Indstilling
Forvaltningen indstiller, at fagudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at fagudvalgets udmeldte driftsramme godkendes og fremsendes til 1. behandling af budget 2023-2026.
Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 6. september 2022, pkt. 76:
Behandlet sammen med punkt 70. Se beslutning fra punkt 70.
Henriette Frølund Lyngberg deltog ikke i sagens behandling.
Administrativ bemærkning
Supplerende kan oplyses, at beslutningen fra punkt 70 er følgende:
Indstilling godkendt, herunder at finansiering af ret til tidlig pension sker via driftsmidlerne til indsatser.
Allan Busk stemmer imod, idet han ikke anerkender rammerne for besparelsen på nuværende tidspunkt.
Morten Kamstrup undlader at stemme på nuværende tidspunkt.
Henriette Frølund Lyngberg deltog ikke i sagens behandling.
Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 6. september 2022, pkt. 96:
Taget til efterretning.
Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 7. september 2022, pkt. 111:
Økonomiudvalgets udmeldte økonomiske driftramme og indkomne høringssvar drøftet.
Den udmeldte driftsramme godkendt, herunder at Børne- og Familieudvalget finder sin andel. Birgitte Wilsted Simonsen deltog ikke i behandlingen af sagen.
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 7. september 2022, pkt. 177:
Indstilles godkendt
Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 7. september 2022, pkt. 107:
Et flertal bestående af Radikale Venstre, Venstre, Konservative og Socialdemokratiet besluttede at tage Økonomiudvalgets udmeldte ramme til efterretning, men finder den økonomiske ramme udfordrende.
Flertallet ønsker en anden anden udmøntning af budgetstrategiens beløb på Kultur- fritids- og sundhedsområdet, således at rammen på 2,2 mio kr fordeles mellem sundhedsområdet og kultur- og fritidsområdet.
Udvalget kan pege på følgende tiltag til håndteringen af rammen på Kultur- og fritidsområdet, som udvalget ønsker nærmere belyst:
- Samlet på tilskud i henhold til folkeoplysningsloven – 0,17 mio. kr. ud fra følgende principper: lokaletilskudprocenten fastholdes uændret, der ses samlet på alle øvrige typer af tilskud på området, der skal indarbejdes et gebyr for anvendelse af kommunale/offentlige lokaler til harmonisering af lejevilkår for foreningerne. Forslaget erstatter budgetstrategiens forslag om reduktion af lokaletilskud til 65%.
- Udvalget besluttede, at der ikke skal arbejdes videre med lukning af et bibliotek. I stedet ønsker udvalget at se et oplæg til en reduktion af den bemandede åbningstid på bibliotekerne svarende til en reduktion på samlet 0,4 mio. kr.
- Der gennemføres en analyse af strukturen på tandlægeområdet
- Projektpulje for landsbyer reduceres med – 0,1 mio. kr.
- Afskaffelse af pensionisttilskud til aftenskoler – 0,05 mio. kr.
- Fyrtårnspuljen nedlægges – 0,05 mio. kr.
- Omlægning af opgaveløsningen i Kulturskolen – 0,1 mio. kr.
- Tilskud forsamlingshuse ændret tilskudsniveau – 0,2 mio kr.
- Nedlæggelse af venskabsbysamarbejdet – 0,03 mio. kr.
Udvalget kan ikke pege på yderligere besparelsesmuligheder indenfor sundhedsområdet jf. punkt 108 og oversender sagen til budgetforhandlingerne.
Den sociale Fællesliste kunne ikke godkende beslutningen, da den økonomiske ramme ikke kan accepteres.