Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Indstilling

at Sundhedsudvalget godkender Frivilligrådets indstilling.

Økonomi

Tildelingen af 798.000 kr. i til frivilligt socialt arbejde afholdes indenfor Center Sundheds budgetramme.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune modtager i 2016 898.000 kr. i tilskud fra staten til at støtte frivilligt socialt arbejde.

Heraf er der afsat 100.000 kr. til politisk prioriterede samskabelsesprojekter mellem kommune og frivillige. De udmøntes primo januar 2016.

Der er således 798.000 kr. tilbage til uddeling til foreningerne.

Frivilligrådet har herefter taget stilling til de tre former for tilskud: foreningstilskud, aktivitetstilskud og udviklingstilskud i henhold til tildelingskriterierne for frivilligt socialt arbejde. Oversigt over ansøgningerne fremgår af bilag.

Udviklingstilskud

Udviklingsmidler søges til udviklingstiltag, der ligger ud over foreningens almindelige aktiviteter.

Frivilligrådet har prioriteret de indkomne ansøgninger. 13 foreninger har søgt om i alt 168.800 kr. Frivilligrådet indstiller, at der bevilges 20.000 kr. til udviklingsprojekter i to foreninger. De foreninger, der ikke indstilles til udviklingsmidler, er enten ikke lokalt forankrede, lever ikke op til kriterierne eller også har Frivilligrådet vurderet, at deres aktivitet bør dækkes af forenings- og aktivitetstilskuddet.

Forenings- og aktivitetstilskud

61 foreninger (inkl. bruger/centerråd på de 10 ældrecentre) har søgt om i alt 918.644 kr. Frivilligrådet indstiller, at der bevilges 847.900 kr. Da der efter frivilligrådets gennemgang er et merforbrug på 69.900 kr. til forenings- og aktivitetstilskud og udviklingstilskud, indstiller Frivilligrådet, at merforbruget søges dækket ved en procentvis solidarisk nedsættelse af forenings- og aktivitetstilskud med 9,35 %. Tilskud til Ældrecentrene og udviklingstilskud nedsættes ikke. Se bilag: Fordelingsnøgle ved tildeling af § 18-midler 2016.

Der er 9 foreninger, der ikke tildeles støtte, fordi de enten ikke er lokalt forankrede, får tildelt tilskud på anden vis, eller fordi deres aktiviteter ikke udgør frivilligt socialt arbejde i henhold til tildelingskriterierne.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Byrådet godkendte i november 2014 nye tildelingskriterier for støtte til frivilligt socialt arbejde. På baggrund af disse tildelingskriterier har Frivilligrådet udarbejdet indstilling til fordeling af Frivilligpuljen 2016 til Sundhedsudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning 

Økonomi

Økonomien overgår efter aftale til Ældre Sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0