Forvaltningen har modtaget mail fra Terndrup Idrætscenter med ansøgning om ekstraordinært driftstilskud.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at fremskynde tilskuddet til Terndrup Idrætscenter med 206.000 kr. Tilskuddet tilbagebetales over 5 år gennem reduktion af de halvårlige tilskud.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede ikke at yde et lån til Terndrup Idrætscenter til etablering af køkken.
Forvaltningen har den 17. september 2015 modtaget mail fra Terndrup Idrætscenter med ansøgning om ekstraordinært driftstilskud. Under hensyntagen til, at Terndrup Idrætscenter anfører, at centret er særdeles presset på likviditeten, forelægges henvendelsen til politisk behandling med denne tillægsdagsorden.
Forvaltningen har derfor ikke kunnet nå at sagsbehandle ansøgningen inden udsendelse af tillægsdagsordenen. På udvalgsmødet vil forvaltningen fremlægge supplerende oplysninger.
Økonomi
Terndrup Idrætscenter ansøger om ekstraordinært driftstilskud på kr. 206.000.