Referat

Driftsenheden er organisatorisk placeret i Center Natur og Miljø. På mødet præsenteres driftsenhedens opgaver, organisering og økonomi. Centerchef og driftsleder introducerer de muligheder og udfordringer som driftsenheden står overfor i de kommende år.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning. 

Venstre har anmodet om at få følgende optaget på dagsordenen:

"Venstres Byrådsgruppe ønsker et punkt på dagsorden i TMU, hvor vi i TMU drøfter muligheden for et funktionsudbud på asfalt. Fordele/ulempe osv."

Indstilling:

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter anmodningen.

Teknik- og Miljøudvalget, 3. april 2019, pkt. 64:

Udvalget besluttede at tage en temadrøftelse om funktionsudbud på asfalt.

Genoptagelse af sagen.

Forvaltningen giver en orientering omkring funktionsudbud på asfalt, og hvilke fordele og ulemper der er ved et sådan udbud.

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender dagsordenen.

På Byrådets møde i maj 2019, blev den samlede økonomivurdering for 1 kvartal behandlet. Byrådet besluttede, at

”Det er afgørende, at alle udvalg har stor fokus på økonomien i 2019.

På udvalgsmøderne i juni tages der i alle udvalg en drøftelse af mulighederne for at bringe det samlede forventede merforbrug ned.”

Det overordnede resultat i økonomivurdering 1 viser et forventet likviditetstræk på 36,6 mio. kr., samt et merforbrug på servicerammen på knap 29,7 mio. kr.

Merforbruget på servicerammen i ØKV1 opgøres i forhold til det oprindelige budget. Hvor merforbruget på drift på 8,2 mio. kr. i ØKV1 opgøres i forhold til det korrigerede budget, hvori overførsler mellem årene indgår. Det vil sige, at såfremt overførslerne anvendes/nedspares vil det påvirke forbruget på servicerammen negativt.

I nedenstående tabel er ØKV1 vist i forhold til såvel det oprindelige og korrigerede budget på udvalgsniveau.

Forskellen mellem afvigelsen på det oprindelige budget og det korrigerede budget er de overførsler, der blev vedtaget på byrådets møde i april 2019. Forskellen på det forventede restbudget i forhold til det oprindelige budget og det korrigerede budget er et udtryk for enten en nedsparring af overførsler og/eller et merforbrug. Dog er det på Teknik og miljøudvalget således, at der er tale om et mindreforbrug i forhold til det oprindelige budget og et merforbrug i forhold til det korrigerede budget, da der er overført et merforbrug fra regnskab 2018 på afrundet 1,8 mio. kr.

I henhold til sanktionslovgivningen vil et merforbrug på servicerammen for alle kommuner under ét indebære, at kommunernes bloktilskud reduceres med 3 mia. kr. Reduktionen foretages ud fra følgende principper; hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 pct. af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 pct. fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter. For Rebild Kommune vil det med resultatet fra ØKV1 kunne betyde en regulering/mindre bloktilskud i 2020 vedrørende regnskab 2019 på op til 18-20 mio. kr.

Med baggrund heri anmodes udvalgene drøfte, hvordan de respektive udvalg kan bidrage til, at Rebild Kommune samlet set overholder budget 2019 og herigennem regeringsaftalen for 2019

Forvaltningen indstiller, at fagudvalget drøfter byrådets beslutning med henblik på at nedbringe det forventede regnskab 2019 for udvalgets område.

Arbejdsmarkedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 50:

Udvalget forventer budgetoverholdelse i 2019. Udvalget igangsætter ikke for nærværende yderligere investeringer i indeværende år. Udvalget følger igangsatte initiativer tæt.

Sundhedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 73:

Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at:

- der i en 2 årig periode indføres en ny funktion i borgervisitationen i Pleje og omsorg med helhedsorienteret tilgang

- forvaltningen udarbejder en analyse af kapaciteten på plejeboligområdet, herunder ser på økonomien ved en ændret visitationspraksis til plejeboliger samt at Hjemmeplejedistrikt Syd flyttes fra Nørager Ældrecenter

Børne- og Familieudvalget, 12. juni 2019, pkt. 75:

Udvalget indstiller til Økonomiuvalget, at det overvejes, om der skal suspenderes fra overførselsreglerne i forhold til begrænsning på 5% af budget i mindreforbrug. I forlængelse heraf kunne det overvejes, om kommunens institutioner skal opfordres til at holde igen med forbrug i 2019 af de overførte midler i det omfang, det er muligt og giver mening og efter dialog med forvaltningen.

Byrådet har d.28.6.2018 vedtaget en ny Vision2030. Visionen sætter retning på, hvad der skal arbejdes med i denne byrådsperiode og hvordan. Visionen har betydning for de politikker, som byrådet formulerer. Visionen og politikkerne danner igen grundlag for indholdet i de kontrakter, som fagudvalgene hvert andet år indgår med kommunens kontraktholdere.

Økonomiudvalget har på sit møde 12.9.2018 vedtaget en overordnet tidsplan for udarbejdelse af vision, politikker og kontrakter, se figur til illustration af flowet i bilag. Det forventes først, at tidsplanen kan følges fuldstændigt i næste valgperiode, men princippet er:

År 1, første halvår: Byrådet formulerer sin vision (fandt sted 28.6.2018)

År 1, andet halvår: Forvaltningerne udarbejder kontrakter, som godkendes, så de virker fra 1.januar år 2. (fandt sted i marts 2019)

År 1 og 2: Byrådet formulerer nye politikker (påbegyndt i 2018 med bla. ny Børne- og ungepolitik og Handicappolitik)

År 2 og 3: Kontrakterne efterleves og implementeres

År 3, andet halvår: Nye kontrakter udarbejdes, så de virker fra 1.januar år 4. Nye politikker indtænkes.

År 4 og år 1 i ny periode: De nye kontrakter efterleves og implementeres.

Fagudvalgene vedtog i marts 2019 kontrakter med alle driftscentre, og næste skridt er at kigge nærmere på byrådets politikker. Byrådet har indenfor det sidste års tid bla. vedtaget en ny Børne- og Ungepolitik og en Handicappolitik. Disse nye politikker indgår i det kommende arbejde med revision af alle politikker, men vil naturligt ikke stå først i køen til revision.

Idag har vi ikke mindre end 28 vedtagne politikker i Rebild kommune (se bilag med liste over politikkerne, og hvornår de er vedtaget). Det gør det ikke altid nemt at sikre optimal implementering og overblik, at politikformuleringerne er fordelt på så mange enkeltpolitikker. En af Vision2030's bærende elementer er, at vi skal arbejde sammen, forebygge og se sammenhænge. Hvis politikkerne nytænkes, forenkles og gerne også reduceres i antal, så vil det sandsynligvis være lettere at sikre denne sammenhæng og tværfaglighed.  

Mange af politikkerne på listen har karakter af personalepolitiske dokumenter og foreslås flyttet over i kommunens administrative retningslinjer (Beklædningspolitik, Personalepolitik, Forsikringspolitik, Hygiejnepolitik, Indkøbs- og udbudspolitik, Møde med borgeren og Økonomisk politik – finansiel strategi). Det politiske niveau inddrages naturligvis fortsat, når disse dokumenter opdateres/revideres, og det vurderes at have politisk interesse.

I nedenstående ses et bud på, hvordan vi kunne forenkle vores politikker og lade visionen få et mere direkte aftryk i dem. Det foreslås, at fagudvalgene får rollen som tovholder på hver sin politik og samtidigt forpligter sig til at inddrage andre relevante udvalg i udviklingen af politikken. Hver politik får en ny og mere indbydende ”overskrift”, her er blot angivet arbejdstitler.

Alle politikker skal være gennemsyret af emnerne 'forebyggelse', 'gøre det sammen' og 'sammenhæng' fra Vision2030, ”Vores vej dertil”. Byrådet behandler i juni 2019 desuden, hvordan Rebild kommune vil arbejde med FN’s verdensmål om bæredygtig udvikling. Det indbygges tilsvarende i de nye politikker.

Forslag til tværgående politikker kunne være:  

1. Erhverv og beskæftigelse (arbejdstitel), ansvarligt udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget

Indeholder elementer fra eksisterende politikker: Erhvervs- og Turismepolitik, Arbejdsmarkedspolitik, Integrationspolitik, Strategi for mobildækning, Handicappolitik.

Fokusområder fra visionen, der peger ind i politikken: vi bekæmper kassetænkning, vi sætter ny standard for inddragelse, vi satser på mental sundhed og sund livsstil, og vi har fortsat Nordjyllands bedste erhvervsklima.

Initiativer fra FN's verdensmål: Mål 7 (bæredygtig energi), Mål 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst), Mål 10 (mindre ulighed), Mål 12 (ansvarligt forbrug og produktion), Mål 17 (partnerskaber for handling)

2. Børn og unge (arbejdstitel), ansvarligt udvalg: Børne- og Familieudvalget

Indeholder elementer fra eksisterende politikker: Børne- og ungepolitik, Handicappolitik, Sundhedspolitik, Sprogstrategi for de 0-16 årige.

Fokusområder fra visionen, der peger ind i politikken: vi bekæmper kassetænkning, vi sætter ny standard for inddragelse, vi satser på mental sundhed og sund livsstil, vi inddrager bevægelse, leg og læring, vi satser på trivsel og læring fra starten, vi bidrager til, at børn og unge bliver klar til at stå på egne ben.

Initiativer fra FN's verdensmål: Mål 3 (sundhed og trivsel), Mål 4 (kvalitetsuddannelse), Mål 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst), Mål 10 (mindre ulighed), Mål 17 (partnerskaber for handling) 

3. Ældre, handicap og sundhed (arbejdstitel), ansvarligt udvalg: Sundhedsudvalget

Indeholder elementer fra eksisterende politikker: Demenspolitik, Mad og måltidspolitik, Værdighedspolitik, Rusmiddelpolitik, Strategi for det nære sundhedsvæsen, Frivilligpolitik.

Fokusområder fra visionen: vi bekæmper kassetænkning, vi sætter ny standard for inddragelse, vi satser på mental sundhed og sund livsstil, vi inddrager bevægelse, leg og læring

Initiativer fra FN's verdensmål: Mål 3 (sundhed og trivsel),Mål 10 (mindre ulighed), Mål 12 (ansvarligt forbrug og produktion), Mål 17 (partnerskaber for handling)

4. Fritid, kultur og lokalsamfund (arbejdstitel), ansvarligt udvalg:  Kultur- og Fritidsudvalget.

Indeholder elementer fra eksisterende politikker: Strategi for mobildækning, Landdistriktspolitik, Kulturpolitik, Natur- og friluftspolitik, Planstrategi (obligatorisk), Frivilligpolitik, Folkeoplysningspolitik.

Fokusområder fra visionen: vi bekæmper kassetækning, vi sætter ny standard for inddragelse, vi satser på mental sundhed og sund livsstil, vi understøtter foreningslivet, vi inddrager bevægelse, leg og læring. 

Initiativer fra FN's verdensmål: Mål 3 (sundhed og trivsel), Mål 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund), Mål 15 (livet på land), Mål 17 (partnerskaber for handling)

5. Natur, plan og klima (arbejdstitel), ansvarligt udvalg: Teknik- og Miljøudvalget.

Indeholder elementer fra eksisterende politikker: Grønt regnskab, Natur og friluftspolitik, Landdistrikspolitik, Planstrategi (obligatorisk).

Fokusområder fra visionen: vi har 32.000 indbyggere i 2030, vi balancerer mellem at fastholde og tiltrække nye borgere, vi skaber balance mellem land og by, vi arbejder med mangfoldighed i boligtilbud, vi beskytter og benytter naturen, vi bekæmper kassetænkning, vi sætter ny standard for inddragelse, vi satser på mental sundhed og sund livsstil.

Initiativer fra FN's verdensmål: Mål 3 (sundhed og trivsel), Mål 6 (rent vand og sanitet), Mål 7 (bæredygtig energi), Mål 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund), Mål 12 (ansvarligt forbrug og produktion), Mål 13 (klimaindsats), Mål 15 (livet på land) og Mål 17 (partnerskaber for handling).

Alle politikker vil fremover være tværgående og forudsætte udarbejdelse på tværs af centre og politiske udvalg, men hver politik har som nævnt et tovholder-udvalg, der er ansvarlig for, at debatten rejses, politikken udarbejdes, og der findes et godt og dækkende navn for politikken. Inddragelse af borgerne bliver også et centralt tema, når politikkerne skal udvikles.

Forvaltningen indstiller, at fagudvalget  

- drøfter forslaget til revision og forenkling af byrådets politikker

- overfor Økonomiudvalg og Byråd udtrykker fagudvalgets indstilling til forslaget, herunder om fagudvalget kan tilslutte sig forslaget til forenkling af politikker.

Arbejdsmarkedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 52:

Indstilles godkendt.

Sundhedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 84:

Godkendt.Sundhedsudvalget godkendte, at arbejdstitlen på politikken ”Ældre, handicap og sundhed” ændres til ”Omsorg og sundhed”.

Børne- og Familieudvalget, 12. juni 2019, pkt. 78:

Indstilles godkendt.

FN har i 2015 vedtaget 17 mål for en bæredygtig udvikling i verden frem mod 2030. Målene er formuleret ud fra en erkendelse af, at verdenssamfundet står overfor store udfordringer. Hvis ikke udfordringerne bliver løst, får de både lokale, regionale og globale konsekvenser. På EU-niveau bliver nye initiativer og lovgivning i dag holdt op imod, om de følger verdensmålene. Den danske regering har besluttet, at Danmark skal yde et ambitiøst bidrag til den globale opnåelse af verdensmålene, og lovforslag og andre tiltag vil derfor fremover blive vurderet i forhold til verdensmålene.

Byrådet i Rebild Kommune holdt den 13. marts 2019 visionsseminar, hvor byrådet blev præsenteret for FN’s 17 Verdensmål. Den 29. maj 2019 holdt byrådet et temamøde som opfølgning på visionsseminaret. Til temamødet var udarbejdet et katalog med forslag til, hvordan Rebild Kommune kunne arbejde konkret for verdensmålene. Kataloget er bygget op omkring de verdensmål og delmål, som er særligt relevante for kommunens kerneopgaver. Nogle forslag er relevante i forhold til flere mål, da bæredygtig udvikling ofte handler om tværgående initiativer. Disse forslag er markeret med numrene på de mål, de relaterer sig til. I ”taleboblerne” er forslag til her-og-nu tiltag, som kunne iværksættes umiddelbart.

På temamødet drøftede byrådet bla., om kataloget var ambitiøst nok. Der blev stillet spørgsmål ved, om det er konsekvent, hvis kommunen fremadrettet udelukkende vil købe grøn strøm men fortsat er modvillig overfor at lade nye vindmøller opsætte. Det bemærkes, at der vil blive lejlighed til at drøfte bl.a. vindmøller og anden vedvarende energi i det kommende kommuneplanarbejdet. Det blev også påpeget på temamødet, at initiativerne omkring verdensmålene bør holdes op mod byrådets vision, og at det iøvrigt ofte kan være overordentligt svært at overskue om det, at man forsøger at leve op til ét verdensmål, betyder, at man forbryder sig mod et andet. Det blev også bemærket, at vi skal huske at drage erfaringer med det DGNB-byggeri, (bæredygtigheds-certificeret børnehave) som vi allerede har fået bygget i kommunen. Afslutningsvis blev det oplyst, at fagudvalgene i juni får lejlighed til at kommentere kataloget og foreslå ambitionerne justeret, hvis udvalgene har ønsker herom.

Kataloget fremlægges derfor nu (med få faktuelle rettelser i forhold til det katalog, der var udsendt til temamødet) til fagudvalgenes drøftelse. Vedlagt er også udkast til kommissorium til §17,stk 4 udvalg, der kunne oprettes for at rådgive og inspirere byrådet i det fremtidige arbejde med verdensmålene.

Forvaltningen indstiller, at fagudvalg træffer beslutning om overfor Økonomiudvalg og Byråd at anbefale

- at kataloget godkendes som rammen om det videre arbejde med verdensmålene. Eventuelle forslag til justeringer til kataloget fremsendes ligeledes til Økonomiudvalg og Byråd.

- at kommissorium for §17, stk 4 udvalg godkendes.

Arbejdsmarkedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 51:

Indstilles godkendt.

Sundhedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 83:

Godkendt.

Børne- og Familieudvalget, 12. juni 2019, pkt. 79:

Indstilles godkendt.

Rebild Kommune og Det Grønne Råd har afviklet Klima Rebild for sjette gang i uge 14 og 15 i 2019.

Planlægningsprocessen

Planlægningsprocessen blev indledt med et kick off møde i Skillingbro Naturskole i starten af oktober 2018. De ca. 25 deltagere på kick off mødet repræsenterede foreninger, organisationer, virksomheder, skoler, institutioner og politiske partier. I planlægningsprocessen har der desuden være afholdt tre åbne koordineringsmøder, hvor der har været 15-20 deltagere pr gang.  

Aktiviteter/arrangementer og aktører

I forhold til 2018 er antallet af åbne aktiviteter/arrangementer faldet. Der har været ca. 25 åbne aktiviteter/arrangementer i 2019 mod ca. 30 i 2018. Der er fortsat mange arrangementer, hvor flere aktører er gået sammen for at lave arrangementer med lidt større volumen. Det har endnu engang resulteret i et program med stor indholdsmæssig bredde. Programmet for de åbne arrangementer er vedhæftet som bilag.

Der har generelt været rigtig fin opbakning til arrangementerne. Det vurderes, at der har været ca. 1750 besøgende i alt til de gennemførte arrangementer, hvilket svarer til deltagerantallet i 2018.

Foruden de åbne arrangementer i programmet har der været aktiviteter på skolerne og i daginstitutionerne, antallet af disse er ikke opgjort.  

Et enkelt arrangement måtte udsættes, da oplægsholderen blev forhindret og et enkelt arrangement måtte aflyses på grund af manglende tilslutning.

Her fremhæves nogle af de arrangementer, der har fået særligt mange rosende ord med på vejen

• Åbningen af årets klimauger, som foregik på Støvring Gymnasium. Først med overrækkelse af Det Grønne Flag, som gymnasiet har gjort sig fortjent til med deres store arbejde med klima og bæredygtighed. Dernæst med uropførelsen af klimakorværket "Den mindste dråbe". En stor og rørende oplevelse for de 4-500 fremmødte.
• Skal vi dyrke korn eller klima på lavbundsjordene? Foredrag og debat arrangeret i samarbejde mellem AgriNord, Danmarks Naturfredningsforening og kommunen. Et fagligt spændende, lærerigt og underholdende arrangement med en virkelig god og inspirerende debat.
• Fremtidens byggeri - træbyggeri og bæredygtigt byggeri. Et arrangement primært for fagfolk fra bygge- og anlægsbranchen. Et stærkt sammensat fagligt program og en god og konstruktiv dialog.
• Elbildag på Støvring Bytorv. Forhandlere og private elbilejere udstillede i alt 25 elbiler. En god anledning for potentielle elbilejere til at kigge, spørge og sammenligne forskellige elbiler.
• Klimakunstudstilling. Under klimaugerne foregik udvælgelsen af de kunstværker, der indgår i Klimakunstudstillingen i Rebildcentret fra d. 26. maj. Der har været overvældende interesse fra både unge og ældre kunstnere fra hele Norden. I alt 181 kunstnere og over 500 værker er blevet bedømt.

Annoncering og presseomtale

Der er blevet annonceret for Klima Rebild via Vores Avis, på Rebild Kommunes hjemmeside og facebookside samt på Klima Rebilds egen facebookside. Der har desuden været trykte programmer til uddeling.

Både før, under og efter Klima Rebild har der været god omtale af Klima Rebild og de forskellige arrangementer både i lokalaviserne og i Nordjyske.  

Evaluering

Klima Rebilds styregruppe har i 2019 selv forestået evalueringen. I evalueringsmødet deltog ca. 25 personer, der repræsenterede hovedparten af de afholdte arrangementer.

Evalueringen har dels fokuseret på de enkelte arrangementer dels på organiseringen af planlægningsprocessen.

Styregruppen medtænker de forskellige inputs til organisering af planlægningsprocessen til Klima Rebild 2020. Der skal blandt andet arbejdes med markedsføring og sættes fokus på, hvordan vi får involveret flere nye aktører, særligt unge, i planlægningen. Skematisk evaluering af arrangementerne er vedhæftet som bilag.

Som noget nyt har deltagerne i evalueringen af Klima Rebild 2019 kommet med ideer og anbefalinger til Byrådet. Styregruppen for Klima Rebild (sammensat af frivillige, Business Rebild og forvaltningen) har samlet ideerne i vedlagte dokument med Ideer og anbefalinger. 

De 200.000 kr., der var afsat til projektet, har dækket udgifter i forbindelse med afvikling og markedsføring af klimaarrangementerne.

Der er brugt et ukendt men rigtig stort antal frivillige timer

Der er i administrationen brugt i alt ca. 350 timer til projektledelse, styregruppemøder og administration.

I øvrige forvaltninger samt på skoler og i daginstitutioner er der også brugt personaleressourcer. Her har man timet aktiviteter og opgaver, der har klimafokus med klimaugerne. Disse timer er ikke talt op.  

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget og Teknik og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at evalueringen tages til efterretning.

Børne- og Familieudvalget, 12. juni 2019, pkt. 92:

Taget til efterretning.

I 2015 udarbejdede Limfjordsrådet et strategipapir, der præciserede rammerne for Rådets arbejde og fungerede som retningsviser/bindeled mellem Limfjordsrådets vision om en renere Limfjord og Rådets årlige handlingsplansarbejde. Visionspapiret summerede således Limfjordsrådets strategi frem mod 2020.

I fortsættelse heraf ønsker Limfjordsrådet i 2019 at fastholde et særligt fokus på udarbejdelsen af en ambitiøs masterplan for ”Limfjorden i balance”, der kan følge op på 2020 strategien. Med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål og ”tænkning på tværs” udarbejdes ud fra eksisterende viden således en masterplan, der sætter retning, skaber overblik og skitserer rammerne for Rådets videre arbejde for at fremme en bæredygtig udvikling i og omkring Limfjorden.

En masterplan for Limfjorden omfatter selve Limfjorden og dens udvikling, som ønskes ude i fjorden i relation til miljøtilstand, klimaudvikling, erhvervsinteresser i relation til miljøet mv. Tilstanden i Limfjorden afhænger dog i høj grad også af de aktiviteter, der sker ”på land” i fjordens opland. Derfor er det relevant også at fokusere på aktiviteter, interesser, potentialer mv. i oplandet.

En række ”Ren fjord projekter” skal være de konkrete tiltag, der understøtter og udmønter planen, herunder Limfjordsrådets eksisterende ”Ren fjord projekter” som stenrevet ved Livø, ”Havørred Limfjorden” etc.

Den 25. oktober 2018 blev der afholdt en velbesøgt inspirations-/temadag for kommunernes tekniske udvalg, faglige samarbejdspartnere og fonde om en bæredygtig forvaltning af Limfjorden.

På baggrund af denne dag udarbejdes nu en første version af en masterplan for Limfjorden, som forventes at omfatte følgende emner relateret til fjorden:

• Miljø i Limfjordens opland
• Miljø i Limfjorden
• Naturen i og omkring Limfjorden
• Klima
• Bæredygtig erhvervsudvikling
• Rekreative interesser

Alle emner ligger i naturlig forlængelse af Limfjordsrådets eksisterende arbejde inden for vandplanarbejde; bæredygtighed både i relation til fjorden og på land; håndtering af klimaudfordringen, bæredygtig turismeudvikling (Havørred Limfjorden) etc. – alle temaer der er tæt knyttet til Limfjordsrådets kerneopgaver og med mulighed for at opnå synergieffekter. (Se bilag: Præsentation af masterplan for Limfjorden).

I 2019 fastlægges strategien gennem en række strategimøder inden for hvert af masterplanens seks fokusområder for at fastlægge projektets overordnede køreplan og sikre, at de enkelte fokusområder har et sammenligneligt udgangspunkt for det videre arbejde.

Ud fra strategimødernes konklusioner udarbejdes overordnede retningslinjer og forslag til konkrete forløb - Masterplan version 1.0.

Den overordnede Masterplan version 1.0, som fastlægger de overordnede og generelle temaer, forventes afsluttet i 2019. Det kan herefter overvejes, om den skal følges op med en mere konkret Masterplan 2.0. Forslag til kommissorium for Masterplan 1.0 vedlægges til orientering (se bilag).

Limfjordsrådets formandskab har drøftet udarbejdelsen af denne masterplan for ”Limfjorden i balance” med KKR-Nordjylland. Der var her enighed om, at det er afgørende, at de enkelte kommunalbestyrelser/fagudvalg inddrages i processen med henblik på at sikre ejerskab til de indsatser, der peges på. Formandskabet afholdt et tilsvarende møde med KKR-Midtjylland. På dette møde blev der bakket fuldt op om udarbejdelsen af en masterplan for Limfjorden i balance.

KKR-Nordjylland bakker op om udarbejdelse af en masterplan og anbefaler, at Limfjordsrådet henvender sig til kommunerne med henblik på at få fagudvalgene til at give input til Masterplanens indsatsområder.

Forvaltningens bemærkninger

Rebild Kommune har haft stor gavn af samarbejdet i Limfjordsrådet, bl.a. i forhold til vådområdeindsatser og vandløbsindsatser. I masterplanen vil Rebild Kommunes interesse fortrinsvis være indenfor indsatsområderne:

• Miljø i Limfjordens opland
• Miljø i Limfjorden

• Klima

Rebild Kommune arbejder fortsat med opfyldelse af vandområdeplanerne og vandhandleplanerne, herunder særligt i forhold til vådområder og vandløbsrestaurering. Masterplanen kan være med til at sætte fremtidens indsatser i en sammenhæng med de øvrige fokusområder i Limfjorden.

Rebild Kommune er udspring for de største vandløb i Himmerland og derfor er det naturligt at Rebild Kommune indgår i samarbejde med de øvrige kommuner i Himmerland om at løse klimaudfordringerne med øget nedbør og oversvømmelseshændelser. Masterplanen kan igen fungere som en ramme for det tværkommunale arbejde.

Nedenstående temaer har Rebild Kommune ikke en særlig, egen interesse i, da vi ikke har kystlinie til Limfjorden. Forvaltningen vil naturligvis følge arbejdet fra sidelinjen, og bidrage i relevant omfang:

• Naturen i og omkring Limfjorden
• Bæredygtig erhvervsudvikling
• Rekreative interesser

Forvaltningen anbefaler derfor at Rebild Kommune indgår i arbejdet med fokus på ovenstående 3 indsatsområder.

Arbejdet med masterplanen sker indenfor Limfjordsrådets sekretariats eksisterende normering og økonomi.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Kommissorium for udarbejdelse af Masterplan for ”Limfjorden i balance”.  

Region Nordjylland har besluttet, at den gældende Råstofplan 2016 skal revideres, og derfor indkalder regionen forslag og ideer til Råstofplan 2020. Regionen retter fokus mod en række centrale spørgsmål, som Rebild Kommune blandt andet kan komme med synspunkter og anbefalinger til.

Spørgsmålene er:

- Kan grundvandsinteresser og råstofindvinding gå hånd i hånd eller vil de være modsætninger?

- Kan transportbelastningen og CO₂ udledningen minimeres ved at sikre den lokale forsyning?

- Hvordan kan regionen være med til at fremme en efterbehandling, så natur og biodiversitet beriges?

- Retningslinjer – er der behov for nye retningslinjer eller justeringer af eksisterende?

- Hvordan kan regionen være med til at fremme en ansvarlig udnyttelse af råstofferne i regionen og derved understøtte en højere grad af genanvendelse af de sekundære råstoffer?

- Har vi brug for en fælles råstofstrategi og hvilke emner bør diskuteres i en fælles strategi?

Derudover skal der også tages stilling til nye graveområder og/eller ændringer af eksisterende områder. Debatoplægget vedr. Råstofplan 2020 kan ses her: www.raastofplan2020.rn.dk/

Center Natur og Miljø foreslår at kommunens høringssvar til regionen berører følgende temaer:

Vedrørende spørgsmålene om råstofindvinding, grundvand og genanvendelse:

- I forbindelse med udkast til Råstofplan 2016 anbefalede Rebild Kommune, at bl.a. vandværkernes grundvandsdannede oplande friholdes fra råstofindvinding. Naturstyrelsen ajourfører imidlertid ikke længere viden om disse områder. Derfor forslår forvaltningen at kommunen istedet peger på at vandværkers indvindingsoplande bør friholdes fra råstofindvinding, idet der i de fleste tilfælde der er stort overlap mellem disse udpegninger.

- Rebild Kommune anbefaler, at Region Nordjylland skal have fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til genanvendelse af sekundære råstoffer (f.eks. bygge og anlægsaffald) i råstofgrave. Helt konkret er der en ny viden om udvaskning af problematiske stoffer fra brugt beton/tegl og der er endnu ikke fastlagt grænseværdier for, hvornår beton- og/eller teglaffald kan anses for at være uforurenet. Derfor bør disse materialer ikke tilføres til aktive råstofgrave indenfor områder med særlige grundvandsinteresser og indsatsområder.

Vedrørende spørgsmålene om efterbehandling og biodiversitet:

- Med reference til FN's Verdensmål nr. 6 og 15, foreslår forvaltningen, at alle bynære indvindingsområder efterbehandles til natur og med fokus på offentlighedens adgang. Forvaltningen foreslår desuden at områder uden nærhed til by, men beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser, efterbehandles til natur, med forbud mod at sprøjte, gødske eller foretage anden grundvandstruende aktivitet efter endt råstofindvinding. Områder uden nærhed til by eller drikkevandsinteresser foreslås efterbehandlet primært til natur, og ellers til tidligere anvendelse.

- Det vil være til fordel for biodiversiten, at flest mulige arealer efterbehandles til natur, samt at forudsætningerne for udvikling af natur er bedst mulige samt at beskyttelsen af arealet er så langsigtet som mulig (jf. FNs Verdensmål nr. 15). En bedre beskyttelse af naturinteresserne i de efterbehandlede råstofgrave kunne foruden forbud mod gødskning og sprøjtning f.eks. indebære forbud mod terrænændringer, beplantning og jordbearbejdning. Forvaltningen foreslår at dette tilføjes som forudsætninger (og dermed tinglyses) for gravning i områder, som skal efterbehandles til natur.

- I store råstofgraveområder, hvor der kan være flere indvindere samt indvinding over flere årtier, bør regionen arbejde for helhedsplaner vedrørende efterbehandling. Helhedsplaner kan blandt andet bidrage til sikring af landskabelig sammenhæng i hele graveområdet efter endt indvinding. Eksempler på hvor helhedsorienteret efterbehandling er ønskværdigt, er de store graveområder ved Nysum-True samt Bradsted.

Vedrørende transport:

- transport til og fra råstofgrave giver stort slid på veje og rabatter. Som reglerne er i dag, skal kommunen sørge for at kommunale veje er i sådan en stand, at de kan håndtere den trafik, der er på vejene. Det betyder, at det er kommunerne, som står for udbygning, vedligeholdese mm. af vejene. Dette er omkostningsfuldt og derfor anbefaler Rebild Kommune, at der ikke sker øgning af råstofaktivitet i kommunen.

Det endelige høringssvar udfærdiges på baggrund af ovenstående, suppleret med bemærkninger omkring navngivning af områderne m.m.  

Ingen.

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget godkender forslaget til indhold i høringssvar til Region Nordjylland.

Borgere i Rebild Kommune har hidtil kunnet bestille afhentning af storskrald 5 gange om året. Forvaltningen foreslår at serviceniveauet udvides med 1-3 ekstra indsamlinger om året. Storskraldsordningen medtager mange former for genanvendeligt affald samt brændbart, haveaffald og elektronik. Baggrunden for forslaget er et ønske om forbedret service og indsamling mere jævnt fordelt over året. Hvis en borger ikke har fået tilmeldt sig afhentning i tide, kan de komme ud for at skulle vente 2-3 måneder på næste indsamling. Det er både i borgernes og kommunens interesse at affaldet indsamles hyppigere, og forvaltningen anbefaler at man fremover kan tilbyde 8 årlige indsamlinger.

Flere indsamlingsrunder vil også medføre en forbedring af arbejdsmiljøet for indsamlerne. Vi forventer ikke at mængderne vil stige voldsomt, men derimod blive spredt mere ud over året, så de enkelte ruter ikke bliver så omfattende. På nogle ruter er der indsamlet over 5 tons på 1 dag, og det allermeste håndteres manuelt.

I det seneste udbud har Simested Vognmandsforretning afgivet tilbud på 1-3 ekstra indsamlinger. Den årlige takst for storskrald med 5 indsamlinger er i 2019 128,- pr. husstand.

Herunder ses takster for 2020 baseret på priser fra det nye udbud:

Udover indsamlingsprisen udgøres taksten af udgifter og indtægter fra afsætning af affaldet og indkøb/salg af kompostbeholdere samt administrationsomkostninger og overheadomkostninger. Taksterne beregnes og justeres i øvrigt hvert år på baggrund af senest kendte resultat.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om at udvide serviceniveauet på storskraldsordningen til 8 indsamlinger pr. år.

Rebild kommune har 3 genbrugspladser: Sørup (ca. 60.000 besøg/år), Krastrup (ca. 35.000 besøg/år) og Mejlby (ca. 25.000 besøg/år). Genbrugspladsen i Sørup gennemgik en gennemgribende renovering i 2015. Prisen var omkring kr. 12 mio.

Genbrugspladsen i Krastrup

Miljøgodkendelsen for genbrugspladsen i Krastrup er fra februar 1998. Godkendelsen er ikke længere fyldestgørende og det er blevet indskærpet på miljøtilsyn, at miljøgodkendelsen skal revideres.

For at opnå en revideret miljøgodkendelse skal pladsen opfylde flere vilkår, der kræver anlægsinvesteringer. Det drejer sig blandt andet om tæt belægning under jern og metal, afledning af overfladevand via olieudskiller, læsseplads til farligt affald med tæt belægning, tæt befæstning ved haveaffald, m.m. En renovering kan begrænse sig til de ændringer, der kræves for at opnå revideret miljøgodkendelse efter standardvilkårene i lovgivningen. Et foreløbigt prisoverslag til denne model lyder på knap 1,4 mio. kroner.

Et alternativ er at gennemføre en mere gennemgribende ombygning af genbrugspladsen. Pladsen i Krastrup kan således gøres mere brugervenlig ved at følge samme model med nedsænkede containere som på genbrugspladserne i Mejlby og Sørup.

Center Natur og Miljø har fået udarbejdet et opgraderingsforslag som vil gøre pladsen til en moderne, brugervenlig genbrugsplads, samtidig med, at pladsen kan opnå en ny miljøgodkendelse. Den nye plads foreslås indrettet med nedsænkede containere og et område med containere/mobilkomprimatorer i niveau med kørearealerne. Afhængig af om man beholder bl.a. nuværende belægninger og kørearealer, eller også ændrer på disse forhold, vil en ny plads koste mellem 6 og 9 mio. kroner.   

Genbrugspladsen i Mejlby

Miljøgodkendelsen for genbrugspladsen i Mejlby er fra oktober 2000 og skal revurderes.

Pladsen er anlagt med nedsænkede containere og adskilt trafik til haveaffald og containerne. Den er dermed mere moderne end Krastrup, men kræver også anlægsinvesteringer af samme art som Krastrup for at opnå en ny miljøgodkendelse. Prisen for en renovering af pladsen ligger i omegnen af 1 mio. kr.

Vurdering på arbejdsmiljø og energiforbrug

Der er gennemført en screening af arbejdsmiljøforholdene og håndtering af farligt affald på kommunens genbrugspladser. Konklusionen er at der er flere arbejdsmiljøforhold der bør forbedres, for eksempel utilstrækkelige bade- og omklædningsforhold, manglende nødbruser og håndvask ved håndtering af farligt affald og manuel håndtering af farligt affald på slisker og ramper. Der mangler desuden toilet og håndvask til genbrugspladsens brugere.

Samtidig lever ingen af bygningerne op til de gældende energikrav og er dermed dyre at opvarme.

Etablering af nye velfærdsbygninger på de to pladser, så energikravene overholdes, samt nye bygninger til håndtering af farligt affald vil koste 4,2 mio kr. i alt.

Samlet vurdering

Som beskrevet er der behov for at renovere de to genbrugspladser, men ambitionsniveauet skal fastlægges og der kan grundlæggende vælges en af følgende modeller (som også kan kombineres efter behov):

1. Der gennemføres den nødvendige renovering, således at pladserne kan opnå miljøgodkendelse. Den samlede pris på dette vil være omkring 2,4 mio kr.

2. udover den miljømæssigt nødvendige renovering gennemføres også en renovering af faciliteterne til forbedring af pladsfolkenes arbejdsmiljø. Denne del vil i sig selv koste 4,2 mio kr.

3. Endelig kan man vælge en mere gennemgribende renovering af genbrugspladsen i Krastrup, som i sig selv vil beløbe sig til mellem 6 og 9 mio kr.

Når Udvalget har besluttet hvilken model vi skal arbejde videre med, vil Center Natur og Miljø igangsætte arbejdet med konkrete projektforslag, herunder økonomi, til udvalgets endelige godkendelse. Center Natur og Miljø vil også indarbejde beslutningen i en investeringsplan for affaldsområdet. Investeringsplanen skal medvirke til at sikre forudsigelige og stabile takster på affaldsområdet i de kommende år.

Affaldsområdet er brugerfinansieret og skal hvile i sig selv, og hver affaldsordning skal balancere for sig. Affaldsgebyrerne fastsættes i overensstemmelse med driftsudgifter og henlæggelser. Affaldsområdet havde ultimo 2017 et overskud på 8 mio. kr. For at henlægge yderligere anlægsmidler på affaldsområdet, skal der foreligge en godkendt investeringsplan. Vi foreslår at der henlægges 1 mio. kr. pr. år i 10 år for at tage højde for fremtidige anlæg, investeringer og udvidelser i driften af affaldsordninger og samtidig holde de samlede affaldstakster i ro. Det vil betyde årlige renovationsudgifter pr. husstand på omkring 3000 kr. I 2018, hvor der ikke er afsat midler til henlæggelser, er de samlede takster 2752 kr. 

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Teknik- og Miljøudvalget, 26. september 2018, pkt. 152:

Udvalget besluttede at udsætte sagen, idet mulighederne for opgradering af pladserne præciseres.

Anna Oosterhof deltog ikke i behandlingen af sagen.

Genoptagelse af sagen:

Krastrup og Mejlby genbrugspladser skal som tidligere beskrevet have nye miljøgodkendelser. I de nye godkendelser vil der blive stillet vilkår, som pladserne ikke kan leve op til i deres nuværende stand. Begge genbrugspladser skal derfor opdateres for at opnå lovpligtig miljøgodkendelse.

I tidligere behandling af dagsordenspunktet er det beskrevet hvordan begge genbrugspladser er vurderet i forhold til energiforbrug og arbejdsmiljøforhold. Konklusionerne peger på, at begge pladser skal have nye faciliteter til mandskab og ny modtagestation til farligt affald. Dette vil medføre forøget brugervenlighed, ordnede miljøforhold, samt et tiltrængt løft for personalet der driver pladserne. Der er foretaget en indledningsvis vurdering af økonomien for forbedring af arbejdsmiljø og energiforbrug.

Forholdene omkring miljø og arbejdsmiljø bør udbedres hurtigst muligt - i 2020. Derudover bør genbrugspladsen i Krastrup ombygges til en plads med nedsænkede containere, ligesom de 2 andre pladser, og containerpladsen på Mejlby bør udvides.

I foråret 2019 er der udført boreprøver på Krastrup genbrugsplads for at opnå viden om miljø- og geotekniske forhold. Prøverne viser at undergrunden vil give nogle funderingsudfordringer. Genbrugspladser er typisk anlagt på gamle lossepladser. Forholdene skal undersøges yderligere for at man kan se hvilke muligheder der er for indretning af pladsen i Krastrup. Det er ikke skønnet nødvendigt at udføre boreprøver på Mejlby genbrugsplads.

Center Natur og Miljøs anbefaling

Center natur og Miljø foreslår en model, hvor genbrugspladserne renoveres i to trin:

Trin 1:

I 2020 gennemføres nødvendig opdatering af både Krastrup og Mejlby genbrugspladser for at lovliggøre driften i forhold til at kunne opnå miljøgodkendelse. Samtidig forbedres arbejdsmiljøforholdene med modernisering af mandskabsfaciliteter og etablering af hus til farligt affald. Der indgås aftale med en rådgiver som bistår i hele processen med at opdatere pladserne i forhold til miljø, energiforbrug og arbejdsmiljø. Rådgiver skal desuden være med til at sikre at denne opdatering samtænkes med en senere ombygning af Krastrup genbrugsplads og eventuel udvidelse af Mejlby genbrugsplads.  

Trin 2:

Med udgangspunkt i konklusionerne på arbejdet med at afdække behov og muligheder for genbrugspladserne i Krastrup og Mejlby i trin 1, fremlægges til politisk behandling et projektforslag og økonomi for en ombygning af Krastrup og udvidelse af Mejlby genbrugspladser.

Opdeling af processen i to trin betyder, at der vil være mere tid til at skaffe den nødvendige økonomi til projekterne. Samtidig vil det sikre tid til at gennemarbejde projekterne og sikre inddragelse af brugerne. Ulempen er, at pladserne skal renoveres - og dermed også nedlukkes - over to omgange. Der vil formodentlig også kunne være en mindre ekstraomkostning til f.eks. etablering af byggeplads o.lign. ved at foretage renoveringen af to omgange.

Økonomi

Center Natur og Miljø har med bistand fra en konsulent udarbejdet overslag på opdatering af pladserne og ombygning af Krastrup Genbrugsplads, samt anslået omkostninger til udvidelse af containerplads på Mejlby Genbrugsplads. Det anslås at de totale omkostninger til trin 1 og 2 inkl. rådgiverbistand ligger ml. 15-20 mio. kr.

Til budgetforhandlinger 2020 foreslår Center Natur og Miljø, at der afsættes 6,5 mio. til trin 1: opdatering af pladserne og indgåelse af aftale med rådgiver i 2020. Med trin 1 vil der være tilvejebragt et mere detaljeret projektoplæg og økonomisk overslag for den fulde renovering, som herefter kan indgå i kommende års budgetforhandlinger.

I forhold til anlægsloftet i regeringsaftalen er forsyningsområdet undtaget, da anlægsloftet alene omfatter det skattefinansierede område. Forsyningsområdet er brugerfinansieret.

Der er automatisk låneadgang til investering på forsyningsområdet. Det skal dog bemærkes, at en investering i forsyningsområdet vil påvirke den kommunale likviditet svarende til investeringen, dog ikke hvis investeringen lånefinansieres.

Indstilling:

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler:

Den nye udstykningsplan og ansøgning er vedlagt som bilag 1.

Udstykningsplanen er udformet med 8 grunde, der kan udstykkes og bebygges med dobbelthuse (16 boliger), samt én parcelhusgrund til den eksisterende bolig.

Lokalplanen fastlægger i § 4, pkt. 2, stk. 2, at udstykning kun må ske i overensstemmelse med den retningsgivende udstykningsplan (vedlagt som bilag 2). Desuden fastlægges i § 3, pkt. 2, at bebyggelsen kun må bestå af parcelhuse og dobbelthuse, samt at der kun må være én bolig på hver grund.

Da den indsendte udstykningsplan er i overensstemmelse med lokalplanens udstykningsrids mht. vejadgang, vejudformning og grundenes placering, vurderer forvaltningen, at det indsendte er i overensstemmelse med lokalplanen, uanset om de 8 parceller bebygges med parcelhuse eller dobbelthuse. Inddelingen af lokalplanens udstykningsrids til dobbelthuse vurderes at være i overensstemmelse med lokalplanens principper, da lokalplanen i anvendelsesbestemmelserne fastlægger, at der kan opføres dobbelthuse. Derved vurderes det, at kommunen kun kan hindre en udstykning i overensstemmelse med det indsendte, ved at nedlægge et § 14-forbud i forbindelse med byggeansøgningen, hvorefter kommunen har pligt til at fremlægge et lokalplanforslag, der kan hindre forholdet indenfor 1 år.

På den baggrund vurderer forvaltningen, at ansøger kan arbejde videre med en byggeansøgning på baggrund af den indsendte udstykningsplan, hvor lokalplanens bestemmelser om grundstørrelser, etagehøjde og bebyggelsesprocent er overholdt.

Lokalplanlægning er som udgangspunkt erstatningsfri regulering. Dog kan det ikke afvises, at en kommune kan pådrage sig erstatningsansvar ved at ændre det eksisterende plangrundlag som opfølgning på et § 14-forbud.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at forvaltningen tilkendegiver, at den nye udstykningsplan er i overensstemmelse med lokalplanen.

Herunder er en kort status på arbejdet inden indenfor de enkelte hovedområder.

CENTERPLADSEN:

Dialogen har i efteråret over vinteren 2018/2019 foregået med repræsentanterne for arbejdsgruppen, pladsens aktører, planmedarbejder fra Rebild Kommune og AP arkitekter m.a.a., der har udarbejdet et skitseprojekt, som har dannet grundlag for udbud. Vi har nu entreprenørerne på plads til realisering af centerpladsen. Det bliver et lokalt firma, Bjarne Brath A/S fra Terndrup, der skal stå for fjernelse af eksisterende belægning, bevoksning med mere og efterfølgende for belægning, siddeplinter og kloakering. En anden lokal el-installatør Ejby & Jakobsen A/S fra Skørping, står for ny mastebelysning i området. I bilag 1 ses illustrationsplanen og i bilag 2 ses tegningen af 2.01 pladsen. Anlægsopgaven opstartes indenfor de næste uger og forventes færdig indenfor et par måneder.

HOVEDGADEN:

I april 2019 er processen frem mod en realisering gået i gang.  En byvandring med programmet i hånden og input til forskønnelse, fartdæmpning og bedre organisering af parkering var starten. Repræsentanter for arbejdsgruppen, medarbejdere fra Plan Byg og Vej og projektleder har været samlet to gange. Der har derudover været afholdt et brainstormingsmøde mellem medarbejdere og projektleder. Det har mundet ud i en principplan, som skal detaljeres af vejafdelingen og forelægges arbejdsgruppen i juni med henblik på koordinering med relevante myndigheder og grundlag for udbud. Principplan er vedlagt som bilag 3 - Hadsundvej Terndrup 2.

STIFORBINDELSER:

Repræsentanter for arbejdsgruppen arbejder på et digitaliseret stikort, som viser forbindelserne i Terndrup. En række aktører i byen arbejder på forskellige tiltag i familie med stiprojekterne, hvorfor der har været et ønske, om at afholde et koordinerende møde i Terndrup idrætscenter 4. juni.

Herfra opstartes processen med at få stiprojekterne klargjort til realisering henover efteråret.

Budget for de tre temaområder vedlægges. Bilag 4 - 2019 Budget

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Center Plan, Byg og Vej er i gang med udarbejdelse af udbudsmaterialet til udbud af belægningsarbejderne i 2019. Opgaven fremgår af udbudsplanen for 2019 og udbydes i offentlig licitation efter tilbudsloven. Der anvendes tildelingskriteriet "laveste pris". Opgaven opdeles ikke. og der udbydes således én samlet entreprise.

Vejene, hvor slidlaget forventes udført, kan ses på vedhæftede bilag. Der bliver lagt slidlag på boligveje og cykelstier i byer og enkelte vejstrækninger i åbent land. Arbejderne forventes opstartet umiddelbart efter sommerferien 2019 og skal være færdiggjort senest d. 30 september 2019.

Der er afsat 3,0 mio. kr. på driftsbudgettet og 5,0 mio. kr. på anlægsbudgettet til slidlagsarbejderne. Det er anlægsbevillingen på 5,0 mio. kr., som ønskes frigivet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at anlægsbevillingen frigives.

En borger i Skørping vil donere en sten fra Store Øksø til at forskønne rundkørslen ved Under Broen i Skørping. To andre borgere har i den forbindelse henvendt sig med henblik på en samlet plan for forskønnelse af rundkørslen. Deres tanke er, at rundkørslen skal forskønnes med blomster og anden beplantning, derudover skal stenen placeres midt i rundkørslen. Stenen måler 120x130x80 cm, se billede i bilag 1.

Helhedsplanen for Skørping peger på, at det kan være hensigtsmæssigt at forskønne netop den rundkørsel. Helhedsplanen ligger ikke op til en konkret løsning, idet det var tanken, at der skal igangsættes en områdefornyelse i Skørping, hvor borgerne kan være med til at udpege fokuspunkter og finde deciderede løsninger. I 2018 blev der afsat 1.000.000 kr. til områdefornyelse i Skørping. Nu er henvendelsen imidlertid kommet ind, og da områdefornyelsen ikke er sat igang, ønskes der taget stilling til, om der skal arbejdes videre med ideen.

Skørping Erhvervsråd står hvert år for, at opsætte et stort juletræ i samme rundkørsel. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt hørt om der er enighed om den fremadrettede udsmykning af rundkørslen, hverken fra borgerne i Skørping eller fra erhvervsrådet. Derfor vurderes det, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis den fremtidige udformning af rundkørslen behandles i en områdefornyelse, hvor borgerne har mulighed for at deltage.

Som udgangspunkt er kommunen positiv overfor udsmykning af rundkørsler, men det er nødvendigt at have trafiksikkerhed for øje, da en sten af den størrelse er en påkørselsfarlig genstand. Vi oplever ikke uheld i rundkørsler med folk, der overser dem og kører ind over midterøen, men stenen skal placeres således den ikke står, hvor den potentielle risiko for påkørsel af den er størst.

Generelt er det en god tanke, at en sten fra Store Øksø kan medvirke til at forskønne Skørping, og trafiksikkerhedsmæssigt kan der findes en løsning med at placere den i rundkørslen. Forvaltningen vurderer dog, at forslaget bør behandles som en del af områdefornyelsen, hvor borgerne generelt har mulighed for at deltage og tage stilling til, hvordan de ønsker rundkørslen udsmykket. Områdefornyelsen er endnu ikke igangsat, men skal prioriteres på lige fod med de øvrige opgaver i Plan. Forvaltningen vil i forbindelse med planprioriteringen til TMU foreslå opgaven igangsat i løbet af 2019.

Hvis det ønskes at arbejde videre med ideen på nuværende tidspunkt, skal der frigives midler, således stenen kan flyttes ned i rundkørslen og der kan plantes blomster, det kan fx være fra de midler, der er afsat til at følge op på helhedsplaner i Skørping og Støvring.

Hvis forslaget afventer områdefornyelsen, er der afsat 1.000.000 kr. til det i budgettet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at ovenstående forslag indgår som et af de forslag, der skal tages stilling til i forbindelse med områdefornyelsen i Skørping.

Handlingsplan til Landdistriktspolitik 2017-2020 er ligesom Landdistriktspolitik 2017-2020 blevet til i et tæt samarbejde mellem forvaltningerne og landsbyrådet.

Det er en ambitiøs handlingsplan med mange indsatser under hvert af de fem fokusområder: Udvikling eller afvikling, Attraktive boliger, Natur og friluftsliv, Sammenhold og fællesskab, Positiv omtale.

Indsatserne er en blanding af nye tiltag og tiltag, der skal fastholdes/videreudvikles og er en del af den daglige opgaveløsning i forvaltning og landsbyråd. Detaljeret status på de enkelte indsatsområder kan ses i det vedhæftede bilag.

Fremdrift

Her fremhæves nogle af de indsatser, hvor der er sket mest inden for hvert fokusområde

Udvikling eller afvikling

• Udviklingsprojekt Himmerland – Stedbundne kvaliteter skaber vækst og udvikling for turismeerhvervet. Projektets har fokus på natur/outdoor oplevelser samt lokale råvarer og har som målsætning at forbedre turismeerhvervets konkurrenceevne og at bidrage til vækst, omsætning og arbejdspladser. Business Rebild er projektleder på projektet på tværs af de tre himmerlandske kommuner. Landdistriktspuljen (den statslige pulje) understøtter projektet med 525.000 kr.

• Landsbyklyngerne i Rebild Øst og Mariager Fjord Vest. Begge projekter har været en del af Realdania, DGI og Lokale- og Anlægsfondens landsbyklyngekampagne, hvor der er foruddefineret en projektperiode på 18 måneder, som har til formål at etablere samarbejde og afdække klyngernes potentialer. Projektperioden er afsluttet og begge klynger fortsætter det gode samarbejde.

Attraktive boliger

• I forbindelse med Klima Rebild-ugerne har der tre steder i kommunes landdistrikt været dialogmøder med NT og GoMore om alternative løsninger, der kan træde til, hvor den kollektive tranport ikke rækker.

• To projekter har fået tilskud fra den statslige Bredbåndspulje. Det ene projekt dækker Gravlev-området, og det andet projekt går på tværs af kommunegrænsen til Mariagerfjord og omfatter området omkring Ll. Rørbæk/Bradstrup. Der er tale om i alt 88 husstande. Projekterne har fået tilsagn om kommunal medfinansiering på 2000 kr. pr husstand.

• Landsbyrådet arbejder målrettet med at skabe positiv profilering af landsbyerne gennem projekter, der skaber fællesskaber på tværs: Korsang på tværs af landsbyerne, Naturfællesskab i landsbyen - et projekt, der som sidegevinst har gjort Rebild til Bivenlig kommune og en petanqueturnering for landsbyerne.

Natur og Friluftsliv

• Stiguide Himmerland-app'en er opdateret med de eksisterende stier og suppleres, når der kommer nye til.

Sammenhold og fællesskab

• Som saltvandsindsprøjtning og kompetenceløft til de frivillige i landsbyerne er der afviklet konference/kursus under overskriften "24 timer med fokus på det der virker". Konferencen er afholdt i samarbejde med Vesthimmerland og Mariagerfjord kommuner.

• For at understøtte arbejdet med fundraising i foreningerne, er der tegnet abonnement hos www.foreningstilskud.dk som rummer en stor fondsdatabase og en masse råd og vejledning om fundraising. Foreningerne i kommune kan gratis tilmelde sig.

Positiv omtale

• I samarbejde med Arkitektskolen har Center Natur og Miljø kortlagt en række kulturmiljøer i kommunen, heraf mange beliggende i landsbyerne. Kortlægningen kan være med til at danne baggrund for arbejdet med lokalt at sætte fokus på de stedbundne ressourcer og det, der er helt særligt for den enkelte landsby.

Prioritering frem mod 2020

Opgradering og jævnlig opdatering af indholdet på hjemmesiden www.landsby-rebild.dk samt udsendelse af kvartalsvise nyhedsbreve er et af de indsatsområder, der skal yderligere fokus på frem mod 2020. Sammen med de planlagte "Landsbygennemgange", som har til formål at beskrive de enkelte landsbyers kvaliteter og på den måde har sammenhæng til flere af handlingsplanens øvrige fokusområder, vil det være med til at løfte den positive omtale af landsbyerne.

Gennemførelsen af Handlingsplan til Landdistriktspolitik 2017-2020 sker inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at orienteringen tages til efterretning

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

1. Ny masterplan for bæredygtig mobilitet

Region Nordjylland orienterer om, at der skal udarbejdes en ny nordjysk masterplan for bæredygtig mobilitet.

Der vedhæftes uddybende materiale.

2. Ren Natur

Center Natur og Miljø har tilmeldt sig konceptet Ren Natur fra Hold Danmark Rent. Foreninger i kommunen kan melde sig til indsamling af henkastet affald 1 gang om året og tjene 3000,- Indsamlingen finansieres af nationale hovedsponsorer, der i år er Spar, McDonalds og Dansk Retursystem. Ren Natur står for kontakt til foreninger, udarbejdelse af information og sender udstyr til de tilmeldte foreninger. Center Natur og Miljø og Driftsenheden bidrager med bistand til ruteplanlægning og kommunikation. Deltagelse koster 3900,- det første år, hvor der bliver 8 ruter.

3. Prioritering af cykelstiprojekter langs statsvejene

Vejdirektoratet skal til at opdatere listen over ønsker til cykelstier og stikrydsninger på statsvejnettet, og spørger derfor om kommunerne har input til mulige fremtidige cykelprojekter på statsvejnettet og/eller om der ændringer til de allerede kendte ønsker.

Kommunen har i forbindelse med tidligere forespørgsel, indmeldt følgende ønsker:

Krydsningspunkt, Nørager by, Mejlbyvej /Bredgade

Cykelstier langs Viborgvej rute 13, Løgstørvej (467) – Lille Binderup, Løgstørvej rute 29, Rosbjergvej – Stenild og Hadsundvej rute 507, Terndrup – Vester Korupvej.

4. Vandløbsvedligeholdelse - særlige udfordringer i 2019

Som en følge af en meget tør periode fra foråret 2018 til foråret 2019, har der generelt været mindre vand i vandløbene. Derfor er der i en del vandløb kommet aflejringer af sand og slam i vandløbenes sider og bund. Det medfører flere henvendelser fra lodsejere og dermed også flere kontrolopmålinger og oprensninger. Dertil kommer, at Rebild Kommune har afholdt en ekstraordinær stor udgift på at rense op og rydde arbejdsbælte efter mange års efterslæb ved Asp Bæk. Der forventes ekstra udgifter til opmåling og oprensning resten af 2019.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning