Forvaltningen har modtaget henvendelse fra en arbejdsgruppe i Øster Hornum, der arbejder på en modernisering og udvidelse af Øster Hornum Hallen. Gruppen bag henvendelsen og projektet er bestyrelsen for Øster Hornum Hallen, ØHFitness, borgerforeningen, seniorene i Øster Hornum, lokalrådet, Øster Hornum Idrætsforening, Friluftscenter Katbakken m.f. Arbejdsgruppen ønsker deres projekt drøftet i udvalget og søger om støtte til projektet.
Et udviklingsprojekt der sigter mod andre målgrupper end vi kender det fra traditionelle idrætshaller
Generelt er projektet todelt: Der er både tale om en nødvendig modernisering af eksisterende halgulv, gymnastikfaciliteter etc., i forhold til eksisterende brugere. Samtidig er der tale om et udviklingsprojekt, hvor sigtet er at skabe et sted, der med konneks til Katbakken, anderledes tilbud i form af varmtvandsbassin og vildmarksbad, og med skabelsen af muligheder for overnatninger vil tiltrække helt andre typer af brugere, end vi ser det i Rebild Kommunes andre haller.
Landsdækkende undersøgelser viser, at danskerne vil outdoorlivet. Samtidig er det danske vejr ikke altid gunstig. En hybrid mellem et Friluftscenter som Katbakken og et utraditionel idrætscenter med spa-lignende tilbud, Snoezelrum og overnatningsmuligheder kan være det, der vil tiltrække turistgrupper, DGI kurser, institutioner og andre grupper fra hele Danmark.
Samtidig vil projektet eksperimentere med form og indhold for idrætshaller og være banebrydende på halområdet i Rebild Kommune. Dermed har Øster Hornum taget udfordringen op, i forhold til både den landsdækkende og lokale debat omkring traditionelle idrætshaller og deres behov for at tænke i nye målgrupper, aktivitetsformer, organisering, fysiske rammer og indhold. Satsningen er, at Øster Hornum Hallen, med denne plan om en anderledes og skæv profil på flere fronter, skal tiltrække borgere fra hele kommunen og fra nabokommuner til aktiviteter i dagligdagen, og til borgere og grupper fra resten af landet til særlige arrangementer og overnatning i løbet af året.
Projektet er døbt MeNaTeket og består af et multiaktivitetshus, som fysisk består af eksisterende hal sammen med en nytilbygning. Der arbejdes med en ny tilbygning på 2500 m2. Projektet og dets elementer er opstået via borgermøder og lokale dialogmøder. Meget kort kan projektets elementer beskrives således:
- En spring- og multihal: Fleksible rum, der giver mulighed for at have flere forskellige brugergrupperaktiviteter til at foregå samtidig. Således at der opnås synergi mellem aktiviteter. Forældre træner yoga, mens børn træner badminton, håndbold eller gymnastik. - En bevægelsessal, der kan benyttes alene til f.eks. rytme, dansehold, seniorfitness og LOF yoga hold eller sammen med motorikhallen til badminton, minihåndbold, inline skatere m.m. Bevægelsessalen vil også kunne omdannes til småbørnsmotorikrum m.m. I foyeren lige udenfor bevægelsessalen bygges en bouldervæg, således at man allerede ved indgangen kan være fysisk aktiv. Springfaciliteter i springdelen vil være i form af springgrave, gulvtrampoliner og fasttrack i gulvet.
- Et varmtvandsbassin med omklædning, badefaciliteter, sauna og dampbad, med mulighed for adgang til udendørs finsk sauna og vildmarksbad.
-Der opstår pga. niveau forskellen i tilbygningen et stort multirum mod syd. Dette rum har dagslys ind fra syd, og kan opdeles i mindre rum og således benyttes til fleksible aktiviteter. Rummet kan benyttes som 1 - 4 rum med fleksible skillevægge. F.eks. til yoga og undervisning. Arealet kan også indrettes til soverum med soveplads til 4 - 6 personer i køjesenge. Overnatningsmulighederne er bl.a. til Friluftcenter Katbakkens brugere, til brug ved weekendtræninger for lokale foreningshold og hold fra nabobyer, samt for DGI hold indenfor f.eks. gymnastik, håndbold hold osv. Ligeledes til skoleklasser, FDF lejre, som benytter Friluftcenter Katbakken til ekskursioner, sommerlejre og lign.
- I underetagen indrettes et rum til "Sansefitness". Et rum indrettet efter inspiration af snoezelrum tanken. Et rum til stilhed, fordybelse, sansning, afspænding. Indrettes med f.eks. vandmassageseng med musik, gynge, hængekøje, lyseffekter, boblerør m.v. Et sted, hvor uro vendes til ro, angst til glæde, stress symptomer reduceres m.v.
- Slutteligt arbejdes der med en renovering af det eksisterende halvgulv.
Vedlagt er projektbeskrivelse og bilag indsendt af den lokale arbejdsgruppe. Af materialet fremgår bl.a. behovsafdækning, anlægsbudget, driftsbudget og arkitekttegninger.
Projektets budget
Arbejdsgruppen estimerer projektet til at koste samlet cirka 30 mio. kr. ekskl. moms. Dette er inkl. omkostninger til springfaciliteter samt varmtvandsbassin. Selve tilbygningen er anslået til en etableringsudgift på 26 mio. kr. ekskl. moms. Varmtvandsafdelingen og springfaciliteter er estimeret til 4 mio. ekskl. moms.
Arbejdsgruppen søger om et tilskud fra Rebild Kommunes Byråd på 12 mio. kr., samt om en låneoptagelse med kommunegaranti på 10 mio. kr. Endvidere planlægger arbejdsgruppen med en lokal indsamling på 3 mio kr., samt tilskud fra fonde på 2 mio. kr. og støttelån fra erhvervsdrivende på 3 mio. kr.
I forhold til ønsket om låneoptagelse med kommunegaranti budgetterer Øster Hornum Hallen med selv at afholde udgifter til renter og afdrag. Dvs. arbejdsgruppen har indsendt et driftsbudget baseret på, at hallen selv finansierer renter og afdrag på de 10 mio. kr. Jf. det vedlagte driftsbudget kalkulerer hallen med forskellige 3% og 4 % lån og af materialet fremgår den forventede renteudgift på disse. Afskrivningen skal ses som den forventede gældsafvikling.
Hallens bestyrelse oplyser endvidere, at de i deres driftsbudget kalkulerer med en råderetsbetaling, der er mindre end de 3/5, der normalt gives for en hal 2 jf. hallernes tilskudsregler. Men dog kalkulerer de med en kommunal driftsindtægt/ råderetsbetaling på de nye faciliteter/ tilbygningen.
Om lånoptagelse med kommunegaranti
Såfremt der gives tilladelse til hallen om at optage et lån, vil dette påvirke den kommunale låneramme. Denne påvirkning af den kommunale låneramme sker, ligegodt om hallen pålægges selv at betale renter og afdrag på lånet eller dette sker via et øget driftstilskud. Det mest fordelagtige lån sker via Kommunekredit, hvor renten vurderes at være mest gunstig. Det er en forudsætning for låneoptagelsen ved Kommunekredit, at der ydes kommunal garanti. Det bør, i tilfælde af, at ansøgningen imødekommes, forudsættes at låneoptagelsen sker i henhold til de gældende principper for garantiafgivelse i Rebild Kommunes finansielle politik. Dvs. at der, såfremt der arbejdes videre med projektet, bl.a. skal indhentes 3 års regnskaber, kommende driftsbudgetter m.v.
Forvaltningens bemærkninger
Forvaltningen har løbende fulgt den lokale initiativgruppes arbejde med at udkrystallisere deres vision for Øster Hornum Hallen. Det er forvaltningens vurdering, at den lokale arbejdsgruppe arbejder godt med projektet og har lavet et grundigt stykke research og forarbejde, som falder i god tråd med de behov og udviklingstendenser, som bl.a. halanalysen og landsdækkende undersøgelser viser i forhold til danskernes idræts- og motionsliv.
Samtidig er der tale om et spændende, anderledes anlæg, som afviger fra den traditionelle, danske idrætshal. Dvs. at anlægget vil tilbyde andre aktiviteter og henvende sig til andre målgrupper end de andre idrætshaller i kommunen.
Dog er det svært for forvaltningen at vurdere den driftsøkonomiske bæredygtighed på sigt. Anlæggets størrelse og indhold kræver, at ikke alene borgere fra Øster Hornum bruger stedet, men at der også tiltrækkes borgere fra andre dele af kommunen og udefrakommende borgere. Succes i forhold til dette beror på Øster Hornum Hallens evner i forhold til markedsføring og købmandsskab. Modsat har projektet potentiale til at være erhvervsfremmende og jobskabende for Øster Hornum. Hvis driftssiden af projektet lykkes, vil det betyde ansættelse af bl.a. en daglig leder og mere rengøringspersonale.
Endvidere beror anlæggets fremtidige driftsøkonomiske situation som tidligere nævnt selvfølgelig på, hvordan en anlægsfinansering sættes sammen. Hvis Øster Hornum Hallen skal afdrage på et lån, giver dette selvfølgelig en anden driftsøkonomi end hvis bygningerne "er betalt". Erfaringer fra mere traditionelle haller i kommunen viser et behov for væsentlige driftstilskud.
Udskriv
Læs højt
