Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, byrådet

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalg og byråd

A. At principperne for udformning af retningslinjer til bymønster godkendes, og

B. At forvaltningen på baggrund af principperne udarbejder forslag til retningslinjer og redegørelse, som indarbejdes i forslag til Kommuneplan 2025

C. At detailhandelsudpegninger i Haverslev ændres i overensstemmelse med bilag 2, og at ændringen følges op med ny lokalplanlægning i området til særligt pladskrævende varegrupper

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. maj 2025, pkt. 62:

Indstilling A og B anbefales godkendt.

Det anbefales derudover, at forvaltningen gennemarbejder den tilhørende kommunikation med henblik på at sikre, at formidlingen sker i et borgerrettet perspektiv. Dette skal bidrage til større tilgængelighed, tydelighed og forståelighed for borgerne.

Indstilling C anbefales godkendt, dog således at matrikel 7cø Haverslev by, Haverslev medtages i område udlagt til lokalcenter i bilag 2.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. maj 2025, pkt. 102:

Et flertal bestående af Jesper Greth (V), Peter Hansen (A), Morten Kamstrup (F), Lars Hørsman (L), Mads Holm Danielsen (V) og Jeppe Ugilt Hansen (UP) besluttede, at indstillingen fra Teknik- og Miljøudvalget indstilles til byrådets godkendelse.

Nicolai Niemann (C) tog forbehold for sin stillingtagen.

Baggrund
Den 29. februar 2024 besluttede byrådet at igangsætte en revision af kommuneplanen med særligt fokus på opdatering af bymønster og risikoudpegninger. Forvaltningen har siden da, med afsæt i input fra lokalrådene og byrådets temadrøftelser, udarbejdet et forslag til et nyt bymønster for Rebild Kommune. Inden det indarbejdes i kommuneplanforslaget, skal det drøftes og afstemmes med byrådet. Derfor behandles emnet i denne særskilte sag.

Formål med bymønsteret
Bymønsteret er et strategisk værktøj, der skal sikre en sammenhængende, balanceret og bæredygtig udvikling i hele Rebild Kommune. Det handler ikke om, at nogle byer er vigtigere end andre – men om, at byerne har forskellige forudsætninger og derfor spiller forskellige roller. Bymønsteret synliggør disse roller og deres samspil og danner dermed grundlag for, hvordan kommunen bedst understøtter udviklingen – både i de enkelte byer og på tværs af dem. Byerne tilbyder noget forskelligt og bidrager hver især til områder i balance, hvor hverdagslivet fungerer og hænger sammen indenfor det nærområde, man bor i.

Nogle byer fungerer som lokale kraftcentre med et bredt udbud af funktioner og et stort opland. Andre har en mere lokal rolle, men rummer vigtige kvaliteter og stærke fællesskaber. Alle byer er betydningsfulde – men deres rolle i forhold til bosætning, service og hverdagsliv varierer, og det kræver forskellige former for kommunal opbakning og brug af redskaber, der er målrettet byens behov.

At sikre balance på tværs af kommunen kræver, at redskaberne bruges rigtigt. I én by kan udvikling handle om nye boligområder, mens det i en anden handler om at styrke bymidtens identitet, fastholde en dagligvarebutik eller understøtte lokale fællesskaber. Det vigtige er, at bymønsteret skaber grundlaget for at bruge de rette greb de rette steder, så der opretholdes balance i alle kommunens områder, som sikrer rammerne for et velfungerende hverdagsliv lokalt. Samtidig er det vigtigt at sikre, at udvikling ét sted ikke spænder ben for potentialet et andet.

Bymønsteret skal fungere som en del af beslutningsgrundlaget for kommunens prioriteringer og investeringer og danne udgangspunkt for politiske drøftelser om, hvordan der bedst skabes rammer for bosætning, liv og hverdag i hele kommunen. Den enkelte bys rolle kan ændre sig over tid, og bymønsteret kan derfor opdateres i takt med udviklingen. Formålet er ikke at placere byerne i faste kasser, men at tydeliggøre deres funktioner, styrker og indbyrdes samspil. Det handler om at skabe levende, attraktive og bæredygtige steder at bo og leve i hele Rebild Kommune – med udgangspunkt i alt fra boligudlæg og infrastruktur til byforskønnelse og lokale fællesskaber.

Bymønsteret er et redskab, der kan understøtte den politiske beslutningsproces ved at give et mere klart grundlag for prioritering – herunder også muligheden for at fravælge visse udviklingstiltag, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Det begrænser dog ikke byrådets mulighed for at godkende udvikling, hvor der er politisk ønske og grundlag for det.

Det nuværende bymønster består af hovedbyen, byzonebyer og landsbyer, men uden at tilknytte særlige karakteristika til de enkelte byroller. Landsbyer og mindre bysamfund har derfor ikke en selvstændig rolle, selvom de er vigtige for at tilbyde et bredere udbud af bosætningsmuligheder i kommunen. Det nye forslag introducerer en ekstra byrolle og tilføjer klare karakteristika til hver byrolle, hvilket giver et mere operationelt grundlag for politiske beslutninger og målrettede indsatser.

Rebild Kommune – et kredsløb af byer
Ligesom kroppens kredsløb har brug for både hjerte, pulsårer og fine blodårer, har Rebild Kommune brug for både hovedbyen, områdebyerne og lokalbyerne – samt de mange landsbyer og mindre bysamfund, som binder det hele sammen. Forslaget til bymønster tager afsæt i dette kredsløb, hvor byerne spiller forskellige, men gensidigt understøttende roller i en samlet helhed.

Bymønsteret består af tre overordnede byroller – hovedby, områdebyer og lokalbyer – samt et netværk af landsbyer og mindre bysamfund. De fungerer som kredsløbets forbindelser, hvor liv, hverdagsfunktioner og identitet udspiller sig på forskellig vis.

Byrollerne er defineret på baggrund af en samlet vurdering af befolkningsudvikling, tilknytning mellem byerne og funktioner og services, der relaterer sig til hverdagslivet såsom skole, dagtilbud, detailhandel, fritidstilbud og adgang til grønne områder.

Hovedbyen
Hovedbyen er kredsløbets hjerte. Den er det stærke omdrejningspunkt for befolkningsudvikling, bosætning og erhverv, og den rummer et bredt udvalg af boligtyper, butikker, institutioner og private og offentlige services. Hovedbyen tiltrækker et bredere opland og er både for dem, der bor der, og dem, der bruger byens tilbud.

Hovedbyen har også en afsmittende effekt: Når den udvikler sig, skaber det bevægelse i resten af kredsløbet. Det er derfor centralt, at hovedbyens udvikling sker med blik for, hvordan den kan understøtte den samlede sammenhæng i kommunen.

Områdebyerne
Områdebyerne er kredsløbets pulsårer. De fungerer som lokale kraftcentre for deres opland med hver deres identitet og funktion. Fælles er, at de rummer mange af hverdagens nødvendige funktioner: Skole, institutioner, fritidsliv og bymidtemiljøer med potentiale for udvikling, hvor der både er dagligvarebutikker og specialbutikker.

Områdebyerne er bindeled mellem hovedbyen og de mindre lokalsamfund. De er med til at sikre, at flest muligt har adgang til service og fællesskab tæt på, hvor de bor. Deres styrke ligger i, at de både understøtter nærområdet og supplerer hovedbyen.

Lokalbyerne
Lokalbyerne udgør kredsløbets mindre blodårer og er præget af nærhed, tryghed og stærke fællesskaber. Deres attraktivitet handler ofte om bløde værdier – natur, ro, overskuelighed – og et stærkt lokalt engagement. Serviceniveauet kan variere, men byerne kan f.eks. rumme en dagligvarebutik, en institution eller en aktiv forening, der er bærende for lokalsamfundet. Mange lokalbyer har ikke alle hverdagens funktioner, men fungerer i tæt samspil med områdebyerne og hovedbyen – og er dermed vigtige for den samlede balance, hvor de bidrager til en differentieret bosætningsprofil i kommunen.

Landsbyer og mindre bysamfund
Mellem hovedbyen, områdebyerne og lokalbyerne findes et væld af mindre bysamfund og landsbyer. De er kredsløbets fineste forbindelser. De indgår ikke i bymønsteret som selvstændige roller, men spiller en vigtig rolle i det samlede kredsløb. Disse samfund er ofte kendetegnet ved stærke fællesskaber, naturnære kvaliteter og lokal initiativkraft. De skaber sammenhæng, styrker identitet og bidrager til at fastholde en bosætningsstruktur, hvor hele kommunen er attraktiv at bo i.

Det er det samlede kredsløb, der skaber Rebild Kommune. Hjertet, der banker og pumper energi og vækst ind i kommunen, fordi det er her flest bor, arbejder og handler. Pulsårerne, der sørger for, at alle i kommunen har let adgang til det nødvendige i hverdagen. De mindre blodårer, der skaber og forbinder de lokale fællesskaber og helt særlige steder. Og det fine netværk af de fineste blodårer, der er grundlaget for en kommune, der er bosat og forbundet på kryds og tværs.

Udvikling af byerne
Kommunen har en rolle i at understøtte initiativer på tværs af hele kommunen og alle byroller. Udvikling sker fortrinsvist på lokalt initiativ i alle byroller, men kommunen træder til, når det lokale initiativ ikke står mål med byens rolle i bymønsteret, så balancen i området opretholdes. Byerne og byrollerne er forskellige. Det betyder også, at de værktøjer, som kommunen tager i brug, er forskellige.

Kommunen kan spille en særlig rolle i at understøtte udviklingen, når eksistensgrundlaget for fx en skole, daginstitution eller dagligvarebutik er under pres – særligt hvis der ikke er tilstrækkeligt lokale initiativer til at sikre den nødvendige udvikling og balance i området. I sådanne tilfælde kan kommunen bidrage gennem tiltag som boligudstykninger, byomdannelse eller byforskønnelse i institutionens eller butikkens opland.

Det udelukker ikke brugen af disse redskaber i andre byer. Men hvor der allerede er stærke lokale kræfter, bliver kommunens rolle i højere grad at understøtte og prioritere den planlægning, som det lokale engagement giver anledning til. Et eksempel på, hvordan bymønsteret kan indgå i den politiske prioritering kan ses i bilag 1.

Retningslinjer
For at udmønte bymønsteret i Kommuneplan 2025 foreslår forvaltningen, at retningslinjerne tager udgangspunkt i fire principper. Disse principper beskriver den rolle, som byerne har i det samlede bymønster, og tydeliggør, hvordan kommunen – i sin rolle som planmyndighed og udviklingsaktør – kan understøtte de enkelte byer ud fra deres funktion og betydning i det kommunale kredsløb. Principperne fastlægger ikke konkrete redskaber eller løsninger, da behov og muligheder varierer fra by til by. I stedet udgør de en strategisk ramme, der gør det muligt for kommunen at arbejde differentieret og balanceret – med blik for både lokale behov og den samlede udvikling.

Det betyder, at bymønsteret kan fungere som udgangspunkt for politiske prioriteringer og investeringer – f.eks. ved vurdering af lokalplanansøgninger, rækkefølge i udarbejdelse af LUP’er (Lokale Udviklingsplaner), områdefornyelser eller anlægsinvesteringer i veje, institutioner og andre fysiske tiltag. Kommunens rolle bliver dermed tydelig: I de tilfælde, hvor lokale initiativer ikke står mål med byens rolle, skal kommunen bidrage aktivt for at opretholde balancen i området – fx gennem boligudlæg, serviceudbygning eller byforskønnelse. I andre tilfælde, hvor det lokale engagement er stærkt og i tråd med byens rolle, bliver kommunens opgave i højere grad at muliggøre og planmæssigt understøtte initiativet.

Principper:

1. Bymønsteret består af:

• Hovedbyen: Støvring
• Områdebyer: Skørping, Terndrup, Suldrup og Nørager
• Lokalbyer: Øster Hornum, Haverslev, Bælum, Blenstrup, Rebild, Sørup, Ravnkilde og Rørbæk

2. Hovedbyen har en væsentlig rolle for udviklingen i hele kommunen. Byudvikling skal understøtte, at byen fortsat kan understøtte udvikling i hele kommunen. Det betyder, at udviklingen skal understøtte et bredt serviceniveau af offentlige og private funktioner, udvikling af handelslivet og vækst i både befolkning og erhverv, som smitter af på udviklingsmulighederne i hele kommunen.
3. Områdebyerne spiller en væsentlig rolle for at sikre balance i mindre områder i kommunen. Byudviklingen skal understøtte, at områdebyerne kan være et attraktivt centrum for hverdagslivet i oplandet. Det betyder, at udviklingen skal understøtte, at byens funktioner som skole, daginstitutioner, dagligvarehandel og bymidtemiljø kan opretholdes og udvikles.
4. Lokalbyerne spiller en væsentlig rolle i at sikre varierede bosætningsmuligheder i hele kommunen. Byudvikling skal understøtte de lokale kvaliteter. Det betyder, at udviklingen skal understøtte, at byerne forbliver attraktive at bosætte sig i og blive boende i.

Bymønsteret og fordelingen af byroller fastlægger den overordnede retning for, hvordan kommunens byer kan understøttes – men ikke hvilke konkrete værktøjer eller prioriteringer, der skal anvendes i den enkelte by. I stedet fungerer bymønsteret som et strategisk grundlag, der giver byrådet mulighed for at målrette og prioritere indsatser på tværs af kommunen med udgangspunkt i byrollerne. Det kan f.eks. ske ved at lade byrollerne indgå i vurderingen af lokalplanansøgninger, rækkefølgen af lokale udviklingsplaner (LUP’er) eller områdefornyelser, samt i prioritering af anlægsinvesteringer i veje, institutioner og andre fysiske tiltag.

De endelige retningslinjer vil bygge videre på disse principper, og den tilhørende redegørelse vil tage afsæt i rollebeskrivelserne og byudviklingen som beskrevet ovenfor.

Opsamling på detailhandel
Den 30. april behandlede byrådet pkt. 60 om proces for indarbejdelse af anbefalinger om detailhandel i planer og projekter. Heraf indgik, at en række af anbefalingerne skulle indgå i arbejdet med bymønsteret. Det omhandlede:

• Klar rollefordeling mellem byerne
• Omdannelse af bymidterne i Nørager, Haverslev og Suldrup
• Udvidelse af muligheden for udvalgsvarer i Terndrup

Klar rollefordeling mellem byerne
Detailhandelsanalysen beskriver nogle af handelsbyerne og den rolle, de spiller i det kommunale handelsliv. Heri beskrives Støvring som kommunens hovedby for detailhandel, mens Terndrup fremhæves som større handelsby mod øst, og Skørping benævnes som byen med de unikke butikker. De øvrige byer med butikker beskrives som garanter for den lokale dagligvarehandel.

Bymønsteret afspejler en rollefordeling mellem kommunens byer, særligt i forhold til handel. Hovedbyen fungerer som det centrale handelsknudepunkt for hele kommunen, mens områdebyerne understøtter hverdagsindkøb i deres respektive lokalområder. Områdebyerne omfatter også Nørager og Suldrup, som har en særlig rolle i at servicere deres opland. Her kan en indsats for styrkelse f.eks. handle om forbedring af bymidtemiljøet.

Lokalbyerne rummer en mere begrænset dagligvareforsyning, typisk i kraft af én eksisterende butik. Her handler kommunens rolle om at understøtte de dagligvarebutikker, der allerede findes, så de fortsat kan dække behovene i nærområdet. I disse byer er et traditionelt bymidtemiljø mindre afgørende – i stedet bør indsatserne fokusere på at gøre byen attraktiv at bo i. Det kan f.eks. være gennem byrumsforskønnelse, støtte til lokale fællesskaber og bedre adgang til nærliggende naturområder.

Bymidterne i Nørager, Haverslev og Suldrup
Detailhandelsanalysen peger på, at bymidterne i Nørager, Suldrup og Haverslev kan omdannes til lokalcentre. Et lokalcenter er et begreb, der bruges i planlægning af detailhandelsområder, og skal derfor ikke forveksles med byrollen, der hedder lokalbyer. Et lokalcenter er et område, der udpeges til butiksformål. Indenfor afgrænsningen af lokalcenteret må der højst være 3.000 m² butiksareal, og den enkelte butik må maksimalt være 1.200 m². Til gengæld kan lokalcenteret afgrænses, så det omfatter hele byen. Det kan give den fordel, at der er større frihed til at kunne placere nye butikker i byen. Omvendt begrænser lokalcenterafgrænsningen, hvor meget butiksareal der samlet set kan etableres i byen.

På baggrund af rollefordelingen anbefaler forvaltningen at fastholde bymidteafgrænsningerne i Suldrup og Nørager. Det giver de bedste forudsætninger for at kunne udvikle et bymidtemiljø, der kan servicere områderne omkring byerne. Der er i forvejen en koncentration af bymidtefunktioner i de to bymidter, der kan bygges videre på til at udvikle bymidten og understøtte bylivet. Ved at fastholde bymidterne er der mulighed for at etablere butikker med et samlet areal på hhv. 7.700 m² i Nørager og 4.200 m² i Suldrup. Udnyttes de rammer kan det understøtte rollen som områdeby, fordi der er et større butiksbud, der kan servicere området. I begge byer er SPAR-butikkerne større end 1.200 m², og der er ikke mulighed for, at de kan udvides, hvis de ikke ligger i en bymidte.

I lokalbyerne er det vigtigt at understøtte de eksisterende dagligvarebutikker, og de er ikke afhængige af at ligge i et bymidtemiljø. I Haverslev er der i dag udpeget to bymidter, hvilket ikke er nødvendigt for, at Haverslev kan servicere sine næromgivelser med dagligvarer. To bymidter i Haverslev er i strid med planloven, som fastlægger, at der kun kan være én bymidte i en by. Derfor skal begge bymidter omdannes, hvis der ændres i detailhandelsudpegningerne i Haverslev. Forvaltningen anbefaler, at bymidterne omdannes, så der fremadrettet er mulighed for, at detailhandlen kan udvikles i overensstemmelse med bymønsteret. Selvom det betyder, at der samlet set kun kan etableres 3.000 m² butiksareal indenfor lokalcenterafgrænsningen, vil det betyde, at det geografisk bliver nemmere at etablere en butik i Haverslev.

Haverslev har i kraft af sin placering ved motorvejen et område omkring motorvejsafkørslen, hvor der i forvejen er fastfoodrestauranter, tankstationer og pendlerplads, der servicerer de forbipasserende bilister. I det område er der også butikker med særligt pladskrævende varegrupper, og en stor del af området er i forvejen lokalplanlagt til pladskrævende varegrupper. Forvaltningen anbefaler, at den del af Haverslev fortsat skal være planlagt til butikker med særligt pladskrævende varegrupper, erhvervsformål og centerformål til servicering af motorvejstrafikken. Den resterende del af Haverslev har en mere landsbymæssig karakter. Derfor anbefaler forvaltningen, at detailhandelsudpegningerne i byen fremadrettet er som skitseret på bilag 2. Det vil betyde, at der i lokalcenteret er mulighed for at etablere maksimalt 3.000 m² butiksareal i alt, og at en enkelt butik må være maksimalt 1.200 m². SPAR har en størrelse på 900 m², hvormed der er mulighed for, at den kan udvides. I alt er der ca. 1.400 m² butiksareal indenfor afgrænsningen. I området til butikker med særligt pladskrævende varegrupper vil der fremadrettet ikke være mulighed for at etablere udvalgsvarebutikker eller dagligvarebutikker. Det kommer til at betyde, at Gavlhuset ikke kan udvides, men at det kan blive liggende som eksisterende lovlige forhold med et butiksareal på 600 m².

Indarbejdes den ændring i kommuneplanen, vil det skulle følges op af en ændring af de lokalplaner, der ligger indenfor afgrænsningen (nummer 220, 246 og 296), så det afspejler de fremtidige forhold. Det vil blandt andet betyde, at den mulighed, der er for at etablere dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker indenfor lokalplanerne bortfalder. Forvaltningen anbefaler, at lokalplanen prioriteres til udarbejdelse i 2026 og ses i sammenhæng med planlægning af et trafikknudepunkt med busstop, pendlerplads og stiforbindelser.

Muligheden for udvalgsvarer i Terndrup
I detailhandelsanalysen fremgår det, at Terndrup har et bredt udbud af dagligvarer, der servicerer et større opland. Analysen peger på, at byen kan styrkes på udvalgsvaresiden, hvis der åbnes mulighed for udvalgsvarebutikker i tilknytning til ILVA. Det kræver, at der planlægges for et aflastningsområde. Terndrup er en områdeby i bymønsteret, og områdebyerne er blandt andet karakteriseret ved, at der er et bymidtemiljø eller mulighed for at udvikle det. For at give bymidten de bedste vilkår, anbefaler forvaltningen, at udvalgsvarebutikker skal etablere sig i bymidten. Derfor anbefales det ikke, at der gives mulighed for at planlægge for et aflastningsområde ved Terndrup.

Ingen bemærkninger.

Økonomiudvalg, Byråd  

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for byråd anbefaler at godkende anmodningen fra bestyrelsen af Aalborg Lufthavn A.M.B.A, herunder at godkende:

• Selskabsomdannelse fra A.M.B.A. til A/S
• Nye vedtægter for Aalborg Lufthavn og
• Ny ejeraftale for Aalborg Lufthavn

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. maj 2025, pkt. 100:

Indstilles til byrådets godkendelse.

Behov for vedtægtsændringer

Den 8. april 2024 modtog Aalborg Lufthavn en skrivelse fra Ankestyrelsen, hvori Ankestyrelsen påpeger, at en række af Aalborg Lufthavns vedtægter ikke er i overensstemmelse med kommunestyrelsesloven (§ 60). Det betyder, at Aalborg Lufthavn er forpligtet til at ændre sine vedtægter for at leve op til gældende lov.

Ankestyrelsen påpeger fire forhold, som den ikke mener, er i overensstemmelse med lovgivningen:

1) At ikke-ejerkommuner kan udpege medlemmer til repræsentantskabet

2) At repræsentantskabet kan vælge tre bestyrelsesmedlemmer, der ikke er kommunalbestyrelsesmedlemmer i ejerkommunerne

3) At medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen ikke har begrænset stemmeadgang

4) At det bør vurderes, hvorvidt ejerkommunerne hver især har rimelig indflydelse på det kommunale fællesskab

Det vurderes også af Aalborg Lufthavns advokat HjulmandKaptain, at punkt 1-3 er i strid med kommunestyrelsesloven. Derimod er vurderingen vedr. punkt 4, at ejerkommunerne hver især har rimelig indflydelse på selskabet, og at dette derfor ikke udgør et problem.

Gennemførelse af vedtægtsændringer skal ske i samarbejde med en advokat og vedtages både i Aalborg Lufthavns bestyrelse samt i ejerkommunernes kommunalbestyrelser.

Tabel 1: Ejerforhold for Aalborg Lufthavn

Ønske om selskabsomdannelse

Med afsæt i processen for gennemførelse af vedtægtsændringer har Aalborg Lufthavns bestyrelse drøftet fordele og ulemper ved at ændre selskabsform fra et kommunalt anpartsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) til kommunalt ejet aktieselskab (A/S). Bestyrelsen vurderer, at en selskabsomdannelse samlet set vil være en fordel for lufthavnen. På den baggrund har bestyrelsen sendt en anmodning til ejerkommu-nerne om godkendelse af en selskabsomdannelse fra A.M.B.A. til A/S. Anmodningen fremgår af bilag 1.

Aalborg Lufthavn ser tre overordnede fordele ved selskabsomdannelse fra A.M.B.A. til A/S. For det første vurderer selskabet, at det vil få øgede kommercielle fordele ved at have status som et aktieselskab. For det andet forventes ledelsen af selskabet at blive mere fleksibel, hvis det omdannes til et aktieselskab.

Omvendt vil omdannelse til et aktieselskab også medføre den ulempe, at Aalborg Lufthavn ikke længere vil have adgang til at optage lån i KommuneKredit med kommunal garantistillelse. Dog har selskabet aldrig benyttet sig af denne mulighed, men har altid optaget lån ved pengeinstitutter på almindelige vilkår.

Derudover vil omdannelse til et aktieselskab fjerne ejerkommunernes direkte instruktionsbeføjelse over for de bestyrelsesmedlemmer, de har udpeget. Dog vil deres indflydelse ikke være ændret på overordnet plan, da den øverste myndighed vil være generalforsamlingen, som er udpeget af ejerkommunerne. Derudover kan vedtægterne udformes, så visse beslutninger skal træffes af generalforsamlingen, evt. med kvalificeret flertal.

Omdannelse til et aktieselskab vil også betyde, at repræsentantskabet opløses. Ligeledes kræver skrivelsen fra Ankestyrelsen, at ikke-ejerkommuners repræsentation i repræsentantskabet fjernes. Der er dog andre modeller for, hvordan et tæt samarbejde med de nordjyske ikke-ejerkommuner kan organiseres. Specifikt foreslås det at oprette et dialogforum, hvor nordjyske kommuner, som ikke er kapitalejere i selskabet, kan mødes med repræsentanter fra ejerkommunerne samt ledelsen i selskabet og drøfte selskabets forhold. Dialogforummet foreslås afholdt hvert år i forbindelse med den ordinære generalforsamling.

Aalborg Lufthavns ønske om omdannelse til et aktieselskab er uddybet i bilag 2.

Det er muligt at foretage vedtægtsændringer, der medfører, at Aalborg Lufthavns vedtægter er i overensstemmelse med lovgivningen, uden samtidigt at foretage en selskabsomdannelse fra A.M.B.A. til A/S.

Tabel 2: Fordele ved A.M.B.A og A/S

Forslag til vedtægter og ejeraftale for Aalborg Lufthavn A/S

Forslag til vedtægter og ejeraftale for Aalborg Lufthavn A/S er udarbejdet i et samarbejde mellem Aalborg Lufthavn, advokat HjulmandKaptain og ejerkommunerne. Materialet fremgår af hhv. bilag 3 og bilag 4.

Nedenfor skitseres en række væsentlige forhold fra forslag til vedtægter og ejeraftale.

Ledelse

Jævnfør vedtægterne lægges der op til, at selskabet skal ledes af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse på 8-10 medlemmer. Jævnfør ejeraftalen forslås det, at der skal udpeges en bestyrelse på 9 medlemmer, som vælges for en 4 årig periode, med mindre der ved udpegelsen eller i løbet af valgperioden besluttes andet.

• 4 bestyrelsesmedlemmer, som er kommunalbestyrelsesmedlemmer i ejerkommunerne

• 3 ”eksterne” bestyrelsesmedlemmer

• 2 bestyrelsesmedlemmer, som er medarbejdervalgte ansat i selskabet

Bestyrelsesmedlemmerne fra kommunalbestyrelserne forslås udpeget på følgende måde:

• Aalborg Kommune har ret til at udpege 1 medlem til bestyrelsen, herunder formanden

• Jammerbugt Kommune har ret til at udpege 1 medlem til bestyrelsen

• Rebild Kommune har ret til at udpege 1 medlem til bestyrelsen

• Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune og Vesthimmerlands Kommune kan på skift udpege 1 medlem til bestyrelsen

Næstformanden for bestyrelsen forslås valgt blandt de ”eksterne” bestyrelsesmedlemmer.

Beslutninger

Det foreslås, at alle ejerkommuner har én stemme på generalforsamlingen. Anliggender foreslået afgjort ved simpelt stemmeflertal, med mindre lovgivningen, vedtægter eller ejeraftale kræver særligt stemmeflertal.

Jævnfør vedtægter og ejeraftale forslås det, at nedenstående beslutninger træffes med mindst 80 % af de afgivne stemmer på generalforsamlingen:

- Væsentlige indskrænkninger eller udvidelser i selskabets forretningsområde, herunder salg af selskabets virksomhed eller væsentlige dele heraf.

- Omstruktureringer, herunder fusion, spaltning m.v.

- Likvidation.

- Beslutning om kapitalforhøjelse i selskabet, hvor tredjemand tegner kapitalandele i selskabet.

- Vedtægtsændringer.

Udbytte

Jævnfør vedtægterne forslås det, at selskabet ikke kan udbetale udbytte til ejerkommunerne. Det skyldes, at ejerkommunernes formål med lufthavnen ikke er at tjene penge, men at sikre let og nær adgang fra Nordjylland til resten af Danmark og verden til gavn for borgere og virksomheder.

Derudover følger det af kommunalfuldmagten, at kommuner ikke må tjene penge på deres selskaber, ud over en ”normal forrentning af den indskudte kapital”. Ejerkommunerne har ikke har foretaget et indskud i selskabet, men fået lufthavnen som gave af staten. De har derfor heller ikke nogen økonomisk risiko forbundet med ejerskabet af det.

Udtræden

Jævnfør vedtægterne forslås det, at ejerkommunerne kan træde ud af selskabet. Dog kan de ikke få nogen udbetaling ved udtræden, med mindre andet aftales mellem ejerkommunerne (identisk med de nuværende vedtægter).

Det skyldes for det første, at ejerkommunerne ikke har foretaget et indskud i selskabet, men fået lufthavnen som gave af staten. De har derfor heller ikke nogen økonomisk risiko forbundet med ejerskabet af det.

Derudover skyldes det, at en ejerkommune ved at træde ud af selskabet og tage sin værdier med sig, risikerer at modarbejde de øvrige ejerkommuners muligheder for at efterleve selskabets formål – at sikre let og nær adgang fra Nordjylland til resten af Danmark og verden til gavn for borgere og virksomheder.

Dialogforum

Jævnfør vedtægter og ejeraftale forslås det at etablere et dialogforum, hvor nordjyske kommuner, som ikke er kapitalejere i selskabet, kan mødes med repræsentanter fra ejerkommunerne samt ledelsen i selskabet og drøfte selskabets forhold, herunder:

- Orientering vedrørende Selskabets strategi.

- Orientering vedrørende Selskabets økonomi.

- Lufthavnens betydning for Nordjylland.