Referat

Byrådet 

Forvaltningen indstiller, at Byrådet godkender dagsordenen.

Økonomiudvalg, Byråd

Forvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og byrådet, at tidsplan for 2024-2027 godkendes.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. januar 2024, pkt. 3:

Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen godkendes.

Økonomiudvalget gør opmærksom på, at råderum for 2025 forventes anvendt til forbedring af Rebild Kommunes likviditet.

Den gennemførte evaluering af budgetprocessen viste generel tilfredshed med proceduren for budget 2024-2027. Derfor har Økonomiudvalget d. 13. december 2023 vedtaget, at der tages udgangspunkt i samme proces som sidste år, med visse justeringer.

Den aktuelle budgetproces indebærer, at fagudvalg behandler eget budget i perioden februar til maj. Fra maj til august udarbejder økonomiudvalget et forslag til budget i balance, som præsenteres på Byrådets budgetseminar sidst i august og dernæst i september sendes til behandling i fagudvalg og i høring.

Temamøderne for byrådet vil berøre relevante emner i budgetlægningen.

De vedtagne forslag til justeringer indebærer følgende:

1. Årligt råderum

Det forslås, at fagudvalgene årligt udarbejder et råderumskatalog i budgetarbejdet i første halvår af budgetprocessen. Det giver fagområderne mulighed for at arbejde langsigtet og strategisk med råderum. Ideelt skal der hvert år kunne indfris et råderum, som konsekvens af konkrete langsigtede planer.

Det er målet, at råderumsarbejdet tager udgangspunkt i et udviklings- og investeringsperspektiv, der sigter mod at gentænke velfærden og fremtidssikre kommunens drift. Tidsmæssigt med mulighed for samarbejde på tværs af kommunens fagområder.

Der er flere formål med råderumskataloget:

1. Der kan realiseres et råderum baseret på grundigt forarbejde til at imødegå en eventuel ubalance i kommunens økonomi i forlængelse af regeringsaftalen,
2. Investering i initiativer der forventes at give afkast over tid,
3. Konsolidering af kommunens økonomi,
4. Omprioritering mellem fagområder og styrkelse af udvalgte områder.

Ud over udarbejdelse af råderumskataloget skal fagudvalg fortsat sikre balance indenfor eget område.

Arbejdet med råderum skal ses i lyset af, at alle større budgetområder er omfattet af budgetmodeller, der sikrer uændret serviceniveau selv om der bliver flere børn, ældre eller borgere som har behov for hjælp, eksempelvis på det sociale område eller sundhedsområdet.

Råderumsarbejdet forudsættes at følge byrådsperioderne. Forstået således, at markante omlægninger forankres primo byrådsperioderne i sammenhæng med byrådets strategiarbejde primo byrådsperioden.

Konkret forslås, at der laves et råderum på 8 mio. kr. årligt fordelt efter serviceudgifter. I lyset af de betydelige strukturelle omlægninger indeholdt i de sidste to års budgetlægninger, er der med dette års budgetprocedure og det forslåede råderum på 8 mio. kr. ikke lagt op til større strategiske omprioriteringer på tværs af kommunens fagområder. Et sådant ønske kan eventuelt indarbejdes i budgetproceduren for budget 2026-2029 og ses i sammenhæng med næste byrådsperiode. Råderummet svarer til den ønskede likviditetsforbedring i 2025 i forhold til den målsætning byrådet har vedtaget for likviditet. Råderummet reduceres i basisbudgettet.

Såfremt kommunens samlede ubalance viser sig mindre end det udarbejdede råderum, kan byrådet anullere råderumsforslag. Viser ubalancen sig større end dette, må Økonomiudvalget vurdere behovet for yderligere konkrete handlinger.

2. Dialog og kommunikation med borgere og civilsamfund

Der tilstræbes en proces, hvor borger og civilsamfund inddrages i budgetlægning, hvor det giver mening, for at styrke borgernær debat og samskabelse.

3. Lokal og borgernær formidling af det aftalte budget

Der foretages en borgernær formidling af budgettet umiddelbart efter budgetaftalen er indgået.

4. Fastholde udvidet brug af "spørgsmål og svar"

Øget brug af "spørgsmål og svar" skal give ens faglige forudsætninger ved forhandlingerne, i fagudvalgenes arbejde i første halvår 2024 og i sammenhæng med borgermøder.

5. Forhandlingsproces

Som udgangspunkt fastholdes en forhandlingsproces over tre møder med fokus på hhv. drift, anlæg og tekst og indgåelse af aftale, med sonderingsmøder afholdt forud og fortsat skarp bagkant på møderækken.

Styrke det langsigtede perspektiv til realisering af konkrete projekter og initiativer

I budget 2024-2027 vedtog byrådet at igangsætte en proces der skal sikre en direkte styringssammenhæng mellem det langsigtede perspektiv for Rebilds udvikling forankret i kommunens planstrategi og kommuneplan til den operationelle udmøntning udtrykt i lokalplaner, befolkningsprognoser og anlægsbudgettet.

I disse overvejelser indgår en ambition om langsigtet dimensionering af dagtilbud, skoler, idrætsfaciliteter, infrastruktur, ældreområdet m.v. og at de afledte kapacitetstilpasninger skal indgå i den 10-årige investeringsoversigt.

Forvaltningen vil fremlægge et forslag til en styrket styringskæde for økonomiudvalget i løbet af første kvartal 2024. Forslaget vil formentlig allerede fra budget 2025 påvirke budgetlægningen – eksempelvis på anlægsområdet. Styringskæden forventes desuden at blive integreret i næste års budgetprocedure.

ØKV2 fremrykkes til august

Ved sidste års vedtagelse af budgetproceduren blev ØKV2 flyttet til politisk behandling i september for ressoucemæssigt at give plads til basisbudgettet inden sommer, så et ”budget i balance” kunne udarbejdes lige efter sommer. Opgaven med basisbudgettet inden sommer har vist sig mindre end forudsat. Derfor kan ønske fremsat under Økonomiudvalgets behandling af evalueringen om at ØKV2 igen behandles politisk i august imødekommes.

Udfordringer

Nedenfor redegøres kort for større udfordringer for budgetlægningen for 2025-2028:

1. Byrådet har i budget 2024-2027 fastholdt målsætning om en likviditet på 3.000 kr. pr. indbygger, der forudsætter en forbedring af kassen på 8 mio. kr. årligt. Aktuelt er budgetlagt med 0 mio. kr. i kassehenlæggelser i 2025, hvorfor der henstår en balanceopgave på 8 mio. kr. i 2025.
2. Efter nogle år med merudgifter på driften og lav likviditet skal Rebild Kommune fortsat fokusere på budgetoverholdelse i 2024 og fremover.
3. Ved valget af selvbudgettering i 2024 er der forudsat og hjemtaget en gevinst på 30 mio. kr., som forudsættes modregnet af regeringen i bloktilskuddet i 2027. Det er forudsat at midlerne forbliver i kassen til 2027.
4. Som beskrevet bygger effekten af budgetstrategien fra budget 2023 og 2024 på betydelige strukturelle omlægninger. Eksekveringen politisk og administrativt er central for overholdelse af kommunens budget.
5. Det er forudsat i budget 2024-2027, at de samlede nettoanlægsudgifter skal udgøre 42, 31, 53 og 96 mio. kr. i perioden 2024-2027. Vigtigt for likviditet at de årlige nettoanlægsudgifter overholdes. Heri er taget højde for 1/2-del af provenu fra skattestigning.
6. SVM-regeringen har tilkendegivet at Jobcentrene skal ”nedlægges” og senest i 2030 skal kommunerne spare 3 mia. kr. herved. Det er uklart hvordan og hvor hurtigt denne beslutning vil blive udmøntet.
7. Regeringen vil endvidere frisætte kommunerne og spare 3 mia. kr. på kommunernes administrative opgaver frem til 2030. Det svarer til mellem 11-15 mio. kr. i Rebild. De første 3,5 mio. kr. er udmøntet af regeringen i budget 2024. Regeringen har dog ikke gennemført forenklinger. Det er uklart hvordan Rebild kan realisere den resterende forudsatte besparelse.

Økonomiudvalget, byrådet.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalg over for Byråd anbefaler, at udbudsplan 2024 godkendes.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. januar 2024, pkt. 4:

Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen godkendes.

Godkendelse af udbudsplan 2024
I overensstemmelse med Rebild Kommunes Indkøbs- og udbudstrategi - håndbog (vedhæftet som bilag 3 godkendt af byrådet i februar 2022) skal der udarbejdes en årlig udbudsplan, der med denne sag forelægges til godkendelse i byrådet. 

I vedhæftede ”Bilag 1 – Udbudsplan 2024” er en oversigt over de områder på vare- og tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaverne, som Rebild Kommune forventer at udbyde i 2024. Til brug for Udbudsplanen har alle centrene indmeldt de udbud, som de forventer at gennemføre i 2024. 

Udbudspligten indtræffer jf. de fastsatte tærskelværdier og er konkret afhængig af, hvad kommunen som offentlig indkøber køber ind. Rebild Kommune kan konkret opfylde udbudspligten ved selv at gennemføre udbud eller ved at tilslutte sig udbud, der gennemføres af Jysk Fællesindkøb (JYFI), Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) eller i Indkøbsfællesskabet med øvrige nordjyske kommuner (Region Nord). Når et udbud er godkendt på kommunens udbudsplan, gennemføres udbuddet i overensstemmelse med Rebild Kommune af Forvaltningen, der også tager stilling til endeligt valg af leverandør. 
 
Udbudsplanen er reelt et dynamisk dokument, fordi der i perioden kan ske ændringer i planen. Ændringer kan ske hvis f.eks. tidsplaner ændrer sig, nye udbud kan komme til, ligesom udbud kan udgå. Det gælder, at hvis nye udbud kommer til, skal der indhentes politisk mandat ved selvstændig forelæggelse af det konkrete udbud til godkendelse for Økonomiudvalget. 
 
Efter politisk godkendelse bliver Udbudsplanen lagt på Rebild Kommunes hjemmeside www.rebild.dk så tilbudsgivere kan holde sig orienteret om kommende aktuelle udbud og licitationer, som Rebild Kommune planlægger at gennemføre. 

Status på udbudsplan 2023 
En udbudsproces strækker sig typisk over flere måneder og følger ikke nødvendigvis kalenderåret. Som følge heraf er nogle af udbuddene fra 2023 stadig aktivt i gang.  
 
I "Bilag 2 - Status på udbudsplan 2023", fremgår status på sidste års udbudsplan. 
 
Fra og med januar 2024 bliver afsluttede udbud med vindende tilbudsgiver lagt på Rebild Kommunes hjemmeside Udbud og leverandør | Rebild Kommune.

Der er ingen umiddelbare økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser.

Beskæftigelsesudvalget, Byråd

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget over for Byrådet anbefaler, at de tre frikommuneforsøg i Rebild Kommune vedr. valg af lægeattest til rehabiliteringsteammøde, fritagelse for rehabiliteringsteammøde i visse sager samt fritagelse for årlig revurdering i ledighedsydelsessager forlænges til udgangen af 2024.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 9. januar 2024, pkt. 4:

Indstillingen anbefales til Byrådets godkendelse.

Henriette Frølund Lyngberg deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beskæftigelsesministeren har besluttet at forlænge Frikommuneforsøg II til udgangen af 2024. Forsøgsperioden var i første omgang aftalt for perioden 2017-2021, men en række af forsøgene er efterfølgende blevet forlænget. Byrådet besluttede i november 2021 at udnytte muligheden for at forlænge tre af forsøgene til udgangen af 2022 (pkt. 213). I marts 2023 blev forsøgene yderligere forlænget til udgangen af 2023 (pkt. 28). Forvaltningen anbefaler, at forsøgene forlænges til udgangen af 2024. Dette underbygges herunder i en kort præsentation og en faglig vurdering af de tre forsøg.

Lægeattest til rehabiliteringsteammøde

Forsøget:

LÆ265 er en lovpligtig lægeattest, der indhentes i forbindelse med, at sagen skal behandles på et rehabiliteringsteammøde. Rehabiliteringsteamet består af en sundhedskoordinator fra regionen, samt kommunale repræsentanter fra socialområdet, sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet. Målgruppen er personer, der skal have deres sag forelagt rehabiliteringsteamet forud for stillingtagen vedrørende fleksjob, jobafklaringsforløb, ressourceforløb og førtidspension. Attesten er en fremmødeattest, der udfyldes af praktiserende læge. Forsøget giver mulighed for at fravige kravet om at indhente denne attest i de tilfælde, hvor der i forvejen foreligger tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger.

Den faglige vurdering:

Frikommuneforsøget har betydet, at der kan fokuseres på kun at indhente relevant helbredsmæssig dokumentation, hvor primær behandler kan være sygehus, psykiatri osv. For borgerne har det betydet, at de ikke unødigt skal til egen læge i de tilfælde, hvor det er en anden instans, der varetager behandlingen. I de tilfælde hvor egen læge inddrages, har det desuden været muligt at anmode om den attest, der bedst muligt beskriver borgers helbredsmæssige situation i stedet LÆ265. Det giver en hurtigere sagsbehandling, hvor vi samtidig sikrer, at vi får de rette oplysninger uden at overbelyse en sag.

Fritagelse for forelæggelse af visse jobafklaringssager for rehabiliteringsteamet

Forsøget:

En sygemeldt kan modtage sygedagpenge i op til 22 uger. Hvis borgeren fortsat er uarbejdsdygtig grundet egen sygdom, men ikke opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene, vil borgeren i stedet have ret til et jobafklaringsforløb i op til 2 år. Ved overgangen til jobafklaringsforløb er det et lovkrav, at borgeren skal have sin sag behandlet på et rehabiliteringsteammøde i forhold til, hvilke indsatser der skal være i jobafklaringsforløbet. Forsøget giver mulighed for at undlade eller udskyde behandling af sager om første jobafklaringsforløb på rehabiliteringsteammøde, hvis der alene er behov for en beskæftigelsesrettet indsats.

Den faglige vurdering:

Under forsøget har det været sådan, at kun hvis borger ønskede at få behandlet sin sag i forbindelse med overgang til jobafklaringsforløb, eller hvis der var behov for en tværfaglig drøftelse, har sagen været behandlet jævnfør lovgivningen. Øvrige sager har været fritaget. Borgerne har allerede fra perioden på sygedagpenge en plan, som beskriver indsatser mhp. at kunne blive raskmeldt hurtigst muligt, og forsøget giver derfor mulighed for at arbejde videre med denne uden unødig spildtid, mens der ventes på, at sagen kan behandles på et rehabiliteringsteammøde. I sager med et klart forløb var det før forsøget sjældent, at rehabiliteringsteamet kunne pege på nye indsatser, og mødet bidrog derfor ikke med nye perspektiver og heller ikke til hurtigere raskmelding. Forsøget har dermed medført en mere fleksibel og individuelt tilpasset behandling af sager. Det vurderes, at forsøget har medført en smidigere, og for borgeren mere meningsfuld, sagsbehandling, hvor borgeren ikke unødigt skal igennem et rehabiliteringsteammøde, hvilket for mange opleves som et stort pres. Samtidig sikres, at der ikke oversagsbehandles i de mere enkle sager, og at ressourcerne i stedet anvendes der, hvor der er mest behov; nemlig i de komplekse sager.

Evaluering ved Rambøll

Rambøll har i 2020 evalueret de to ovenstående forsøg, som er blevet gennemført i de fleste nordjyske kommuner. I den forbindelse har de interviewet både medarbejdere, ledere og læger. Overordnet konkluderes, at der gennem forsøgene er opnået kortere varighed i jobafklaringsforløbene, mens andelen af borgere, som efterfølgende opnår beskæftigelse, samt deres grad af beskæftigelse, er bevaret. Desuden er opnået en række procesmæssige forenklinger og besparelser ift. mødeaktivitet. Fritagelsesmuligheden skaber dermed en mere enkel og smidig sagsbehandling uden at gå på kompromis med kvaliteten af kerneydelsen overfor borgeren.

Ledighedsydelse – fritagelse for årlig revurdering

Forsøget:

Ifølge den gældende lovgivning skal kommunen hver gang der er gået et år vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt. Der er en række krav til, hvilke forhold der skal redegøres for i revurderingerne. Med forsøget er kommunerne fritaget for at skulle udarbejde den årlige revurdering, da der i forvejen sker en kvalificeret revurdering i kontaktforløbet ved opfølgningssamtaler. De mange forskellige vurderinger var medvirkende til at skabe et unødigt pres på borgerne og gav dem en usikkerhed omkring forsørgelsesgrundlag, hvormed fokus på job kunne mistes. Endvidere var det oplevelsen, at regelsættet bidrog til, at kommunerne anvendte ressourcer på at gennemføre en rettidig revurdering, uden værdi for sagen eller borger men med spildte ressourcer, der i højere grad kunne have været anvendt på jobskabelse i samarbejde med borgerne. Formålet med forsøget er at skabe en forenkling i regelsættet, så borgerne oplever sammenhæng mellem behov og tiltag.

Den faglige vurdering:

Forsøget har betydet, at der ikke udføres meningsløs sagsbehandling eller oversagsbehandles, og har i stedet frigivet ressourcer til øget jobfokus, og til at borgerne får et tilbud på rette tidspunkt.

Hvis forsøget med fritagelse for forelæggelse af visse jobafklaringssager for rehabiliteringsteamet ikke forlænges, vil flere sager skulle behandles i rehabiliteringsteamet. Det kræver flere møder og dermed øgede udgifter (konto 6) til den regionale sundhedskoordinatorfunktion.

Økonomiudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. januar 2024, pkt. 10:

Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen godkendes.

For at sikre den nødvendige vuggestuekapacitet i Støvring, besluttede Børne- og Familieudvalget den 16. august 2023, at oprette 12-15 vuggestuepladser i den eksisterende daginstitution Skovhuset, med opstart 1. april 2024.

Byrådet godkendte den 12. oktober 2023 at genbevilge og tilbageføre 1,3 mio. kr. til moderniseringsplan daginstitutioner, til bl.a. at finansiere den nødvendige til- og ombygning af Skovhuset - herunder etablering af krybberum og ombygning af eksisterende grupperum samt tilpasning af bygningens ventilations-, varme-, alarm- og ABA-anlæg mv.

Der skal frigives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til konsulentbistand og andre projektrelaterede omkostninger i forbindelse med til- og ombygning af Skovhuset.

Projektet finansieres via tilbageførte midler på moderniseringsplan daginstitutioner.

Teknik- og Miljøudvalg, Økonomiudvalg og byrådet

Udvidelse af Bælum Vandværk forsyningsområde til nye forbrugere og til områder med dårlig vandkvalitet sikrer en god og stabil vandkvalitet til borgere i Rebild Kommune.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at Rebild Kommune vil stå i forskud for passagebidraget til de 8 ejendomme ved tilslutning af Smidie Vandværk.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 9. januar 2024, pkt. 4:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. januar 2024, pkt. 11:

Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen godkendes.

Bælum Vandværk søger kommunen om at den står i forskud for forsyningsledningen for 8 ejendomme, som ikke vil tilsluttes på nuværende tidspunkt. Smidie Vandværk og de to ejendomme vil gerne tilsluttes Bælum Vandværk. Det skal besluttes om kommunen i denne forbindelse vil stå i forskud for forsyningsledningen for de ejendomme, der ikke tilsluttes på nuværende tidspunkt. Kommunalt forskud i dette tilfælde vil kræve, at der afviges fra retningslinjen i vandforsyningsplanen, da der ikke er 60% eller mere i området, der på nuværende tidspunkt vil tilsluttes. Smidie Vandværk (28 husstande) vil gerne købe vand af Bælum Vandværk på grund af meget dårlig vandkvalitet. Samtidig har ejerne af to ejendomme bedt Bælum Vandværk om at blive tilkoblet Bælum Vandværk, da vandkvaliteten er dårlig på den ene ejendom og begge ejendomme har fået et større og dyrere kontrolprogram.

Der skal etableres en ca. 2,5 km Ø75 mm vandledning fra Bælum vandværks ledningsnet forbi de to ejendomme og ud til Smidie Vandværks ledning. Bælum vandværk har søgt Rebild Kommune om at stå i forskud, da de ikke mener, at de økonomisk har mulighed for at lægge ud for de ejendomme, som den nye ledning passerer. Vandværket har et lån i forvejen og de planlægger at bruge midler til en ny kildeplads i fremtiden.

Forsyningsforhold i området:

Den fremtidige forsyningsledning mellem Bælum Vandværk og Smidie vandværk passerer 8 ejendomme, som har egen drikkevandsboring. Et kort over nuværende forsyningsforhold og fremtidig forsyningsledning i området er vist på bilag 1.

I Bælum Vandværks interesseområde passere vandledningen 4 ejendomme på Smidievej. Vandforsyningen til disse ejendomme overholder for 3 ejendommes vedkommende p.t. kvalitetskravene til drikkevand, og 1 ejendom har lidt for meget nitrat i drikkevandet. Vandværket har spurgt disse, om de ønsker at tilkoble sig vandværket, men det ønsker de ikke på nuværende tidspunkt.

I Smidie Vandværks forsyningsområde passer ledningen 3 ejendomme på Smidievej og 1 på Gammel Smidievej. Vandforsyningen til disse ejendomme overholder for 3 ejendommes vedkommende p.t. kvalitetskravene til drikkevand og 1 ejendom har lidt for meget nitrat i drikkevandet. Vandværket har spurgt disse, om de ønsker at tilkoble sig vandværket, men det ønsker de ikke på nuværende tidspunkt.

Forsyningsledningsbidrag:

Bælum Vandværk er villige til at tilslutte Smidie Vandværks 28 husstande og de to ejendomme, men mener ikke, at de har økonomi til at stå i forskud for en del af omkostningen ved etablering af vandforsyningsledningen. Vandværket oplyser, at deres likviditet er lav. Smidie Vandværk har tidligere søgt og fået en kommunegaranti til et lån til at dække deres del af udgiften til forsyningsledningen.

Vandværkets har indhentet en pris for at få lagt en forsyningsledningen til Smidie Vandværk til en samlet pris på 1.098.100 kr. eksklusive moms. Prisen er 169.344 kr. ekskl. moms for de 8 ejendomme, som de beder Rebild Kommune om at stå i forskud til.

Vandværket har sendt en ansøgning om forskud for forsyningsledning til Rebild Kommune. Ansøgningen er vedlagt i Bilag 2. Der vurderes ikke at være juridiske problemer ved at kommunen yder forskud, selv om tilslutningen snart er færdig.

Forvaltningen anbefaler, at Rebild Kommune står i forskud for forsyningsledning for ejendomme, der ikke tilsluttes på nuværende tidspunkt og med den forudsætning at Bælum Vandværk overtager Smidie Vandværks forbruger pr. 1. januar 2025. Indtil den dato køber Smidie Vandværk vand af Bælum Vandværk.

Rebild Kommune vil jf. retningslinje i Vandforsyningsplan 2013-2023 stå i forskud for forsyningsledninger, hvis 60 % eller mere i et område vil tilsluttes. Kommunalt forskud i dette tilfælde vil kræve, at der afviges fra retningslinjen i vandforsyningsplanen, da der ikke er 60% eller mere i området, der på nuværende tidspunkt vil tilsluttes. Teknik- og Miljøudvalget har flere gange og bl.a. i 2018 besluttet at stå i forskud ved tilslutning til Guldbæk Vandværk og der er også i disse tilfælde afveget fra retningslinjen i vandforsyningsplanen (Se dagsordenspunkt nr. 194 fra den 5. december 2018).

Kommunalt forskud for 8 ejendomme i Rebild Kommune, der passeres, men ikke tilsluttes til vandværket på nuværende tidspunkt, vil beløbe sig til 169.344 kr. ekskl. moms, svarende til 211.680 inkl. moms.

Teknik- og Miljøudvalget, Byrådet

Handleplanerne har bl.a. fokus på at fremme biodiversiteten i Natura 2000-områderne. Bæredygtige og robuste økosystemer med en rig biodiversitet bidrager

med "gratis" økosystemtjenester, som fx. når træer og planter producere ilt, eller når bier og andre insekter bestøver planter.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for byrådet anbefaler at sende udkast til Natura 2000-handleplaner i høring i 8 uger senest den 3. februar 2024.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 9. januar 2024, pkt. 3:

Indstilles godkendt

Miljø- og fødevareministeriet offentliggjorde den 3. juli 2023 Natura 2000-planer (3. planperiode 2022-2027) for samtlige Natura 2000-områder i Danmark. Målet er at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter i disse områder således, at Danmark lever op til forpligtigelserne i EU-habitatdirektivet og EU-fuglebeskyttelsesdirektivet.

Natura 2000-planerne er bindende for myndighederne, men den konkrete indsats skal i videst muligt omfang gennemføres ved frivillige virkemidler jfr. Lov om miljømål.

Natura 2000-planerne indeholder:

- en områdebeskrivelse

- en tilstandsvurdering af udpegningsgrundlaget (naturtyper og arter) for området.

- målsætninger for Natura-2000 området, samt naturtyper og arter

- et indsatsprogram

Natura 2000-planerne er bindende for myndighederne, men den konkrete indsats skal i videst muligt omfang gennemføres ved frivillige virkemidler jfr. Lov om miljømål.

Kommunale Natura-2000 handleplaner, 3. planperiode:

I følge Miljømålslovens § 46b skal Rebild Kommune senest 6 måneder efter Natura 2000-planernes offentliggørelse sende udkast til handleplaner i minimum 8 ugers høring. Handleplanerne beskriver, hvordan kommunen vil realisere statens Natura 2000-planer inden for kommunens geografiske område. Kommunen skal sikre at handleplanerne gennemføres. Undtaget er dog indsatser vedrørende skovbevoksede arealer med fredsskovspligt, som staten tager sig af.

Center Natur og Miljø har udarbejdet udkast til handleplanerne i samarbejde med nabokommunerne for de tre Natura 2000-områder, som er delvist beliggende i Rebild Kommune. Handleplanerne er udarbejdet på baggrund af en dokumentskabelon, som er udarbejdet af KL.

De kommunale handleplaner skal indeholde:

- en opgørelse af indsatsbehov og prioritering af den forventede forvaltningsindsats

- en beskrivelse af forventede initiativer, som byrådet vil tage, for at gennemføre Natura 2000-planerne, herunder en plan for interessentinddragelse

- en oversigt over fordelingen mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet samt offentlige lodsejere (fx. Naturstyrelsen)

I 3. planperiode (2022-2027) er hovedformålet med indsatserne:

1. Fokus på mere naturlige processer og naturens robusthed

2. Sikre og forbedre tilstanden af den eksisterende natur og levesteder

3. Bekæmpe invasive arter

Udkast til Natura-2000 handleplaner:

Rebild Kommune berøres geografisk af tre Natura 2000-områder, der alle strækker sig ind i nabokommuner. Efter aftale med nabokommuner er der udarbejdet et samlet udkast til Natura 2000-handleplan for hvert af de tre Natura 2000-områder:

• Område nr. 15, "Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal". Handleplanen er lavet i samarbejde med Aalborg Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Jammerbugt Kommune.
• Område nr. 17, "Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov". Handleplanen er lavet i samarbejde med Aalborg Kommune og Mariagerfjord Kommune.
• Område nr. 18, "Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø". Handleplanen er lavet i samarbejde med Aalborg Kommune og Mariagerfjord Kommune.

Udkast til handleplaner er vedlagt som bilag.

Rebild Kommune sender udkast til N18 i 8 ugers offentlig høring, når udkastene er vedtaget i byrådet. Høringen starter den 26. januar 2024.

Aalborg Kommune sender udkast til handleplanerne for N15 og N17 i 8 ugers høring høring.

Efter Miljømålsloven § 46c skal handleplanerne være vedtaget endeligt senest 1 år efter Natura 2000-planernes offentliggørelse, dvs. senest den 3. juli 2024.

Indsatserne i handleplanerne finansieres af forskellige statslige puljer og støtteordninger. I Lindenborg Ådal og Sønderup Ådal vil mange indsatser kunne finansieres gennem Rebild Kommunes deltagelse i LIFE-projektet "LIFE IP Natureman".

Beskæftigelsesudvalget, Byråd

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning og beslutter, om sagen skal sendes til orientering i byrådet.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 9. januar 2024, pkt. 6:

Taget til efterretning.

Sagen sendes til orientering i Byrådet.

Henriette Frølund Lyngberg deltog ikke i behandlingen af sagen.

I november 2023 indsendte Rebild Kommune en ansøgning i samarbejde med de øvrige himmerlandske kommuner til en pulje fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til at hjælpe unge med psykiske lidelser og psykisk mistrivsel via IPS-metoden. IPS står for Individuel Planlagt job med Støtte og er en evidensbaseret beskæftigelsesindsats for personer med psykiske lidelser med positive effekter både i Danmark og internationalt. Ansøgningen blev i december 2023 imødekommet og forberedelserne til projektet er derfor sat i gang.

Projektet løber i en treårig periode fra ultimo 2023 til ultimo 2026. Formålet med projektet er at udvikle og styrke indsatsen for unge med psykiske lidelser eller sårbarhed ved at implementere og forankre IPS-metoden, og rollen som IPS-konsulent, i ungeindsatsen.

Det sker i et tværkommunalt samarbejde mellem Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerland. I de tre kommuner opleves en relativ stor gruppe af unge mellem 18 og 29 år, som har psykiske lidelser eller er psykisk sårbare. Det er grupper, som det ofte er svært ved at skabe tilstrækkelig gode resultater for via den eksisterende indsats.

For at sikre en kritisk masse på tværs af de tre forholdsvis små kommuner, etableres et tværkommunalt IPS-team, som har den nødvendige størrelse til, at der kan skabes gode rammer for at implementere og forankre IPS-Indsatsen. Det handler bl.a. om at få uddannet medarbejderne samt at få trænet en stærk faglighed og give gode muligheder for kollegial sparring ift. IPS-metoden mv.

Det tværkommunale IPS-team giver rigtige gode muligheder for, at de tre kommuner kan understøtte og inspirere hinanden i arbejdet med at implementere IPS-indsatsen i ungeindsatsen og i samspillet med samarbejdspartnere. Derudover åbnes der gode muligheder for at dele viden, erfaringer og læring om arbejdet med IPS-indsatsen undervejs i projektperioden. Et tværkommunalt IPS-team vil også minimere de tre kommuners sårbarhed i tilfælde af, at der er IPS-konsulenter skifter job eller bliver langtidssygemeldt mv. i projektperioden.

Endelig gør det tværkommunale samarbejde om IPS-indsatsen det lettere at etablere et godt samarbejde og en løbende dialog med Psykiatrien. Psykiatrien skal således kun indgå samarbejdsaftale, opbygge arbejdsgange og indgå i netværk med én aktør i stedet for tre kommuner.

Der er to målgrupper for projektet:

• Unge som har en psykiatrisk diagnose og er tilknyttet enten behandlingspsykiatrien i regionen eller socialpsykiatrien i kommunen (målgruppe 1). Her er det ambitionen at opbygge og forankre et samarbejde om IPS-indsats til at de unge. Der forventes ca. 5 unge årligt i målgruppen i Rebild Kommune.

• Unge som viser tegn på psykisk mistrivsel f.eks. angst og depression, men ikke har kontakt til psykiatrien. (målgruppe 2). Her er det ambitionen at udvikle, afprøve og forankre en IPS-indsats for unge med mistrivsel i tæt samarbejde med de unge, virksomheder og en række samarbejdspartnere. Der forventes ca. 30 unge årligt i målgruppen i Rebild Kommune.

Indsatsen indebærer blandt andet, at medarbejderen i jobcenteret får en mindre sagsstamme, og at den enkelte unge følges tæt med henblik på at skabe et match på arbejdsmarkedet eller uddannelse, og med udgangspunkt i den unges håb og ønsker for fremtiden. Derudover arbejdes der ud fra de 8 IPS-principper:

• Alle, der ønsker at arbejde, kan deltage
• Målet er ordinær beskæftigelse eller uddannelse
• IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling
• Borgeren vejledes om sociale ydelser
• Jobsøgning starter hurtigt
• Lokalt virksomhedsopsøgende arbejde
• Støtten under beskæftigelse varer så længe, der er behov
• Indsatsen er baseret på borgerens jobønsker

Det overordnede projektansvar er placeret hos Rebild Kommune og forankres i Jobcenter Rebild med Arbejdsmarkedschef Ann Frederiksen som projektejer. Der nedsættes en styregruppe med ledelsesrepræsentation af jobcenterchefer og teamledere fra ungeindsatsen fra hver af de tre kommuner. Selve projektkoordinering på tværs af de tre kommuner varetages af de tre IPS-teamledere. IPS-teamlederne vil også stå i spidsen for projektstyring og sikring af, at projektet gennemføres ud fra den godkendte ansøgnings formål.

Puljens succeskriterier er, at flest mulige borgere i målgrupperne opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet eller kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller erhvervskompetencegivende uddannelse.

Rebild Kommune har fået tilsagn om ca. 1.609.500 kr. over den 3-årige projektperiode til delvis finansiering af teamleder og IPS-konsulenter og forpligter sig til at matche dette beløb i medfinansiering, som afholdes inden for udvalgets nuværende budgetramme. Dertil kommer et tilsagn om 640.000 kr. i fælles midler til ekstern konsulentbistand, frikøb af medarbejdere i psykiatrien samt udgifter til revision.

Udbetalingen af ovenstående afhænger delvist af to resultatkrav. 50% af midlerne udbetales uden et tilknyttet resultatkrav. Dertil kommer at 25% udbetales, såfremt halvdelen af indsatsgruppen er kommet i beskæftigelse eller uddannelse i én given måned. Endelig udbetales de sidste 25 %, såfremt det samme gør sig gældende i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget over for Byrådet anbefaler at godkende kvalitetsstandarderne.

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 10. januar 2024, pkt. 3:

Et flertal bestående af Lene Schmidt Aalestrup, Michael Portefee, Rasmus Rask og Stefan Berg indstiller, at kvalitetsstandarden godkendes.

Niels Peter Giliamsen kunne ikke godkende beslutningen.

Byrådet besluttede den 22. juni 2023 at reducere den gennemsnitlige træningstid med 47 minutter pr. forløb, hvilket betyder at udgangspunktet for den gennemsnitlige genoptræning for borgeren er 6 timer. Træningsforløbene spænder fra en varighed på få timers visiteret træning op til 15 timer. Behovet for tværfaglig koordinering varierer også fra forløb til forløb. Både i visitationen af forløbet og i terapeutens tilrettelæggelse af forløbet laves der en konkret og individuel vurdering af, hvordan borgeren kan genvinde sit funktionsniveau bedst muligt.

I udkastet til kvalitetsstandarder, som Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget sendte i høring den 15. november 2023, beskrives det som et gennemgående princip, at Rebild Kommunes træningsleverandører leverer instruktion og vejledning i, hvordan borgeren kan træne for at genvinde sit funktionsniveau. Derudover er udgangspunktet, at borgeren møder op hos leverandøren til den første vurdering af det kommende træningsforløb.

De indarbejdede tilpasningerne er med til at sikre implementeringen af det politiske godkendte serviceniveau.

Der er indkommet høringssvar fra LokalMED Sundhedscenter, Ældrerådet og Nørager Fysioterapi. Støvring FysioCenter og BeneFIT Rebild har som de resterende høringsberettigede parter ikke indsendt høringssvar.

LokalMED Sundhedscenter udtrykker i deres høringssvar bekymring for arbejdsmiljøet, som følge af det ændrede serviceniveau. Nørager Fysioterapi tilkendegiver i deres høringssvar, at det er gode præciseringer, der er i de nye kvalitetsstandarder.

Ældrerådet angiver i deres høringssvar, at de ikke vurderer, at forslaget til kvalitetsstandarder lever op til intentionerne i lovgivningen på træningsområdet. Derfor har Ældrerådet indsendt sagen til Ankestyrelsen og anbefaler, at Byrådet ikke godkender kvalitetsstandarderne inden Ankestyrelsen har vurderet dem. Forvaltningen vurderer at kvalitetsstandarderne overholder gældende regler og lovgivning, hvis Ankestyrelsen har bemærkninger til kvalitetsstandarderne, så vil sagen blive fremlagt for byrådet med Ankestyrelsens foreslåede justeringer. Forvaltningen anbefaler, at Byrådet godkender det nye udkast til kvalitetstandarder.

Det er med de modtagne høringssvar tydeligt, at der mangler præciseringer i kvalitetsstandarderne og på den baggrund har Forvaltningen udarbejdet et nyt udkast til kvalitetsstandarder. De ændrede kvalitetsstandarder skal imødekomme eventuelle misforståelser og er med til at tydeliggøre at tilrettelæggelse af træningen sker på baggrund af en individuel vurdering.

Den ændrede kvalitetsstandard præciserer at udgangspunkterne med øget selvtræning og mindre hjemmetræning gælder de borgere, der profiterer af at selvtræne og som er i stand til at møde op hos leverandøren. Derudover fremgår det også mere eksplicit, at borgere, der har behov for træning med en terapeut eller for hjemmetræning, vil få det efter en konkret og individuel vurdering.

Høringssvarene er for overskuelighedens skyld vedlagt som et samlet dokument, hvor Forvaltningens kommentarer til punkterne i høringssvarene fremgår. De oprindelige dokumenter med høringsskrivelserne kan fremsendes efter ønske. Det nye udkast er derudover vedlagt som bilag. Det oprindelige høringsudkast kan læses i punkt 128 på Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalgets møde den 15. november 2023.

Kvalitetsstandarderne er en udmøntning af allerede trufne beslutninger. Sagen har derfor ingen nye økonomiske konsekvenser.

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje-, og Omsorgsudvalget træffer beslutning om godkendelse af disponering af midler for puljen Servicearealer - Vedligeholdelse for 2024.

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje-, og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler frigivelse af 1.200.000 kr. fra puljen Servicearealer - Vedligeholdelse.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 9. januar 2024, pkt. 6:

Godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. januar 2024, pkt. 14:

Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen godkendes.

Der er i Rebild Kommune 9 ældrecentre, hvoraf de 6 ejes helt af kommunen og administreres af Boligselskabet Nordjylland. Hvert år gennemføres bygningsgennemgang i samarbejde med Boligselskabet Nordjylland på ældrecentrene.

Som en følge af bygningsgennemgangen er der planlagt/budgetteret moderniserings- og vedligeholdelsesopgaver gældende for 2024. Gældende både fællesarealudgifter fordelt ift. fordelingsnøgle på hvert enkelt ældrecenter, samt servicearealudgifter som udelukkende afholdes af Rebild kommune.

Kortfattet fremstilling af resultaterne fra bygningsgennemgang 2023 til gennemførelse i 2024.

Mastruplund: (Rebild kommune)

Fælles: Udskiftning af vinduer, brandtekniske udbedringer

Service: Ombygning af opvaskerum ved storkøkken, istandsættelser ifm. flytning af sygeplejen i Skørping

Ådalscentret: (Rebild Kommune/Boligselskabet Nordjylland)

Fælles: Brandtekniske udbedringer

Service: Optimering af køkken i dagcenter

Terndrup: (Rebild kommune/Boligselskabet Nordjylland)

Fælles: Udvendig maling ved hjemmely, brandtekniske udbedringer

Service: Renovering i kælder (gang og vaskerum)

Bælum: (Rebild kommune)

Fælles: Tagudskiftning, renovering fælleskøkken, brandtekniske udbedringer

Service: Udskiftning af gulvbelægning i sygeplejeklinik

Skørping: (Rebild kommune)

Fælles: Ingen

Service: Ingen

Birkehøj: (Rebild kommune)

Fælles: Ingen

Service: Ingen

Himmerlandshave: (Rebild kommune)

Fælles: Rytterlys gangareal renoveres, revne i murværk/facade, brandtekniske udbedringer

Service: Ingen

Haversdal: (Rebild kommune)

Fælles: Ingen

Service: Ingen

Rørbæk: (Boligselskabet Nordjylland)

Fælles: Brandtekniske udbedringer

Service: Ingen

Hjælpemiddeldepot: (Støvring)

Service: Ingen

Planlægning og udvælgelsen af de enkelte moderniserings- og vedligeholdelsesopgaver er truffet ud fra flere hensyn.

(Gældende primært for kommunens egne ældrecentre)

- Implementering af moderniseringsplanen for plejeboliger

- Byggeteknisk faglig vurdering af opgaverne og følgevirkningerne ved evt. undladelse

- Brugerønsker, vurderes æstetisk og i helhed med det enkelte ældrecenter

- CPO/ønsker til servicearealer

- Tilstræber ens fordeling imellem ældrecentrene (kr./m²)

- Alt i forhold til disponible midler

Disponible midler for puljen Servicearealer - Vedligeholdelse 2024: 1.200.000 kr. Der anmodes om frigivelse af: - Fællesudgifter 830.310 kr. - Serviceareal 369.690 kr. I alt frigivelse af 1.200.000 kr. fra puljen. Herefter restpulje for Servicearealer - Vedligeholdelse: 0 kr.

Vedhæftede økonomisk oversigt: Heraf fremgår fordelingen af de samlede midler pr. ældrecenter opgjort i kr./m² i intervallet: 1-225 kr./m²

Byrådet 

Forvaltningen indstiller, at byrådet tager orienteringen til efterretning.

Byrådet