Referat

Hermed årets anden samlede økonomivurdering for Børne- og Ungdomsudvalget. Økonomivurderingen er som udgangspunkt udarbejdet på baggrund af forbruget for 2. kvartal 2015 og kendte ændringer. Vurderingen præsenteres i forhold til korrigeret budget inkl. overførsler fra regnskab 2014.

Der forventes på nuværende tidspunkt et samlet forventet forbrug på 484,2 mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets område. I forhold til korrigeret budget inkl. overførsler fra 2014 giver det en forventet afvigelse på -11,5 mio. kr. i merforbrug. Oversigten nedenfor viser afvigelsen fordelt på de enkelte områder under Børne- og Ungdomsudvalget.

Børn med særlige behov: Den væsentligste afvigelse på denne sektor er forventet merindtægter på opholdsbetaling på Børnecenter Himmerland på grund af overbelægning.

Dagtilbud: Den væsentligste afvigelse på denne sektor er et forventet merforbrug på dagplejen svarende til overførslen fra 2014 og merforbrug på særlige dagtilbud.

Folkeskole: Den væsentligste afvigelser på denne sektor er et forventet merforbrug på skoler og mellemkommunale betalinger. Det bliver delvist opvejet af mindreforbruget på vidtgående specialundervisning.

For nærmere specifikation og opfølgning på handleplander henvises til bilag.

Særlige dagtilbud

Disponeringsregnskabet vedrørende særlige dagtilbud omfatter børn med vidtgående, varige, fysiske eller psykiske handicaps jf. servicelovens § 32.

Primo juli 2015 omfatter disponeringsregnskabet for særlige dagtilbud i alt 12 børn. Heraf er 5 børn visiteret til tilbud udenfor kommunen og 7 børn modtager støtte i eget dagtilbud. Der er sket en ændring siden sidst - der er to nye børn under §32. Et barn der er visiteret til et internt tilbud og et andet barn er visiteret til et tilbud udenfor kommunen. Derudover er et barn pr. august startet i specialskole.

Med baggrund i helårsvurdering udviser disponeringsregnskabet pt. et merforbrug på 1.707.886 kr. (jf.nedenstående tabel).

Kommunen er forpligtet til at løfte opgaverne relateret til servicelovens §32, men forvaltningen søger løbende at mindske merforbruget.

Specialundervisning

Disponeringsregnskabet på specialundervisningsområdet omfatter vidtgående specialundervisning i specialklasser og specialskoler i Rebild Kommunes egne tilbud samt tilbud af tilsvarende karakter i andre kommuner, i regionen og på interne skoler/dagbehandlingstilbud.

Midlerne til specialundervisning for skolens egne elever i kommunens egne specialklasser er udlagt til skolerne med virkning fra 1. august 2013. Det centrale visitationsudvalg har fortsat kompetencen og det økonomiske ansvar for den del af specialundervisningen, der vedrører elever på interne skoler, Skibstedskolen og specialklasser og skoler udenfor kommunen.

I december 2014 besluttede udvalget at udlægge 2 millioner kroner ekstra til skolerne i forlængelse af udviklingen i forhold til inklusionsindsatsen, hvor en høj andel af eleverne inkluderes i almenområdet på skolerne.

Der er siden sidste disponeringsregnskab sket en række forskydninger. Der er bl.a. 3 elever, der er stoppet i tilbud udenfor kommunen, men der er samtidig visiteret 3 nye elever - i tilbud der er dyrere, hvorfor udgiften hertil er steget. Overførslen fra 2014 er desuden tillagt budgettet for 2015.

Disponeringsregnskab pr. juli 2015 på baggrund af elevtal 1. august.

Samlet mindreforbrug godt 943.000 kr.

Disponeringsregnskabet for skoleområdet viser et forventet mindreforbrug på godt 0,9 millioner kroner.

Der er som det ses af ovenstående et forventet merforbrug på området for særlige dagtilbud på 1,7 millioner kroner, mens der er et forventet mindreforbrug på spelundervisningsområdet på 0,9 millioner kroner i 2015. Samlet set forventes der på nuværende tidspunkt et merforbrug på omkring 0,8 millioner kroner for de to områder.

Hermed en orientering om det forventede regnskab for 2015 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Samlet er der et korrigeret budget på 65,0 mio. kr., inkl. overførsel fra sidste år på 1 mio. kr. Budgettet er fordelt med 62,1 mio. kr. på myndighedsdelen og 2,9 mio. kr. på den objektive finansiering.

Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 61,1 mio. kr. Heraf udgør de disponerede udgifter på myndighedsdelen 59,3 mio. kr. og 1,9 mio. kr. på objektiv finansiering. Der er 3,9 mio. kr. tilbage af budgettet, som skal dække tilgange af nye sager og ændringer i eksisterende sager resten af året. Alle disponerede indsatser er påført stopdato og tæller derfor med frem til forventet ophør. Afgang af disponerede udgifter vil derfor kun komme ved ophør før forventet stopdato.

Siden forrige opgørelse er de disponerede udgifter steget med 1,1 mio. kr. Forventet tilgang er tilsvarende nedskrevet med 1,1 mio. kr.

Det er på nuværende tidspunkt usikkert om 3,9 mio. kr. er nok til tilgang og ændringer for resten af året. Center Familie og Handicap har kendskab til et par sager, som risikerer at ende i anbringelser i løbet af året og dermed er forventningen lige nu er et udgiftsniveau, som medfører et resultat på 0-2 mio. kr. i merforbrug.

Stigningen på 1,1 mio. kr. siden forrige opgørelse dækker over:

• Tilgange på baggrund af nye bevillinger på 1,6 mio. kr., som primært omfatter:
  • 1 anbringelse på familieinstitution/plejefamilie: 0,3 mio. kr.
  • 1 aflastningsophold på døgninstitution: 0,2 mio. kr.
  • 1 ung med kontaktperson (refusionssag hvor Rebild Kommune er betalingskommune): 0,4 mio. kr.
  • 1 ung på eget værelse (refusionssag hvor Rebild Kommune er betalingskommune): 0,5 mio. kr.
• Ophørte indsatser på samlet -1,1 mio. kr. som primært dækker over en refusionssag hvor anbringelse på opholdssted er ophørt, og hvor der istedet er iværksat anden indsats.
• Ændringer i eksisterende indsatser på samlet 0,6 mio. kr. som dækker 1 ung på eget værelse som var disponeret forkert samt diverse forlængelser og småjusteringer.

 Center Familie og Handicap forventer fortsat et udgiftsniveau som medfører et resultat på 0-2 mio. kr. i merforbrug i forhold til korrigeret budget.

Ved at skabe et erhvervsrettet skoletilbud allerede fra 8. klassetrin, sættes der fokus på at gøre de involverede elever fra 8.- 9. årgang motiverede for uddannelse, og forventeligt sikre en bedre og mere kvalificeret overgang til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Målrettet undervisning og generelt erhvervsrettet fokus i den daglige undervisning vil være med til at tydeliggøre sammenhængen mellem læring i grundskolen og læring på erhvervsuddannelserne. Det skal også understøtte, at eleverne motiveres og gennemfører folkeskolen, med en målrettethed i forhold til at få karakterer, der sikrer dem optagelse på den ønskede uddannelse.

EUD flex er således et tilbud til alle elever - i, og udenfor kommunen - der ønsker at målrette deres overbygning i folkeskolen mod en erhvervsuddannelse.

EUD flex i praksis
EUD flex etableres i samarbejde mellem Karensmindeskolen, Bavnebakkeskolen og Rebild Ungdomsskole. Størstedelen af undervisningen vil foregå på Bavnebakkeskolen, hvor EUD flex vil have til huse. Noget af valgfagsundervisningen vil kunne foregå på Karensmindeskolen. Samarbejdet mellem de to skoler omkring valgfagsordninger, er første skridt mod et eventuelt større fagligt samarbejde til gavn for kommende EUD flex elever. EUD flex eleverne knyttes sammen med Karensmindeskolens elever i valgfagene, og vil blive tilbudt bred vifte af valgfag fx.: Grafisk facilitering og medieproduktioner – Blog og netproduktioner – Internationale samarbejder.

En dag om ugen, vil foregå i Rebild Ungdomsskoles lokaler, hvor et særskilt undervisningsforløb tilrettelægges, med henblik på at styrke gruppedannelsen og give eleverne alternative fagligheder, som eksempelvis ”Lifecooping”, førstehjælp og sundhed (se bilag). En force ved at benytte Rebild Ungdomsskoles lokaler er, at de unge får kendskab miljøet omkring ungdomsskolen, og dermed eventuelt kan få interesse for de mange fritidstilbud, der er i Ungdomsskolen. Dette kan styrke netværk og fritidsaktiviteter hos de unge, som ellers ikke vil opsøge sådanne tilbud på egen hånd.

UU-Rebild vil ligeledes indgå som en tæt samarbejdspartner. Dels vil UU i dialog med kommunens skoler forsøge at identificere og motivere de elever (og deres forældre), der potentielt kunne profitere af af tage deres overbygningsår som EUD flex. Desuden vil UU-Rebild bidrage med kollektiv vejledning for de elever der vælger EUD flex for at vejlede, og udfordre eleverne i deres forestillinger om uddannelse og job. Ligeledes vil UU- Rebild bidrage med individuel- og/eller gruppevejledning for elever, hvor dette er relevant. Dette er med til at sikre, at eleverne får et bredt kendskab til de mange mulige erhvervsuddannelser, og bliver i stand til at foretage et kvalificeret og realistisk uddannelsesvalg blandt de mange mulige erhvervsuddannelser der findes - i alt 106 erhvervsuddannelser med over 300 trin eller specialer.

EUD flex skoleår 2015/16
Eftersom der allerede er efterspørgsel på EUD flex, har man valgt at udbyde det allerede fra skoleåret 2015/16.

Der er pt. 12 elever skrevet op. Eleverne er fra både 8. og 9. årgang. Der vil derfor være samlæsning af de to årgange.

EUD flex vil i skoleåret 15/16 være et udviklingsår, hvor der i samarbejde med forvaltningen løbende evalueres og udvikles på tilbuddet. Fra skoleåret 2016/17 forventes et endeligt forløb at være etableret. Dette vil i samarbejde med kommunikationsafdelingen blive "brandet" og kommunikeret bredt ud i kommunen i løbet af skoleåret 2015/16.

Beskrivelse af forløb skoleår 2015/16
Nedenfor er et skema sat ind, som illustrerer, hvordan en uge kan forløbe på EUD flex i skoleåret 2015/16. Ud over det faglige skoleskema er der, som en del af undervisningen, individuelt tilrettelagte erhvervspraktikforløb, svarende til at de 35 timers obligatorisk undervisningen om ugen opfyldes. Her vil eleverne få mulighed for at få indsigt i flere forskellige typer af jobs, som kan understøtte deres afklaring i forhold til fremtidige udannelsesvalg.

EUD 10

EUD 10 er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne med karakteren 02 i dansk og matematik, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg.

EUD 10 omfatter den obligatoriske del af 10. klasse, som betones mod erhvervsuddannelserne. EUD 10 adskiller sig særligt ved at have målrettet fokus på at højne elevens faglige niveau i dansk, matematik og engelsk, samt at undervisningen er praktisk og anvendelsesorienteret, med opgaver der relaterer til de forskellige erhvervstemaer. Der indgår 126 timers (omregnet seks uger) obligatorisk brobygning til erhvervsuddannelser. Denne brobygning etableres i et samarbejde med Aalborg kommunes EUD 10, således at eleverne fra Rebild vil blive blandet med elever fra Aalborg. Endvidere skal den obligatoriske opgave målrettes erhvervsuddannelserne.

Brobygning og praktik er indenfor de fire hovedindgange til erhvervsuddannelser; omsorg, sundhed og pædagogik //  kontor, handel og forretningsservice // fødevarer, jordbrug og oplevelser // teknologi, byggeri og transport. Dertil kommer ”Studieretningsfag” fast på skemaet, hvor eleverne får undervisning af lærerne fra de forskellige grundforløb.

Der vil også være mere vejledning og undervisning i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, så eleverne er rustet bedst muligt til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Beskrivelse af forløb skoleår 2015/16

Skemaet nedenfor illustrerer, hvordan en uge kan forløbe på EUD10 i skoleåret 2015/16.

I ca. 21 uger af skoleåret vil undervisningen om mandagen og tirsdagen foregår på erhvervsuddannelserne i Aalborg. De resterende 19 uger forløber med "normal undervisning", studieretninger, "læseferie"/prøveafholdelse, projektopgave, lejrtur, praktik og samarbejde med Rebild Ungdomsskole.

Dansk, matematik og engelsk er obligatorisk. Herudover kan F/K, tysk og ekstra dansk/matematik tilvælges.

Rammen til EUD flex er indenfor samme ramme som den nuværende erhvervsklasse. Rammen her er en grundtildeling på 250.000 kr. samt en almindelig elevtildeling + 10.000 kr. pr. elev. jf. beslutning på Børne- og Ungdomsudvalget den 26. september 2012.

EUD 10: Ud over de 6 ugers brobygning (finansieret af staten), skal der samarbejdes i 126 timer mellem skoler og erhvervsuddannelserne. Af de 126 timer varetager 10. klassecentrene selv de 60 timer - her vil der blive arbejdet med erhvervsfaglige emner. De sidste 66 timer varetages af erhvervsuddannelserne i samarbejde med lærere fra 10. klasserne. Disse timer "køber" vi os ind hos Aalborgs EUD 10 til en meget fordelagtig pris. Vi har pt. 5 elever i EUD 10, hvilket forventeligt giver en samlet udgift på mellem 10.296 kr. og 11.088 kr + kørsel.

SSP samarbejdet blev i 2012 beskrevet og samtidig blev der vedtaget en handleplan for arbejdet. Denne handleplan er nu gennemgået og tilrettet i forhold til især "IT” og ”radikalisering og ekstremisme” for at synliggøre, at dette i højere grad indtænkes i det forebyggende SSP arbejde.  

Formålet med SSP er gennem et lokalt tværfagligt samarbejde at forebygge kriminalitet og misbrug blandt børn og unge fra 11- 18 år, hvor helhedsforståelsen af børn og unges livssituation er udgangspunktet. SSP har overordnet 3 indsatsområder: En generel forbyggende indsats, en specifik forebyggende indsats og en individorienteret indsats.

Handleplanen for den generelle forebyggende indsats tager udgangspunkt i kommunens folkeskoler og lægger op til at en række emner tages op på skolerne på et givent klassetrin. SSP konsulenterne deltager i årgangsteammøder eller tilsvarende ift. planlægningen. Konsulenter fokuserer på et stærkere opsøgende arbejde i ungdomsskolen, klubberne samt foreningslivet og øvrige ungdomsmiljøer.

Handleplanen for den specifikke og individorienterede indsats er møder mellem SSP-konsulenterne, politiets SSP-repræsentant samt repræsentanter fra Center Familie og Handicap. Mødet afholdes som et § 115 møde, hvor der kan udveksles oplysninger myndighederne imellem. Derudover holder SSP-koordinatoren månedlige møde med politiets repræsentant.

I forhold til den specifikke forebyggende indsats deltager SSP ligeledes i et samarebjde kaldet "Infohus", som er en udveksling af information om radikalisering og ekstremisme.

Desuden er det i den tilrettede version konkretiseret, at SSP har en opgave i at have kendskab til bl.a. det der sker på de sociale medier for at sikre den forebyggende indsats til, hvad der foregår i disse miljøer.

Ingen

Forvaltningen har udarbejdet nedenstående forslag til ferieplan for skoleåret 2016-17.

Forslaget til ferieplanen er udarbejdet på baggrund af bestemmelserne i styrelsesvedtægten samt Undervisningsministeriets retningslinjer herfor. Forslaget tager udgangspunkt i, at der er 200 skoledage. Desuden holdes der efterårsferie i uge 42 og vinterferie i uge 8. Skolerne kan ombytte en skoledag med en lørdag. 

Modsat tidligere år er der mange forskellige muligheder for, hvordan skolernes ferieplan ser ud for skoleåret 2016-17.

Der er forskellige muligheder for især 1. skoledag, opstart af juleferie samt start efter juleferien.

Center Børn og Unge har udsendt et forslag til skolelederne - og der er kommet forskellige forslag ind. På den baggrund er forslaget revideret og dette forelægges til politisk behandling. Forslaget skal dog forinden vedtagelse sendes i høring ved skolebestyrelserne. 

Forslag til ferieplan for skoleåret 2016-17

• Første skoledag: 8. august
• Efterårsferie: 15. oktober - 23. oktober
• Juleferie: 21. december - 3. januar
• Vinterferie: 18. februar - 26. februar
• Påskeferie: 8. april - 17. april
• Bededagsferie: 12. maj- 14. maj
• Kr. Himmelfartsferie: 25. maj - 28. maj
• Pinseferie: 3.-5. juni
• Sidste skoledag: 23. juni

De nævnte dage er inklusive.

Se endvidere bilag

Forvaltningen foreslår, at forslaget sendes til høring i skolebestyrelser med høringsfrist den 10. september

Klaus Anker Hansen har anmodet om at få en sag på vedr. muligheden for at indgå en lokalaftale vedr. arbejdstid på skoleområdet i rebild Kommune.

Historik:

Den 26. april 2013 blev der grebet ind i konflikten på skoleområdet med et lovindgreb gældende for den 1. august 2014. Med lovindgrebet indføres nye arbejdstidsaftaler på undervisningsområdet baseret på de arbejdstidsregler, der er aftalt for tjenestemænd og for den overvejende del af de overenskomstansatte i staten. Årsnormen for beregning og opgørelse af arbejdstiden fastholdes dog, idet lærernes arbejdstid ikke er jævnt fordelt over årets måneder.

En af intentionerne med loven er, at de med de nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet ikke er omfattet af centrale eller lokalt aftalte bindinger på arbejdstiden. Der er således ikke særlige puljer til forberedelsestid, ingen undervisningsmaksimum og omregningsfaktor m.v. Spørgsmål om anvendelsen af arbejdstiden er herefter som på andre arbejdsområder omfattet af ledelsesretten. Anvendelsen af lærernes arbejdstid skal fastlægges af skolens ledelse indenfor de mål og rammer, der er fastsat i kommunerne. Ledelsen får således ret til at lede og fordele arbejdet og dermed mulighed for løbende at prioritere ressourcerne på den enkelte skole. Der er dog fastsat en række værnsregler, der betyder, at arbejdet normalt skal tilrettelægges på hverdage, i dagtimerne og skal så vidt muligt være samlet. Desuden skal ledelsen udarbejde en opgave oversigt, der overordnet skal angive de arbejdsopgaver, den enkelte lærer påtænkes at løse i normperioden.

Jf.§ 2 i arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne kan reglerne fraviges eller suppleres ved lokal aftale inden for rammeaftalen om decentralt arbejdstidsaftaler.

Rammeaftalerne giver de lokale parter adgang til at indgå aftaler, der tilpasser de centrale arbejdstidsregler til de lokale forhold. I bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at det ikke er regeringens intention, at adgangen til at indgå lokale aftaler skal bruges til at indgå aftaler, der begrænser ledelsesretten ift. at lede og fordele arbejdet eller andre aftalebindinger.

KL anbefaler klart, at ”de nye arbejdstidsregler ikke skal suppleres med lokale aftaler, der regulerer anvendelsen af lærernes arbejdstid.” Skoleområdet er efter mange års pres fra kommunerne endelig frigjort af bindinger i arbejdstidsreglerne. Der skal derfor ikke laves lokale aftaler, der binder ledelsesrummet igen, lyder opfordringen fra KL.

Forvaltningen opfatter anbefalingenfra KL således, at der ikke bør indgås aftaler, hvor forskellige faktorer pr. automatik udløser x antal timer og dermed begrænser ledelsesretten – eksempelvis aftaler der indeholder:

• en omregningsfaktor, som kendes fra den nuværende aftale, hvor en undervisningstime automatisk udløser et antal forberedelsestimer
• en pulje til forberedelse uanset, hvor mange timer der skal undervises
• faste akkorder

Aftaler forstås jf. ovenstående som aftaler forhandlet og underskrevet af skoleledelse og TR, som er gældende for alle lærerne på en skole over flere skoleår.

I forhold til implementeringen af folkeskolereformen blev der i Rebild Kommune udarbejdet et fælles værdigrundlag samt nogle principper mellem repræsentanter fra forvaltningen, skolelederne og lærerkredsen med det formål, at sikre et godt arbejdsmiljø og i sidste ende god undervisning. Værdigrundlaget og principperne indeholder en fælles tolkning af arbejdstid og tilstedeværelse, som der er lovgivet om i den ny overenskomst. Formålet med værdigrundlaget er at skabe størst mulig klarhed og åbenhed samt signalere, at de tre parter samarbejder om både skolereform og ny overenskomst.

Baggrund

Byrådet godkendte den 28. august 2014 ”Handleplan for Center Familie og Handicap 2014-2015”. Af handleplanen fremgår det, at Center Familie og Handicap vil fremlægge ledelsesinformation hver tredje måned for Børne- og Ungdomsudvalget. Seneste ledelsesinformation blev fremlagt i april 2015.

Formålet med den kvantitative ledelsesinformation er at sikre at lovmedholdeligheden holdes på bestemte måleparametre.

Sagsfremstilling

Pt. er der 380 sager i området for udsatte børn og unge (socialområdet).

Pt. er der 164 sager i området for børn med funktionsnedsættelse (Børnehandicap).

I perioden 1. april 2015 - 30. juni 2015 har der været en tilgang på 53 sociale sager og der er afgangsført 64 sager.

I perioden siden 1. april 2015 har der været en tilgang på 20 børnehandicapsager og der er afgangsført 28 sager.

Underretninger

I perioden fra 1. april – 30. juni 2015 har CFH modtaget 126 underretninger, hvoraf 8 af disse har ført til afgørelse om en børnefaglig undersøgelse og 32 af disse har ført til et § 11 forløb (kort social indsats i familien hvor der ikke er lavet en børnefaglig undersøgelse).

Børnefaglige undersøgelser

Når der laves børnefaglige undersøgelser (BFU) og børneudredningsmetoden (BHU) er der et lovkrav om at undersøgelsen skal laves inden for 4. måneder. På socialområdet arbejdes der pt. i 15 børnefaglige undersøgelser (BFU) hvoraf 4 af disse har overskredet den lovpligtige 4 måneders frist. På børnehandicapområdet arbejdes der pt. i 5 BFU/BHU’er hvoraf 2 af disse har overskredet den lovpligtige 4. måneders frist jævnfør nedenstående graf.

I Deloittes evaluering fra maj 2014 og i midtvejsevalueringen i januar 2015 blev der ikke målt på antallet af igangværende børnefaglige undersøgelser samt hvor mange sager, hvor tidsfristen er overskredet – dette er heller ikke en del af Handleplanen for Center Familie – og handicap.

 Samlet udvikling siden august 2014:

Det er værd at bemærke at antallet af igangværende børnefaglige undersøgelser på henholdsvis Social og handicapområdet kun er henholdsvis 15 og 5 sager, hvilket betyder at der kan forekomme store procentuelle udsving.

Det er også værd at bemærke at der indenfor de sidste 4 måneder været produceret et stort antal færdiggjorte § 50 undersøgelser, nemlig 31 stk.

Der vil i den fremadrettede ledelsesinformation blive målt på rettidige færdiggjorte § 50 undersøgelser indenfor de sidste 4 måneder – dette vil give et mere retvisende billede af rettidigheden indenfor dette felt.

Børnesamtaler

Det er lovkrav at der afholdes børnesamtaler med barnet i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse. Der er afholdt børnesamtaler i 95 % af bevillingssagerne, hvor der er lovkrav om det på Socialområdet. Der er afholdt børnesamtaler i 86 % af bevillingssagerne, hvor der er lovkrav om det på børnehandicapområdet.

I Deloittes evaluering i maj 2014 og i midtvejsevalueringen i januar 2015 blev der ikke målt på de lovpligtige børnesamtaler - dette er heller ikke en del af Handleplanen for Center Familie – og handicap.

Samlet udvikling i lovpligtige børnesamtaler siden august 2014:

Handleplaner

Der skal jævnfør servicelovens § 140 udarbejdes handleplaner inden der træffes afgørelse om foranstaltning.

Resultatmålet i ”Handleplanen for Center Familie – og handicap” på dette indsatsområde var, at der ved udgangen af juni var lavet handleplaner i 95 % af sagerne på børnehandicapområdet og i 95 % af sagerne på socialområdet.

Som det fremgår af nedenstående graf findes der handleplaner i 99 % af bevillingssagerne på socialområde, hvor der er lovkrav om det. Der findes handleplaner i 95 % af bevillingssagerne på børnehandicapområde.

Målet i handleplanen er således indfriet på dette område.

Samlet udvikling i handleplaner siden august 2014:

Opfølgninger

Der er forskellige krav til opfølgningskadence på børne- og ungeområdet. For §§ 41 og 42 er der krav om årlig opfølgning, mens der er krav om halvårlig opfølgning i § 52 og § 76 sager. Der er samlet set fulgt op på 98 % af § 41-sagerne (merudgifter), og i 97 % af 42-sagerne. Der er fulgt op på 95 % af § 52 (§ 76) -sagerne på handicapområdet. Der er fulgt op på 97 % procent af § 52 (§ 76) -sagerne på socialområdet.

Resultatmålet i ”Handleplanen for Center Familie og Handicap 2014-2015” på dette indsatsområde var, at der ved udgangen af juni 2015 var rettidige fulgt op i 90 % af sagerne på børnehandicapområdet og i 95 % af sagerne på socialområdet.

Målet i handleplanen er således indfriet på dette område.

Samlet udvikling i opfølgninger siden Deloittes evaluering i maj 2014:

Statistik vedrørende ankeafgørelser og sager fra Børn- og Ungeudvalget

Status på ankeafgørelser på myndighedsområdet CFH og status på tvangssager i
Børn og Unge-udvalget fra 1.1. til 31.07.2015, samt samlet oversigt fra 2014, er vedlagt sagen. (bilag)

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Rebild Kommune har på nuværende tidspunkt 58 plejefamilier. I januar 2014 trådte det nye Socialtilsyn i kræft og dermed kom der nyt fokus på kommunernes forsyningsforpligtigelse, herunder Center Familie og Handicaps, pligt til at opdyrke nye familier, som har lyst til at blive plejefamilie. Den 6. maj 2015 afholdte Familieplejen i Center Familie og Handicap derfor en infoaften for nye interesserede plejefamilier i Rebild kommune.

Rebild Kommune har en opgave med at hjælpe børn og unge, der vokser op i familier med problemer, så disse børn og unge trods vanskelige kår, kan få de bedste vilkår i fremtiden. For at hjælpe disse børn og unge kan det blive nødvendigt at anbringe dem uden for hjemmet. Her er plejefamilien ofte et godt valg.  En ny undersøgelse fra SFI viser, at anbragte børn i det store og hele trives, samt at børn i plejefamilier trives bedre end børn på døgninstitution.

I forbindelse med afholdelsen af infoaftenen, udarbejdede Center Familie og Handicap forinden postkort/flyers som blev uddelt inden aftenen og på aftenen. Center Familie og Handicap annoncerede afholdelsen af infoaftenen på rebild.dk, i den lokale avis samt på Rebild kommunes facebookside.

Til aftenen var der 33 personer tilmeldt og på dagen mødte ca. 28 personer op. Aftenen indeholdt oplæg af Socialtilsyn Nord om deres rolle i forbindelse med godkendelse og tilsyn med plejefamilier. Hertil var der oplæg omkring familieplejekonsulentens rolle. Derudover deltog en plejefar som holdte oplæg vedrørende hans erfaringer og oplevelser med at være plejefar.

Efter infoaftenen blev der sent evalueringer ud til dem der have deltaget. I alt blev der sent ca. 15 evalueringer ud, hvoraf seks personer svarede fuldt på skemaet. Center Familie og Handicap har udarbejdet en rapport med resultaterne af evalueringen.

Generelt er evalueringerne meget positive og indikerer at de familier der deltog, har været tilfredse med den afholdte infoaften.

Efterfølgende har to familier søgt om godkendelse, og flere familier har vist stor interesse for at blive godkendt på et senere tidspunkt.  

Postkort/flyer samt rapport indeholdende data fra evalueringen er vedlagt sagen.

Det har ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

• Personaleforhold
• Kommende sager i BUU (bilag)
• Læringsfestival
• Byggeri - Terndrupprojektet.
• Valg af rådgiver til undersøgelse af skoleområdet.
• Licitationsresultat for Drøn på Skolegården.
• Studietur d. 2.-4. september
• Evaluering af mødet

Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser