Referat

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender dagsordenen.

Den 7. december vedtog Børne- og Ungdomsudvalget et kommissorium for udarbejdelse af forslag til en ny tildelingsmodel for småbørnsgrupper og børnehaver.

Der har været nedsat en arbejdsgruppe med direktøren for Center Børn og Unge som formand og med repræsentanter fra Center Børn og Unge og Fællescenter Økonomi og IT.

Kontraktholderne på dagtilbudsområdet har fungeret som referencegruppe. Arbejdsgruppen har udarbejdet forslagene på baggrund af rammerne givet i kommissoriet og på baggrund af drøftelser med referencegruppen.

Økonomisk ramme

 I tildelingsmodellen skal der, udover de nuværende midler på området, indgå følgende nye midler jf. budget 2017:

• Styrkelse af normeringer i daginstitutioner: Der disponeres 1 mio. kr. fra 2017 til ekstra normeringer i daginstitutioner
• Finanslovspulje: Der disponeres 750.000 kr. årligt fra 2017-20 til trivsel og læring i dagtilbud.

De nye midler kan anvendes til ny tildeling til institutionerne jf. udvalgets beslutning d. 9. november 2016. Rammerne for midler fra finanspuljeloven forventes udmeldt, når regeringen i starten af 2017 lancerer et dagtilbudsudspil.

Udover ovenstående er der i dag en række selvstændige puljer, som løbende udmøntes til dagtilbuddene i løbet af året ud over den almindelige tildeling. Disse puljer kan med fordel indgå i ny tildelingsmodel.

Forslag til tildelingsmodel skal udover de tilførte midler være indenfor den nuværende økonomiske ramme. 

Kommissorium for opgaven

Forvaltningen udarbejder et antal scenarier for nye tildelingsmodeller på området.

I modellerne synliggøres forskellen mellem den ny tildeling og den nuværende tildeling, således at konsekvenserne for den enkelte institution fremgår.

I forbindelse med udarbejdelse af tildelingsmodellen inddrages socioøkonomiske nøgletal udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af ny tildelingsmodel på skoleområdet fra skoleåret 17/18. 

Følgende forhold vil kunne indgå i arbejdet med ny tildelingsmodel for dagtilbud:

·  Grundtildelingen

·  Tildeling pr. barn

·  Socioøkonomiske forhold i de enkelte distrikter.

·  Evt. andre særlige faktorer

·  Model for regulering af børnetal

Derudover kan tildeling til faste udgifter til ejendom, el, vand, varme mm. indgå i arbejdet.

Tidsplan

 Arbejdsgruppen har udarbejdet 4 forslag til tildelingsmodel. Nedenfor gives et resume at de enkelte forslag, der er nærmere beskrevet i bilag.

Referencegruppens overordnede tilkendegivelser

Referencegruppen har været indbudt til 3 møder i løbet af processen - først for at give input til arbejdet og derefter for at give input til de scenarier og modeller, der var skitseret. På møderne blev de konkrete forslag drøftet og diskuteret, og arbejdsgruppen har på baggrund heraf valgt at reducere og tilpasse forslagene.

Gennemgang af modellerne

Den nuværende tildelingsmodel på dagtilbudsområdet omfatter som udgangspunkt en børnetalsafhængig tildeling og en grundtildeling som ligger fast. Derudover er der en række faste tildelinger såsom rengøring, bygninger, køkkentildeling til vuggestuer og fradrag for personaleforsikring. Efterhånden er der også opstået en række puljer som ligger centralt og fordeles en gang årligt. Puljerne fordeles i høj grad efterforventet børnetal.

En ny tildelingsmodel skal dels give større gennemsigtighed i tildelingen og dels give større inddragelse af socioøkonomisk forhold.

Der har i arbejdsprocessen været udarbejdet 5 forskellige modeller til grundtildeling og 4 forskellige modeller til fordeling af puljer. Efter møder med referencegruppen er antallet af modeller på grundtildeling skåret ned til 2 modeller og 2 modeller på fordeling af puljer. Disse modeller kan kombineres så resultatet er 4 forslag til ny tildelingsmodel.

Nedenstående tabel viser grundtildelingen i de enkelte modeller og hvor stor en andel der fordeles efter henholdsvis socioøkonomi og børnetal.

Model 1: Simpel grundtildeling og mellem vægtning af socioøkonomi

Grundtildeling: 450.000 kr. pr. kontrakt + et tillæg pr. hus på 187.200 kr.

Støttemidler og sprogvurdering fordeles efter socioøkonomisk faktor. Den nye pulje til normeringer fordeles efter børnetal. Resten af puljerne fordeles efter børnetal.

Model 2: Differentieret grundtildeling og mellem vægtning af socioøkonomi

Grundtildeling: 450.000 kr. pr. kontrakt + tillæg for småbørn 100.000 kr. + tillæg for SFO 200.000 kr. + tillæg for 2 huse 350.000 kr. + tillæg for 3 huse 440.000 kr.

Støttemidler og sprogvurdering fordeles efter socioøkonomisk faktor. Den nye pulje til normeringer fordeles efter børnetal. Resten af puljerne fordeles efter børnetal.

Model 3: Simpel grundtildeling og høj vægtning af socioøkonomi

Grundtildeling: 450.000 kr. pr. kontrakt + et tillæg pr. hus på 187.200 kr.

Støttemidler og ny pulje til normeringer fordeles efter socioøkonomisk faktor. Resten af puljerne fordeles efter børnetal.

Model 4: Differentieret grundtildeling og høj vægtning af socioøkonomi

Grundtildeling: 450.000 kr. pr. kontrakt + tillæg for småbørn 100.000 kr. + tillæg for SFO 200.000 kr. + tillæg for 2 huse 350.000 kr. + tillæg for 3 huse 440.000 kr.

Støttemidler og ny pulje til normeringer fordeles efter socioøkonomisk faktor. Resten af puljerne fordeles efter børnetal.

Fælles for alle modellerne er:

• Ny fordeling af budgettildeling til bygningsudgifter (husleje og forbrugsudgifter). Den nye fordeling tager udgangspunkt i de gennemsnitlige udgifter i perioden 2014-2016. Restbudgettet er fordelt efter antal kvm.
• Ændring af henholdsvis køkkentildeling til vuggestuer og budgetreduktion til personaleforsikring, sådan at de fremover indgår i den børnetalafhængige tildeling.
• Ny finanslovspulje er ikke indregnet.
• Socioøkonomisk faktor kan minimum være 0,7 i lighed med beslutningen om ny tildelingsmodel på skoleområdet. Dette har betydning for Skørping, Støvring syd og Øster Hornum.
• De puljer der fordeles efter børnetal nedlægges som puljer og tillægges i stedet den børnetalsafhængige tildeling (undtaget sprogvurdering som fastholdes som pulje).

Høring

Forvaltningen foreslår, at en eller flere modeller sendes i høring i perioden den 2. februar til den 26. februar 2017, således sagen kan politisk behandles i marts måned 2017.

Der er aftalt et informationsmøde den 7. februar, hvor materialet præsenteres for høringsberettigede parter.

Forslagene til ny tildelingsmodel er alle inden for den nuværende ramme med udgangspunkt i budgetteret børnetal 2017.

Modellerne indebærer en stigning i den børnetalsafhængige tildeling som følge af nedlægning af puljer der fordeles efter børnetal, køkkentildeling til vuggestuer og budgetreduktion til personaleforsikringer. Fremover følger tildelingen det enkelte barn og budgetterne reguleres i både op-/ nedadgående retning ved stigning/fald i børnetal.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget:

• drøfter de fremlagte forslag til ny tildelingsmodel og tager stilling til hvilke modeller, der skal sendes i høring.
• sender forslag til ny tildelingsmodel i høring med høringsfrist d. 26. februar 2017.

Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune er en strategi, der er udarbejdet i 2013, og sætter en overordnet ramme for udviklingen af Rebild Kommunes dagtilbud i et ti-årigt perspektiv frem mod år 2023.

Den økonomiske ramme for implementering af strategien er en kvalitetspulje på 2,8 mio. kr. specifikt rettet mod kvalitet i dagtilbud.

Kvalitetsmidler

Budgettet for fremtidens dagtilbud ser i 2017 ud som følgende:

Der er tidligere taget beslutning om faste årlige tildelinger af kvalitetsmidler til hhv. opnormering, sikring af serviceniveau i dagplejen og køkkentilskud til småbørnsgrupperne. Dette betyder, at der i puljen er 0,56 mio. kr. ikke disponerede midler. Disse midler er afsat til understøttelse af initiativer i projekt Fremtidens Dagtilbud. Heraf tog Børne- og Ungdomsudvalget d. 7. december 2016 beslutning om at tildele pilotprojekt med ladcykler i dagplejen 0,1 mio. kr., hvilket betyder, at der på nuværende tidspunkt er 0,46 mio. kr. i puljen til brug for implementeringen af andre initiativer under projekt Fremtidens Dagtilbud.

Styregruppen

Der er nedsat en styregruppe for Fremtidens Dagtilbud, som har til opgave at sikre implementering af strategiens handlingsplan. Heri lave en indstilling til Børne- og Ungdomsudvalget om fordeling af ikke-disponerede kvalitetsmidler.

Styregruppen består af:

Centerchef for Børn og Unge

Lene Kaldahl Laursen (kontraktholder Tumlehøj)

Finn Sejrup Pedersen (kontraktholder Aavangen)

Jesper Johansen (kontraktholder Rebild Syd)

Helle Pedersen (kontraktholder Dagplejen)

Marianne Nielsen (kontraktholder Suldrup Skole)

Susanne Damgaard (pædagogisk konsulent)

Pia Bentsen (medarbejderrepræsentant)

Mia Bruhn (medarbejderrepræsentant)

Initiativer under projekt Fremtidens Dagtilbud

Der blev afholdt styregruppemøde d. 17. januar 2017 med henblik på at diskutere handlingsplanen for 2017-2018 og igangsættelse af initiativer under projektet.

Styregruppen udpegede på styregruppemødet d. 17. januar 2017 en brændende platform i form af fokusområdet "digitale medier i dagtilbud". De målsætninger, der er fremsat for digitale medier i Strategien for fremtidens dagtilbud og Strategi for digitale værktøjer i Rebild Kommunes dagtilbud, har endnu ikke været mulige at opnå. Der er dog stor velvilje og efterspørgsel på digitale værktøjer og hjælpemidler i dagtilbuddene, og flere pilotforsøg viser tydelige fordele ved brug af digitale medier i den enkelte institution og i samarbejdet mellem institutionerne og med skolerne.

Styregruppen har på baggrund af ovenstående diskussion og budget udarbejdet et forslag til brug af de ikke-disponerede midler. Nedenstående er styregruppens indstilling.

Indstilling fra styregruppen for Fremtidens Dagtilbud: "Digitale medier i daginstitutioner".

Styregruppen indstiller, at de ikke allerede disponerede kvalitetsmidler på 0,46 mio. kr. i 2017 øremærkes indsatsen omkring implementering af digitale medier i daginstitutioner. Over de seneste år har alle dagtilbud været i gang med at implementere strategien for digitale medier i dagtilbud, men der er behov for midler til området for at sikre en succesfuld implementering. Udviklingen har på enkelte områder stået stille det seneste år netop pga. manglende ressourcer til området.

Styregruppen ønsker med midlerne at understøtte de tiltag, som allerede er igangsat i de enkelte institutioner, samt at sikre fuld implementering i alle institutioner og på tværs. Målet er at sikre en fælles implementering, som vil gøre daginstitutionerne klar til den fælles offentlige strategi omkring brugerportalsinitiativet, samt gøre dagtilbudsområdet klar til på lige fod med skoleområdet at indgå i samspillet omkring Rebild Kommunes pædagogiske udviklingsprojekt - en fælles it-læringsplatform. Desuden er der behov for at sikre implementering af Google Apps i institutionerne. Allerede i foråret 2013 blev Google Apps indført som læringsplatform på skolerne. Enkelte daginstitutioner er i gang med arbejdet med Google Apps, mens størstedelen endnu ikke har de nødvendige hjælpemidler eller faglige indsigt. Implementeringen på skoleområdet har allerede vist, at en succesfuld implementering er afhængig af, at alle led er involveret og klar. Desuden viser erfaringer fra skoleområdet, at brugen af digitale medier i undervisningen og et velintegreret it-system kan styrke samarbejdet på tværs af grupper og distrikter, og kan som værktøj være med til at lette medarbejdernes hverdag og derved spare ressourcer i dagligdagen. Et behov der påpeges af institutionernes sundhedsambassadører, it-, og sprogpædagoger.

For at implementeringen i daginstitutionerne skal blive vellykket finder styregruppen det derfor altafgørende, at institutionerne har de nødvendige midler til indkøb af hardware, uddannelse af personale og ressourcer til implementering. På lige fod med lærerne i Rebild Kommunes skoler, bør pædagogerne derfor udstyres med en digital enhed. Derudover skal pædagogerne sikres kompetenceudvikling ift. brug af digitale værktøjer i deres pædagogiske praksis såvel som i samarbejdet på tværs af fællesskaber. Kompetenceudviklingen forventes at kunne sikres internt ved brug af forvaltningens it-didaktiske konsulent og vidensdeling på tværs af dagtilbud. Det kræver dog en afdækning af det nuværende kompetenceniveau.

Ved tildeling af kvalitetsmidler til implementering af digitale medier i dagtilbud vil styregruppen udarbejde en projektbeskrivelse og klarlægge det aktuelle behov for digitale enheder og kompetenceudvikling. Derudover vil styregruppen inddrage dagplejepædagogerne i projektet og derved sikre sammenhæng i indsatsen fra 0-6 år.

På den baggrund indstiller styregruppen, at de ikke-disponerede 0,46 mio. kr. målrettes implementering af strategi for digitale medier i dagtilbud.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. Udgifterne til projektet holdes inden for rammerne af Budget 2017 for Fremtidens Dagtilbud.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender indstilling fra styregruppen for Fremtidens dagtilbud om anvendelse af ikke-disponerede midler til digitale medier i daginstitutionerne.

Fremtidens Folkeskole i Rebild Kommune er en strategi, der er udarbejdet i 2010, hvor der er sat visioner op for, hvordan skoleområdet i Rebild Kommune skal udvikles frem mod 2020. Der er afsat en række midler under Fremtidens Folkeskole, som hvert år forelægges til politisk beslutning om, hvordan midler skal anvendes i forhold til temaet.

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede tidligere, at overskriften for 2015-17 var: Læring og samabejde - tæt på. Der er endnu ikke vedtaget en overskrift for 2017 og 2018 - et arbejde der forventes igangsat i løbet af foråret.

Det er dog forvaltningens vurdering, at der allerede nu er behov for at taget nogle beslutninger i forhold til at arbejde videre med de tiltag, der forventes videreført - herunder bl.a. indkøb af devices til 4. klasse som beskrevet i vision-og strategiplanen for it-didaktik og digitale lærermidler.

I forbindelse med behandling af budget 2017-20 blev det besluttet at reducere Fremtidens folkeskole med 750.000 kr, som tidligere har været anvendt til læringsfestival. Dvs. der er ialt et budget tilbage på 4,75 mio. kr.

På et kontraktholdermøde den 6. januar drøftede kontraktholderne på skoleområdet overskrifter til, hvordan de kunne forestille sig midlerne anvendt i forhold til behov og udfordringer for det samlede skolevæsen. Der var fuld enighed fra kontraktholdernes side om at fortsætte it-strategien med devices til 4. klasse samt opgradering og uddannelse ift. it- området. Derudover var der enighed om at afsætte midler til kompetenceudvikling - både til vikardækning ifm. projekt kompetenceløft i undrvisningsfag og til nye tiltag især indenfor inklusionsområdet. På mødet blev konkrete beløb ikke drøftet. Efterfølgende har udvalget truffet beslutning om, at en del af midlerne skal anvendes i forlængelse af indstillingerne til ny tildelingsmodel på skoleområdet.

I forhold til projekt kompetenceløft i undervisningsfag har Rebild Kommune vanskeligt ved at sende de lærere afsted, som blev meldt ind fra skolerne, da man ansøgte A.P. Møller fonden om midler hertil. Dette skyldes både ændringer i forhold til nyansættelser og udfordringer i forhold til at finansiere vikarudgifterne. Da Rebild Kommune fortsat er et stykke vej fra målsætningen om fuld kompetencedækning i 2020 - og at vi med dette projekt har en enestående mulighed for at sende lærere på kompetenceudvikling, som er i tæt dialog med praksis, og hvor der tages hensyn til de erfaringerne lærerne kommer med - ønskes dette prioriteret.

På baggrund af ovenstående har forvaltningen udarbejdet nedenstående udkast til disponering for 2017.

Indsatserne er indenfor rammen af Fremtidens Folkeskole.

Forvaltningen indstiller, at Børn- og Ungomsudvalget godkender forslag til disponering af midler under Fremtidens folkeskole

Med budget 2017 vedtog byrådet, at den decentrale ledelse på skoler og i dagtilbud skal søges reduceret med 2 mio. kr. årligt, der forbliver på området til styrkelse af undervisningstiden og pædagogtiden hos børnene.

Børne- og Ungdomsudvalget vedtog på møde d. 9. november 2016, at forvaltningen kan arbejde med et bånd på +/- 15% i forhold til ressourcetildeling i tildelingsmodellerne til ledelse og administration i skoler og dagtilbud, samt at implementering indfases frem imod 1.8.2017 af hensyn til nødvendig omlægning af ledelsestid.

Forvaltningen har siden november gennemført en dialogrunde med alle kontraktholdere og aftalt nødvendig reduktion i ledelsestid. Det samlede forbrug til ledelse og administration på skoler og dagtilbud vil pr. 1.8.17 herefter ligge på 109,8% i forhold til tildeling i 2016. Dialogrunden afklarede samtidig behov for en række præciseringer i forhold til de opgørelser af antal ledere og ledelsesspænd, som byrådet modtog i forbindelse med budgetlægningsprocessen.

Indberetningspraksis i forhold til udgifter til ledelse og administration præciseres overfor kontraktholderne i 1. kvartal 2017. Herefter vil det være muligt for forvaltningen at foretage et systemudtræk for at følge udgiftsudviklingen. Forvaltningen vil følge op første gang i 3. kvartal 2017 og herefter årligt.

Der sker pr. 1.8.2017 en reduktion i udgifter til ledelse og administration på skoler og i dagtilbud svarende til 2,7 mio. kr. Reduktion er helt overvejende i udgifter til ledelse.

Reduktionen forbliver jævnfør budgetbeslutning på området til styrelse af undervisningstiden og pædagogtiden hos børnene.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager implementering af budgetbeslutning om reduktion i decentral ledelse til efterretning.

Nedenstående er en opgørelse af elevtallet pr. 16. januar set i forhold til elevtallet den 5. sepetember 2015.

Elevtallene er uden elever i specialklasser og modtageklasser. På Skibstedskolen er elevtallet incl. elever på Kvisten

Elevtallene fra september er de elevtal, der lå til grund for den skoleundersøgelse, der blev igangsat i 2015. I april 2016 vedtog byrådet bl.a., at

”Ravnkilde og Blenstrup skoler arbejder med fastholdelse af elever i de næste tre skoleår. Evaluering påbegyndes i efteråret 2018." På det tidspunkt - den 28. april 2016 - havde skoleafdelingen i Blenstrup 66 elever og skoleafdelingen i Ravnkilde 67 elever.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ordningens historik

I perioden 2006-2009 blev projektet ”Forsøg med fritidspas” gennemført i 10 kommuner. Formålet med forsøget var at integrere udsatte børn og unge i fritidslivet. Projekterne var i mange henseender en succes. Forsøgsprojektet viste, at den bedste effekt opnås, når indsatsen er en kombination af en fritidsvejleder og økonomisk støtte til kontingent og grej.  

For at udbrede de gode erfaringer blev der afsat puljemidler til projekter, der integrerer udsatte børn og unge i fritidslivet. I den forbindelse fik Rebild Kommune i 2010 bevilliget 945.000 kr. til et 4 årig projekt. Der blev i Rebild Kommune ansat en fritidsvejleder på 20 timer, der hjalp udsatte børn og unge i gang med et fritidsliv. Fritidsvejlederens opgave var at tage en dialog med barnet og dets forældre, afdække relevante foreninger og tilbud i lokalmiljøet og facilitere barnets opstart i en forening. Herunder sørge for praktiske tiltag i forhold til f.eks. transport, kontingent, udstyr m.v. Desuden var der mulighed for at betale for barnets/ den unges kontingenter og udstyr i en periode.

Efter den 4 årige projektperiode er ordningen sat i drift i Rebild Kommune i en reduceret model, jvf beslutninger i Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget. Indsatsen er nu forankret i SSP-regi uden lønkompensation og i form af en pulje på 100.000 kr., der kan bevilliges til kontingenter og udstyr. Ordningen i de seneste år har således bestået af en pulje til kontingenter og udstyr, men uden den samme pædagogiske indsats som i projektperioden.

Ordningens målgruppe og formål

Ordningens målgruppe er de usynlige børn, dvs. børn med forskellige udfordringer, men uden at de er en sag i det kommunale system. I praksis betyder det børn og unge med forældre, der ikke har de økonomiske, sociale eller personlige ressourcer til at støtte op om deres barns fritidsliv; Børn og unge uden store adfærdsmæssige problemer eller diagnoser; Børn og unge fra familier, der ikke modtager foranstaltninger efter § 52 i Serviceloven; Og i nogle tilfælde børn fra familier med anden etnisk baggrund, hvor familien ikke har indsigt i den danske fritidslivskultur. Aldersmæssigt er der typisk tale om børn mellem 10 og 15 år. Problemet for de usynlige børn og unge er typisk både sociale/ familiemæssige barrierer, egen selvopfattelse/ negativt selvbillede, geografiske/ transportmæssige og økonomiske problemer.

Ordningen har til formål at få de usynlige børn integreret i de eksisterende, lokale fritidsaktiviteter med henblik på at fremme børnene sociale kompetencer, samt øge normalitetsfølelse, netværk, selvværd og livskvalitet. Integration i almindelige fritidsaktiviteter sammen med andre børn kan medvirke til at nedbryde den negative sociale arv for udsatte børn og unge, herunder bidrage til nye sociale relationer, og på længere sigt øget livskvalitet.

Dette er i god tråd med de værdier og tanker, Rebild Kommune har for børn og unge i kommunen. I Den sammenhængende børn og ungepolitik står bl.a. ”Målet er, at vi i tæt samarbejde med forældrene udvikler livsduelige og hele mennesker med kompetencer, der giver mulighed for at begå sig fagligt, socialt og kulturelt i samfundet. …Forudsætningerne for at børnene og de unge trives og udvikler sig i positiv retning er, at de indgår i gode og forpligtende relationer, befinder sig i attraktive og udviklende læringsmiljøer, trives fysisk og psykisk... Det muliggør et voksenliv med gode jobmuligheder og livskvalitet. Vi skal endvidere være opmærksomme på børn og unge med særlige behov, så de trives i nærmiljøet med fokus på deres muligheder, succeser og ressourcer. …”

Evaluering af ordningen i projektperioden

Som nævnt indledningsvis gennemførte socialministeriet i 2006-2009 en række forsøgsprojekter omkring fritidspasordninger. I 2009 gennemførte Servicestyrelsen en evaluering af forsøgene. Evalueringen er baseret på omfattende materiale, bl.a. spørgeskemaundersøgelser og interviewundersøgelser. I evalueringen konkluderes det, at en kombination af fritidsvejledning og kontingentstøtte har større gennemslagskraft end de to midler hver for sig, når det gælder integrationen af udsatte børn og unge i det organiserede fritidsliv. Undersøgelserne viser, at cirka 50% af de børn og unge, der tilbydes en kombination, bliver aktive i en fritidsaktivitet. Hvorfor også en ordning med en kombination af de to midler blev etableret i Rebild Kommunes indledende projekt.

Samme evaluering blev lavet lokalt i Rebild Kommune. Opgjort pr. 15. marts 2013 havde 65 børn nydt godt af ordningen i Rebild Kommune. Heraf cirka 2/3 drenge, og cirka 1/3 er af anden etnisk oprindelse. Børnene kommer fra alle dele af kommunen og ordningen har således spredt sig ud over hele kommunen, dog var Nøragerområdet godt repræsenteret. Aktiviteterne er typisk badminton, håndbold, foldbold, klubaktiviteter under ungdomsskolen, skydning, ridning, gymnastik, spejder og lignende.

Forvaltningen gennemførte dengang en mindre kvalitativ interviewundersøgelse blandt 4 forældre og 4 foreninger, der har deltaget i ordningen. Undersøgelsen viser, at både forældre og foreninger generelt er glade for ordningen, børnene bliver ved med at deltage i aktiviteten/ bliver i foreningerne. De får noget ud af det socialt og fysisk. Blandt kommunens socialrådgivere var ordningen også blevet vel taget imod, og socialrådgiverne har givet udtryk for, at de oplever, at ordningen dækker et ”gab” / fanger en mellemgruppe, som det ellers er svært at hjælpe. Ordningen giver socialforvaltningen og skoleforvaltningen mulighed for en ”uformel” hjælp til disse gråzonebørn, samtidig med at ordningen gør det muligt at trække på foreningslivet som ressource. Netop de frivillige kræfter er centrale i ordningens succes.

Aktuelle ordning

Som nævnt fungerer ordningen idag som en pulje, hvor SSP-konsulenterne kan tildele støtte til f.eks. kontingenter og udstyr, men uden den samme pædagogiske indsats som i projektperioden.

SSP-konsulenterne administrerer således ordningen i samarbejde med administrativt personale i Center Børn og Unge.

Efter at ordningen er gået fra projektform til drift, og samtidig er uden en lønnet tovholder, er den systematiske registriering af data omkring brugerne af puljen imidlertid bortfaldet. Forvaltningen kan dog oplyse antallet af betalte kontingenter og fordelingen på køn:

Bemærk at nogle børn kan indgå 2 gange i ovenstående, da nogle kontingenter/ medlemsskaber betales af 2 omgange pr. år. Dvs. at antallet af børn, der benytter puljen, må forventes at ligge lidt under tallene i tabellen. Der er ikke registreret data om antal afviste ansøgninger / børn.

SSP-konsulent vurderer, at børnene kommer fra alle dele af kommunen og at der er en del børn af flygtninge og indvandrere med i ordningen.  

Aktuel økonomi

Puljen er aktuelt på 100.000 kr. om året. En udgift, som deles ligeligt mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og ungdomsudvalget.

Udgifterne fordeler sig således: 

Det gennemsnitlige årlige forbrug over de 3 år er således cirka 150.000 kr. Merforbruget i de enkelte år er dækket af Center Børn og Unge.

Mulige scenarier

Forvaltningen kan pege på disse scenarier for en videreførelse af ordningen:

Scenarie 1: Ingen økonomiske konsekvenser. Puljen fastholdes på 100.000 kr. som er finansieret af udvalgene.

Scenarie 2: Afhænger af forøgelsen af pulje. Kultur- og Fritidsudvalget har på sit møde den 10. januar 2017 tilkendegivet positiv indstilling over for at finde yderligere finansiering i størrelsesordenen 25.000 kr.

Scenarie 3: Genoptagelse af den oprindelige model fra forsøgsordningen vil kræve tilførsel af cirka 170.000 kr. årligt til løn, svarende til en pædagogisk indsats på cirka 15-20 timer. Hvis det gennemsnitlige årlige forbrug på cirka 150.000 kr. skal matches, kræves yderligere tilførsel af 50.000 kr., dvs. en samlet tilførsel på i alt 220.000 kr.

Hvis scenarie 2 og 3 skal gennemføres i 2017, kræver det finansiering ved omprioritering inden for udvalgenes budgetrammer.

Forvaltningen indstiller,

- At Kultur- og Fritidsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget vælger mellem scenarie 1, 2 eller 3 i forhold til videreførelsen af fritidspasordningen.

Kultur- og Fritidsudvalget, 31. januar 2017, pkt. 15:

Kultur- og Fritidsudvalget vælger scenarie 2 og beslutter at tilføre yderligere 25.000 kr. til fritidspasordningen i 2017.

Finansiering findes inden for udvalgets ramme.

Pr. 12 januar 2017 er der 404 aktive sager i området for udsatte børn og unge (socialområdet).

I de seneste tre måneder har der været en tilgang på 41 sociale sager, og der er afgangsført 50 sager, mod en tilgang/afgang ved sidste opgørelse på 28/56 sager.

Pr. 12. januar 2017 er der 180 aktive sager i området for børn med handicap (Børnehandicap). 

I de seneste tre måneder har der været en tilgang på 13 børnehandicapsager og der er afgangsført 12 sager, mod en tilgang/afgang ved sidste opgørelse på 10/3 sager.

Underretninger

I perioden fra 1. oktober 2016 til 31. december 2016 har Center Familie og Handicap modtaget 102 underretninger mod 101 ved sidste opgørelse.

• 21 underretninger har ført til afgørelse om en børnefaglig undersøgelse.
• 1 underretning har ført til et § 11 forløb (kort social indsats i familien hvor der ikke er lavet en børnefaglig undersøgelse). 

Børnefaglige undersøgelser

Fra det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om en børnefaglig undersøgelse (BFU), har myndighedsrådgiver 4 måneder til at lave undersøgelsen. På udsatte børne- og ungeområde arbejdes der pt. i 29 børnefaglige Undersøgelser (BFU), hvoraf 10 af disse har overskredet den lovpligtige 4. måneders frist. Overskridelsen stammer dels fra en række komplekse sager. Status er ikke tilfredsstillende, og området vil have stort fokus frem imod kommende ledelsesinformation.

Samlet udvikling siden oktober 2015

Børnesamtaler

Det er et lovkrav, at der afholdes børnesamtaler med barnet. Der er afholdt børnesamtaler i 84% af bevillingssagerne, hvor der er lovkrav om det på socialområdet. Der er afholdt børnesamtaler i 83 % af bevillingssagerne, hvor der er lovkrav om det på børnehandicapområdet.

Samlet udvikling:

Handleplaner

Forvaltningen har besluttet at øge kvaliteten og ambitionsniveauet på kravet om, hvor hyppigt der skal udarbejdes en revideret handleplan for barnet/den unge. Det betyder, at der foreligger en handleplan i 96 % af sagerne på socialområdet og i 91% af sagerne på børnehandicapområdet, hvor det er et lovkrav.

Vedrørende handleplanernes rettidighed er socialområdet nu hævet til 82 % og børnehandicapområdet til 81 %. Målet er fortsat et rettidighedsmål på 95 % af handleplanerne, hvofor der vil fortsat være fokus i forhold til den enkelte medarbejders opgaveløsning i denne forbindelse.

Opfølgninger
Der er forskellige krav til opfølgningskadencen på børne- og ungeområdet. For §§ 41 og 42 er der krav om årlig opfølgning, mens der er krav om halvårlig opfølgning i § 52 og § 76 sager.  

Der er samlet set fulgt op i 91 % af § 41-sagerne (merudgifter), og i 95 % af 42-sagerne. Der er fulgt op på 82 % af § 52 (§ 76) -sagerne på børnehandicapområdet. Der er fulgt op på 63 % procent af § 52 (§ 76) - sagerne på socialområdet.

 Samlet udvikling

Det er ikke lykkedes at opnå et tilfredsstillende resultat på denne indsatsdel for socialområdets vedkommende - der vil være stor opmærksomhed på den samlede produktion, og fokus på opfølgning med den enkelte medarbejder. 

Statistik vedr. ankeafgørelser og sager fra Børn og Unge-udvalget

Børne- og ungdomsudvalget besluttede på udvalgets møde den 12. marts 2014, at statistik vedrørende ankeafgørelser og sager fra Børn og Unge-udvalget skulle omfatte ledelsesinformationen.

Overordnet ser tallene for 2016 fine ud.

Sagsområdet med § 41 (merudgifter til børn) og § 42 (tabt arbejdsfortjeneste) giver dog anledning til opmærksomhed i forhold til omgjorte og hjemviste sager. Forvaltningens socialfaglige jurist har kigget på sagerne og undersøgt, om der kan trækkes læring ud af dette med henblik på at støtte rådgivernes og administrations arbejde.

Der er udarbejdet et notat vedr. anbefalinger fra forvaltningens jurist på baggrund af, dels de omgjorte og de hjemviste sager på § 41 og 42 i kalenderåret 2016.

Det forventes at anbefalingerne vil blive implementeret i det fremadrettede sagsarbejde. Funktionsleder vil i samarbejde med jurist, børnehandicapteamet og administrationen tage ansvar for dette.

Vedlagt er:
Notat om anbefalinger vedr. omgjorte og hjemviste sager på §41 og §42 i kalenderåret 2016
Status på ankeafgørelser/tvangssager pr. 24. januar 2017
Ankeafgørelser/tvangssager i Center Familie og Handicap ialt 2015
Ankeafgørelser/tvangssager i Center Familie og Handicap ialt 2016

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager ledelsens informationer for udsatte børn og unge til efterretning.

 Center Familie og Handicap fremlægger ledelsestilsyn for udsatte børn og ungeområdet for Børne- og Ungdomsudvalget hver tredje måned. Seneste ledelsestilsyn blev fremlagt for Børne- og Ungdomsudvalget i august 2016. 

Det er funktionslederen for det respektive område, som foretager ledelsestilsynet. Funktionslederne anvender den ledelsestilsynsskabelon som Deloitte har udarbejdet. Herudover anvender funktionslederen på børnehandicapområdet den ledelsestilsynsskabelon, der er udarbejdet af BDO for Servicelovens §§ 41 og 42.

Formålet med det kvalitative ledelsestilsyn er at sikre kvaliteten i sagsarbejdet. Ligeledes er der i ledelsestilsynet fokus på, at de tiltag der igangsættes i Center Familie og Handicap, bliver implementeret i rådgivernes daglige arbejde

En gang årligt reviderer funktionslederne for de respektive områder ledelsestilsynsplanen for at sikre, at ledelsestilsynene har det rette fokus (planen er vedlagt sagen). Fokus på de respektive fagområder er som følgende:

Socialområdet:

Den konkrete strategi for fokus af det kvalitative ledelsestilsyn er:

• Januar 2017 holdes primært fokus på området: Opfølgninger
• April 2017 holdes primært fokus på området: Handleplaner
• Juli 2017 holdes primært fokus på området: Indstilling til visitation med henblik på foranstaltninger for perioden januar 2017 til juni 2017 

Børnehandicapområdet:

Den konkrete strategi for fokus af det kvalitative ledelsestilsyn er:

• Januar 2017 holdes primært fokus på området: Opfølgninger
• April 2017 holdes primært fokus på området: Handleplaner
• Juli 2017 holdes primært fokus på området: Indstilling til visitation med henblik på foranstaltninger for perioden januar 2017 til juni 2017

Kvalitativt ledelsestilsyn på socialområdet børn og unge, januar måned 2017

I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (udarbejdet i juli 2016), udarbejdes det konkrete ledelsestilsyn januar 2017. Sagsudsnittet på Socialområdet er 8 sager, der er udvalgt fra følgende kriterier: 

• Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere
• Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper

Ledelsestilsynet omfatter sager fra to af de tre teams:

Børneteam - §50, §52, børnesamtale, handleplan, opfølgning.

Ungeteam - §50, §52, §76, børnesamtale, handleplan og opfølgning.

Resultatet af ledelsestilsynet viser denne gang, at der er sket et kvalitativt løft i samtlige gennemgåede sager. Sagerne er rettidigt fulgt op og de børnefaglige undersøgelser udarbejdet indenfor de 4 måneder.

Der er dog opmærksomhedspunkter, hvor der er skal ske en konkret udvikling/forbedring:

• Målene i handleplanerne skal være mere konkrete (og dermed målbare).
• Målene i handleplanerne skal være tidsafgrænsede.
• Tydelige kriterier for målopfyldelse – altså hvornår er målene nået?
• Tydeligere og mere konkret fokus på børnenes/de unges ressourcer/potentiale.
• Skriftligt og mundtligt samtykke skal fremgå klart og tydeligt i sagerne.

Ovenstående er allerede en del af den daglige sparring og i fokus på teammøderne. Funktionsleder Jesper Jensen vil sammen med faglig koordinator gennemføre individuel sagsgennemgang (foråret 2017) med rådgiverne i alle tre teams på Familieområdet, og ovenstående vil være i fokus ved denne gennemgang.

Der er ligeledes aftalt undervisning af rådgiverne af både jurist Lajla Larsen og borgerrådgiver Eva Helene Antonsen.

Ledelsestilsyn for Børnehandicap området

I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (udarbejdet i juli 2016), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn for januar 2017 på børnehandicapområdet med kontrol af 5 sager.

Overordnet er sagerne valgt ud fra følgende kriterier:

• Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere 
• Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
• Sagsudsnittet fordeles mellem nye og løbende foranstaltninger

Det primære fokusområde i oktober kvartal 2016 på børnehandicapområdet er opfølgning.

På børnehandicapområdet er der valgt 5 sager, hvoraf en er fysioterapeutisk træning jf. SEL § 44 og fire henholdsvis handicapkompenserende merudgift jf. SEL § 41 og tabt arbejdsfortjeneste jf. SEL § 42.

Der foreligger korrekt bevillingsgrundlag og i samtlige sager er der tale om rettidig opfølgning.

Ledelsestilsynet viser stor grad af kvalitet i sagsarbejdet. Målgruppevurderingerne er gode og tydelige.

I forhold til de 4 sager, hvor der er tale om beregning og udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste er samtlige disse sager gennemgået og revideret i forbindelse med afstemning ved regnskabsåret afslutning og som følge af beslutning om overlevering af opgaven til ny medarbejder.

For at sikre den enkelte rådgiver og teamets læring laves følgende opfølgning :

• Den enkelte sag drøftes med rådgiveren med fokus på individuelle læringspunkter. 
• Det samlede tilsyn drøftes med teamet for kollektiv læring. 

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager ledelsestilsynet til efterretning.

De nuværende serviceniveaubeskrivelser for § 42 og § 43, der er at finde på kommunens hjemmeside (se bilag), opfylder de minimumskrav om serviceniveaubeskrivelser som revisionsfirmaet Deloitte fremsatte som et led i genopretningsplanen.

De nuværende serviceniveaubeskrivelser for § 42 og § 43 på kommunens hjemmeside er i stor udstrækning en kopi af lovteksten, og der er derfor behov for en uddybende beskrivelse af Rebild Kommunes serviceniveau for at sikre en ensartet sagsbehandling og et ensartet serviceniveau til borgerne.

Den nye og uddybende serviceniveaubeskrivelse er udarbejdet i samarbejde mellem CFHs myndighedsrådgivere og forvaltningens jurist, og der arbejdes i dag ud fra denne uddybende serviceniveaubeskrivelse.

Ingen økonomiske konsekvenser

Forvaltningen indstiller, at Børne og Ungeudvalget træffer beslutning om:

• at sende serviceniveaubeskrivelserne for § 42 og § 43 i høring ved Handicaprådet.
• at serviceniveaubeskrivelserne for § 42 og 43 efter høring påny behandles i udvalget.

Arkitekt Gorm Nielsen har fra oktober 2016 til januar 2017, på foranledning af Rebild Kommunes forvaltning, udarbejdet en samlet moderniseringsplan for daginstitutioner og skoler i Rebild Kommune.

Der er ved registreringsbesøg på skoler og daginstitutioner, afholdt samtaler med institutionens ledelse og andet relevant personale (daglig leder, AMR, pedel, mv.), foretaget en samlet vurdering af institutionens fysiske rammer. Dette sammenholdes med befolkningsprognose 2016 og prognosen for udviklingen i elev- og klassetal, med henblik på en samlet analyse for henholdsvis kapacitets- og pædagogiske behov.

Moderniseringsplanen beskriver behovet for renovering/ombygning/tilbygning af skolernes og daginstitutionernes eksisterende fysiske rammer. Anlægsarbejderne er prioriteret under hensyntagen til anslåede anlægsudgifter. Dette betyder, at der i udgangspunktet er tænkt, at moderniseringsplanen kan realiseres inden for en periode gående fra budgetår 2017 til og med 2020, såfremt det kan gøres inden for budgetrammen for daginstitutioner og skoler. Såfremt det ikke er muligt at indeholde i perioden 2017-20, afventer resterende anlægsarbejder efterfølgende års budgetlægning og prioritering.

Moderniseringsplanen erstatter tidligere udarbejdede renoverings- og/eller moderniseringsplaner for henholdsvis daginstitutioner fra august 2008 og skoler fra oktober 2008.

Prioriterede opgaver på skolerne i budgetperioden 2017 -2020 jf. moderniseringsplanen.

Alle beløb er i t. kr.

 * Allerede prioriterede anlægsudgifter hvor processen er i gang.

** Allerede prioriterede anlægsudgifter hvor proces opstartes i 2017.

() Markerer kapacitetsbehov jf. moderniseringsplanen.

Kortfattet beskrivelse af de prioriterede skoleprojekter i 2017:

Karensmindeskolen omfatter tilbygning/renovering af mellemtrinets fløj samt tilbygning af musiklokale, opstartes i 2017, og det forventes at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 2. kvartal 2017. Denne tilbygning åbner op for et mere fleksibelt undervisningsområde for mellemtrin, samt anden anvendelse af det tidligere musiklokale.

Skørping Skole omfatter renovering af madkundskabslokale og følger tidsplanen som blev forelagt udvalget d. 9. november 2016. Der indstilles licitationsresultat d. 15.03.2017. Selve renovering er planlagt til at finde sted fra uge 15 til uge 26 i 2017.

Bakkehusene (Bælum børneunivers) omfatter ny tilbygning til skolen, der skal huse nuværende bondegårdsbørnehave. Der arbejdes med 2 forskellige forslag, hvor børne- og ungdomsudvalget skal beslutte hvilken løsning, der skal arbejdes videre med.

Prioriterede opgaver i daginstitutionerne i budgetperioden 2017 -2020 jf. moderniseringsplanen.

Alle beløb er i t. kr.

* Allerede prioriterede anlægsudgifter hvor processen er i gang.

** Allerede prioriterede anlægsudgifter hvor proces opstartes i 2017

(For Børnehaven Skovhuset er der medtaget 1.500 t. kr. fra helhedsorienteret energirenovering - dette er med forbehold for, at økonomiudvalget udmønter beløbet d. 08.02.2017. Resterende af de 2.8 mio. kr. dækker over 625 t. kr. der tidligere er prioriteret, samt 675 t. kr. der er prioriteret i moderniseringsplanen 2017) .

() Markerer kapacitetsbehov jf. moderniseringsplanen.

Kortfattet beskrivelse af de prioriterede daginstitutionsprojekter i 2017:

Børnehaven Bavnebakken omfatter renovering af toiletter, opstartes i 2017, og det forventes at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 2. kvartal 2017.

Børnehaven Skovhuset omfatter ombygning, energirenovering og udvidelse af institutionens kapacitet fra den nuværende normering på 57 børnehavebørn til en nomering på 78 børnehavebørn, eller 60 børnehavebørn og 15 småbørn - som der alternativt lægges op til i moderniseringsplanen. Småbørnsgruppen i Skovhuset vil lette kapacitetsudfordringen for småbørn i Støvring Nord og øge fleksibiliteten for anvisning af småbørn, så udfordringen, som kan opstå i overgangen fra småbørn til børnehave, reduceres i Støvring Nord. Det forventes, at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 2. kvartal 2017.

Børnehuset Toppen, som i 2017 omfatter om- og tilbygning ved toiletter og garderober, opstartes i 2017, og det forventes, at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 2. kvartal 2017.

Børnehaven Tumlehøj omfatter forbedring af toilet- og puslefaciliteter og opførelse af krybberum, samt 1. etape af udvidelse af grupperum, opstartes i 2017, og det forventes, at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 1. kvartal 2017.

Småbørnskapacitet i Støvring 

Prioriteringen som fremgår af moderniseringsplanen viser, at kapacitetsmæssige udfordringer fortrinsvis er i henholdvis Støvring nord og Støvring syd.

I Støvring nord er der udfordringer både i daginstitutioner og i distriktets skole - Bavnebakkeskolen. Det øgede kapacitetsbehov gør sig også gældende i aldersgruppen 0 - 2 årige (småbørn). Derfor bør der i sammenhæng med moderniseringsplanen for daginstitutioner og skoler også ses på kapacitetetsbehovet for småbørn i Støvring nord, inden der opstartes anlægsarbejder.

I Støvring syd er kapacitet kun en udfordring for daginstitutionerne, også her gælder udfordringen ligeledes småbørnene. Kapacitetsbehovet der gør sig gældende for Bavnebakkeskolen, foreslås bl.a. løst ved at minimere presset på udskolingen, som jf. moderniseringsplanen kunne gøres ved at gøre Karensmindeskolen til overbygning for Øster Hornum Børneunivers.

I sammenhæng med ovenstående udfordringer med småbørnskapaciteten i Støvring igangsætter forvaltningen analyse af, om der ved gennemførelse af moderniseringsplanen er oprettet tilstrækkelig kapacitet for småbørn i en årrække. Analysen fremlægges for udvalget i 2. kvartal 2017.

Læringscenter himmerland 

Læringscenter Himmerland i Skibsted fremgår i moderniseringsplanen med kapacitetsudfordringer i specialbørnehaven. Det var dog en forudsætning for oprettelse af et specialiseret dagtilbud, at udgifter til bygninger,rengøring, ledelse og administration kunne rummes inden for skolens budget. Der arbejdes med at finde en alternativ løsning til bygningudvidelsen i specialbørnehaven.

Børnehuset Skovbjørnen

Børnehuset Skovbjørnen i Skørping fremgår også af moderniseringsplanen. Bygningen udlejes til Rebild Kommune af Himmerland Boligforening.

Lejekontrakten for Børnehuset Skovbjørnen udløber d. 1/1-2018. Lejemålet kan opsige med 6 måneders skriftlig varsel til den 1. i en måned. Således til opsigelse senest d. 1/7-2017.

Byggeteknisk vurderes bygningen ikke at være tidssvarende. Det høje varmeforbrug og de kolde gulve indikerer, at bygningen bør gennemgå en gennemgribende renovering såfremt den ønskes fastholdt som daginstitution.

Alternativt kan det overvejes at etablere en ny institution i andre mere egnede bygninger eller som nybyggeri.

Rebild Kommune har siden 4. kvartal 2016 været i dialog med boligforeningen omkring flere mulige scenarier vedrørende fremtid brug og huslejeniveau.

Sagen fremstilles for Børne- og Ungdomsudvalget 2. kvartal 2017.

Opsummering ikke igangsatte sager til udvalg 2017 inddelt kvartalsvis:

Børnehaven Tumlehøj 1. kvartal 2017.

Børnehaven Skovhuset 2. kvartal 2017.

Børnehaven Toppen 2. kvartal 2017.

Karensmindeskolen 2. kvartal 2017.

Børnehaven Bavnebakken 2. kvartal 2017.

Børnehuset Skovbjørnen 2. kvartal 2017.

Der er fra 2018 budgetteret med henholdsvis 4.0 mio. kr. årligt til moderniseringsplan på daginstitutioner og 4.0 mio. kr. årligt til moderniseringsplan på skoler frem til og med 2020. I 2017 er der desuden afsat 1.500.000 til Suldrup Børnehave og 675.000 til øvrig modernisering. Der er under prioriterede opgaver medtaget 1.5 mio. kr. til Børnehaven Skovhuset, som er midler fra helhedsorienteret energirenoveringspuljen - det forudsættes at disse udmøntes i 2017 af ØK d. 08.02.2017.

Der er i moderniseringsplanen taget højde for allerede prioriterede opgaver på området, som er planlagt til proces i 2017.

Der overføres fra 2016 grundet periodeforskydning, 4.9 mio. kr. fra "moderniseringsplan daginstitutioner" samt 0.8 mio. kr. fra "løbende opsamling - skoler".

Forvaltningen indstiller, at Børne- og ungdomsudvalget

- godkender den udarbejdede moderniseringsplan for daginstitutioner og skoler 2017-20 som grundlag, for den videre tilpasning af de fysiske rammer for Rebild Kommunes daginstitutioner og skoler.

- godkender prioritering jf. moderniseringsplanen for daginstitutioner og skoler 2017.

Byggeriet af Bakkehusenes Børneunivers i Bælum blev i lighed med alle andre bygge- og anlægsopgaver indenfor skoleområdet sat i bero, imens analyse af skoleområdet blev politisk behandlet.

På mødet d. 8. juni 2016 havde Børne- og Ungdomsudvalget en sag på dagsorden med henblik på genoptagelse af bygge- og anlægsprojekter. Heraf fremgik om Bakkehusenes Børneunivers, at der med baggrund i den forestående fusion af Bakkehusene og Terndrup Skole skulle indledes en dialog med de to skolebestyrelser om fremtidige behov for lokaler på de 3 fysiske adresser og herunder, hvordan det forestående byggeri af børneuniverset i Bælum kunne passe ind i dette.På fællesmøde d. 17. august 2016 med formændene for de to skolebestyrelser og udvalget blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et alternativ til det allerede eksisterende projektforslag, og at alternativet skulle se på mulighederne for at inddrage allerede overskydende lokalekapacitet på skolen i det kommende børneunivers, som ikke havde været overvejet ved udarbejdelse af det første forslag.

Dette for at sikre bedst mulig anvendelse af kommunens investering både i de fysiske og pædagogiske rammer. Der blev således nedsat et byggeudvalg med repræsentanter fra både skole, børnehave og bestyrelse, som bistået af rådgiver og kommunens byggeteam skulle komme med input til et løsningsforslag 2.

Løsningsforslag 2 er nu udarbejdet og sammenholdes, i nedenstående, med tidligere udført løsningsforslag 1.

Nærværende løsningsforslag 1 og 2 ses i vedhæftede.

De to løsningsforslag er sammenholdt med kommentarer og bemærkninger fra rådgiver, byggeudvalg og forvaltning.

Arealoversigt:

Løsningsforslag 1 er et sammenhængende børneunivers under et tag - i to separate bygningsvolumener

Løsningsforslag 2 er et sammenhængende børneunivers under et tag - overvejende i skolens eksisterende bygningsvolumen

Øvrige forskelle og ligheder på de to projekter fremgår af Bilag A - Punktopstilling Bakkehusenes Børneunivers - udført af KAAI (totalrådgiver på sagen).

Byggeudvalgets repræsentanter fra skole, børnehave og bestyrelse har fremsendt Bilag B - Nyt daginstitution-/SFO-byggeri i tilknytning til skolen i Bælum - af d. 9. januar 2017.

Det er et notat med ovenstående repræsentanters indstilling til valg af byggeløsning.

Repræsentanterne fra skole, børnehave og bestyrelse indstiller at løsningsforslag 1 realiseres i sin oprindelige størrelse - 450 m².

Totalrådgiver Kærsgaard og Andersen har i tilknytning følgende umiddelbare og faktuelle kommentarer til de to løsninger:

• Begge byggeriet kan indeholde 40 børn, dog med forskellige antal m² pr. barn. Eksisterende skolerarealer kan inddrages på forskellige måder.
• Både i løsning 1 og 2 burde det umiddelbart være muligt, at have et effektivt personaleforbrug i forbindelse med samlinger
• P-forhold skal endeligt afklares i begge projekter. Der er umiddelbart gode muligheder i de tilstødende områder/veje.
• SFO har primære arealer i samme plan i begge projekter.
• Rød tråd fra børnehave til skole gælder for begge projekter
• Der er de samme gode arbejdsforhold i begge projekter. De er bare organiseret forskelligt.
• I løsning 1 er der niveauforskel mellem nybyg og samlingssal. I løsning 2 er der niveau mellem de 2 grupper.
• Køkkenfunktioner er meget sammenlignelige i begge projekter. Begge projekter er indrettet med anretterkøkken og ikke som produktionskøkken.
• Begge projekter indeholder udearealer, hvor der er plads til børnehave og SFO.

Udvalget ønskede en alternativ løsning med optimering af eksisterende m² på skolen.

Som følge heraf foreligger løsningsforslag 2, der med en mindre tilbygning og en bedre udnyttelse af skolens kapacitet vil give færre driftsudgifter på sigt.

Begge projekter vurderes også at give gode og spændende legeområder ved udnyttelse af det naturlige terræn, ligesom der i begge tilfælde kan anvises eventuelle udvidelsesmuligheder.

Ved udarbejdelsen af Rebild Kommunes Moderniseringsplan for daginstitutioner og skoler 2017 har den tilknyttede rådgiver, arkitekt Gorm Nielsen, også besigtiget Bælum Skole.

Her fremstilles følgende sammendrag af moderniseringsplanens afsnit 7.2 Bakkehusenes Skole:

I forslag 1 er der ikke umiddelbar sammenhæng mellem SFO og børnehave, hvilket vanskeliggør et tæt samarbejde og en optimal udnyttelse af de tilknyttede personaleressourcer.

Løsningsforslag 2 vurderes at give den mest fleksible udnyttelse af skolens nuværende fysiske rammer.

Det forventes, at løsningsforslag 2 med en optimal integreret udnyttelse af skolens eksisterende m² kan danne baggrund for samme positive oplevelse af samarbejdet mellem børnehave, SFO og skole, som opleves i Øster Hornum Børneunivers.

Løsningsforslag 2 vurderes også at sikre robusthed og fleksibilitet overfor udsving i såvel elevtal på skolen, som børntal i børneuniverset.

Det oprindelige budget indeholder en økonomiramme på 6,6 mio. kr.

Heraf resterer ca. 6,0 mio. kr.

I forbindelse med udarbejdelsen af løsningsforslag 2 er der fremsendt økonomiske vurderinger på de to skitseprojekter.

De økonomiske vurderinger af 8. december 2016 forholder sig til bruttorammen inkl. forbrug.

I de økonomiske vurderinger af 8. december 2016 har rådgiver oplyst, at de ca. 450 m2 som er vist i løsningsforslag 1 skal reduceres med ca. 50 m2.

Reduktionen skal hovedsageligt gennemføres fordi der er sket prisstigninger siden projektet blev stoppet.

Løsningsforslag 1 indeholder:

• Nedrivning og reeatablering af terræn
• Reduceret nybyggeri på ca. 400 m²
• Mindre ombygning i samlingssal
• Der er ikke indeholdt nye p-arealer
• Der er ikke indeholdt nye udearealer.
• Der udføres nyt hegn og mindre reetablering efter opførelse af hegn.
• Anlægsbudget er 6,6 mio. kr. (inkl. forbrug)

Løsningsforslag 2 indeholder:

• Nedrivning og reeatablering af terræn
• Ombygning af ca. 255 m² eksisterende arealer på skolen. Her indrettes børnehave m.v
• Tilbygning på 120 m² til ny børnehave
• Der udføres nye kontorer til vejleder- og sundhedsplejerske.
• Der er ikke indeholdt nye p-arealer
• Der er indeholdt 0,3 mio kr. til nyt inventar- og aktivitetsdele i udearealer
• Der udføres nyt hegn i terræn ved ny tilbygning
• Der udføres ikke øvrige ombygninger på skolen* (*Behov for tilpasning og istandsættelse af lokaler på skolen, kan finansieres af restbeløb til løbende opsamling på skoler)
• Anlægsbudget er 6,6 mio. kr. (inkl. forbrug)

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget træffer beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med løsningsforslag 1 eller løsningsforslag 2

En vedvarende stigning i børnetal, kommunens pladsgaranti og store udfordringer med rekruttering af dagplejere nødvendiggør en hurtig kapacitetsudvidelse på flere af Støvrings daginstitutioner.

I moderniseringsplanen for daginstitutioner og skoler 2017-20 foreslås en kapacitetudvidelse i Børnehaven Skovhuset, Børnehuset Toppen og etablering af en småbørnsgruppe i Børnehaven Spiren.

Den konkrete kapacitetsudfordring på småbørnsområdet er efter udvidelse af småbørnsgruppen i Kronhjorten 4 børn pr. 1.3.2017. Pr. 1.4.2017 er der yderligere 11 småbørn, som mangler en plads. Der foreslås derfor etableret en småbørnsgruppe til 15 børn i Spiren pr. 01.03.2017, som kan løse udfordringen.

Pr. 01.05.2017 vil der være yderligere 10 børn som mangler plads, hvorved en midlertidig pavillonløsning vil være nødvendig. Denne foreslås etableret ved Skovhuset, da moderniseringsplanen peger på udvidelse med permanent småbørnsgruppe her efter tilbygning.

Forvaltningen foreslår således følgende løsninger udført for at imødekomme de akutte kapacitetsudfordringer.

• Etablering af permanent småbørnsgruppe i Børnehaven Spiren fra 01.03.2017
• Etablering af småbørnsgruppe i midlertidig pavillonløsning ved Børnehaven Skovhuset fra 1.5.2017

Som det er beskrevet i moderniseringsplanen, giver arealforholdene i Børnehaven Spiren mulighed for at etablere en småbørnsgruppe. I børnehaven er der pt. 56 børnehavebørn, som pga. mini-SFO vil være reduceret til 36 børnehavebørn pr. 1.4.2017. Etableringen af den nye småbørnsgruppe vil betyde, at institutionen får plads til 15 småbørnspladser og 40 børnehavepladser. For at kunne etablere en småbørnsgruppe vil det være nødvendigt at etablere et krybberum, ny udgang, ekstra puslefaciliteter, ABA anlæg (Automatisk brandalarmanlæg) samt indkøbe krybber og inventar (højstole, taburetter, madrasser mv.) Etablering af småbørnsgruppen vurderes samlet at koste ca. 0,65 mio. kr.

Etablering af småbørnsgruppe i Spiren er drøftet i lokalMed og bestyrelse for børnehaverne i Støvring Syd. Begge tilkendegiver fuld opbakning til til etableringen, dog med bemærkninger om den korte tidsfrist og økonomi samt fra lokalmed ønske om gulvvarme ved småbørnsgruppen. Høringssvar er vedlagt som bilag. Forvaltningen vurderer bygningen egnet til etablering af småbørnsgruppe uden yderligere indvendig renovering, idet den i forvejen anvendes til børnehave. I henhold til moderniseringsplanen er der prioriteret økonomi til renovering i 2020/2021.

Moderniseringsplanen anbefaler en større opdatering af Børnehaven Skovhuset, både en energirenovering og en tilbygning, som bl.a. giver mulighed for etablering af småbørnsgruppe. Projektet foreslås at starte op i 2017 og fortsætte i 2018. De akutte kapacitetsproblemer betyder dog, at der foreslås etableret en småbørnsgruppe i Skovhuset fra 1.5.2017. Dette er kun muligt i en midlertidig pavillonløsning.

Efter en udvidelse af Skovhuset i 2018 vil der i alt være plads til en småbørnsgruppe på 15 børn og en børnehavegruppe på 60 børn. I byggeperioden vil det være nødvendigt med en genhusning af institutionen, og her er det en mulighed at tilføje yderligere pavilloner. Økonomien til genhusning vil dog være indeholdt i det kommende anlægsprojekt.

Pavillonløsningen ved Skovhuset for småbørnsgruppen vil indeholde grupperum, aktivitetsrum, personalefaciliteter, garderobe, toilet/puslefaciliteter og ABA-anlæg. En forventet lejeperiode i 2 år, inklusiv driftsomkostninger, vurderes at koste ca.0,8 mio. kr. Hertil kommer etablering af krybberum, indkøb af krybber og diverse inventar til småbørnsgruppen og personale, som anslås til ca.0,45 mio kr.

Anlæg:

Fra Moderniseringsplan daginstitutioner overføres ca. 4,9 mio. kr. fra 2016 til 2017 på grund af periodeforskydning.

Udgifter til etablering af de to småbørnsgrupper vil være i alt 1,9 mio. kr., som foreslås finansieret af restbeløbet fra Moderniseringsplan dagsinstitutioner.

Specifikation fremgår af tabel:

Drift:

Finansiering af tildeling til de nye småbørnsgrupper følger den gældende tildelingsmodel, idet difference imellem dagplejeplads og vuggestueplads er marginal. Da der ikke i dag er småbørnsgruppe i Spiren eller Skovhuset, vil der være en merudgift til tildeling til køkkenpersonale. Nuværende niveau er godt 5.700 kr. pr. barn pr. år. Finansierng heraf i 2017 vil ske fra daginstitutionernes fællesområde i Center Børn og Unge.

Forvaltningen indstiller:

- at Børne- og ungdomsudvalget godkender følgende løsninger til at imødekomme de akutte kapacitetsudfordringer på småbørnsområdet i Støvring: 

• Etablering af permanent småbørnsgruppe i Børnehaven Spiren fra 01.03.2017
• Etablering af småbørnsgruppe i midlertidig pavillonløsning ved Børnehaven Skovhuset fra 01.05.2017

- at Børne- og ungdomsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd indstiller/godkender frigivelse af de anførte 1,9 mio. til etablering af de to småbørnsgrupper henholdsvis i Børnehaven Spiren og Børnehaven Skovhuset.

Rebildlisten har bedt om at få behandlet følgende i Børne- og Ungdomsudvalget:

"Rebild kommune har en kvalitetsstandard, der angiver, at forældre senest to måneder før de har brug for pasning anvises plads i dagpleje eller småbørnsgruppe.

Forvaltningen har oplyst, at dette ikke opfyldes i Støvring for indeværende.

RebildListen ønsker derfor, at forvaltningen til næste møde i Børne- og Ungdomsudvalget redegør for:

- hvorfor den vedtagne kvalitetsstandard for anvisning af plads ikke overholdes?

- hvilke handlinger, der iværksættes for at overholde dette?

- Hvilke tiltag, der skal iværksættes, for at kvalitetsstandarden overalt i kommunen kan hæves til 3 måneder?"

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter sagen.

• Personaleforhold
• Kommende sager til behandling i BUU (bilag vedlagt)
• Evaluering af mødet

Der er ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning.