Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Der er i Rebild Kommune 9 ældrecentre, hvoraf de 6 ejes helt af kommunen og administreres af Boligselskabet Nordjylland. I samarbejde med Boligselskabet Nordjylland gennemføres der hvert år bygningsgennemgang på ældrecentrene.

Som en følge af bygningsgennemgangen er der planlagt/budgetteret moderniserings- og vedligeholdelsesopgaver gældende for 2023, herunder fællesarealudgifter fordelt ift. fordelingsnøgle på hvert enkelt ældrecenter og andre servicearealudgifter, som udelukkende afholdes af Rebild Kommune.


Kortfattet fremstilling af resultaterne fra bygningsgennemgang/afdelingstjek 2022 til gennemførelse i 2023.

Mastruplund: (Rebild kommune)

Fælles: Fuger, sokkel, vinduer og døre, inventar på fællesterrasse og optimeringer af installationer.

Service: Ingen


Ådalscentret: (Boligselskabet Nordjylland)

Fælles: Udskiftning fugebånd facadepartier

Service: Ingen


Terndrup: (Rebild kommune/Boligselskabet Nordjylland)

Fælles: Udvendig maling, gulve og vægge i fællesarealer, molok og optimeringer af installationer

Service: Ingen


Bælum: (Rebild kommune)

Fælles: Fuger, sokkel, tagudskiftning, nyt fælleskøkken+hvidevarer, møbler fælleskøkken, gulv i fælleskøkken og optimering af installationer

Service: Ingen


Skørping: (Rebild kommune)

Fælles: Møbler i fælleskøkken

Service: Ingen


Birkehøj: (Rebild kommune)

Fælles: Inventar fællesterrasser

Service: Ingen


Himmerlandshave: (Rebild kommune)

Fælles: Inventar fællesterrasser, fuger, sokkel, maling af skure ved udeboliger, tagudskiftning og optimering af installationer

Service: Ingen


Haversdal: (Rebild kommune)

Fælles: Ingen

Service: Ingen


Rørbæk: (Boligselskabet Nordjylland)

Fælles: Ingen

Service: Ingen


Hjælpemiddeldepot: (Støvring)

Service: Ingen


Planlægning og udvælgelsen af de enkelte moderniserings- og vedligeholdelsesopgaver er truffet ud fra flere hensyn - gældende primært for kommunens egne ældrecentre:

  • Byggeteknisk faglig vurdering af opgaverne og følgevirkningerne ved evt. undladelse
  • Brugerønsker, vurderes æstetisk og i helhed med det enkelte ældrecenter
  • CPO/ønsker til servicearealer
  • Tilstræber ens fordeling imellem ældrecentrene (kr./m²)
  • Alt i forhold til disponible midler
  • På Skørping, Birkehøj og Haversdal Ældrecenter planlægges ingen langsigtede bygningsrenoveringer som følge af moderniseringsplan beskrevet i budgetforlig som grundlag for Budget 2023.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Frigivelse af midler til planlagte moderniserings- og vedligeholdelsesopgaver på ældrecentrene i Rebild kommune i 2023

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Byrådet godkender Nordjysk Socialaftale for 2023-2024.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 29. november 2022, pkt. 116:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 30. november 2022, pkt. 150:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 30. november 2022, pkt. 147:

Godkendt.


Niels Peter Giliamsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Vision for det Specialiserede Socialområde


Nordjyske Socialaftale 2023-2024 har særlig fokus på borgernes mulighed for egenmestring og deltagelse i meningsfulde fællesskaber, som visionen for det specialiserede socialområde i Nordjylland. Egenmestring og meningsfulde fællesskaber kan hver især- og i kombination bidrage til at borgerne kan leve det liv de ønsker og dermed højne livskvaliteten for den enkelte.


Valget af egenmestring og meningsfulde fællesskaber, som vision for den nye socialaftale bakkede de nordjyske socialudvalgsmedlemmer tydeligt op om på Socialpolitisk Dialogforum d. 10. juni 2022. Her blev der også peget på vigtigheden af samarbejde og vidensdeling på tværs af kommuner og sektorer, og at gensidig forventningsafstemning imellem borgere/pårørende og de fagprofessionelle aktører får stor betydning på det specialiserede socialområde. Ligeledes pegede udvalgsmedlemmerne på kommunernes omsorgsforpligtigelse, sat overfor borgernes selv- og medbestemmelse, som et centralt dilemma i den kommende aftaleperiode.


For at udmønte visionen om øget egenmestring og meningsfulde fællesskaber, er der udvalgt tre fokusområder:

Sammen om en stærk Socialpsykiatri. Dette fokusområde omhandler stigningen i borgere med psykiske vanskeligheder, som modtager ydelser fra det specialiserede socialområde, og sætter fokus på kompetencer og indsatser indenfor området


Den gode alderdom. Dette fokusområde omhandler borgere med udviklingshæmning som får demens og sætter fokus på, hvordan vi kan sikre fælles kompetencer, tværfaglighed og skabe de bedst mulige løsninger til borgerne


Effektive og vidensbaserede løsninger. Dette fokusområde har fokus på, hvordan de rette incitamenter kan skabe indsatser, hvor der i endnu højere grad er fokus på både borgerens behov og progression. Fokusområdet sætter fokus på, hvordan vi kan samarbejde om udvikling og vidensdeling af effektive indsatser, arbejdsgange og samarbejder.


Der er tale om fokusområder, som også var en del af Nordjysk Socialaftale for 2021-2022, men de fortsætter ind i den nye socialaftale, da de fortsat har relevans for det specialiserede socialområde, ligesom flere af initiativerne under fokusområderne ikke har været udmøntet grundet Corona pandemien.


Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel


Kommunerne og regionen har løbende fokus på, om der er det rigtige udbud af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet er at sikre, at der til stadighed er de nødvendige tilbud til såvel brede målgrupper, som små målgrupper med komplekse problemstillinger.


De nordjyske kommuner og Region Nordjylland har i 2022 foretaget en afdækning af det specialiserede socialområde i Nordjylland og vurderer, at der overordnet set er god sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Dog peger kommunerne og regionen på to målgrupper, hvortil det skal undersøges nærmere, hvilke muligheder der er for at styrke indsatsen:

• Børn og unge med Autismespektrumforstyrrelser

• Udviklingshæmmede med dom


Den nærmere kvalificering af kommunernes behov, udfordringer og mulige løsninger ift. disse målgrupper vil forekomme i den nye aftaleperiode.

Resume

Sagen afgøres i Byrådet

Nordjysk Socialaftale er en politisk aftale, der indgås af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Formålet er at sikre udvikling, koordinering og styring af det specialiserede social og specialundervisningsområde i Nordjylland. Nordjysk Socialaftale udspringer af lov om Social Service og Bekendtgørelserne om rammeaftaler på det sociale område, samt for lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.


Den eksisterende socialaftale er gældende for 2021-2022 og skal således fornys. Socialaftalen er udarbejdet med DAS som styregruppe i samspil med politikere, fagfolk og embedsmænd.


KKR Nordjylland har drøftet udkast til Nordjysk Socialaftale 2023-24 og tilkendegivet, at aftalen anbefales godkendt i de nordjyske kommuner. Det blev af KKR Nordjylland bemærket, at det er vigtigt, at kommunerne samarbejder i henhold til aftalen og ikke laver konkurrerende tilbud.


Nordjysk Socialaftale for 2023-2024 indgår som bilag, og skal være færdigbehandlet i de nordjyske kommuner og Region Nordjylland pr. 1. december 2022.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at beskæftigelsesplan 2023 godkendes.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 29. november 2022, pkt. 91:

Anbefales til byrådets godkendelse. Maybritt Toft Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 7. december 2022, pkt. 292:

Indstilles godkendt.


Jeppe Ugilt deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Jobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der fastlægger mål og strategi for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplan 2023 er i lighed med 2022 i et kort format, som stiller skarpt på de strategiske mål. Beskæftigelsesplanen tager afsæt i de lovbestemte formål med kommunernes beskæftigelsesindsatser og Rebild Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Derudover inddrages Rebild Kommunes Vision 2035 og FN’s verdensmål. Planen samler således de mange forskellige strategiske mål og fokusområder, som den overordnede retning for beskæftigelsesindsatsen er styret af. Beskæftigelsesplanen udmønter Beskæftigelsesudvalgets særlige fokusområder og mål for beskæftigelsesindsatsen i 2023.


Beskæftigelsesudvalget har på møde den 7. juni drøftet mål for Beskæftigelsesplan 2023 og besluttet at følge Beskæftigelsesministerens mål, som var videreført fra 2022. De fem udmeldte ministermål er overordnede målsætninger, der i beskæftigelsesplanen er kvalificeret med mere konkrete fokusområder og målsætninger med lokalt afsæt.


De fem overordnede ministermål:


1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling

2. Flere ledige skal opkvalificeres

3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft


I det følgende præciseres de konkrete lokale fokusområder og målsætninger for hvert af de fem udmeldte mål som beskæftigelsesudvalget besluttede på møde den 6. september.


1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling

Målsætning: Borgere får en værdig sagsbehandling i jobcentret


Ministerens mål om, at alle ledige skal have en værdig sagsbehandling, lægger op til, at kommunerne skal tage aktivt stilling til, hvordan borgerne sikres en værdig sagsbehandling.

Ambitionen med målet er, at de borgere, der er i berøring med jobcenteret, skal opleve at få en modtagelse og en indsats, som er meningsfuld og tilrettelægges efter den enkeltes muligheder. Der er fokus på samarbejde på tværs af forvaltninger og på hvordan, borgerne bedst muligt bliver inddraget og får indflydelse på egen sag. I de 2 foregående år er der blevet gennemført borgersurveys, hvor resultatet viser, at 98% af borgerne føler, at de har fået en værdig sagsbehandling. I 2023 vil der blive arbejdet på at styrke indsatsen i mødet med borgerne og dermed understøtte, at borgerne fortsat oplever at få en værdig sagsbehandling. I 2023 sættes der fokus på at kvalificere samtalerne med øget fokus på muligheder, motivation og ansvar.


2. Flere ledige skal opkvalificeres

Målsætning: At flest muligt får den opkvalificering, der er nødvendig for at få og bevare en plads på arbejdsmarkedet.


Ovenpå coronakrisen er det gået stærkt fremad med beskæftigelsen. Den lave ledighed gør, at det kan være svært at finde den rette arbejdskraft. Derfor skal der fortsat være fokus på, at de ledige bliver opkvalificeret målrettet arbejdsmarkedets behov. Jobcenter Rebild vil fortsat arbejde med en differentieret tilgang, hvor der er fokus på den enkelte lediges kompetencer og motivation sammenholdt med de kompetencer, virksomhederne efterspørger. På den måde kan der sættes ind i de situationer, hvor det giver mening for den enkelte og hvor den lediges chance for job forbedres mest muligt. Der skal derfor i kontakten med de ledige fortsat være fokus på at undersøge og afklare, om de er i målgruppen for opkvalificering og på at vejlede dem til job via opkvalificering. I 2023 vil der være et skærpet fokus på den opkvalificering, der kan foregå på virksomhederne f.eks. i en målrettet praktik, hvor konkrete færdigheder tilegnes.


3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

Målsætning: Ukrainere med midlertidigt ophold skal i beskæftigelse.


Den store gruppe af fordrevne ukrainere har medført en meget stor integrationsopgave for jobcentret. Efterhånden som modtagelsesdelen er overstået og der er kommet styr på størstedelen af de praktiske forhold, er førsteprioriteten indsatsen for at understøtte, at flest muligt fra målgruppen kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende. Målet er, at andelen af målgruppen, som har ordinære, lønnede arbejdstimer, skal være højere end landsgennemsnittet.


4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

Målsætning: Borgere med oplevede handicaps kommer i beskæftigelse eller uddannelse.


I den nuværende situation med rekordhøj beskæftigelse og lav arbejdsløshed er der rigtig gode muligheder for, at ledige med handicap kan komme ind på eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.


Jobcenteret prioriterer generelt højt at understøtte borgere, der har begrænsninger i arbejdsevnen, i at få en plads på arbejdsmarkedet. Da der ikke findes en registrering af hvilke borgere, der har et handicap, og den enkelte borger i jobcentret heller ikke registreres i forhold til, om den pågældende har eller oplever et handicap. Derfor kan målgruppen af personer med handicap ikke opgøres. Dermed kan der heller ikke opstilles et mål, der generelt fokuserer på at øge andelen af handicappede i beskæftigelse. Der er derfor udvalgt en målgruppe inden for gruppen af dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som tilbydes en screening i forhold til udredning af funktionsnedsættelser, der opleves som værende en barriere i forhold til beskæftigelse og/eller uddannelse. Den endelige målgruppe defineres i samarbejde med Dansk Handicapforbund.


5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Målsætning: Flere jobordrer besættes.


En afgørende forudsætning for at matche virksomhedernes behov for arbejdskraft med de lediges kompetencer er, at der gennem opsøgende kontakt til erhvervslivet hentes jobordrer ind i jobcentret. I 2023 er målsætningen, at der skal ske en stigning i antal jobordrer i 2023.
Det er samtidig helt afgørende at understøtte det gode match mellem virksomhedernes behov og de lediges erfaringer, kompetencer og kvalifikationer. Når jobordrerne kommer ind i jobcentret, skal de så ofte og så hurtigt som muligt besættes. Målsætningen er at øge andelen af jobordrer som besættes i 2023.


Målsætning: Tilfredse virksomheder.


Den gode dialog med virksomhederne er en forudsætning for, at Jobcenter Rebild kan lykkes med at understøtte virksomhederne ift. at få den arbejdskraft, de efterspørger. Det er desuden en afgørende forudsætning for, at der kan findes job til de borgere, der for en stund står uden for arbejdsmarkedet. Det er derfor af afgørende betydning, at der er et højt ambitionsniveau for samarbejde og dialog, der baserer sig på de enkelte virksomheders behov for og ønsker til assistance fra jobcentret. Tilfredse virksomheder vil oftere kontakte jobcentret ved behov for hjælp til rekruttering eller opkvalificering af medarbejdere, og en god opsøgende og dialogbaseret kontakt forventes derfor over tid at give endnu flere kontakter, fordi flere virksomheder vil tage kontakt af egen drift. For at få en overordnet pejling på virksomhedernes vurdering af samarbejdet, vil der blive gennemført halvårlige surveys, hvor de virksomheder, som har været i kontakt med jobcentret, inviteres til at deltage. Ved hjælp af informationer fra besvarelserne kvalificeres jobcentrets kontakt til og indsats overfor virksomhederne løbende.


Særligt om samarbejdet med Rebild Kommune som arbejdsplads

Rebild Kommune er kommunens største arbejdsplads og oplever i lighed med andre offentlige og private arbejdspladser rekrutteringsudfordringer i øjeblikket. Det er forventeligt, at navnlig velfærdsområderne også i de kommende år vil være udfordret, selvom ledigheden igen skulle stige.


I øjeblikket ses udfordringerne navnlig på SOSU-området, hvor der er stor mangel på uddannet arbejdskraft, især SOSU-assistenter. Men også på dagpasningsområdet begynder udfordringerne at vise sig i form af manglende dagplejere. Det er forventeligt, at de øvrige velfærdsområder også vil blive udfordret i de kommende år, bl.a. forventes der mangel på pædagoger og lærere.


Men Rebild Kommune er med sine mange forskellige arbejdspladser og jobfunktioner også en arbejdsplads med mange muligheder for både uddannelsessøgende unge og ledige borgere med forskellige ønsker, styrker og udfordringer.

Vi vil derfor i 2023 fra jobcentrets side sætte ekstra fokus på samarbejdet med Rebild Kommunes arbejdspladser om rekruttering af unge og ledige til velfærdsuddannelserne samt rekruttering af ledige til jobs i Rebild Kommune, herunder såvel ordinære stillinger som fleksjob.


Derudover vil der være fokus på at styrke samarbejdet med kommunens arbejdspladser om praktikker. Det kan være enten individuelle praktikker eller aftaler om faste pladser til ledige både tæt på og langt fra arbejdsmarkedet, samt løntilskud og småjob, idet den mere virksomhedsvendte beskæftigelsesindsats, som tidligere beskrevet, vil kræve langt flere af sådanne muligheder end hidtil. Her bør Rebild Kommune som den største arbejdsplads bidrage til at skabe den nødvendige volumen. Dertil kommer, at denne indsats formentlig vil kunne understøtte rekrutteringsdagsordenen – både ved direkte at lede til ansættelse og ved at motivere til uddannelse inden for de fag, hvor der mangler arbejdskraft.


Det Lokale Arbejdsmarkedsråds kommentarer

Input til det videre arbejde:


  • Obs på vægtningen mellem velfærdsuddannelser og erhvervsuddannelser. Skab balance.
  • Fokus på efteruddannelse af egne medarbejdere i Rebild Kommune, ligesom vi sætter fokus på det i de private virksomheder.
    • Sæt f.eks. fokus på muligheden for merit ift. velfærdsuddannelserne.


Der blev, forud for Det Lokale Arbejdsmarkedsråds ordinære møde, afholdt et fællesseminar med deltagelse af medlemmer fra beskæftigelsesudvalget, LAR og forvaltningen. På seminaret kom der forslag og ideer til samarbejder og indsatser. Disse vil ligeledes indgå i det fremadrettede arbejde omkring beskæftigelsesindsatsen.

Udmøntningsplaner

Forvaltningen vil, efter vedtagelse af beskæftigelsesplanen arbejde videre med at omsætte beskæftigelsesplanen til udmøntningsplaner, som i dagligdagen kan sætte den retning i de enkelte afdelinger, der bedst muligt sikrer, at jobcenteret kommer i mål med både tilgang, fokusområder og mål i Beskæftigelsesplan 2023. Udmøntningsplanerne vil blive udarbejdet i samarbejde med de funktionsledere og medarbejdere, der i dagligdagen arbejder med de enkelte målsætninger og principper. Ovenstående betyder, at Beskæftigelsesplan 2023 alene beskriver de strategiske mål og principper, mens de mere operationelle overvejelser om metoder og indsats defineres af ledere og medarbejdere i forvaltningen inden for den politisk fastlagte ramme. Ved at arbejde med udmøntningsplaner som et dynamisk redskab, giver det samtidigt mulighed for løbende at tilpasse indsatserne således, at de understøtter at målene kan nås.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0