Referat

En orientering om det forventede regnskab for 2015 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Samlet er der et korrigeret budget på 64,2 mio. kr., fordelt med 61,2 mio. kr. på myndighedsdelen og 2,9 mio. kr. på den objektive finansiering. I forhold til korrigeret budget for 2014 er budgettet for 2015 10,9 mio. kr. lavere.

Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 53,1 mio. kr. Heraf udgør de disponerede udgifter på myndighedsdelen 51,2 mio. kr. og 1,9 mio. kr. på objektiv finansiering.

Der er således 11,1 mio. kr. tilbage af budgettet som skal dække tilgang af nye sager, ændringer i eksisterende sager i løbet af året samt prisreguleringer fra 2014-2015. Alle disponerede indsatser er påført stopdato og tæller derfor kun med frem til forventet ophør. Afgang af disponerede udgifter vil derfor kun komme ved ophør før forventet stopdato.

Budgettet for 2015 på 64,2 mio. kr. svarer stort set til nettoudgifterne for 2014 på 64,8 mio. kr., så med en forventning om samme udgiftsniveau vurderes balance i forhold til budget 2015.

 Der forventes lige nu balance i forhold til korrigeret budget 2015.

Særlige dagtilbud

Disponeringsregnskabet vedrørende særlige dagtilbud omfatter børn med vidtgående, varige, fysiske eller psykiske handicaps jf. servicelovens § 32.

Pr. marts 2015 omfatter disponeringsregnskabet for særlige dagtilbud i alt 10 børn. Heraf er 5 børn visiteret til tilbud udenfor kommunen og 5 børn modtager støtte i eget dagtilbud.

Med baggrund i helårsvurdering udviser disponeringsregnskabet pt. et merforbrug på 1.067.270 kr. (jf.nedenstående tabel).

Kommunen er forpligtet til at løfte opgaverne relateret til servicelovens §32, men forvaltningen søger løbende at mindske merforbruget.

Specialundervisning

Disponeringsregnskabet på specialundervisningsområdet omfatter vidtgående specialundervisning i specialklasser og specialskoler i Rebild Kommunes egne tilbud samt tilbud af tilsvarende karakter i andre kommuner, i regionen og på interne skoler.

Midlerne til specialundervisning for skolens egne elever i kommunens egne specialklasser er udlagt til skolerne med virkning fra 1. august 2013. Det centrale visitationsudvalg har fortsat kompetencen og det økonomiske ansvar for den del af specialundervisningen, der vedrører elever på interne skoler, Skibstedskolen og specialklasser og skoler udenfor kommunen.

I december 2014 besluttede udvalget at udlægge 2 millioner kroner ekstra til skolerne i forlængelse af udviklingen i forhold til inklusionsindsatsen, hvor en høj andel af eleverne inkluderes i almenområdet på skolerne.

Visitationer for kommende skoleår er netop afsluttet - dog kan der forventes justeringer i visitationer, hvorfor der kan ske forskydninger.

Der er som det ses af ovenstående et forventet merforbrug på området for særlige dagtilbud på 1 millioner kroner, mens der er et forventet mindreforbrug på specialundervisningsområdet på 3 millioner kroner i 2015.

Samlet set forventes der på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på omkring 2 millioner kroner for de to områder.  

I forlængelse af evalueringen af udlægning af specialundervisningsmidler og specialklasser i efteråret 2014 blev det besluttet, at der skulle igangsættes et arbejde med at se nærmere på organiseringen af kommunes S-klasser for elever med generelle indlæringsvaskeligheder.

Udviklingen efter udlægningen af midlerne til specialundervisning viser, at der er sket et fald i antal elever der er visiteret til specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder i Rebild Kommune. I de tre S-klasser i kommunen er der samlet set 48 elever – fordelt på henholdsvis 22, 12 og 8 elever. (incl. elever fra andre kommuner). Dette giver anledning til at se nærmere på, hvor lille et tilbud kan være for at sikre en fagligt og pædagogisk forsvarligt tilbud og om der

fortsat skal være 3 specialklasserækker i kommunen.

Derudover er det en udfordring, at der er sket en udvikling i, at de elever der visiteres dertil har flere udfordringer end generelle indlæringsvanskeligheder og at derfor ikke alle elever er indenfor den oprindelige målgruppe. Desuden skal udviklingen målgruppen i S-klasserne ses i sammenhæng med Skibstedskolen.

Arbejdsgruppens opgave

Arbejdsgruppen skal udarbejde :

• Forslag til ny organisering af S-klasserne – herunder forslag til fysisk placering
• Ny målgruppebeskrivelse for S-klasserne
• Forslag til en model for at etablere målrettede specialiserede tilbud i kortere perioder, hvor der er særlig behov for det

Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppen består af:

• Børn og Ungechef

• 3 skoleledere - 1 fra hver af de tre skoler med s-klasser

• 1 skoleleder fra Skibstedskolen

• Leder af Inklusion/PPR

• 1 psykolog fra Inklusion/PPR

• Leder af UU

• 1 konsulent

• Interessenter ad hoc

Kontraktholdergruppen på skoleområdet vil være følgegruppe på projektet.

Undervisningsministeriet har som led i aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser besluttet, at indføre en ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD 10) fra 1. august 2015, som alle kommuner er forpligtet til at tilbyde ved siden af det almindelige 10. klassetilbud. EUD10, udbydes og tilrettelægges i 2015 af Bavnebakkeskolen.

Aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser skal sikrer, at de unge får erhvervsuddannelser af høj kvalitet og gode muligheder for at videreuddanne sig. Som led i reformen, er der blandt andet, indført adgangskrav, så elever skal have mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik.  Der vil fremover være fire hovedområder, hvor de unge, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse i løbet af den første del af deres uddannelsesforløb introduceres til de forskellige erhvervsuddannelser. Dette grundforløb kan man kan kun tage én gang.

Det nye 10. klassetilbud, EUD 10, er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. EUD 10 omfatter den obligatoriske del af 10. klasse, som betones mod erhvervsuddannelserne. Der indgår derfor 126 timers (omregnet seks ugers) obligatorisk brobygning til erhvervsuddannelse. Endvidere skal den obligatoriske opgave målrettes erhvervsuddannelserne.

På baggrund af reformen og EUD 10 vil Rebild Kommune derudover udvikle et skoletilbud til elever i 8. og 9. klasse, som ønsker at målrette deres skolegang mod en erhvervsuddannelse (EUD flex)

EUD flex understøtter arbejdet med strategien ”På vej mod fremtidens folkeskole 2020”, hvor et af indsatsområderne er overbygningen, med fokus på at give eleverne mulighed for at vælge faglige emneområder der interessere og motivere dem, samt fokus på at sikre en glidende og koordineret overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne.

Ved at skabe et erhvervsrettet skoletilbud allerede fra 8. klassetrin, sættes der fokus på at gøre de involverede elever fra 8.- 9. årgang motiverede for uddannelse, og forventeligt sikre en bedre og mere kvalificeret overgang til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Målgruppen for EUD flex er alle elever, der ønsker at målrette deres overbygningsuddannelse i folkeskolen mod en erhvervsuddannelse.

EUD 10 og EUD flex er to separate tilbud. EUD 10 kan vælges uafhængigt af, om eleven har fulgt EUD flex forløbet fra 8. klassetrin. Dog vil EUD 10 og EUD flex blive lavet som et samlet forløb, og skal fysisk placeres samme sted.

Arbejdsgruppens opgave er at udvikle og sammensætte 2 undervisningstilbud (som også spiller sammen som et)

• EUD 10 - Leve op til kravene i en EUD 10
• EUD Flex - leve op til de undervisningsmæssige krav der er for 8. – 9. klasses elever

Begge tilbud skal:

• understøtte og målrette elevernes faglige kompetencer mod en erhvervsuddannelse
• hjælpe i forhold til afklaring af uddannelsesvalg

Desuden skal der findes en passende placering i Rebild Kommune. Kriterier for placering er:

• fysiske rammer
• busforbindelser

Arbejdsgruppen består af:

• Centerchef Børn og Unge

• 2 skoleledere

• Arbejdsmarkedschef

• Leder af UU

• Leder af Ungdomsskolen

• Uddannelsesleder Aalborg Tech College (deltager ad hoc)

• Konsulenter

Kontraktholdergruppen på skoleområdet vil være følgegruppe på projektet.

Projektbeskrivelse vil blive forelagt for udvalget i juni måned.

Dagtilbudsrapporten samler kvalitetsoplysninger for dagtilbudsområdet i Rebild Kommune. Rapportens primære formål er, at give anledning til reflektion og det er samtidig besluttet, at dagtilbudsrapporten og dialogen herom, erstatter det anmeldte tilsyn med de kommunale daginstitutioner.

Nærværende dagtilbudsrapport er mindre udførlig end tidligere års udgaver og består primært i sammenlignelige tal, som er indsat i KL's skabelon for kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet. Baggrunden for denne prioritering er, at det vurderes, at dagtilbudsområdet inden for en overskuelig tidshorisont vil blive underlagt lovgivningsmæssige krav til indberetningen af kvalitetsoplysninger, som samtidig vil medføre en ny og anden form omkring indberetningen. Samtidig ligger det som et indsatsområde på handleplanen for projekt Fremtidens Dagtilbud, at der skal laves en fælles model for dokumentation og evaluering på området.

Dagtilbudsrapporten er konkret bygget op omkring fem temaer:

• Faglige resultater

• Resurser  

• Medarbejdere

• Ledelse

• Lokale indsatser

I rapportdelen om de faglige resultater, indgår de overordnede resultater fra en undersøgelse gennemført i efteråret 2014 i samtlige af kommunens daginstitutioner. Undersøgelsen blev gennemført med det såkaldte "Dagtilbudstermometer", der er et redskab udviklet af DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø). I undersøgelsen skulle de pædagogiske medarbejdere med baggrund i observationer af børnegrupper reflektere over arbejdet med de pædagogiske læreplaner samt børnenes trivsel samt børnemiljøet i institutionerne. Som noget helt nyt blev også de ældste institutionsbørn (4-6 år)  bedt om, at fremkomme med deres syn på deres børnehave og på børnehavelivet generelt. Konkret skete dette ved brug af et elektronisk spørgeskema, der selv læser spørgsmålene op for barnet. 414 børnehavebørn deltog i denne del af undersøgelsen. Selvom resultaterne mest af alt skal anvendes til refleksion ude i de enkelte institutioner, og betydningen heraf ikke bør overdrives, er det bl.a. værd at bemærke, at 94 procent af de adspurgte børn, er glad for at gå i deres børnehave. Foruden en fælles overordnet rapport på kommuneplan, er der lavet rapporter med resultater for de enkelte institutionshuse. Disse skal sammen med dialogen om dagtilbudsrapporten danne grund for reflektion og fortsat udvikling af dagtilbudsområdet.  

 Der er ingen økonomiske konsekvenser

Strategien for digitale værktøjer i Rebild Kommunes dagtilbud blev på det seneste udvalgsmøde besluttet udsendt i høring blandt dagtilbuddene. Ved høringsfristens udløb var der indkommet seks høringssvar.

Høringssvarene bifalder alle initativet med udarbejdelse af en samlet strategi for området, men påpeger her foruden forskellige fokuspunkter i forhold til strategiens faktiske implementering. Konkret peges der bl.a. på:

• At elektronisk kommunikation med forældre ikke må erstatte den daglige personlige kontakt
• At implemtenteringen af strategien kræver tid og ressourcer
• At det er godt at satse på lokal forankring og implementering, men at det skal undgås at niveauet bliver for forskelligt
• At der ønskes mere klarhed over økonomien forbundet med strategiens implementering
• At man gerne ser strategier for andre væsentlige områder på dagtilbudsområdet - eks. læreplansarbejdet

I forhold til ovenstående pointer kan der bl.a. bemærkes følgende: Økonomien til implementering af strategien er af styregruppen for Fremtidens Dagtilbud prioriteret blandt de projektmidler, som børne- og ungdomsudvalget ved tidligere beslutning (BUU 3/12-14) har afsat, ud af den årlige pulje på 1,8 mio.kr. til kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet. I forhold til ideen om at udarbejde lignende strategier inden for andre dele af dagtilbudsområdet, bør dette medtages, i forbindelse med udarbejdelse af ny handleplan for den videre implementering af strategien for Fremtidens Dagtilbud (2016-2017 ).

Høringssvarene er vedlagt sagen i deres fulde længde. Her foruden vedlægges selve strategien, som det med baggrund i høringssvarene ikke er vurderet nødvendigt at ændre i.

Implementeringen af strategien for digitale værktøjer i Rebild Kommune anslås at ville koste omkring 260.000 kr. Disse udgifter foreslås dækket af kvalitetsmidlerne afsat til projekter i forbindelse med Fremtidens Dagtilbud, der i 2015 udgør omkring 500.000 kr. Styregruppen for Fremtidens Dagtilbud har på sit møde i starten af februar godkendt dette.  

På Børne- og Ungdomsvalgets møde den 3. december 2014 blev det besluttet at tilføre Sortebakkeskolen 1,0 mio. kr. til finansiering af ekstraordinære udgifter i 2014. Det blev også besluttet, at udvalget skulle have en økonomisk opfølgning i marts 2015.

Regnskabsresultatet for Sortebakkeskolen i 2014 ender på 2.919.786 kr. Der er dermed afdraget 283.010 kr. af merforbruget for skolen, set i forhold til regnskabsresultatet for 2013. En uddybning af regnskabsresultatet for 2014 kan ses i bilaget. De første beregninger på det forventede regnskab for 2015 viser et merforbrug på 3.831.782 kr., hvilket er en forværring på 911.996 kr. i forhold tl regnskabsresultatet for 2014.

Skolens ledelse har igangsat en række initiativer for at forbedre skolens økonomi. Den rullende indskoling er ændret til en ordinær skolestart og kontaktlærerordningen i udskolingen er ændret til en klasselærerordning. Derudover er der iværksat en personalereduktion bl.a. på baggrund af disse ændringer og på baggrund af faldende elevtal generelt.

Forvaltningen følger i samarbejde med skolens ledelse løbende økonomien for Sortebakkeskolen, og Børne- og Ungdomsudvalget vil løbende i forbindelse med økonomivurderingerne blive orienteret om skolens økonomiske status. Det er forvaltningens vurdering, at udvalget bør forholde sig til Sortebakkeskolens merforbrug når vi har en større sikkerhed for regnskabsresultatet for 2015.

 Der er ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet vedtog den 25. april 2013 sagsbehandlingstider for afgørelsessager i kommunen. Af sagen fremgår det at Center Familie og Handicap (CFH) i forlængelse af genopretningsplanen ville fremlægge sagsbehandlingstider ved afgørelsessager for udsatte børne- og ungeområdet. CFH forelægger hermed forslag til nye sagsbehandlingstider for udsatte børne- og ungeområdet.

I retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 fastslås det, at kommunen på de enkelte sagsområder (inden for det sociale område) skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen er truffet.

Sagsbehandlingstiden starter på det tidspunkt, hvor kommunen modtager en ansøgning og løber indtil afgørelsen er sendt til borgeren. Overholdelse af sagsbehandlingstiden forudsætter, at eventuelle ansøgninger er udfyldt korrekt, at eventuelle ansøgningsfrister overholdes, og at den dokumentation, der er påkrævet foreligger ved ansøgningen, eller er fremskaffet til tiden, når man fra kommunens side anmoder om det.

Sagsbehandlingstiderne er generelle. Det betyder, at kommunen behandler ansøgninger om hjælp så hurtigt som muligt. Det betyder også, at der kan være særlige situationer, hvor den fastsatte sagsbehandlingstid ikke kan overholdes. Hvis dette sker, vil ansøger blive oplyst om grunden til at fristen ikke kan overholdes. Det vil endvidere blive oplyst, hvornår afgørelsen forventes at blive truffet.

Ændringer i sagsbehandlingstiderne fra version 1

Sagsbehandlingstiderne for udsatte børne- og ungeområdet er vedlagt sagen såvel i version 1 udgave og version 2 udgave. I version 1 er ændringerne i forhold til den anden version markeret med gult således at det fremgår tydeligt, hvilke ændringer, der er foretaget i den nye revidering af sagsbehandlingstiderne. CFH har kun forholdt sig til de paragraffer under serviceloven, der forvaltes i CFH. Det betyder, at version 2 udelukkende er et udsnit af Rebild Kommunes sagsbehandlingstider ved afgørelsessager.

Jævnfør tidligere beslutning om at myndighedsrådgiverne i CFH skal benytte sig af børnehandicapudredningen (BHU) på børnehandicapområdet, kan dette betyde at sagsbehandlingstiden i nogen tilfælde forlænges, men at kvaliteten af sagsarbejdet forhøjes.

Ligeledes skal det bemærkes, at der i de tidligere sagsbehandlingstider (version 1) fremgår, at sagsbehandlingstiden er på 5 hverdage (+ 5 hverdage i de tilfælde hvor der skal sendes en afgørelse) for henholdsvis 44 jf. § 84, og § 44 jf. 86. I det vi i CFH har en målsætning om, at yde kvalitet i sagsarbejdet er en sagsbehandlingstid på 5 hverdage (+ 5 hverdage) ikke realistisk. Derfor vil der på nævnte paragraffer være en længere, men realistisk, sagsbehandlingstid.

Dertil er der ligeledes reduceret i nogle af sagsbehandlingstiderne, dette drejer sig om bevilling af foranstaltninger (§ 52) og godkendelse af netværksplejefamilie (§ 66a stk. 2 tidligere § 142 stk. 1).

Dertil skal det nævnes at områderne: "Fastsættelse af plejevederlag", "Ophør af foranstaltning", "Godkendelse af plejefamilie", "Opholdssteder" og "Inddragelse af godkendelse" udgår fra sagsbehandlingstider for afgørelsessager, idet paragrafferne er udgået, at der ikke er lovkrav om, at der skal fastsættes sagsbehandlingstider på området eller at paragrafferne er overgået til anden instans. Dette drejer sig blandt andet om godkendelse af plejefamilier, som er overgået til Socialtilsyn Nord. § 50 "Undersøgelse af familieforhold" udgår ligeledes fra sagsbehandlingstider i afgørelsessager, da fristen for § 50 undersøgelsen (Børnefaglige undersøgelse) er lovbestemt til 4. måneder.

I udarbejdelsen af de nye sagsbehandlingstider har CFH været inspireret af andre kommuner og været i dialog med Deloitte.  

De godkendte sagsbehandlingstider vil blive offentliggjort på Rebild Kommunes hjemmeside sammen med kommunens resterende sagsbehandlingstider. Ligeledes vil der blive refereret til sagsbehandlingstiderne i serviceniveaubeskrivelserne.

Høring

Sagsbehandlingstiderne sendes i høring ved LokalMED Center Familie og Handicap, SektorMED Center Familie og Handicap og Handicaprådet. 

Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser

Formålet med at fastlægge et serviceniveau er blandt andet at afstemme forventningerne hos borgere, sådan at de ved, hvad de kan forvente af Rebild Kommunes ydelser for der igennem at sikre det bedst mulige fundament for samarbejde. Serviceniveauerne fungerer som et fagligt styringsredskab, der skaber sammenhæng mellem økonomien og de politiske prioriteringer, som borgerne i Rebild Kommune kan modtage. Formålet med at revidere serviceniveaubeskrivelserne er at de skal følges op og gennemgås med henblik på forbedringer og mangler.  

CFH har gennemgået serviceniveaubeskrivelserne for kommunes ydelser for børn og unge med særlige behov og revideret i forhold til fejl og mangler. Dette er sket i samarbejde med Rebild Kommunes jurist. CFH har foretaget flere justeringer i dokumentet.

Serviceniveaubeskrivelserne er vedlagt sagen. Alle ændringer er markeret med gult samt overstregning, så det er synligt hvilke rettelser CFH har lavet.

CFH har udarbejdet en ny indledning til serviceniveaubeskrivelserne, idet den forhenværende indledning ikke var tilstrækkelig borgervenlig.

Nye serviceniveaubeskrivelser

På nuværende tidspunkt har CFH lavet nye serviceniveaubeskrivelser på følgende områder:

• For § 11 stk. 6, der omhandler fritidsinteresser for børn og unge med særlige behov. Denne paragraf er ny og derfor har CFH ikke tidligere udarbejdet et serviceniveau herfor.
• For § 44 (jf. § 83, 83 og 86 stk.2) der er en henvisningsparagraf fra serviceniveauerne på voksenhandicapområdet. I de daværende serviceniveaubeskrivelser var der udarbejdet et serviceniveau for § 84 for børn og unge, men eftersom at serviceniveaubeskrivelserne på voksenhandicapområdet ikke var dækkende for børn og unge med særlige behov, er der uarbejdet et serviceniveau for henholdsvis § 83 og § 86 stk.2 for udsatte børn og unge.
• For § 76a, omhandlende efterværn - opretholdelse af anbringelse i plejefamilie for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Denne paragraf er ny og derfor har CFH ikke tidligere udarbejdet et serviceniveau herfor.

CFH har hertil foretaget ændringer i SEL §§ 11 stk.3, § 52 stk. 3 nr. 3, 76 stk. 2, og § 76, stk. 3, nr. 2 og stk. 5 og stk. 6, § 76 stk. 3 nr. 1og 3.

Serviceniveaubeskrivelserne vil blive offentliggjort på Rebild Kommunes hjemmeside sammen med kommunens nye sagsbehandlingstider. De nye sagsbehandlingstider er medtænkt i serviceniveaubeskrivelserne i form af link i indledningen.

Serviceniveaubeskrivelserne sendes i høring hos SektorMED Center Familie og Handicap, LokalMED Center Familie og Handicap og Handicaprådet.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Som noget nyt besluttede Ankestyrelsen fra 2014 at udsende halvårlig statistik til alle kommuner med de seneste tal for Ankestyrelsens afgørelser i klagersager vedrørende kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Hermed fremsendes årsstatistikken 2014.

Vedlagte rapport indeholder tal for antallet af trufne afgørelser i Ankestyrelsen for 2014 og antallet af modtagne klager. I rapporten sammenlignes der mellem Rebild Kommune og landsgennemsnittet.

Forvaltningen bemærker, at der for Rebild Kommunes vedkommende er tale om små tal, hvorfor de procentuelle opgørelser skal ses i dette lys.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Arbejdsmarkedsudvalget, 9. marts 2015, pkt. 25:

Orienteringen blev taget til efterretning. 

Sundhedsudvalget, 10. marts 2015, pkt. 32:

Indstillingen blev godkendt.Fraværende:
Henrik Christensen

Renoveringsprojektet for Bavnebakkeskolen startede i 2010 med skitseprojekt og ansættelse af totalrådgiver i 2010. Projektering og EU-udbud i 2011, samt opstart på byggeriet. Byggeriet har været opdelt i flere etaper, så skolen under hele projektet har kunne holdes i drift. Sidste etape er afleveret i december 2013 med opfølgning ind i 2014.

I byggeperioden har der været en del større udfordringer. Således medførte problemer med betonleverance i slutningen af 2011 en forsinkelse, som gjorde, at skolen måtte revidere deres omrokeringsplaner. Råhusentreprenøren har betalt en dagbod til dækning af de udgifter som Rebild Kommune, herunder skolen, havde i den forbindelse.

Senere da den gamle administrationsbygning skulle nedrives blev der konstateret større mængder af bly i overfladerne i denne bygning. I det hele taget har håndtering af forurenede materialer ud over dem, der var afdækket før licitationen, kostet godt 400.000 kr. Endelig har de mange rokeringer på skolen også medført betydelige udgifter. Alt sammen noget som er betalt af posten til uforudseelige udgifter.

Der har under hele byggeprocesen været vanskeligheder med ventilitationsentreprisen, som på grund af skiftende medarbejdere har voldt såvel vores tilsynsførende, som de øvrige håndværkere på pladsen store problemer med opfølgning af aftaler m.v. Ventilationsentreprisen var således ikke med i afleveringen i december 2013, arbejdet var ikke færdig, og entreprenøren mødte ikke op. Hen over sommeren 2014 er endelig lykkedes med ekstra hjælp fra totalentreprenøren og kommunes jurist, at få fulgt op på de mangler og fejl i systemet, som inden da gav store indeklimaproblemer for skolen.

Ved godkendelse af licitationsresultatet i maj 2011 blev der bevilliget 38,85 mio. kr. opdelt på 3,80 mio. kr. fra 2010, 6,85 mio. kr. i 2011, 16 mio. kr. i 2012 og 10,2 mio. kr. i 2013, dertil kom 2 mio. kr fra energipuljen 1 mio. i hver af årene 2011 og 2012. Ialt 38,85 mio. kr.

Regnskabet udviser et resultat på kr. 38.674.492. Et mindreforbrug på kr. 175.508

Der er også søgt og givet et tilskud fra en tilgængelighedspulje på 326.250 kr.

Når kr 33.160 excl moms, som endnu ikke er betalt trækkes fra det samlede beløb, vil der henstå en rest på kr. 501.791 på kontoen.  

Sundhedsaftalerne med Region Nordjylland har hidtil været fulgt lokalt af en politisk styregruppe i hver kommune, bestående af bl.a. to kommunale og to regionale politikere. I Rebild Kommune har formanden for Sundhedsudvalget og formanden for børne- og ungeudvalget været udpeget til den politiske styregruppe. Den politiske styregruppe har haft som primær opgave at følge op på den bilaterale sundhedsaftale, dvs. aftaler kun indgået mellem Rebild Kommune og regionen. Det følger imidlertid af reviderede regler for indgåelse af sundhedsaftaler, at der fremover alene skal være én sundhedsaftale i hver region.

I sundhedsaftalen for 2015-18, skal aftalen derfor fremover følges af 4 politiske tværkommunale forankringsgrupper i regionen fordelt i klynger; Nord, midt, Vest og Syd. Klynge Syd skal dækkes af en tværkommunal politisk forankringsgruppe fra Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild kommuner.

Forankringsgruppen skal bestå af 2 til 4 politikere fra hver kommune, en repræsentant for KKR, en repræsentation fra KLU (kommunal lægeligt udvalg)/PLO regionalt (praktiserende lægeres organisation) samt 4-5 politikere fra regionen. Derudover deltager administrative ledelsesrepræsentanter fra region og kommuner.

Forankringsgruppen forventes, at holde 1 til 2 møder om året efter behov.

Det primære fokus på møderne i de politiske forankringsgrupper er opfølgning på Sundhedsaftalen 2015 – 2018 i et lokalt perspektiv. Der vil således være fokus på samspillet mellem de lokale politikker/strategier og Sundhedsaftalen 2015 - 2018.

Møderne afholdes efter en fælles struktur, og der anvendes en dagsordensskabelon, der sikrer sammenhæng til de temaer, der behandles i Sundhedskoordinationsudvalget. Dagsordenen bygges som udgangspunkt op efter følgende princip:

1. Statusrunde v/parterne. Hver part forbereder en status med afsæt i det seneste Sundhedskoordinationsudvalgsmøde, hvor det er blevet rammesat, hvad det overordnede tema på de kommende møder i forankringsgrupperne skal være.
2. Lokale ønsker fra klyngen (De tre kommuner)
3. Opfølgning på supplerende sundhedsaftaler i den pågældende klynge (De tre kommuner)

Kommissorier for de politiske forankringsgrupper er vedlagt som bilag.

I kommissoriet er der lagt op til, at der skal udpeges 2 til 4 politiske repræsentanter fra hver kommune. Forvaltningen anbefaler, at der udpeges 4 politiske repræsentanter fra Rebild Kommune, bestående af 2 repræsentanter fra Sundhedsudvalget og 2 repræsentanter fra Børne- og Ungdomsudvalget.

Sagsfremstillingen er fremsendt parallelt til Børne- og Ungdomsudvalget.

Ingen bemærkninger 

Sundhedsudvalget, 10. marts 2015, pkt. 41:

Sundhedsudvalget udpegede Annette Søegaard og Jeanette Sagan.Fraværende:
Henrik Christensen

• Personaleforhold
• Bælum-projektet: Firmaet Kærsgaard og Andersen er valgt som totalrådgiver
• Kommende sager i BUU (bilag)
• Evaluering af mødet

Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser