Den Selvejende Institution STUBhusets anlægsprojekt har været til drøftelse i byrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne 2017. I den forbindelse blev det besluttet, at projektet, sammen med flere andre projekter, skulle kvalificeres yderligere og herefter forelægges byrådet til gendrøftelse.
Den Selvejende Institution STUBhuset har et ønske om at fremtidssikre Støvrings nuværende kulturhus og spillested med professionelle, tidssvarende og optimale rammer for brugere og gæster. Et opdateret kulturhus, som kan imødekomme og håndtere et fortsat stigende aktivitetsniveau fremadrettet.
Den Selvejende Institution STUBhuset ønsker desuden at fremtidssikre de to nuværende fuldtidsstillinger, ligesom de gerne vil udvide den faste medarbejderstab med yderligere to personer i løbet af nogle år.
Resumé af projektet
Den Selvejende Institution STUBhusets vision er at udvikle og ombygge Den Selvejende Institution STUBhuset. Projektet indebærer:
· Indgangen flyttes
· Nyt Indgangsparti
· Salen - udvidelse samt forbedring af scene- og back stage forhold
· Etablering af flere toiletter
· Etablering af et ekstra køkken
· En mindre multisal
· Depot- og teknikrum
Planerne for ombygningen omfatter 5 etaper med tilbygning, modernisering og opdatering:
· Etape 1) det nuværende køkken opdeles i to køkkener, toiletforholdene forbedres
og garderoben flyttes
· Etape 2) tilbygning af Salen
· Etape 3A) tilbygning syd, stueplan
· Etape 3B) tilbygning syd, 1. sal
· Etape 4) ombygning af café/opholdsrum
· Etape 5) tilbygning af foyer/fælles opholdsområde, bar og køkken
Finansieringsplan og ønske til kommunal støtte
Det fuldt etablerede projekt forventes at beløbe sig til 11.400.000 inklusiv moms.
Økonomien opdelt i etaper ser således ud:
Etape 1: 1.500.000 kr.
Etape 2: 1.100.000 kr.
Etape 3A: 2.800.000 kr.
Etape 3B: 1.900.000 kr.
Etape 4: 600.000 kr.
Etape 5: 3.500.000 kr.
Ønske om kommunal medfinansiering 11.400.000 kr.
Egenfinansiering 0 kr. - ingen økonomisk egenfinansiering, men byder ind med frivillig arbejdskraft
Fundraising 0 kr. til de fem etaper. Den Selvejende Institution STUBhuset forventer at fundraise 7 mio. kr. til inventar.
Forvaltningens bemærkninger til projektet
Forvaltningen ser både styrker i projektet og elementer, der giver anledning til bekymring.
Behovsanalyse
Der er ikke lavet en decideret behovsanalyse i forhold til den ønskede udvidelse af Den Selvejende Institution STUBhuset. Den øgede befolkningstilvækst sammenholdt med Støvrings bys størrelse med nuværende indbyggertal og to store folkeskoler samt et gymnasium betyder, at der i en by af denne størrelse er grundlag for et stort og mangfoldigt kulturhus, som også kan imødekomme fremtidens behov for foreningsaktiviteter og kulturaktiviteter og -tilbud i Støvring. Det giver derfor mening, som Den Selvejende Institution STUBhuset nævner i deres ansøgning, at der er behov for en opgradering af kulturhuset, særligt i forhold til forbedrede toiletforhold, køkkenforhold, gulvet i Salen og backstageforhold til musikere og teknikere.
Den Selvejende Institution STUBhuset begrunder desuden deres projektansøgning med, at der er øget henvendelse efter lokaler, og at de har brug for fleksibilitet - at kunne flytte aktiviteter rundt. Som byens kulturhus bør Den Selvejende Institution STUBhuset fremtidssikres, således at Støvring vil opleve et
blomstrende kulturliv, som er med til at fastholde de mange nye borgere, der er flyttet til byen.
Den aktuelle udnyttelsesprocent i Den Selvejende Institution STUBhuset er 80 %. Siden januar 2018 har Den Selvejende Institution STUBhuset fået råderet over det tidligere marimbalokale. Derved er der givet plads til øget udlejningsvirksomhed. Indenfor de kommende år vil kulturskolens resterende lokaler i Den Selvejende Institution STUBhuset endvidere kunne inddrages i Den Selvejende Institution STUBhusets lokaleadministration, eftersom det er politisk besluttet, at Kulturskolen indenfor en årrække flytter til et nybyggeri.
Endvidere er det politisk besluttet at forsøge at etablere et Frivillighus i Støvring med opstart i januar 2019. Realiseres disse planer, vil det betyde, at nogle af de aktiviteter der nu foregår i Den Selvejende Institution STUBhuset sandsynligvis vil flytte over i et frivillighus. Således vil dette også frigøre plads i Den Selvejende Institution STUBhuset til øvrige kulturaktiviteter.
Forvaltningens samlede vurdering er, at det med befolkningsgrundlaget i Støvring er vigtigt at sikre, at Den Selvejende Institution STUBhuset kan følge med udviklingen. Dog er der på nuværende tidspunkt så mange forandringer på vej i forhold til nyt kulturskolebyggeri og eventuel etablering af et Frivillighus, som nødvendigvis skal indarbejdes i et eventuelt anlægsprojekt.
Driftsbudgettet og øgede kommunale udgifter
Den Selvejende Institution STUBhuset har ikke vedlagt et driftbudget efter realisering. Dette begrundes med at de endnu ikke har haft et fuldt regnskabsår efter renovering sidste sommer, hvor de fik varme i den lange gang og nyt ventilationsanlæg. Derfor kendes de nuværende driftsomkostninger endnu ikke. Den Selvejende Institution STUBhuset har en forventning om, at de vil kunne øge indtjeningen, når de får flere lokaler til rådighed til udlejning, og når forholdene bliver mere moderne og opdaterede. Det er dog uvist, om den øgede indtjening vil kunne dække øgede udgifter.
Derfor vil realiseringen kunne indebære et øget kommunalt tilskud til Den Selvejende Institution STUBhuset. Rebild Kommunes tilskud til Den Selvejende Institution STUBhuset er på 718.954 kr. (og ikke 500.000 kr. som anført i ansøgningen). Forvaltningen kan være bekymret i forhold til et fremtidigt driftsbudget efter
realisering. Den Selvejende Institution STUBhuset skriver i deres ansøgning, at de har planer om at ansætte yderligere to medarbejdere, så der i alt er fire medarbejdere. Forvaltningen vurderer, at den øgede indtjening i kulturhuset får svært ved at dække såvel fysisk vedligeholdelse og drift samt udgiften til to ekstra lønninger. Forvaltningen gør derfor opmærksom på, at et øget driftsbudget skal tænkes ind i beslutningen om en eventuel godkendelse af anlægsprojektet.
Projektets etapeopdeling
Anlægsprojektet kan opdeles i 5 etaper, således at finansieringen ikke skal findes i et enkelt budgetår. Etape 1 vedrører etablering af to køkkener, forbedring af toiletforhold samt flytning af garderobe. Så længe Kulturskolen stadig råder over Studiet med tilhørende depot i Den Selvejende Institution STUBhuset, kolliderer det med etape 1, hvor depotet inddrages i køkkenets indretning - se bilag 3. En eventuel igangsætning af etape 1 skal derfor koordineres med kulturskolens aktuelle placering af aktiviteter.
Økonomi
Det fuldt etablerede projekt forventes at beløbe sig til 11.400.000 inklusiv moms. Økonomien
opdelt i etaper ser således ud:
Etape 1: 1.500.000 kr.
Etape 2: 1.100.000 kr.
Etape 3A: 2.800.000 kr.
Etape 3B: 1.900.000 kr.
Etape 4: 600.000 kr.
Etape 5: 3.500.000 kr.
Ønske om kommunal medfinansiering 11.400.000 kr. Egenfinansiering 0 kr. - ingen økonomisk egenfinansiering, men byder ind med frivillig arbejdskraft Fundraising 0 kr. til de fem etaper. Den Selvejende Institution STUBhuset forventer at fundraise 7 mio. kr. til inventar.
Indstilling
Forvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter projektet og en eventuel indstilling til Byrådet.
- at projektet videresendes til drøftelse i Byrådet, som besluttet i forbindelse med budgetforhandlingerne 2018.
Beslutning Kultur- og fritidsudvalget, 13. juni 2018
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at sagen oversendes til budgetforhandlingerne. Inden budgetforhandlingerne inviterer formand og næstformand for Kultur- og Fritidsudvalget
Den Selvejende Institution STUBhusets bestyrelse til møde med henblik på afklaring af Den Selvejende Institution STUBhusets eventuelle ønske om at overtage den kommunale bygning, som huser Den Selvejende Institution STUBhuset.
FORTSAT SAGSBEHANDLING, Kultur- og fritidsudvalgets møde d. 6. februar 2019:
I budgetaftalen for 2019 og overslagsår blev der afsat i alt 15 mio. kr. til "Store KFU-projekter", samt særskilt 2 mio. kr. til Den Selvejende Institution STUBhusets om-/tilbygning, fordelt over årene således:
2019: 3 mio kr.
2020-2022: 4 mio. kr. pr. år
2021: 2 mio. kr. til Den Selvejende Institution STUBhuset, om-/tilbygning
På sit møde d. 14. november 2018 besluttede Kultur- og fritidsudvalget følgende som opfølgning på budgetaftalen:
"Udvalget drøftede udmøntningen af anlægsbevillingen til 4 kultur- og fritidsprojekter og besluttede, at forvaltningen tager kontakt til de 4 ansøgere med henblik på drøftelse af den videre proces omkring deres ansøgning inden næste møde. Der er mulighed for støtte til kvalificering af projekterne på op til 25. 000 kr. pr. projekt. Udgangspunktet for et kommunalt tilskud tilprojekterne vil være den ramme, projekterne tidligere har meldt ind til realisering af 1. fase."
Udvalget fastlagde nogle generelle principper for bevilling af tilskud til projekterne:
- Projekterne skal være færdigbeskrevet før der kan gives en kommunal bevilling. Herunder skal juridiske forudsætninger for, at projektet kan gennemføres, være afklaret.
- En bevilling gives i en tidsbegrænset periode, hvor ansøgerne har mulighed for at finde restfinansiering til projektets realisering. Såfremt der ikke kan rejses den nødvendige finansiering, bortfalder det kommunale tilskud.
I forhold til Menateket, Øster Hornum Hallen er der særskilt sag på dagsorden om juridiske forudsætninger for projektets gennemførelse.
I forhold til Den Selvejende Institution STUBhuset har byrådet tidligere godkendt en henvendelse til Statsforvaltningen om muligheden for, at Foreningen bag Den Selvejende Institution STUBhuset kan overtage bygningen, som grundlag for det samlede projekts realisering. Såfremt der ikke opnås godkendelse hertil, skal projektet genvurderes.
I forhold til projekterne i Haverslev Hallen og Årestrup er der behov for sikring af, at der forelægger en endelig projektskitse.
Sagerne behandles igen i Kultur- og fritidsudvalget, når der forelægger endelige projektskitser."
Forvaltningen har i den forbindelse været i kontakt med Den Selvejende Institution STUBhusets bestyrelse og formidlet Kultur- og fritidsudvalgets beslutning. For så vidt angår muligheden for, at Den Selvejende Institution STUBHuset kan overtage bygningen, har forvaltningen sendt henvendelse til Statsforvaltningen, men har endnu ikke modtaget svar. Ankestyrelsen har dog oplyst i december 2018, at der kan forventes svar inden for 8 måneder.
Den Selvejende Institution STUBhuset har nu indsendt en ansøgning om kommunal finansiering til fase 1 i deres anlægsprojekt.
Den Selvejende Institution STUBhuset har fremsendt tegninger og overslag ( bilag ) over ombygning etape 1 i Den Selvejende Institution STUBhuset indeholdende etablering af nyt køkken, nye toiletter og ny garderobe. Den Selvejende Institution STUBhuset har overfor forvaltningen påpeget sit ønske, at anlægsprojektets Fase 1 kan/skal igangsættes uafhængigt af, hvem der ejer Den Selvejende Institution STUBhuset, og Den Selvejende Institution STUBhuset har fundraiset 150.000 kr. i LAG midler til første fase. Den Selvejende Institution STUBhuset beder derfor kultur- og fritidsudvalget tage stilling til, hvorvidt Fase 1 kan igangsættes, mens der stadig afventes svar fra Statsforvaltningen angående eventuel overdragelse af bygningen.
Tegninger og overslag er udarbejdet i samarbejde med arkitekt.
Det samlede overslag fremkommer som følger:
Etablering af nyt køkken
|
379.500,00 kr
|
Etablering af nye toiletter
|
790.950,00 kr.
|
Etablering af ny garderobe
|
352.500,00 kr.
|
Excl. moms håndværkerudgifter 1.523.000,00 kr.
|
1.523.000,00 kr.
|
Teknikerhonorar
|
117.000,00 kr.
|
I alt excl. moms
|
1.640.000,00 kr.
|
25 % moms svarer til 410.000,00 kr. Den Selvejende Institution STUBhuset er kun delvis momspligtig. Anslået delvis moms 45 % af de 25 %
|
184.500,00 kr.
|
Alt incl. moms
|
1.824.500,00 kr.
|
Den Selvejende Institution STUBhuset har tidligere oplyst en samlet ombygningsudgift på ca. 1.500.000,00 kr.
Årsagen til merudgiften på 324.500.000 kr. er, at deres revisor har oplyst, at Den Selvejende Institution STUBhuset er delvis momspligtig svarende til 184.500,00 kr., og at der er behov at forny indgangspartierne ved den nye garderobe i alt 110.000 kr incl. moms samt at STUBhusets tidligere overslag er udarbejdet i 2017.
Som bekendt har Den Selvejende Institution STUBhuset fået tilsagn om 150.000,00 kr. fra LAG-Himmerland.
Den Selvejende Institution STUBhuset ønsker at gøre opmærksom på, at tilsagnet på LAG-midlerne på 150.000,00 kr. er gældende i projektperioden fra 01. september 2017 til 31. august 2019 og ansøger dermed om kommunal finansiering på 1.824.500,00 kr. – 150.000,00 kr. = 1.674.500,00 kr.
Forvaltningens bemærkninger:
Forvaltningen har gennemgået det indsendte materiale. Det er forvaltningens vurdering, at der på nuværende tidspunkt ligger en detaljeret beskrivelse af fase 1, og tilstrækkelige skitsebeskrivelser af de resterende faser, sådan at projektet er tilstrækkeligt beskrevet i sin helhed til, at der kan gives bevilling. Til delelementet "Etablering af køkken" i projektets fase 1, har forvaltningen hos STUBHuset indhentet bekræftelse på, at der ikke er tale om produktionskøkken, idet kommunen ikke må give tilskud til etablering af produktionskøkken, da dette vil kunne udgøre konkurrenceforvridning i forhold til restauranter mv.
Forvaltningen foreslår, at der gives en bevilling på det ansøgte beløb, dvs. 1.674.500. kr. til Den Selvejende Institution STUBHusets projekt, fordelt med 1.100.000 kr. i 2019 og 574.500 kr. i 2020. Disse midler tages fra de i oversigten anførte "Reserveret". Der er afsat i alt 3,0 mio. kr. i anlægsbudget 2019, og heraf har Kultur- og Fritidsudvalget disponeret 1,9 mio. kr. til Aarestrup-projektet, hvorfor der alene resterer 1,1 mio. kr. i 2019. Ovennævnte tilsagn om LAG-midler betyder i udgangspunktet, at arbejdet skal være gennemført og regninger modtaget inden 31. august 2019. STUBHusets bestyrelse skal derfor opfordres til at efterprøve, om tilsagnet kan forlænges til 2020.