Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetSundhedsudvalget besluttede den 10. november 2015, at tre projekter under ældrepuljen videreføres i 2016, mens øvrige projekter skal ophøre. Èt af de projekter der ophører, er sorggruppe målrettet borgere, der har mistet en ægtefælle/samlever. Sundhedsudvalget drøfter eventuel videreførelse.
Beslutning
Igangværende forløb gøres færdige, men der igangsættes ikke nye forløb for nye borgere.
Sagsfremstilling
Sorggruppen - nyt livsmod har været et gratis tilbud om deltagelse i gruppesamtaleforløb fordelt over ca. 8 mødegange sammen med to professionelle mødeledere.
Målgruppen har været plus 65 årige som har mistet ægtefælle/samlever.
Målsætning for samtalegrupperne har været:
Skabe håb og livsmod
Bryde isolation og ensomhed
Vise at dine reaktioner er almindelige
Inspirere til problemløsning
Projektet er evalueret positivt, og brugere har henvendt sig med ønske om videreførelse.
Økonomi
I regi af Ældrepuljen var der afsat 45.000 kr. til ensomhedsprojekter i Center Sundhed, én af indsatserne var sorggruppe for voksne.
Såfremt der er politisk ønske om videreførelse af denne konkrete indsats kan finansiering og omfordeling/prioritering af opgaver ske inden for egen ramme i 2016, bl.a. med henvisning til et generelt mindreforbrug på sundhedsområdets budgetramme for 2015.
Indstilling
at
det drøftes om projekt sorggruppe - nyt livsmod skal videreføres