Byrådet har d.28.6. vedtaget en ny Vision2030. Visionen sætter retning på, hvad der skal arbejdes med i denne byrådsperioden og hvordan. Visionen har betydning for de politikker, som byrådet formulerer. Visionen og politikkerne danner igen grundlag for indholdet i de kontrakter, som fagudvalgene hvert andet år indgår med kommunens kontraktholdere.
Så vision, politikker og kontrakter er nært forbundne og afhængige af hinanden. Idag er der ikke en fast ramme for hvornår politikkerne revideres, og der er ikke aftalt, hvornår kontrakterne skal fornys, bare det sker hvert andet år. For at sikre en bedre sammenhæng foreslås, at processerne omkring udarbejdelse af vision, politikker og kontrakter synkroniseres. En koordineret tidsplan for byrådsperioden kunne se således ud: (se figur til illustration af flowet i bilag)
År 1, første halvår: Byrådet formulerer sin vision
År 1, andet halvår: Forvaltningerne udarbejder kontrakter, som godkendes, så de virker fra 1.januar år 2.
År 1 og 2: Byrådet formulerer nye politikker
År 2 og 3: Kontrakterne efterleves og implementeres
År 3, andet halvår: Nye kontrakter udarbejdes, så de virker fra 1.januar år 4. Nye politikker indtænkes.
År 4 og år 1 i ny periode: De nye kontrakter efterleves og implementeres.
Politikforenkling
Idag har vi 28 vedtagne politikker i Rebild kommune (se rebild.dk, under Politik/Politikker og Strategier). Det gør det ikke altid nemt at sikre optimal implementering og overblik, at politikformuleringerne er fordelt på så mange enkeltpolitikker. En af Vision2030's bærende elementer er, at vi skal arbejde sammen, se sammenhænge og sikre balancen. Måske kunne det fremmes, hvis politikkerne nytænkes, forenkles og måske reduceres i antal.
Fagudvalgene er idag igang med at justere og opdatere politikker. Såfremt det på et tidspunkt besluttes at reducere antallet af politikker, vil der naturligt gå et par år, før den nye forenklede politik-struktur er slået helt igennem.
Det foreslås, at byrådet i forbindelse med visionsseminaret i foråret 2019 drøfter, hvordan politikområderne kunne se ud i Rebild kommune fremadrettet.
Justering af kontraktstyringsmodel
Kontraktstyring har været det overordnede styringsprincip siden dannelse af Rebild kommune i 2007, og der foreligger en kontraktskabelon, som kontraktholderne bruger, når de udarbejder udkast til de kontrakter, som efterfølgende indgås med fagudvalgene. Efter vedtagelsen af Vision2030 kunne det være relevant at tilrette kontrakten efter de principper, som visionen afspejler.
Konkret kunne det være relevant at overveje hvordan kontraktstyringsmodellen kunne justeres, så modellen kan anvendes både på det enkelte centerområde og samtidigt understøtte tværgående mål og mål for borgerinddragelse fra visionen. Det er med den eksisterende model vanskeliggjort af, at kontrakterne indgås med den enkelte institution. Det vil også være en fordel at styringsmodellen styrker fokus på centerchefernes ansvar i forhold til de politiske udvalg. Idag er centercheferne meget usynlige i forhold til kontrakterne, igen fordi de indgås på institutionsniveeau. Endelig anbefaler Ledelseskommisionen i sin rapport fra 2018, at ledelsesrummet hos de driftsansvarlige ledere styrkes og styringen på detailniveau dermed dæmpes, hvis vi på sigt skal finde gode, faglige løsninger på udfordringerne i den daglige drift.
Det taler alt sammen for, at Rebild kommunes kontraktstyringsmodel justeres, så kontrakterne ikke fremadrettet indgås med institutionslederne men istedet med centercheferne, da centerceheferne er de overordnet ansvarlige for udvikling og drift af centerområderne og for centrets samarbejde med de øvrige centre. Centercheferne har en væsentlig opgave i at skabe sammenhæng mellem driften og det strategiske arbejde (sikre opfyldelse af vision og politikker), og kontraktmodellen bør understøtte den ledelsesmæssige forankring og indflydelse hos centercheferne og ikke kun på institutionslederniveau.
Kontrakterne vil i en sådan justeret model beskrive, hvordan det enkelte center vil omsætte vision og politikker til handling, i mødet med borgere og samarbejdspartnere. Kontrakten vil således ikke omfatte hele centrets virke, idet politisk styring af den almene drift (eks justering af tildelingsmodellerne) sikres via det løbende udvalgs-/byrådsarbejde, mens kontrakten skal koncentrere sig om, hvordan visionen/politikkerne konkret sættes i fokus på centrets område.
Det foreslås, at centerchefen indgår en kontrakt med fagudvalget, der sætter målene for centrets områder de næste to år, beskriver den tidsmæssige ramme for opfyldelse af kontraktens forskellige mål og definerer, hvordan og hvornår effekten af indsatserne evalueres.
Når centerchefen har fået sin kontrakt godkendt af fagudvalget er næste skridt, at centerchefen laver aftaler i samarbejde med de ledere vi idag kender som vores kontraktholdere. Her aftales, hvordan de bidrager til centrets kontrakt, og, hvis det er relevant, suppleres aftalen med yderligere mål, som ønskes prioriteret på center- og/eller institutionsniveau. For de institutioner, der har selvstændige bestyrelser, kan aftalen således også indeholde særligt prioriterede mål, som bestyrelsen måtte udpege.
Udgangspunktet for aftalerne er at have et bredt handlerum for decentral ledelse. Vilkårene for opgaveløsningen er forskellig. Derfor er det relevant, at det decentrale ledelsesrum aftales indenfor det enkelte center. Fokus skal være på mindre detailstyring og mere lokal driftsledelse og udvikling. Det skal gerne åbne op for større engagement og bedre resultater, fordi det er i fagligheden tæt på opgaverne, at den nødvendige viden om effekt bor (jfr Ledelseskommissions anbefalinger). Aftalerne med lederne godkendes umiddelbart efter, at centerkontrakten er godkendt. Fremadrettet vil de ledere vi kender idag som kontraktholdere blive betegnet i overensstemmelse med deres stilling, dvs som skoleledere, ældrecenterledere etc.
En sådan kontraktstyringsmodel, hvor vi løfter kontrakterne til centerchefniveau, vil også være i tråd med regeringens nye udspil om en sammenhængsreform, hvor borgerne skal mødes af en mere sammenhængende offentlig sektor, og hvor der arbejdes ud fra færre mål. Til gengæld sættes fokus på mål, som gavner borgerne.
Udskriv
Læs højt
