioner, børnehuse, socialt tilsyn samt pulje vedr. Barnets Reform.

De forventede udgifter på myndighedsdelen på 63,2 mio. kr. dækker over:

• Pt. disponerede udgifter til kendte foranstaltninger udgør 62,7 mio. kr.

• Forventet tilgang resten af året udgør 0,5 mio. kr.

Samlet betyder det, at vurderingen på det specialiserede socialområde for børn og unge ligger 9,4 mio. kr. under budgettet.

Ændringer siden forrige opgørelse fremgår af nedenstående tabel 2:

Siden forrige opgørelse af der disponeret udgifter for samlet 0,3 mio. kr. mere, som blandt andet dækker over følgende ændringer:

• Nye foranstaltninger: 0,3 mio. kr.  

• Foranstaltninger sat til ophør: -0,4 mio. kr.

• Ændringer på eksisterende foranstaltninger: 0,3 mio. kr.

• Forventet udgifter til eget familiebehandlingstilbud nedsat med -0,4 mio. kr. på baggrund af afregningsliste. Udgifterne er samtidig fordelt mellem §52.3.3 familiebehandling og § 11.3 rådgivning.

• Forventet udgifter til eget kontaktpersonteam øget med 0,4 mio. kr. på baggrund af afregningsliste. Udgifterne er fordelt mellem § 52.3.6 kontaktperson og § 76.3.2 Kontaktperson.

• Forventet indtægt egenbetaling § 159 og 160 nedsat med 0,1 mio. kr.

Den forventede tilgang af udgifter for resten af året er nedsat med 0,5 mio. kr. Der er fortsat udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter, hvor disponeringen ikke er opdateret, så derfor indgår stadig en forventet tilgang på 0,5 mio. kr.

Samlet forventet udgiftsniveau beløber sig til 65,7 mio. kr. mod et budget på 75,1 mio. kr. og dermed et samlet forventet mindreforbrug på 9,4 mio. kr.

Kontraktstyring indebærer som overordnet styringsprincip, at den decentrale ledelse skal have så store kompetencer det er muligt og realiserbart i forhold til balancen mellem decentral styring og centralt overblik.

Kontrakterne indgås som 2-årige aftaler mellem fagudvalg og de enkelte kontraktområder, og der tildeles budget efter ”pose-penge-princippet”. Der følges løbende op på indsatsområderne, og effekterne sammenholdes med de beskrevne kontraktmålsætninger. Der følges således op og justeres på kontraktmålene på de individuelle dialogmøder i forsommeren mellem udvalget og bestyrelserne samt på møder i efteråret mellem den decentrale ledelse og Center Børn og Unge.

Kontraktstyring er med udgangspunkt i ovenstående, et redskab, der er med til at tydeliggøre kontraktholdernes ansvar for den enkelte institutions mål, rammer og udvikling.

De nuværende kontrakter, gældende for 2013 og 2014, mellem Center Børn og Unge og skoler og dagtilbud blev godkendt af Børne- og Ungdomsudvalget den 6.februar 2013. De nye kontrakter for 2015 og 2016 vil blive fremlagt til godkendelse på udvalgsmødet i marts. I sidste del af denne sag redegøres for indholdet i de nye kontrakter efter en opsamling på de nuværende kontrakter.  

Kort opsamling på de fælles kontraktmål for 2013 og 2014

De nuværende kontraktmål er udarbejdet efter de overordnede strategier på de to områder. På skoleområdet er strategiområderne hentet fra Fremtidens Folkeskole, mens de på dagtilbudsområdet er hentet fra Fremtidens Dagtilbud. Herudover er der for begge områder fastlagt et strategiområde vedrørende det tværgående samarbejde omkring overgange samt et vedrørende samarbejdet på tværs af centre. Indenfor hvert strategiområde er der en række centralt fastsatte mål, som alle skal arbejde med. Endelig har hver enkelt skole og dagtilbud indskrevet egne mål, der er arbejdet lokalt med indenfor strategierne. I det nedenstående gives en kort opfølgning på de overordnede mål.

Skoleområdet 

Strategiområde A: Styrke inklusionsarbejdet i folkeskolen

• Der er i de seneste to år iværksat en ny visitationsproces som følge af, at midlerne til specialundervisning er udlagt til skolerne. Dette er blevet evalueret og justeret jf. beslutning på udvalget i november 2014.
• Der er gennemført udviklingsprojekter på skoler i både 2013 og 2014. (se projekterne på kommunes hjemmeside)
• Der er uddannet it-didaktiske vejledere på alle skoler og satses stort på hele it-området
• Der er gennemført en teamudviklingsforløb på alle skoler med fokus på inkluderende praksis (en enkelt skole er stadig i gang)

Strategiområde B: Sikre sammenhæng og kvalitet for børn og unge i dagtilbud og skole (fælles skoler og dagtilbud)

• Der er udarbejdet en fælles sprogpolitik og der er igangsat initiativer i forhold til implementeringen.
• Der er sket en udvidet brug af medarbejdere på tværs af skoler og dagtilbud - der er dog behov for yderligere at styrke dette samarbejde på tværs, hvorfor dette også er centralt i kommende kontraktmål.
• Der er udarbejdet en fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige: "Perspektiver på det gode børneliv", som blev vedtaget i september 2014.

Strategiområde C: Indgå i tværfaglige samarbejder (på tværs af centre) om børn og unge (fælles skoler og dagtilbud)

• Den sammenhængende børnepolitik er udarbejdet, men der er stadig behov for at styrke og udvikle samarbejdet med Center Familie og handicap. Et større projekt i forhold til at øge det tværfaglige samarbejde er påbegyndt (kommissorium forelægges til politisk godkendelse primo 2015).
• I mindre skala er der i slutningen af 2014 udarbejdet en fælles procedure, som på tværs af Sundhedsplejen, Center Familie Handicap og Center Børn og Unge skal sikre koordineringen i forhold til børn med fysiske og psykiske handicaps.
• Projekt "Ny Start" er afsluttet, evalueret og er gjort permanent.  

Dagtilbudsområdet

Strategiområde A: Udvikling af projekt Fremtidens Dagtilbud og implementering af udviklingsinitiativer i Fremtidens Dagtilbud.

• Strategien for Fremtidens Dagtilbud blev i henhold til planen politisk vedtaget i juni 2013. Herefter blev der nedsat en styregruppe med ansvar for den faktiske implementering af strategiens handlingsplan for de første to år. På nuværende tidspunkt er der igangsat initiativer inden for seks af handlingsplanens otte punkter.
• Under dette strategiområde lå desuden implementeringen af it-systemet Børneintra (til forældrekommunikation) i daginstitutionerne. Dette er gennemført, og der er løbende evalueret på daginstitutionernes anvendelse af systemet, i regi af kontraktholdergruppen samt gruppen af lokale superbrugere.

Strategiområde B: Sikre sammenhæng og kvalitet for børn og unge i dagtilbud og skoler.

(Se ovenfor)

Strategiområde C: Indgå i tværfaglige samarbejder (på tværs af centre) om børn og unge

(se ovenfor)

Udover de fælles kontraktmål har skoler og dagtilbud desuden skullet udarbejde egne mål, som vil blive evaluereret i henhold til aftalerne herom.

Nye kontrakter for 2015-2016

Der er opstillet tre overordnede strategiområder for den kommende periodes kontrakter. Konkret er der tale om: A:"Det gode børneliv", med målene "Læring og inklusion" og "Trivsel". Strategiområde B udgøres af:"Det tværfaglige samarbejde" med målene "Helhed" og "Åbenhed". Endelig udgøres et tredje og sidste strategiområde af "Ledelse og styring" med målene "sammenhæng og styring" og "Fokus på resultater" . I vedlagte bilag fremgår de konkrete indsatser under de enkelte mål samt hvem der er ansvarlig for udførsel.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved forslaget.

Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger (SFO). I forbindelse med at SFO 2 (fritidstilbud for elever i 4.-6. klasse) er oprettet skal disse indtænkes i mål- og indholdsbeskrivelsen. Desuden tænkes de nye skabeloner i højere grad som en del af skolens kontrakter.

Mål- og indholdsbeskrivelsen sætter rammen for beskrivelsen af arbejdet i Rebild kommunes SFO’er og skal være med til at sikre sammenhængen til Rebild kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik og Perspektiver på det gode børneliv i Rebild kommune. Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål.

Kompetencen til at udarbejde de konkrete mål- og indholdsbeskrivelser har byrådet delegeret til skolebestyrelserne. Mål- og indholdsbeskrivelserne udarbejdes/revideres med to års mellemrum i forbindelse med udarbejdelsen af skolernes kontrakter. De nye mål- og indholdsbeskrivelser fremlægges til godkendelse i børne- og ungdomsudvalget som en del af skolernes kontrakter.

SFO-lederne har på baggrund af skabelonen for kontraktstyringen og bekendtgørelsen vedr. mål- og indholdsbeskrivelsen udarbejdet et udkast til en skabelon, som blev fremlagt til drøftelse på kontraltholdermødet den 24. november. Skolelederne bakkede op om forslaget.

En skolefritidsordning, i daglig tale SFO, skal forstås som en del af skolens virke og er 58 procent forældrefinansieret. SFO i Rebild kommune omfatter mini SFO (førskolegruppe 5-6 årige), en SFO for klassetrinnet 0.-3. kl. og SFO 2 for klassetrinnet 4.-6. kl.

Målet er at forankre samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i en helhed. Dette gøres ved at sikre:  

• at det tværgående personalesamarbejde udmønter sig i en helhedsvurdering af det enkelte barn, ved en koordineret indsats for at udvikle barnets samlede kompetencer
• at forældresamarbejdet er et fællesanliggende baseret på åbenhed og tillid  
• at børn, der har behov for en ekstra indsats, sikres en sammenhæng mellem skole og SFO, der tager udgangspunkt i barnets særlige behov hensigtsmæssige rammer for overgangene mellem dagtilbud, SFO og skole og hensigtsmæssige rammer for at barnet kan videreføre elementer fra undervisningen til SFO’en og omvendt
• at arbejdet i såvel SFO som skole er i overensstemmelse med den sammenhængende børne- og ungepolitik i Rebild kommune og Perspektiver på det gode børneliv i Rebild kommune.

Der kom jf. folkeskolereformen en ny bekendtgørelse om kravene til indholdet af mål-og indholsbeskrivelserne gældende pr. august 2014. De nye krav til mål- og indholsbeskrivelse er indarbejdet. Det betyder, at mål- og indholdsbeskrivelse forholder sig til følgende:

• Ledelse af skolefritidsordning

• Samarbejdet med dagtilbud

• Mål for pædagogiske aktiviteter i SFO og SFO2

• Barnets læring gennem leg

• Krop, sundhed og bevægelse

• Samspillet mellem skole, SFO og SFO2

• Pædagogisk dokumentation

• Evaluering af den pædagogiske praksis

Der er endvidere mulighed for, at der kan laves særskilte mål for SFO'erne , men ellers er SFO'erne ligeledes indtænkt og en del af skolens mål i forbindelse med kontrakterne.

Ingen

Særlige dagtilbud

Disponeringsregnskabet vedrørende særlige dagtilbud omfatter børn med vidtgående-, varige-, fysiske eller psykiske handicaps jf. Servicelovens § 32.

Pr. januar 2015 omfatter disponeringsregnskabet for særlige dagtilbud i alt 8 børn. Heraf er 3 børn visiteret til tilbud udenfor kommunen og 5 børn modtager støtte i eget dagtilbud.

Med baggrund i helårsvurdering udviser disponeringsregnskabet øjeblikkeligt et merforbrug på 537.098 kr. (jf.nedenstående tabel).

Kommunen er forpligtet til at løfte opgaverne relateret til Serviceloven §32, men forvaltningen søger løbende at mindske merforbruget.

Specialundervisning

Disponeringsregnskabet på specialundervisningsområdet omfatter vidtgående specialundervisning i specialklasser og specialskoler i Rebild kommunes egne tilbud som tilbud af tilsvarende karakter i andre kommuner, i regionen og på interne skoler.

Midlerne til specialundervisning for skolens egne elever i kommunens egne specialklasser er udlagt til skolerne med virkning fra 1. august 2013.

Det centrale visitationsudvalg har fortsat kompetencen og det økonomiske ansvar for den del af specialundervisningen, der vedrører elever på interne skoler, Skibstedskolen og specialklasser og skoler udenfor kommunen.

I maj måned 2014 besluttede udvalget at lægge 2 millioner kroner, af det forventede mindreforbrug på specialundervisningsområdet som følge af færre henvisninger til specialtilbud, ud til skolerne. I november måned besluttede udvalget at lægge yderligere 1 million kroner ud til skolerne jf. fordelingsmodellen til at løse inklusionsindsatsen.

I nedenstående oversigt fremgår det forventede elevtal ultimo december:

På baggrund af disponeringen for resten af 2014 forventes et mindreforbrug på 1,7 millioner kroner på specialundervisningsområdet. Der er siden seneste disponeringsregnskab udlagt 1 million kroner som følge af udvalgets beslutning i november. 

Der er, som det ses af ovenstående, et merforbrug på området for særlige dagtilbud, mens der er mindreforbrug på specialundervisningsområdet. Samlet set forventes der på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på omkring 1,17 mio.kr. for de to områder.

Ifølge Dagtilbudsloven skal forældre til børn i daginstitutioner, hvert andet år tage stilling til, om de ønsker den kommunale frokostordning indført i deres barns daginstitution. I november måned blev der på den baggrund afviklet afstemninger i kommunens daginstitutioner. Ud af de i alt 18 institutionshuse blev frokostordningen fravalgt af forældrene i 11 huse. I 6 huse blev der stemt ja til ordningen. Af de 6 huse er de 3 institutionshuse fra Børnehusene i Skørping, som havde ordningen i forvejen og herudover er der tale om Toppen i Støvring, Aavangen i Terndrup og Græshoppen i Rørbæk. Endelig blev der i småbørnsdelen af Børnehuset Kronhjorten, som hidtil har kørt med et andet frokostordningskoncept, også stemt ja til den fælles ordning. Frokostordningen indføres pr. 1.august 2015 i de institutioner, der har stemt ja.

På børne og ungdomsudvalgsmødet i maj 2014 blev der redegjort for de økonomiske følger af, at flere institutioner kommer med i den kommunale frokostordning. Selve frokostordningen er forældrefinansieret, men implementeringen af ordningen indebærer nogle mindre tilretninger af institutionernes køkkener. Konkret er der tale om, at institutionerne med frokostordningen får behov for lidt opgradering af deres hvidevarer (køl, frys - og ovnkapacitet mv.) samt indkøb af service (børnebestik mv.) Samlet er det i selskab med leverandøren af frokostordningen i Rebild kommune, firmaet Fru Hansens Kælder, anslået, at køkkentilretningerne vil beløbe sig til omkring 130.000 kr. På nuværende tidspunkt resterer der omkring 25.000 kr., på den pulje, der i 2009 blev afsat til en større renovering af samtlige institutionskøkkener. Det foreslås, at disse midler anvendes samt at de øvrige udgifter dækkes af fælleskonti for dagtilbudsområdet.

Implementering af frokostordning i flere af Rebild Kommunes daginstitutioner, medfører nogle følgeudgifter til tilretning af institutionernes køkkener. Samlet anslås dette at udgøre en udgift på omkring 130.000 kr. Pengene foreslås hentet dels fra puljen afsat til køkkenrenoveringer, dels fra fælleskonti for dagtilbudsområdet.  

På det seneste udvalgsmøde blev det besluttet, at der frem til udvalgsmødet i april, skal udarbejdes en handleplan for den fremadrettede sikring af økonomisk bæredygtighed og fortsat høj faglig kvalitet i Rebild kommunes dagpleje. Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet et kommissorium for arbejdet med handleplanen (vedlagt som bilag).

Kommissoriet giver vide rammer for handleplansarbejdet, da vi ønsker at komme rundt om alle tænkelige modeller/scenarier for den fremtidige struktur om dagplejetilbuddet.

I kommissoriet er der desuden lagt vægt bred inddragelse af dagplejeorganisationens forskellige led og niveauer, samt øvrige relevante interessenter på dagtilbudsområdet bredt set. Foruden en bredt sammensat arbejdsgruppe, som forestår det konkrete arbejde med udformningen af handleplanen, er der udpeget en styregruppe og en følgegruppe. Afhængig af omfanget af de ændringer som handleplanen fremkommer med, vil planen desuden blive foreslået udsendt i høring.    

Der er ingen økonomiske konsekvenser 

Økonomiudvalget besluttede, at der i CFH skulle oprettes en telefonordning, hvor myndighedsrådgivers telefon automatisk blev viderestillet til en administrativ medarbejder i CFH, hvis myndighedsrådgiver ikke havde mulighed for at besvare telefonen. For at kompensere for den ekstra tid, som det administrative personale bruger på at tage myndighedsrådgivers telefon, blev der ansat en person i fleksjob omkring fire timer om dagen. Fleksjobberens ansættelse ophører pr. 31. december 2014.

Redegørelse

I evalueringen af denne ordning, har følgende erfaringer vist sig:

• At borgeren ikke oplever en bedre service, når de bliver stillet om til en administrativ medarbejder, da det en konkret myndighedsrådgiver, de ønsker at snakke med. Der er en tendens til, at borgeren enten lægger på inden telefonen bliver stillet videre, at borgeren er undrende over, hvorfor den administrative medarbejder ikke kan hjælpe i den konkrete sag og at borgeren kan risikere at blive omstillet flere gange til forskellige rådgivere, hvis borgeren ringer gennem omstillingen.
• At borgeren aldrig ved, hvornår de kan få fat i den konkrete myndighedsrådgiver, da der ikke er nogle faste telefontider.  
• At det i nogle sammenhænge besværliggøre sagsarbejdet, at borgeren ikke kan lægge en besked på telefonsvareren.
• At myndighedsrådgiverne har svært ved at fordybe sig i for eksempel den børnefaglige undersøgelse, da de jævnligt bliver afbrudt af telefonopkald. De løbende forstyrrelser kan have betydning for måltallene jævnfør ”Handleplanen for Center Familie og Handicap 2014-2015”.  
• At myndighedsrådgiverne mangler administrativ tid, hvor de kan planlægge og organisere deres tid.

Den telefoniske betjening i CFH fremadrettet

Målet er, at borgeren skal få den bedst mulige oplevelse og service i mødet med CFH. Med den nye ordning vurderer CFH, at borgeren opnår den samme service for mindre ressourceforbrug. Med afsæt heri og på baggrund af ovenstående redegørelse finder CFH det hensigtsmæssigt, at revidere den nuværende telefonbetjening.

Revidering af telefonbetjeningen i CFH:

• Der vil fortsat være telefontid i kommunens åbningstid. Den enkelte myndighedsrådgiver har sin egen telefonsvarer, hvor der er indtalt en personlig besked, hvor borgeren oplyses om, at den pågældende medarbejder ringer tilbage inden for 2 arbejdsdage. Ligeledes vil der være standardbeskeder i de situationer, hvor myndighedsrådgiver er syg, på ferie eller på heldagskurser. Læs nærmere i vedhæftet bilag.  
• I de tilfælde hvor borgeren ikke kan få fat i myndighedsrådgiver, men har brug for personlig betjening hurtigst muligt, har borgeren mulighed for at kontakte det administrative personale. Der henvises derfor til et konkret nummer på myndighedsrådgivers telefonsvarer.  
• Ligeledes vil borgeren have mulighed for at komme igennem til underretningstelefonen, som altid betjenes inden for kommunens åbningstider.  

Ledelsen i CFH vil i overgangen fra den tidligere telefonordning til den nuværende telefonordning have et øget fokus på, at sikre at rådgiverne efterkommer de interne retningslinjer, der er i forbindelse med den telefoniske betjening i CFH.

Det har ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sundhedsudvalget, 13. januar 2015, pkt. 6:

Orienteringen blev taget til efterretning.

Ansøgningen om satspuljetilskud bestod af to elementer: Dels var der et fælles ønske om at forbedre samarbejdet mellem alkoholbehandlingen i Center Sundhed og familiebehandlingen i Center Familie og Handicap, og dels var der et fælles ønske om at kompetenceudvikle frontpersonalet i forhold til at identificere og håndtere familier med behov for familieorienteret alkoholbehandling.

Sundhedsstyrelsen har ikke givet tilskud til at forbedre samarbejdet mellem alkoholbehandling og familiebehandling. Formålet med at søge støtte til dette område var at udvikle et klart og synligt koncept for, hvordan samarbejdet fungerer mellem eksterne samarbejdspartnere, myndighed, familiebehandling og alkoholbehandling.

Konceptet skulle ikke alene styrke kvaliteten i forløbene, men også være klart, synligt og håndterbart for det frontpersonale, som henviser familier til behandlingen. Centrene arbejder videre med dette i det omfang, det er nødvendigt, og der kan findes tid og ressourcer til det, uden tilførsel af de søgte midler.

Til gengæld har Sundhedsstyrelsen givet tilsagn om at give tilskud til at kompetenceudvikle frontpersonale på relevante områder. Kompetenceudviklingen skal ske ved at der uddannes nøglepersoner, som skal opkvalificere de øvrige medarbejdere i forhold til at identificere de familier, der har behov for behandling, at tage den svære samtale med børn og forældre, og at henvise til kommunens behandlingstilbud.

Center Sundhed har givet tilsagn om at modtage tilskuddet, og der udarbejdes en plan for kompetenceudviklingen i foråret 2015.

Der tilføres 415.000 kr. til Center Sundhed i 2015. Forudsat, at satspuljebevillingen også er på finansloven for 2016, tilføres der yderligere 135.000 kr. i 2016. Det forventes, at samtlige midler anvendes til kompetenceudvikling af frontpersonale.

Sundhedsudvalget, 13. januar 2015, pkt. 8:

Orienteringen blev taget til efterretning.

Efter licitationen den 10.12.2014, har totalrådgiver Rebild Arkitekterne gennemgået tilbuddene og fremsendt redegørelse for den samlede økonomi på ombygningsprojektet.

Tidsplan for projektets gennemførelse er uændret i forhold til den tidsplan der blev fremlagt på børne- og ungdomsudvalget den 12. november 2014, med afsluttende aflevering og ibrugtagning medio juni 2015, forudsat godkendelse af licitationsresultatet.

Der er tilknyttet en projektgruppe med repræsentanter for de fremtidige brugere af bygningen. Projektgruppen har været med igennem hele projekteringsfasen frem til licitationen og har haft mulighed for at påvirke projektet indenfor de økonomiske rammer.  

Ombygningen består i hovedtræk af:

- Ny tagbelægning (tagpap)

- Nye lofter + efterisolering

- Ny belysning

- Nye facadepartier

- Nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding

- Nye gulvbelægninger

- Malebehandling af vægge mv.

- Nyt køkken

- Renovering af toiletter

- Tilpasning af el, vand og varme-installationer

- Energioptimering af el, vand og varme-installationer

Den samlede økonomiske ramme som blev godkendt på børne- og ungdomsudvalget den 12. november 2014 er i alt 2,0 mio. kr. + moms (heraf 0,2 mio til energioptimeringer) 

Vedhæftet økonomisk redegørelse fra totalrådgiver Rebild Arkitekterne for den samlede økonomi efter licitation, dateret 17.12.2014.

Den samlede økonomi, i hovedtræk:

Besparelserne er valgt for at sikre nødvendig økonomi til: Uforudseelige udgifter, særlige vinterforanstaltninger og forbrug i byggeperioden.

Besparelsespunkterne vedrørende udvendig terrassebelægning og elevskabe (løst inventar) er tillægsønsker fra projektgruppen, som blev medtaget i udbudsmaterialet.

Besparelsespunkterne vedrørende byggepladsforanstaltninger og installationer fremkommer ved at rådgiver og entreprenør gennemgår projektet for generelle optimeringer.

Rebild Kommune fik i 2010 bevilliget 945.000 kr. til et lokalt 4 årigt projekt baseret på Socialministeriets anbefalinger. Dette betyder, at der indtil udgangen af 2014 var ansat en fritidsvejleder (opsøgende pædagog) på 20 timer i Rebild Kommune (Ungdomsskolen). Desuden var der mulighed for at betale for barnets kontingent og udstyr i en periode. Projektet havde til formål at få de usynlige børn integreret i de eksisterende, lokale fritidsaktiviteter med henblik på at fremme børnenes sociale kompetencer, normalitetsfølelse, netværk, selvværd og livskvalitet.  

Opgjort pr. 1. november har cirka 100 børn nydt godt af ordningen i Rebild Kommune. Børnene kommer fra alle dele af kommunen. Aktiviteterne er typisk badminton, håndbold, fodbold, klubaktiviteter, skydning, ridning, gymnastik, spejder og lignende.

Projekt Fritidsliv for Alle Børn i Rebild Kommune afsluttes ved udgangen af 2014. Den 4 årige ordning i Rebild Kommune bygger på erfaringer fra et landsdækkende forsøgsprojekt. Målet var at integrere udsatte børn i fritidslivet. Målgruppen er de usynlige børn uden en sag i det kommunale system, dvs. børn, der ikke modtager foranstaltninger efter § 52 i Serviceloven. I praksis betyder det børn med forældre, der ikke har de økonomiske, sociale eller personlige ressourcer til at støtte op om deres barns fritidsliv. Og i nogle tilfælde børn fra familier med anden etnisk baggrund, hvor familien ikke forstår den danske fritidslivskultur.

Projektets styregruppe har løbende afrapporteret til Kultur- og Fritidsudvalget samt Børne- og Ungeudvalget, senest maj 2014..

Efter forudgående behandling i såvel Kultur- og Fritidsudvalget samt Børne- og Ungeudvalget besluttede Byrådet d. 19. september 2013 (vedlagt som bilag), at der fra 1. januar 2015 er en pulje på 100.000 kr. til kontingenter og udstyr til børn i målgruppen. Puljen skal forankres i regi af SSP-arbejdet (uden lønkompensation) og finansieres 50/50 af Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungeudvalget.

Derfor er Rebild Ungdomsskole - i samarbejde med Center Børn og Unge - i færd med at overdrage projektet til drift i den af Byrådet vedtagede form, dvs med opgaverne placeret i SSP-regi og med en pulje på 100.000 kroner. Der er opstået en mulighed for at udvide ordningen, idet Socialstyrelsen har puljemidler til rådighed. Denne mulighed er p.t. under afklaring gennem ansøgning.

Der er ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Kultur- og Fritidsudvalget, 13. januar 2015, pkt. 4:

• Personaleforhold
• Kommende sager i BUU (bilag)
• Evaluering af mødet

Ingen Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser