Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget drøftede håndteringen af budgetudfordringerne i budget 2024.
Udvalget besluttede, at følgende elementer skal indgå i det videre arbejde med budget 2024 på udvalgets område som udmøntning af budgetstrategien:
- Nedlæggelse af undervisning i tandsundhed – 0,1 mio. kr.
- Reduktion projektpulje til landsbyer med opland – 0,05 mio. kr.
- Kulturrådets pulje til løbende aktiviteter reduceres
– 0,028 mio. kr.
- Kulturrådets udviklingspulje reduceres - 0,072 mio. kr.
- Fritidsrådets start- og udviklingspulje reduceres – 0,1 mio. kr.
- Lokaletilskud – folkeoplysende foreninger reduceres – 0,1 mio. kr.
- Mål-, net- og kridtpuljen – folkeoplysende foreninger – 0,1 mio. kr.
- Tovholderfunktionen Rebild Ungeråd – 0,03 mio. kr
- Udarbejdelse af ny tilskudsmodel for lokalhistoriske arkiver med et reduceret tilskud – 0,008 mio. kr.
- Tilskud til forsamlingshuse reduceres – 0,012 mio. kr.
- Økonomisk tilskud Opera i Rebild udfases i 2025-2027 med 0,05 mio. kr. i 2025, 0,15 mio. kr. i 2026 og 0,250 mio. kr. i 2027
- Tilskud til frivilligscentret reduceres med 0,15 mio. kr. over årene 2025-2027 med 0,05 mio. kr i 2025, 0,1 mio. kr. i 2026 og 0,15 mio. kr. i 2027
Udvalget drøftede analysen af biblioteksområdet. Udvalget ønsker en temadrøftelse af analysen på kommende udvalgsmøde med deltagelse af leder af biblioteket og medarbejderrepræsentanter fra området.
Alle forslagene vil være omfattet af høringen af det samlede budgetmateriale i august/september.