Referat

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender dagsorden.

Forvaltningen gennemgår Center Sundheds opgaver, organisering og økonomi samt de fysiske rammer for Center Sundhed, i henhold til det introduktionsprogram, som Sundhedsudvalget godkendte på sit første møde.

Der startes kl. 16.00 med mundtlige oplæg i kombination med en kort rundvisning på Sundhedscentret og Rehabiliteringscentret.

Skriftligt materiale udleveres under gennemgangen.

Ingen.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning

Økonomiopfølgningen omfatter udelukkende vurdering på driftsområderne og dermed indgår der ikke vurdering på anlæg. Som udgangspunkt er vurderingen lavet på baggrund af forbruget ultimo december 2017, dog er der taget højde for kendte og forventede afvigelser resten året. Der mangler stadig at falde udgifter og indtægter vedr. regnskaber for ældreboliger, servicearealer på ældrecentrene, mellemkommunale afregninger på §83 samt december afregningen af kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.

På nuværende tidspunkt forventer vi et samlet forbrug på 338,9 mio. kr. Det giver en samlet afvigelse på 0,4 mio. kr. (inkl. afrundinger) i merforbrug i forhold til korrigeret budget på 338,5 mio. kr. Korrigeret budget indeholder overførsler fra regnskab 2016.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten, som er vedlagt som bilag.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager økonomivurderingen til efterretning 

Rebild Kommune oplever som resten af landet en stigende andel af ældre, der har nye ønsker og behov set i forhold til pleje- og ældreboliger. I det notat, som NIRAS har udarbejdet, indgår en vurdering af, hvordan Rebild Kommune kan tilpasse udbuddet af nuværende pleje- og ældreboliger, så de modsvarer efterspørgslen og de ældres behov.

Notatet bygger på en mini undersøgelse, der inddrager eksisterende viden på området herunder en tidligere fremskrivning af boligbehovet, nye tal på området samt telefoninterview med fem lokale eksperter, der alle bidrager til at belyse forskellige aspekter af boligområdet for ældre. De fem eksperter er: En bygningskonstruktør, kommunens sygepleje, Ældrerådet, Boligselskabet Lejerbo og Boligselskabet Nordjylland.

Notatets hovedbudskaber

Notatet viser, at en faldende del af de ældre borgere bor i pleje- og ældrebolig samt at de, der bor i en plejebolig, er mere plejekrævende end tidligere.

Boligkapaciteten på ældreområdet vurderes samlet set at være høj i forhold til det nuværende grundlag med hensyn til ældre- og plejeboliger - men ikke med hensyn til demensboliger. Dette fordrer, at der sættes fokus på boliger tilpasset borgere med demens og, at boligmassen udnyttes fleksibelt. Den fleksible udnyttelse af boligerne kan endvidere minimere tomgangsudgiften.

De fire anbefalinger

Niras anbefaler, at:

A) Der udarbejdes en samlet udviklingsplan for ældrecentrenes fysiske rammer på baggrund af status og stand i dag, hvor et fokuspunkt bliver at skabe boliger med demensvenlig indretning

B) Mulighederne for at ophæve den kommunale binding på ældreboliger afklares, idet behovet for ældreboliger ikke er så stort som udbuddet i kommunen. Derudover anbefales det, at der arbejdes videre med, hvordan Rebild Kommune alternativt kan udnytte ældreboligerne til andre formål

C) Etablering af moderne seniorboliger indarbejdes i kommunens kommende planer for byudvikling/kommuneplan

D) Der arbejdes videre med en nærmere afklaring af behovet for organisering af fremtidens midlertidige boliger - herunder behovet for akutpladser.

Ud fra ovenstående anbefales det, at der i den videre proces arbejdes med de tre første punkter, og at der i forbindelse med punkt A) holdes en temadag med bred deltagelse af interessenter. På temadagen forslås følgende spørgsmål blandt andet drøftet:

- Hvordan skal ældrecentrene udvikles, så de bliver det bedste mulige sted for beboerne?

- Skal fokus være på lokalt forankret enheder eller på enheder med en særlig fagligprofil eller en særlig beboerprofil?

 - Skal ældrecentrene have mere fokus på inklusion, og skabe særlige afsnit for ældre handicappede?

- Skal der være lokale aflastningspladser eller skal de være samlet i én faglig enhed?

- Skal der være demensafsnit på de fleste ældrecentre eller skal der være ét samlet demensplejehjem á la Ådalscentret? 

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning omkring det videre arbejde med punkterne:

A) At der holdes en temadag med bred deltagelse af interessenter, hvor der indsamles input til en udviklingsplan for ældrecentrene

B) At forvaltningen foretager en nærmere juridisk og økonomisk vurdering af, hvorvidt det er muligt at ændre eller ophæve nuværende boligfunktioner - herunder den kommunale binding på ældreboligerne

C) At etablering af moderne seniorboliger indarbejdes i kommunens kommende planer for byudvikling, hvorfor sagen oversendes til TMU med henblik på det videre arbejde.

Historik:

I forbindelse med genoptagelse af klippekortsordningen for de svageste hjemmehjælpsmodtagere besluttede Byrådet d. 1. juni 2017, at oversende sagen vedrørende genoptagelse af klippekortordningen til hjemmeboende til Sundhedsudvalget, med henblik på, at drøfte om ordningen kunne genoptages indenfor udvalgets budgetramme i 2017. På sundhedsudvalgsmøde d. 4. april 2017 besluttede Sundhedsudvalget at genindføre klippekortsordningen fra d. 15. august 2017 med et afsat budget på 400.000 kr.

I budgetforliget 2018-2021 blev det besluttet, at afsætte 0,75 mio. kr. årligt til og med år 2021 til klippekort til hjemmeboende.

Kort om klippekortordningen:

Formålet med klippekortordningen er at sikre, at de svageste hjemmehjælpsmodtagere får tilbudt ekstra hjemmehjælp som de selv kan bestemme hvad skal bruges til.

Målgruppen for klippekortordningen har siden maj 2016 været defineret som, borgere der

-  får personlig pleje og praktisk hjælp i 10 timer eller mere om ugen,

-  enlige demente borgere,

-  samt svage, ensomme borgere der får mindre end 10 timers pleje og hjælp om ugen, men som vurderes at have gavn af et klippekort.

For at kunne modtage klippekort skal borgeren henvende sig til myndighed eller den SOSU-medarbejder der kommer i hjemmet, som så sikrer kontakt til myndighed. Bliver borgeren visiteret til klippekort modtager borgeren 12 klip på klippekortet af gangen. Borgeren får 60 min. én gang om ugen, men kan også vælge at spare tiden op, dog maksimalt op til 7 timer af gangen. Aktiviteterne skal leveres i hele timer, det vil sige at borgeren kan modtage én time efter en uge, to timer efter to uger, tre timer efter tre uger osv., op til syv timer efter syv uger.

Eksempler på aktiviteter kommunen kan tilbyde borgeren gennem klippekortordningen

-  Hygge og samvær i eget hjem

-  Gåture i området

-  Ekstra rengøring

-  Hjælp til bagning og madlavning

-  Hjælp til indkøb og shopping

-  Ledsagelse til læge, frisør m.m.

-  Cafeture

Klippekortet kan ikke anvendes til eksempelvis håndværksmæssige opgaver, havearbejde eller hovedrengøring.

Status på klippekortordningen

Borgere i Rebild Kommune der modtager hjemmehjælp efter serviceloven §83:

Af Rebild kommune: 655 borgere

Af privat leverandør: 288 borgere

Borgere i alt: 943 borgere

Antal borgere der har benyttet klippekort i perioden 15.08.2017 til 31.12.2017:

Borgere der modtager hjemmehjælp af Rebild Kommune: 95 borgere

Borgere der modtager hjemmehjælp af privat leverandør: 3 borgere

Borgere i alt: 98 borgere

I alt har 98 borgere ud af kommunens 943 borgere der modtager hjemmehjælp anvendt klippekortordningen i perioden.

Borgerne bruger primært deres klippekort til:

-  Rengøring

-  Cykelture og gåture

-  Indkøb, shopping, café-besøg

-  Hygge og samvær i eget hjem

-  Ledsagelse til frisør

-  Støtte ved fx familiefester

Hjemmeplejelederne giver udtryk for, at klippekortordningen til hjemmeboende er en fremragende ordning, der giver borgerne mulighed for at lave aktiviteter som de ellers ikke havde kunnet. Klippekortsordningen bidrager til glæde og en forøget livskvalitet for de ældre, der ofte giver udtryk for at være glade for ordningen.

I år 2017 blev der brugt 282.877 kr. af de 400.000 kr. som blev afsat til ordningen. Der er således et restbudget på 117.123 kr. fra år 2017.

Hvis klippekortordningen i år 2018 bliver anvendt i samme omfang som i november og december 2017, vil der blive brugt i alt 1.025.000 kr. pr 2018, altså ca. 275.000 kr. mere end der er budget til. Dette vil kræve at evt. serviceniveauet justeres eller ordningen tilføres 0,275 mio. kr. Forvaltningen udarbejder til det kommende møde forslag til håndtering heraf.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager status på klippekortsordningen til de svageste hjemmehjælpsmodtagere til efterretning

Historik:

I finansloven for 2017 blev der afsat 380 mio. kr. årligt fra 2017 og frem, til en klippekortordning til ekstra hjælp til beboere på kommunernes ældrecentre. Midlerne er blevet udmøntet som en pulje i 2017 og 2018. Rebild Kommune fik bevilget 1.937.000 kr. til klippekortordningen i år 2017 og et tilsvarende beløb i år 2018. Fra år 2019 og frem fordeles midlerne til kommunerne via bloktilskuddet.

På Sundhedsudvalgsmøde d. 14. marts 2017 godkendte Sundhedsudvalget forvaltningens forslag til udmøntning af klippekort til beboere på ældrecentrene.

Puljemidlerne fordeles til kommunens 10 ældrecentre ud fra antallet af beboere på ældrecentrene. De fordelte midler er blevet budgetteret således, at hver beboer havde 64 minutter om ugen fra 1. maj til 31. december 2017, og 42 minutter om ugen i år 2018 til klippekort. Skemaer med fordeling af puljemidlerne på ældrecentrene i 2017 og 2018 er vedlagt som bilag.

Information om klippekortordningen

Formålet med klippekortsordningen er, at de borgere der flytter på et ældrecenter, fortsat oplever at være herre over eget liv, og at de kan få hjælp til at gøre ting, der giver dem livskvalitet. Klippekortet er beboernes tid og beboerne er selv med til at bestemme hvad de gerne vil bruge den ekstra tid til. Klippekortet kan både anvendes til mindre aktiviteter eller spares op og anvendes til aktiviteter der tager længere tid. Klippekortet kan desuden anvendes på individuelle aktiviteter i og udenfor egen bolig, og fælles aktiviteter med flere beboere.

De enkelte beboers klippekortstid bliver registreret i omsorgssystemet Care, så der løbende kan opnås indsigt i den enkelte beboers forbrug af tid og ønsker til aktiviteter.

Beboerne og deres pårørende informeres løbende om klippekortsordningen. Når beboerne informeres om klippekortordningen gøres der meget ud af at fortælle, at klippekortene skal anvendes til aktiviteter der ligger ud over den normale pleje. Her er det en fordel, at "klippekortmedarbejderne" udelukkende eller primært er ansat til klippekorttilbud, så det netop er det beboerne forbinder dem med.

Status:

Der er på hvert ældrecenter ansat en eller to "klippekortsmedarbejdere" der sammenlagt er ansat på mellem 17 og 32 timer om ugen afhængig af ældrecentrets størrelse. Klippekortsmedarbejderne er udelukkende eller primært ansat til klippekortsordningen og har forskellige faglige baggrunde som for eksempel ergoterapeut, beskæftigelsesvejleder eller SOSU-medarbejder.

Der bliver flittigt gjort brug af klippekortene på ældrecentrene. Flere ældrecentre har lange perioder, hvor alle beboere anvender klippekortordningen i et større eller mindre omfang. Ifølge ældrecenterlederne skyldes afvisning af klippekortsordningen mangel på overskud eksempelvis grundet sygdom, almen svækkelse eller en kognitiv tilstand der kan gøre det svært at rumme aktiviteter.

Nedenfor ses nogle eksempler på hvad beboerne anvender klippekortene til:

Individuelle aktiviteter:

-  Ledsagelse til lægebesøg, frisør, indkøb/shopping

-  Samvær, hygge i hjemmet

-  Højtlæsning fra aviser, blade og bøger

-  Gå- og køreture fx til gravsteder eller bare ud i naturen

-  Ledsagelse til fx familiesammenkomster

-  Hjælp og støtte til håndarbejde, plante blomster osv.

-  Kigge fotoalbums

Fælles aktiviteter:

-  Bevægelse og gymnastik

-  Strikkeklub

-  Syng sammen

-  Samvær omkring besøgsbabyer, babysalmesang, besøgs ponyer

-  Besøg af skoleklasser og børnehavebørn

-  Køreture " ud i det blå" eller ture til indkøb fx Bilka med efterfølgende kaffe i cafeen

Det er meget forskelligt i hvor stort et omfang beboerne benytter ordningen og hvordan. Nogle beboere samler sammen og nogle bruger klippekortet hver uge. Nogle sætter pris på en-til-en kontakten og andre deltager gerne i fælles aktiviteter hvor de får socialt samvær på en måde der skiller sig ud fra hverdagen.

Opsamling

Ældrecenterlederne og "klippekortsmedarbejderne" giver udtryk for, at klippekortordningen til beboere på ældrecentrene er en fantastisk ordning, som har stor glæde for alle de beboere der benytter ordningen. Ordningen giver beboerne en fantastisk mulighed for at opleve noget ud over det daglige, hvilket skaber glæde og forøget livskvalitet, og lederne og medarbejderne på ældrecentrene får ofte positive tilbagemeldinger fra beboerne og de pårørende omkring ordningen. Ordningen er et unikt supplement til de kerneopgaver som skal leveres efter serviceloven og sundhedsloven.

Der er i år 2018 budgetteret med 160.583 kr. om måneden til aflønning af personale og 10.000 kr. i december til revision. De bevilgede midler på 1.937.000 kr. for år 2017 og 2018 forventes at blive brugt.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager status på klippekortordningen til plejehjemsbeboere til efterretning

I seneste byrådsperiode var de faglige emner pleje- og omsorgssektoren, herunder demenslandsby, med besøg i Amsterdam og Rotterdam.

Følgende emner kan være særlig relevante for Sundhedsudvalget at studere nærmere:

• Det nære sundhedsvæsen. Samarbejdet mellem hospitaler, praktiserende læger og kommunen
• Sundhedsfremme og forebyggelse
• Samspil mellem kultur og sundhed

I forhold til disse emner kan der være flere mulige destinationer:

• Island som har arbejdet struktureret og databaseret med sundhedsfremme, forebyggelse og inddragelse af kultur, og som kan dokumentere gode effekter
• Danmark - en række besøg ved andre kommuner der har gode erfaringer med særlige plejehjemstyper (Aalborg) og samarbejdet mellem hospitaler, praktiserende læger og kommunen (Esbjerg)
• Et andet europæisk land

Sundhedsudvalget skal drøfte og tage stilling til, hvilke muligheder der skal arbejdes videre med samt om studieturen skal afholdes i efteråret 2018 eller foråret 2019.

Inden for rammen.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om hvilke muligheder der skal arbejdes videre med samt tidspunkt for studieturen

Sundhed er en forudsætning for, at borgerne kan leve det liv, de ønsker. Mange lever dog med fysisk og mental sygdom, der i væsentlig grad kunne have været forebygget.

Alle borgere er på forskellige tidspunkter af deres liv i kontakt med kommunen – fx i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, jobcentre og i ældreplejen. Og alle borgere færdes i byrummet, i naturen og lever deres liv i vores fælles samfund. Kommunerne har derfor nogle helt unikke muligheder for at bidrage til at fremme sundheden og forebygge sygdom hos borgerne. Med udspillet indbyder KL til en politisk drøftelse i kommunalbestyrelserne om, hvordan den enkelte kommune fremadrettet kan skabe endnu mere systematik og bedre kvalitet i forebyggelsesindsatsen på tværs af fagområder.

KL har opstillet 6 pejlemærker for fremtidens forebyggelse:

• Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen
• Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring
• Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job
• Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge
• Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol
• Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel

Udspillet er vedlagt som bilag både den fulde version og i en pixiudgave.

Forvaltningen indstiller, at KLs udpegede temaer drøftes med henblik på en udpegning af, hvorvidt ét eller flere af temaerne ønskes indarbejdet i Rebild Kommunes kommende sundhedspolitik.

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter oplægget og tager stilling til hvilke temaer der ønskes indarbejdet i Rebild Kommunes kommende sundhedspolitik

Det overordnede formål med projekt Kvit og Frit er:

• At øge indsatsen i forbindelse med rygestop – både i forhold til udbud af kurser og opsøgende arbejde
• At få en større succesrate på kommunens rygestopforløb. På baggrund af gode resultater fra andre kommuner, gives der tilskud til rygestopprodukter til storrygere (15+  cigaretter dagligt). Modtagerne skal dog forpligte sig til at deltage i et rygestopforløb.
• At etablere et styrket samarbejde med praktiserende læger og sygehuse.

Projektets målsætninger er at:

• Øge antallet af henvisninger med 60 %
• 40 % er røgfri efter endt rygestopforløb
• 20 % er røgfri 6 mdr. efter rygestopforløb
• 50 nye deltagere på rygestopforløb hvert år i projektperioden

Antal henvisninger i Rebild Kommune

I 2013 var 14,2% daglige rygere i Rebild Kommune, hvilket svarer til 3.152 personer.

Siden projektstart i januar 2015 er 100 borgere blevet henvist til Kvit og Frit. 37 borgere er henvist af egen læge. 41 borgere er henvist af frontpersonale.

22 borgere er henvist fra sygehuset. Det vil sige, at der er blevet henvist 100 borgere på 36 måneder, hvilket svarer til 2,8 henvisning pr. måned.

Inden projekt Kvit og Frit startede fik Rebild Kommune gennemsnitligt 9 henvisninger til rygestop pr. år, hvilket svarer til 0,75 henvisninger pr. måned.

Altså er henvisningsprocenten øget med 273% og målsætningen om de 60% er nået over al forventning.

Gennem projektperioden er vores tal løbende blevet noteret i Rygestopbasen, som er en kvalitetsdatabase, som gratis kan benyttes af interessenter, som arbejder med rygestop. Nedenstående tal er trukket fra Rygestopbasen.

Røgfrie efter endt rygestopforløb

Målet var at 40% er røgfri efter endt forløb. Som det ses i tabellen, er 69,2% røgfri ved kursets afslutning, og målet er således opfyldt.

Røgfrie efter 6 måneders opfølgning

6 måneder efter endt rygestopforløb bliver deltagerne ringet op af Stoplinien og adspurgt til deres rygevaner. Stoplinien hjælper os med at lave de telefoniske opringninger til de rygestoppere, som er afsluttet i forløb hos os. Det sikrer en større datamængde i Rygestopbasen.

Vores mål var, at 20% af deltagerne stadig skulle være røgfri 6 måneder efter endt rygestopforløb og tallene viser at 34,8% er forblevet røgfrie. Dette mål er derfor også nået.

Antal rygere igennem siden Kvit og Frit projektstart

I perioden fra januar 2015 til november 2017 er der blevet registreret 193 deltagere på rygestopkursus. Dermed er målsætningen om 50 rygestoppere om året (=150 borgere på 3 år) nået.

Tilfredshed med kommunal rygestopindsats

I Rygestopbasen registreres det også, hvor tilfredse borgerne er med rygestoptilbuddet. Her får vi 4,5 ud af 5 'point' tilfredshed fra borgerne, der har deltaget i rygestopforløb. Et rygestop tager i gennemsnit 8 stopforsøg før det lykkedes, så det er enormt vigtigt at rygerne føler sig godt behandlet, da det giver større chance for at de vil modtage hjælp igen, hvis det ikke er lykkedes dem at stoppe.

Indsatsen fremover

På baggrund af de gode resultater er det besluttet at indføre metoden fremover i driften. Det vil sige, at der startes med en indledende samtale efterfulgt af enten individuelt forløb eller gruppe forløb med løbende optage samt at der stadig er mulighed for at få tilskud til rygestopmedicin eller nikotinsubstitution, hvis man deltager i vejledningsforløb på Sundhedscenteret. Der er afsat 60.000 kr. indenfor for den eksisterende ramme til substitution. I den tid forsøget har været overgået til drift er erfaringen at der stadig er stor efterspørgsel og vi beregner at få ca. 60 nye rygestoppere i forløb hvert år.

Fra 2018 vil det koste 60.000 kr. om året at tilbyde gratis substitution. Udgiften afholdes indenfor egen ramme.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orientering til efterretning.

1. Status på ledige ældre- og plejeboliger (bilag)

2. Invitation - Rundtur til tilbud på det specialiserede socialområde, som er omfattet af Det Forstærkede Samarbejde (bilag)

3. Evaluering af mødet

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orientering til efterretning.