Med baggrund i basisbudget 2018-21 og præsentationen af basisbudget, råderumsmuligheder og udfordringer på budgetseminaret den 21. august, skal Økonomiudvalget på nuværende tidspunkt som minimum tage stilling til følgende forhold vedr. budgetforslag for 2018 - 21:
1. De overordnede rammer for budgetforslaget
2. Sigtepunkter for finansiering og finansiel balance, herunder lån og skatter mv.
3. Stillingtagen til dispensationsansøgninger for lån. Ministeriets svar på Rebild Kommunes
ansøgninger forventes modtaget senest den 31. august og vil således være kendte på mødet.
4. Driftsrammer for udvalgenes videre budgetlægning herunder:
Det anbefales, at de udmeldte driftsrammer til udvalgene betragtes som totalrammer indenfor de respektive udvalgs områder. Udvalgene vil således selv skulle finansiere ønsker og udfordringer indenfor den besluttede ramme
5. Investeringsoversigt på anlæg 2018 – 21 og herunder den videre behandling af investeringsprogrammet 2018-21.
6. Økonomiudvalgets indstilling af eget budget til Byrådets 1. behandling
Med baggrund i en stillingtagen til ovennævnte samt udvalgenes videre behandling heraf, vil forvaltningen udarbejde et samlet budgetforslag til Byrådets 1. behandling den 21. september.
Råderumskatalog og udfordringsoversigt er vedhæftet.